English version

       
Til forside


 Info til denne side:

       
Søren Østergaard

       
   - Foredrag
      
 Ingen copyright       
        Fæstnings-ordbog
       
       

 Baggrund for Befæstningen
       
Københavns fæstninger
       
De Slesvigske  krige
       
Politisk baggrund       
       
Personerne
        Hærens ordning 1909
       
Oversigt fæstningen
       
Krigsrisikoen
       
De tunge våben
        
Det nye våben
        Luftforsvaret

 Nordfronten
        
Opgaven og princippet

       
Forterne
       
Batterierne
        Magasinerne
       
Oversvømmelsen
, princip
       
Oversvømmelsen, omfang

       
Stillingerne
 Sydfronten
       
Tømmerupstillingen

       
Sydamagerstillingen
 Søforterne
       
Indre linie
       
Mellemste linie
       
Yderste linie

        Magasinerne
       
Skytset
 Vestfronten
        
Opgaven og Princippet

       
Profilen
      
 Kort 1900
        Kaponierene
       
Batterierne
        
Magasinerne

        Lejrene
        Andre anlæg
 Sikringsstyrken

        Baggrunden
        Juli / august 1914
       
Indkaldelsen 1914-1918

 Tunestillingen
       Stillingen
      
Baggrund      
       Formål
      
Truslen fra luften
      
Mosede Batteri
      
Huler
      
Gallerier
      
Skyttegrave     
      
Artilleriet
      
Lejrene

      
Andre anlæg
      
Kort over stillingen
      
Eftertiden
       Tilstanden

 Andre anlæg på Sjælland
      
Lejre og kaserner
      
Grønsundstillingen
       Lynæs Fort      
       Brantebjerg, forsøgsanlæg
 Links
       Andre historiske sider


       Vestvolden i Hvidovre
 
 



















































 

Københavns Befæstning 1880-1920

Brantebjerg forsøgsskydeplads ved Gilleleje

 
 
I slutningen af det 19. århundrede var artilleriet i rivende udvikling, ikke mindst kanonernes rækkevidde og granaternes sprængkraft.
 Der havde naturligvis altid været udvikling og undersøgelser af artilleriets våben, primært på Faste batteri på Amager (Nuværende hjørne
 af Njalsgade og Artillerivej).
 Danmark havde følt den begyndende udvikling i 1864, hvor bagladekanoner med længere rækkevidde havde afgørende betydning for
 sønderskydningen af skanserne. Faktisk var kun skanse 2 på Dybbøl i stand til at nå de prøjsiske batterier på Broager og ydermere var
 
træfsikkerheden med de uriflede danske kanoner behersket.
 Den fransk-tyske krig i 1871 havde vist at artilleriet havde udviklet sig yderligere, og samtidig var nye brisante (højeksplosive) spræng-
 
stoffer begyndt at afløse sortkrudt i granaterne.

 Endelig havde granaternes udformning og kanonernes rifling betydet, at artilleriet havde fået forøget både gennemslags- og sprængkraft
 væsentligt. For at udnytte denne udvikling, var artilleriet nødt til at indlede omfattende forsøgsskydninger. Det var den Fælles Forsøgs-
 kommision af 1868 der forestod disse forsøg.

 Faste Batteri på Amager blev opført i 1765 - 1770 og blev benyttet til øvelsesskydning
 og til at prøveskyde nyerhvervede kanoner.
 I 1880-erne  blev blev der opført endnu et batteri (Ny Batteri) til brug for Fæstnings-
 
artilleriregimentet, fordi afprøvning og indskydning af det nye artilleri til de nye
 befæstningsanlæg ikke kunne overkommes på det oprindelige batteri. Endvidere
 havde Sø-Etaten et antal standpladser til øvelsesskydninger øst for batteriet.
 Faste batteri på Amager var dog ikke længere hensigtsmæssigt på grund af beliggen-
 
heden tæt på den hastigt voksende by, og da man  samtidig ønskede prøveskydninger over vand så man sig om efter nye kystnære prøveskydningsområder.
    Københavns Befæstning. Faste Batteri  
                Faste Batteri på Amager    
       

 Tisvilde Hegn blev fundet egnet, idet det lå tæt på København og alligevel ret isoleret,
 og i 1888 indgik Bahnson og Estrup en overenskomst om indretning af en forsøgs-
 
skydeplads for foden af Brantebjerg. Hele skydepladsen omfattede 1500-2000 m2 og
 omfattede 3 blenderinger. En til skytset, en til mandskabet og et mindre ammunitions-
 
magasin.
 Tømrerarbejderne blev overladt en lokal mester og jordfyldet taget fra den bagved-
 
liggende bakke. Det formodes anlægget stod færdigt i foråret 1889.
 
