English version

       
Til forside


 Info til denne side:

       
Søren Østergaard

       
   - Foredrag
      
 Ingen copyright       
        Fæstnings-ordbog
       
       

 Baggrund for Befæstningen
       
Københavns fæstninger
       
De Slesvigske  krige
       
Politisk baggrund       
       
Personerne
        Hærens ordning 1909
       
Oversigt fæstningen
       
Krigsrisikoen
       
De tunge våben
        
Det nye våben
        Luftforsvaret

 Nordfronten
        
Opgaven og princippet

       
Forterne
       
Batterierne
        Magasinerne
       
Oversvømmelsen
, princip
       
Oversvømmelsen, omfang

       
Stillingerne
 Sydfronten
       
Tømmerupstillingen

       
Sydamagerstillingen
 Søforterne
       
Indre linie
       
Mellemste linie
       
Yderste linie

        Magasinerne
       
Skytset
 Vestfronten
        
Opgaven og Princippet

       
Profilen
      
 Kort 1900
       
Kaponierene

       
Batterierne
        
Magasinerne

        Lejrene
        Andre anlæg
 Sikringsstyrken

        Baggrunden
        Juli / august 1914
       
Indkaldelsen 1914-1918

 Tunestillingen
       Stillingen
      
Baggrund      
       Formål
      
Truslen fra luften
      
Mosede Batteri
      
Huler
      
Gallerier
      
Skyttegrave     
      
Artilleriet
      
Lejrene

      
Andre anlæg
      
Kort over stillingen
      
Eftertiden
       Tilstanden

 Andre anlæg på Sjælland
      
Lejre og kaserner
      
Grønsundstillingen
       Lynæs Fort      
       Brantebjerg, forsøgsanlæg
 Links
       Andre historiske sider


       Vestvolden i Hvidovre
 
 











































































































 

Københavns Befæstning 1880-1920

Baggrunden for Københavns nyere befæstning.

   
 Alle tider har en nation haft behov for at beskytte sine byer. Volde og værker, omgivet af våde eller tørre grave, findes i nærheden af  alle
 betydende middelalderbyer.

 Befæstning bygget 1886-1892 er således Københavns 3.
 Princippet var at spærre for adgang til byen, og helst således at modstanderen kunne bekæmpes medens han prøvede at forcere graven
 og værkerne. Kogende olie eller vand blev hældt i hovedet på fjenden fra toppen af forsvarsværkerne, medens angriberen forsøgte at
 skyde over muren med store sten og senere artilleri.
 Det hele handlede om, at enten den belejrede by blev ødelagt eller løb tør for mad, eller angriberen ligeledes løb tør for mad eller ammuni-
 tion og tog hjem.
 En stærk befæstning var vigtig, specielt i tidligere tider, hvor det var god militær latin, at hvis man indtog et lands hovedstad - så havde man
 hele landet. Det såkaldt eksistentielle forsvar. 

                  København har altid været befæstet. Først simple palisader og grave og
                  senere en regulær bymur, der dog ikke hindrede fyrst Jaromar
                  i at indtage byen i 1259. Indbruddet skete hvor det nuværende Jarmers
                  Tårn (Jaromars tårn) senere opførtes.
    Københavns befæstning. Jarmers Tårn
Jarmers Tårn bygget i 1500-tallet

 Som byen voksede blev byportene og befæstningen rykket frem, og volden løb fra Kastellet til Kalleboderne og over Christianshavn.
 Voldene holdt stand mod svenskerne i 1648, men blev omgået fra søsiden af Englænderne i 1807, hvorefter byen blev bombarderet.
 Vore dages grønne anlæg Tivolisøen, H.C. Ørstedsparken, Botanisk Have og Østre Anlæg er resterne af voldgraven. Set på et kort eller fra
 luften kan det bastionære grundrids stadig anes.
 På nedenstående kort ligger Tivoli i 1843 på ydersiden af voldgraven. Senere bliver Tivoli udvidet til den anden side af graven og ligger nu
 på dele af Gyldenløves Bastion og ravelinen mellem Gyldenløves og Schacks Bastion.
 Tivolisøen er dele af den gamle voldgrav.
 Det gamle krudtmagasin fra bastionen bruges af Tivoli som lager og benævnes bastionskælderen.

 
                     Kort over Tivoli 1843
Spor af Københavns volde og grave
      Voldgraven i nutidens København

 Byen havde behov for at vokse, men det var forbudt at bygge i andet end træ udenfor voldene, således at bygningerne ved angreb kun-
 ne brændes af og dermed ikke give dækning til den fremrykkende fjende. Også Tivoli var de første mange år underkastet disse  militære
 bygningsrestriktioner.
 Byen voksede indad og opad, og indre Københavns side- og baghuse er et minde om dette. Sundhedstilstanden og de sanitære forhold
 var dybt kritisable, og byen var ved at drukne i diverse affald.
 Endvidere havde man lært af Dannevirke og Dybbøl. Moderne riflet skyts kunne nå langt, og en fæstning skulle ligge så langt fra byen
 at den ikke kunne nås af langtrækkende artilleri. Samtidig skulle være så stor en hindring, at den ikke kunne forceres uden meget
 betydelige tab.

