English version

       
Til forside


 Info til denne side:

       
Søren Østergaard

       
   - Foredrag
      
 Ingen copyright       
        Fæstnings-ordbog
       
       

 Baggrund for Befæstningen
       
Københavns fæstninger
       
De Slesvigske  krige
       
Politisk baggrund       
       
Personerne
        Hærens ordning 1909
       
Oversigt fæstningen
       
Krigsrisikoen
       
De tunge våben
        
Det nye våben
        Luftforsvaret

 Nordfronten
        
Opgaven og princippet

       
Forterne
       
Batterierne
        Magasinerne
       
Oversvømmelsen
, princip
       
Oversvømmelsen, omfang

       
Stillingerne
 Sydfronten
       
Tømmerupstillingen

       
Sydamagerstillingen
 Søforterne
       
Indre linie
       
Mellemste linie
       
Yderste linie

        Magasinerne
       
Skytset
 Vestfronten
        
Opgaven og Princippet

       
Profilen
      
 Kort 1900
       
Kaponierene

       
Batterierne
        
Magasinerne

        Lejrene
        Andre anlæg
 Sikringsstyrken

        Baggrunden
        Juli / august 1914
       
Indkaldelsen 1914-1918

 Tunestillingen
       Stillingen
      
Baggrund      
       Formål
      
Truslen fra luften
      
Mosede Batteri
      
Huler
      
Gallerier
      
Skyttegrave     
      
Artilleriet
      
Lejrene

      
Andre anlæg
      
Kort over stillingen
      
Eftertiden
       Tilstanden

 Andre anlæg på Sjælland
      
Lejre og kaserner
      
Grønsundstillingen
       Lynæs Fort      
       Brantebjerg, forsøgsanlæg
 Links
       Andre historiske sider

       Vestvolden i Hvidovre
 

 
                 






























































 

















































 

 

Københavns Befæstning 1880-1920

Andre anlæg på Vestvolden

 
  Skytte- og løbegrave


  På voldanlæggets glacis (vestsiden) var anlagt en del jordarbejder i form af udfaldspladser og løbegrave. Løbegravene kunne anvendes
  til forposter og uset udsendelse af patruljer. På udfaldspladserne kunne man uset og i dækning for fjendtlig ild samle en styrke, efter
  militærbroerne var passeret. Herfra kunne så et egentlig modangreb med infanteri udgå.
  Disse jordværker var gravet flere steder og er ret velbevarede og synlige overfor voldens punkt IV. Deres trace fremstår som tydelige 
  fordybninger i overfladen.
 
 
                   Arbejdsskitse over jordanlæg ved punkt IV
 
  Københavns Befæstning, Vestvolden. Løbegrave
                             Løbegrav
Vestvolden, løbegrave
                               Løbegrav

                       Løbegrav

  Adgangen til løbegravene skete gennem udskæringer i voldkronerne, således man kunne passere volden uden at danne silhouet.

  Vstvoldens løbegrave punkt IV
                Passage til løbegravene
  Vestvolden, løbegrav
              Passage til løbegravene

  Flere steder ses større jordværker (1 -2 på tegning). Disse må anses at være udfaldsgrave omgivet af større volde og traverser.
  De ses både i punkt III, IV og V samt mellem V og VI. De er, og har formentlig været, at finde flere steder. Muligt overfor hvert punkt.
  Udformningen er uvist af hvilken grund lidt forskellig. Dog er volde og svinget mod højre ens på alle.

  Vestvolden og Ringstedbanen
                Mellem punkt V og VI
  Løbegrav ryddet p.gr.a. Ringstedbanen
  Vestvolden løbegrav vest for voldgraven
                                 Ved punkt IV

 

 Voldbanen og batteritoget: 

 
På østsiden og parallelt med voldgaden løb jernbanesporet til batteritoget. Banen var oprindeligt anlagt i forbindelse med opførelsen
  af volden til transport af materialer. 
  Banen løb fra Avedøre via stationen i Brøndby til remisen i Rødovre. Banen var forbundet til hovedsporet København  /Roskilde.
  Batteritoget var udrustet med 15 cm. franske Canet M/91 stål haubits, med en rækkevidde på ca. 6500 meter. Der blev i alt indkøbt
  6 af disse. Ammunitionen var den danske standard 15 cm. fæstningsammunition bestående af typerne granat, granatkardæsk og kar-
  dæsk. Vognene blev tilpasset på F.L.Smidth maskinfabrik i Valby.