Indledningsvis var der tilkommanderet 3 officerer, 3 sergenter og 12 menige.
 
I den første skydning affyredes fra en 12 cm. jernkanon 189 granater ud over vandet.
 
Det var naturligvis ikke optimalt kun at kunne observere granaternes nedslag i vand,
 og behovet for et skyde-mål på land meldte sig.
     

   Københavns befæstning, Brantebjerg forsøgsskydeplads 1915  
               
Brantebjerg 1915  
      
 


De første
forsøg:


 I 1890 fik man aftale om en vold 300 meter foran kanonblenderingen, hvorpå man kunne prøve granaternes virkning på et ammunitions-
 
magasin anbragt i et voldanlæg. Dette for at undersøge i hvor høj grad en vold kunne beskytte et anlæg, som f.eks et fjendligt batteri der
 beskød København.
 Specifikationerne på volden var en jordvold af ler med en længde på 22 meter, en bredde på 9 meter og en højde på 4,65 meter.
 Magasinet der skulle indbygges i volden have et magasin- og et indgangsrum skulle være 4,25 x 1,86. Selve indgangs-rummet var 3,5
 meter langt. Alt blev bygget i svært tømmer.
 Herudover blev opført et trekantet observationsstade 125 meter fra volden, hvorfra nedslagene ved hjælp af spejle kunne observeres i
 sikkerhed.

 
Efter en del forsøg på voldens venstre side med stålgranater fra Bofors og Krupp, der alle blev minutiøst dokumenteret, ville man nu skyde
 på volden foran det tænkte magasin.
 Man havde store forventninger, og både krigsminister Bahnson og Artillerigeneral Linnemann var til stede.

  Københavnsa befæstning, General Linnemann
     General Linnemann

 Skuffelsen var stor da man opdagede, at jo længe man nåede ind i volden med granaterne, jo mindre blev virkningen. Efter 55 granater
 opgav man. Efterfølgende skiftede man sprængstof i granaterne, uden nævneværdig bedre resultat. Man kunne blot konstatere, at
 granaternes virkning på jord var behersket.

 Året efter forsøgte man igen, efter udbedring af volden. Efter 96 granater var resultatet ikke bedre. Nok havde en loftbjælke forskubbet
 sig, med der var ikke sket indtrængning.
 Forsøgene havde dog resulteret i, at man havde fundet ud af at f.eks. stålgranater var bedre end støbejerns-granater m.m.

 Komissionen forklarede resultatet med den ringe afstand fra kanon til mål og dermed for stor anslagshastighed og udtrykte ønske om
 forsøg  hvor der var større afstand til målet, hvilket også lignede feltmæssige forhold. Dette ønske blev dog ikke efterkommet.

 I 1892  besluttede man i oktober at opsætte en morter ved siden af kanonen for at afprøve virkningen af en større nedslags-vinkel. Der
 blev afskudt 28 stk. 19 cm mortergranater over 2 dage uden det lykkedes at trænge ind i magasinrummet. Først på tredje dag lykkedes
 en 15 cm. granat at trænge igennem og ødelægge det imaginære og stædige ammunitionsmagasin.

 Disse forsøg viste også, at dansk artilleri anno 1890, ville have særdeles vanskeligt at skyde et jordværk omkring et omkring belejrings-
 skyts i stykker. Samtidig skal man huske, at det succesrige tyske belejrings-artillleri over de næste 20 år udvik-ledes til at omfatte både
 30,5 og 42 cm belejringsskyts som mørsere (krumbanevåben). Netop den krumme bane blev fremhævet som en mangel, og en af år-
 sagerne til den udeblevne effekt, ved de danske forsøgsskydninger.
 Dansk artilleri på landforterne og Vestvolden var derimod stadig ved verdenskrigens udbrud begrænset til 12 og 15 cm. skyts, nøjagtig
 som det, der havde så store problemer på forsøgsskydepladsen ved Brantebjerg.    


                                                                         
Brantebjerg ved Tisvildeleje 2010

  Københavns befæstning, Brantebjerg forsøgsskydeplads 2010
 
Københavns befæstning, Brantebjerg forsøgsskydeplads 2010
 
  Københavns befæstning, Brantebjerg forsøgsskydeplads 2010 Københavns befæstning, Brantebjerg forsøgsskydeplads 2010

 Litteratur: 
 
Steen Bernichow
”Militære forsøgsskydninger i Tisvilde Hegn 1889-1920”
 



                                                                         www.vestvolden.info bruger cookies til at generere statistik for siden.
                                           Hvis du klikker på et link på www.vestvolden.info accepterer du samtidig sidens brug af cookies.
Mere om cookies