|
MARINEMINISTERIET
Kjøbenhavn, den
31' Juli 1914.
Fortroligt.
Til
Den kommanderende Admiral
Chefen for den flydende Defension.
Direktiv for Sikringsstyrken.
I Anledning af den truende
Situation har Regeringen D.D. kl.
9½ E.M. udstedt Ordre til Sikringsstyrkens
Formering for Flaadens Vedkommende.
Den kommanderende Admiral
overtager som Chef for Flaadens Overkommando den øverste Kommando
over det
saaledes udrustede Flaademateriel. Det til den flydende Defension bestemte Materiel
afgiver han til Defensionschefen.
Endvidere overtager han ledelsen af
de maritime Foranstaltninger paa Søterritoriet, i Havne og i aaben
Sø, hvis
Iværksættelse ifølge deres Art er forbeholdt Regeringens
Afgørelse eller til enhver Tid henhører under Marine-
ministeren.
Af Hensyn til Samvirket med
Hæren tilstiller han efter Omstændighedernes Krav Chefen for Hærens Overkommando
(Chefen for 1' Generalkommando) Meddelelse om
de trufne Forholdsregler og om Situationen paa Søen, ligesom han
kan
forvente sig tilstillet
tilsvarende Meddelelser fra Chefen for Hærens Overkommando (Chefen for 1' Generalkommando).
Chefen for den flydende
Defension overtager Ledelsen af det samlede Forsvar af København mod
Søsiden og under-
lægges herved den højstbefalende i København
(Chefen for 1' Generalkommando) efter de Regler, som er fastsatte i
§ 54 af de i Resolution af 15/4 1886 aller-højst stadfæstede Instrukser
for Tjenesten i Flaadens Skibe.
Han er direkte underlagt Flaadens
Overkommando i alt vedrørende Samvirket mellem Eskadren og Defensions-
materiellet og iøvrigt i Forhold ved-rørende maritime
Foranstaltninger i Farvandene ved København og tilhørende
Havne, hvis
Iværksættelse ifølge deres Art er forbeholdt Regeringens Afgørelse
eller til enhver Tid henhører under
Marinemi-nisteren. Om
saaledes modtagne Ordrer holder han den højstbefalende i København
(Chefen for 1'
Generalkommando) underrettet.
-------------------------------
I Henhold til de af Regeringen
trufne politiske Beslutninger vil Sikringsstyrkens Formaal være at
varetage Statens
Neutralitet i Overensstemmelse med Konventionerne
og de i Kgl. Anordning af 20/12 1912 fastsatte Bestemmelser.
Ved eventuelle
Neutralitetskrænkelser skal -saavel naar disse skønnes at være tilsigtede, som
hvis de synes tilfældige
i ethvert Tilfælde Regeringens Forholdsordre
uopholdeligt indhentes, og i intet Tilfælde maa der skrides til Angreb
uden Regeringens Ordre, med mindre det sker som Forsvar (jfr.
Instrukser for Tjenesten i Flaadens Skibe).
Som dansk Søterritorium betragtes
Farvandet udfor dansk Kyst indtil en afstand af 3 sømil
fra Land, undtagen hvor
dansk og fremmed Søterritorium berører
hinanden, i hvilket Tilfælde Territorialgrænsen angives ved
Midtfarvands-
linien.
sign.
P. Munch.
/sign.
Hedemann.
|