www.vestvolden.info

     Københavns befæstning 1880-1920 
       

 
Hvem
       
Søren Østergaard
Hvorfor
       
Min Interesse
       
Spørgsmål - kommentar
        Ingen copyright      
Baggrund for Befæstningen
       
Københavns fæstninger
        De Slesvigske  krige

        Politisk baggrund       
        Personerne
        Hærens ordning 1909
       
Sikringsstyrken
       
Oversigt fæstningen
       
Var krigen kommet
        De tunge våben

        Det nye våben

Nordfronten
       
Opgaven og princippet

        Forterne
       
Batterierne
       
Oversvømmelsen, princip
        Oversvømmelsen
, omfang
       
Stillingerne

Sydfronten
       
Tømmerupstillingen

       
Sydamagerstillingen
Søforterne
       
Indre linie
       
Mellemste linie
       
Yderste linie
Vestvolden
        Opgaven og Princippet
      
 Profilen
      
 Kort 1900
        Kaponierene

       
Batterierne
      
 Magasinerne

        Lejre og kaserner      
        Andre anlæg

Tunestillingen
      
Til en ny slags krig
      
Truslen fra luften
      
Stillingen
      
Mosede Fort
      
Huler
      
Gallerier
      
Skyttegrave     
      
Artilleriet
      
Luftforsvaret
      
      
Lejre
      
Andre anlæg
      
Kort over stillingen
      
Eftertiden
       Tilstanden
Andre anlæg på Sjælland
       Masnedøfortet
       Lynæs Fort      
       Brantebjerg, forsøgsanlæg

Links
       Andre historiske sider

 
  Forside
                   

 

 

 

 Der fandtes en del andre, små og store, anlæg på Vestvolden.
 

 Voldbanen og batteritoget: 

  På østsiden og parallelt med voldgaden løb jernbanesporet til batteritoget. Banen var oprindeligt anlagt i for-
  bindelse med opførelsen af volden til transport af materialer. 
  Banen løb fra Avedøre via stationen i Brøndby til remisen i Rødovre.Banen var   forbundet til hovedsporet
  København/Roskilde.
  Batteritoget var udrustet med 15 cm. franske Canet M/91 stål haubits, med en rækkevidde på ca 6500 meter.
  Der blev ialt indkøbt 6 af disse. Ammunitionen var den danske standard 15 cm. fæstningsammunition bestående
  af typerne granat, granatkardærk og kardæsk.
  Vognene blev tilpasset på F.L.Smidth maskinfabrik i Valby.

  Batteritogets opgave var at forstærke forsvaret ved trængte afsnit.
 
 
                Voldbanen
 
    
               Stationsbygningen
 
 
 

 

  Der findes ikke billeder af lokomotivet, men vi ved at der var økonomiske problemer med driften af
  dette, hvorfor toget meget sjældent var ud at køre. Under øvelser er det ofte blevet skubbet af mand-
  skabet.
 
    
  Batteritoget med besætning og
           15 cm.Canet-kanon

 

    Nedest ses de forskelllige
           ammnitionstyper

 
 Det var et rangerlokomotiv som dette
 Litra Hs1 der  skulle have trukket batteri-
 toget. Det er fremstillet i  slutningen af
 1800-tallet og var aktivt i op mod 70 år
 for nogles vedkommende.

 

 Sanitetsrum

 Op mod 1. verdenskrig anlagde bl.a. nogle sanitetsrum. Meningen var at de skulle tage imod sårede inden de
 sendtes videre til behandling. Disse blev anlagt i volden i nederste niveau langs voldgaden.  De blev anlagt tre og
 tre med jævne mellemrum. I hvert rum var der plads til 4 bårer, der skulle placeres i beslag på væggen.
 
 


Tilførslen af vand fra Kagsmosen.


Med henblik på at styre to store vandmængder der skulle efterfylde voldgraven og Kagsmosen var der lavet forskellige stemmeværker og anlæg. Samtidig skulle tilførslen af drikkevand til København opretholdes.
 
         
         Anlæg ved Husum til fordeling af
           drikkevand til København og
        vand til kanal og oversvømmelse

 

            Underløbet ved husum
                
                       Stemmeværk.
         I kanten ses falsen til tømmeret  

  Overløb på Husum-enceinten
     
                         Voldgraven