 Både de udenrigs- og forsvarspolitiske holdninger var på dette tidspunkt præget af den nationale katatastrofe 10 år tidligere, hvor hele
 Jylland syd for Limfjorden blev besat af Østrig og Preussen og hvor den danske hær led betydelige tab ved 
Dybbøl og på Als.
 Ved den efterfølgende Prag-fred mistede vi hertugdømmerne og dermed 2/5 af areal og befolkning. Danmark var nu er lilleputstat
 med kun 1,7 mill. indbyggere.

  
               Københavns befæstning. Danevirke, tegning
                                                    
Dannevirke
 
   Københavns befæstning. Skanse ved Dybbøl efter stormen
                        Dybbøl efter stormen

 De politiske og  militære følger oven på Dybbøl og Als skulle vare længe, og har haft betydning for vor nationale selvforståelse op til
 moderne tid.
 Ikke alene havde general de Meza på egen hånd opgivet Dannevirke uden kamp, med efterfølgende blev man på Dybbøl tilføjet et betyde-
 ligt nederlag efterfulgt af endnu en militær katastrofe efter den Preussiske overgang til Arnkil på Als. Man kritiserede den højere militære
 ledelse i skikkelse af de Meza, der efter Dannevirke blev afsat som overgeneral. Man kritiserede hans efterfølger Gerlach som havde
 kommandoen på Dybbøl og man kritiserede general Hegermann-Lindencrone som trak 4. Division væk fra Dybbøl og Fredericia og op nord
 for Limfjorden.

 Politikerne og generalerne var rådvilde, og allerede ved udarbejdelsen af den nye hærlov i 1867 var man rådvilde. Skulle man satse på
 hær eller flåde, skulle forfremmelsessystemet revideres så man undgik de åbenlyst ringe højere førere Dybbøl og Als havde fremvist. 
 Endelig, men bestemt ikke mindst, skulle man søge et forsvar for hele landet, udvalgte kystområder på Sjælland og Fyn eller alene forsvare
 hovedstaden. Argumnentet for at Københavns skulle bevares for enhver pris var, at her fandtes landets centrum for kultur, regering, konge
 og magtens hele centrum.
 Fæstningstilhængerne argumenter for at befæste hovedstaden belyses i 1906 af Oberst Rolf  Kall i "Landkrigskunst i Omrids":
 
                    "Indianerhøvdinge og negerkonger kan føre krig medens de flakker om fra sted til sted. Civiliserede landes
                      statsmaskineri går snart i stå, hvis fjenden bliver herre i hjertet af landet. Derfor må i det mindste hovedstaden,
                      en anden vigtig by eller landsdel, være sikret ved fæstningsværker."


 
Modstanderne henholdt sig til, at en fæstning af København ville behøve alle til rådighed værende styrker, lægge resten af landet åbent
 og i øvrigt berøve felthæren sin operationsfrihed. Endelig forudsatte et fæstningsforsvar at der kom hjælp ude fra, hvilket Danmark ingen
 aftaler havde om.

 Denne debat stod på næsten frem til helt til forsvarsforliget i 1909 der endegyldigt nedlagde befæstningen pr. 1922. 

 
 
Højres Konseilspræsident (statsminister) Estrup fra 1875-1894, hvis regering var i mindretal i Folketinget men flertal i Landstinget, ville
 have fæstningen bygget, men kunne ikke få de nødvendige midler bevilget i Folketinget. Ganske vidst var statskasse usædvanlig
 fyldt, idet Venstre havde nedstemt alle ikke strengt nødvendige forslag gennem en årrække. Estrup afviste kategorisk gennem adskillige
 år at indføre indkomst- og  formueskat for at finansiere forsvaret. Men i 1885 sker der noget. Den første betydende provisoriske  finanslov.
 Han havde ganske vidst allerede afprøvet teknikken i 1877, men med en langt mindre omfattende finanslov der efterfølgende hurtigt blev
 vedtaget i begge kamre.
 Baggrunden for dette skal ses i et meget ungt demokrati (grundloven 1849), hvor kongen havde beholdt en temmelig stor magt.
 Den provisoriske finanslov blev udstedt på grundlag af grundlovens § 25:
                         "I særdeles påtrængende Tilfælde kan Kongen, når Rigsdagen ikke er samlet, udstede foreløbige love......"
 Denne bestemmelse brugte Estrup  i 1885 og de efterfølgende 7 år.
 