  Batteritogets opgave var at forstærke forsvaret ved trængte afsnit. Imiderlertid kunne det i principppet indsættes overalt. Voldbanen var af
  normal sporvidde, og via voldbanens tilkobling til hovedsporet København - Roskilde ved brøndby, kunne batteritoget indsættes overalt på
  det almindelige skinnenet.    

 
  Københavns befæstning. Voldbanens spor
                         Voldbanen
 
     Københavns befæstning. Stationsbygningen i Brøndby
                      Stationsbygningen
 
  Københavns befæstning, Vestvolden. Stationsbygningen i Brøndby
              Stationsbygningen 2011
Københavns befæstning. Batteritoget. Stationsbygningen i Brøndby, tegning.
        Tegning af stationsbygmningen

  Der findes ikke billeder af lokomotivet, men vi ved at der var økonomiske driftmæssige problemer, hvorfor toget meget sjældent var ud at
  køre med tilkoblet lokomotiv. Under skydeøvelser er det ofte blevet skubbet af mandskabet.
 
     Københavns befæstning, Vestvolden. Batteritoget med besætning
                                          Foto: Tøjhusmuseet
         Batteritoget med besætning og
                  15 cm. Canet kanon

 
Københavns befæstning. Batteritogets 15 cm. kanon
         
             Nederst ses de forskellige
                   ammunitionstyper

 
 Det var et rangerlokomotiv som dette Litra Hs1 der
 skulle have trukket batteritoget. Det er fremstillet i 
 slutningen af 1800-tallet og var aktivt i op mod 70 år
 for nogles vedkommende.
Københavns befæstning, Vestvolden. Batteritogets lokomotiv
 

  Sanitetsrum

  Op mod 1. verdenskrig anlagde bl.a. nogle sanitetsrum. Meningen var at de skulle tage imod sårede inden de sendtes videre til behand-
  ling. Disse blev anlagt i volden i nederste niveau langs voldgaden.  De blev anlagt tre og tre med jævne mellemrum. I hvert rum var der
  plads til 4 bårer, der skulle placeres 2 og 2 i beslag på væggene.
 
  Københavns befæstning. Sanitetsrum på Vestvolden Københavns befæstning. Sanitetsrum indvendig Københavns befæstning. Indgangen til sanitetsrum på Vestvolden


 Tilførslen af vand fra Kagsmosen.


  Med henblik på at styre to store vandmængder der skulle efterfylde voldgraven og Kagsmosen var der lavet forskellige stemmeværker
  og anlæg. Samtidig skulle tilførslen af drikkevand til København opretholdes.

 
                    Københavns befæstning, Vestvolden. Sluseanlægget ved Husum
                  Anlæg ved Husum til fordeling af
                  drikkevand til København og vand
                      til kanal og oversvømmelse
Københavns befæstning. Sluseanlægget ved Husum
 
Københavns befæstning. Tegning af sluseanlægget evd Husum
            Underløbet ved husum
                  Københavns befæstning. Vestvoldens indløb i kanalen ved Kagsmosen       
                                        Stemmeværk.
                         I kanten ses falsen til tømmeret  
Københavns befæstning. Overløb på Husumenceinten
       Overløb på Husum-enceinten
 
      Københavns befæstning. Voldgraven
                              Voldgraven
 

                                                                            

                                                                                      www.vestvolden.info bruger cookies til at generere statistik for siden.
                                                     Hvis du klikker på et link på www.vestvolden.info accepterer du samtidig sidens brug af cookies.
Mere om cookies