Københavns kaserner

<<Til beskrivelsen af kaserner>>

 

Københavns garnison
 København var i slutningen af 1800-tallet Danmarks største garnisonsby. Her lå Krigsministeriet, generalkommandoen for den sjællandske
øgruppe, hærens generalstab, Artilleriet, Ingeniørkorpset, materielfaglige myndigheder en stor del af Fodfolket og en del af Rytteriet.

 De københavnske kaserner
Oprindeligt var hæren indkvarteret hos borgerne i landets garnisonsbyer. De ældste kaserner er stokkene (bygningerne) i Kastellet fra
1600-tallet. Fra slutningen af 1700-tallet begyndte man at bygge egentlige kaserner, med Sølvgades Kaserne i København som den første.
I løbet af en årrække ophørte indkvarteringen hos borgerne, tidligst i København og senere i provinsbyerne.

I mobiliseringsbestemmelserne opgives hvor mange soldater de københavnske kaserner kunne rumme i tilfælde af en mobilisering. Følgende tal opgives 1910:

Kastellet: 1.000 mand
Sølvgades kaserne: 3.000 mand (Artillerikorpset, Prins Frederiks Regiment)Livgardens Kaserne: 800 mand
Wildersgades Kaserne: 600 mand (Marineregimentet)
Baadsmandsstrædes Kaserne: 2.300 mand (Kongens Artilleri Reg., Ammunitionsarsenalet)
Trainafdelingens Feltmagasin: 450 mand
Strandgadens Kaserne: 400 mand
Frederiksholms Kanals Kaserne: 500 mand. Artilleriet (Tidl.  Hestgardens Kaserne)
2den Artilleriafdelings Kaserne: 700 mand (Artillerivejens kaserne)
2den Artilleriafdelings Baraklejr: 240 mand
Fæstningsartilleriregimentets Lejr paa Amager: 590 mand
Københavns Tøjhus: 300 mand
Københavns Laboratorium (ammunitionsfabrikken): 100 mand
Gardehusarregimentets Kaserne: 700 mand (Østerfælled Kaserne)
Ingeniørregimentets Kaserne: 1.070 mand (Svanemøllen)
Lejren i Ryvangen: 460 mand
Skydeskolen: 330 mand
Rideskolen: 260 mand
Kronprinsessegades kaserne: 300 mand (marineregimentet)

De styrker, der ikke kunne underbringes på kasernerne mm., skulle indkvarteres hos borgerne i København og på Frederiksberg.