 Efter en meget ophedet debat i pressen, ved foredrag i forsvarsforeninger hvor officererne bestemt ikke holdt sig tilbage i iveren for og
 imod befæstning, en strandet forsvarslov i 1884 og ikke mindst efter en  meget ophidset debat mellem på den ene side Konseils-
 præsident Estrup og krigsminister Bahnson og på den anden Viggo Hørup, Christian Berg, Dinesen, Bjørnbak, Zahle  m.fl.
 I slutningen af marts 1885 er situationen omkring finansloven gået helt i hårknude, og Højre (Estrup) møder 31. marts et mæglings-
 forslag i Folketingets og Landstingets fællesudvalg med et ubetinget krav om 4 mill. inden midnat, hvor af 1,5 mill til "Ekstraordinære
 Militairudgifter".
 Ingen forsøg på at bilægge en finanslovskrise lykkedes, og næste dag klokken 10,00 meddelte Estrup Folketingets formand Berg, at
 Rigsdagen skulle hjemsendes klokken 12,00.

 I en udtalelse 11,30 vedtaget af folketinget, protesteres "mod det Grundlovsbrud regeringen begaar og som den længe har forberedt og
 opfordrer Folket til at samles om deres grundlovsmæssige Ret i den hårde Kamp der nu består"
 Samme eftermiddag udstedte regeringen den provisoriske finanslov, der i det væsentlige holdt sig inden for rammerne af de aftaler der
 var truffet i  Landstinget.

                                                                  Københavns Søbefæstning                          14 millioner
                                                                  Københavns Landbefsætning                      24 millioner

 (en befæstning på Helgenæs til 6 mill. i det oprindelige forslag var blevet strøget og 5 mill. ekstra tilført  landbefæstningen.)  

 Regeringen og Højre forholdt sig til selve ordlyden, medens Venstre protesterede voldsomt og hævdede at det skete var i strid med
 ånden i paragraf 25, når hjemsendelse af Rigsdagen var sket alene med det formål at bringe paragraffen i anvendelse.
 Den provisoriske forfatningskamp var i gang, og i ly af denne voksede landbefæstningen næsten uhæmmet.

 Allerede i løbet af sommeren 1885 begyndte opmålinger og projektering af landbefæstningen på forventet tillægsbevilling.

  Landbefæstningen blev med en række efterfølgende provisoriske finanslove opført 1886-92.

 »Provisorietiden« blev den mest bevægede periode i dansk demokrati. Modsætningerne i befolkningen var særdeles skarpe. Regeringen
 Estrup udstedte år efter år provisoriske love. Tilhængere af Venstre og modstanderne af fæstningsbyggeriet agiterede voldsomt mod
 mindretalsregeringen. Man oprettede »riffelforeninger« og nogle nægtede at betale skat. Fra Estrups modstandere lød sangen:

                                                                             "Ned med Estrup, Scavenius og Ravn, 
                                                                   vi vil ingen revnet Grundlov ha' i folkets København."

 21. oktober 1885 forsøger den unge typograflærling Julius Rasmussen, en liberal idealist, at skyde Estrup nedenfor hans bopæl på
 Esplanaden. Det mislykkes da kuglen preller af på en af Estrups frakkeknapper. Typografen pågribes og begår kort tid efter selvmord i
 arresten inden han fik afgivet en egentlig forklaring. Denne episode bruger Estrup til at oprette gendarmerikorpset.

     Attentatet på konceilspræsident Estrup
Julius Rasmussen skyder mod Estrup
Estrups blå gendarmer 1885
                         Patrulje af blå gendarmer (Strib)
Våbnet brugt til attentatet på Estrup
                          Attentatvåbnet

 Aldrig har Danmark, og specielt hovedstaden, været så tæt på et oprør. Der blev af samme grund udstedt en del midlertidige kriselove i
 medfør af grundlovens § 25 i perioden 1885-86 hvor uro og debat kørte på det højeste.

 
Den gennemsete grundlov af 1866 (uddrag)
 
Gendarmeriloven (Oprettelsen af Estrups blå gendarmer)
 
Stråmandsloven (Rettet mod stråmænd som ansvarshavende redaktører i dagspressen
 
Lov om udvidelse af politiretterne (p.gr.a. mange sager om bl.a. majestætsfornærmelse)
 
Lov om øgede politiudgifter (I forbindelse med øget politiindsats)
 
Riffelloven og dens ophævelse(Kontrol med køb, salg og besiddelse afvåben)
 
Straffelovstillæg (Øgede beføjelser til myndighederne ved opfordring til uro)
 
 I årene op mod første verdenskrig blev det tydeligere og tydeligere, at betænkelighederne ved at udfordre den store nabo  i syd, ikke blot
 kom til at præge forsvarsdebatten, men hele vor udenrigspolitiske orientering.

 
Konseilspræsidenter, krigs- og marineministre 1848-1924
 
                                                                            www.vestvolden.info bruger cookies til at generere statistik for siden.
                                              Hvis du klikker på et link på www.vestvolden.info accepterer du samtidig sidens brug af cookies.
Mere om cookies