Hæren bestod nu af følgende våben og korps:

Fodfolket:
1 Brigade på 2 linieregimenter samt 8 andre regimenter hver på 3 bataljoner, Livgarden på 1 linie- og 1 reserve-
bataljon, 5 reserveregimenter på hver 4 bataljoner. Hver bataljon har 4 kompagnier.

Rytteriet:
2 regimenter på Sjælland hver på 4 linie-eskadroner, 2 regimenter i Jylland og Fyn hver på 2 linie- og 2 reserve-eskadroner samt træn-afdelingen på 3 kompagnier.

Artilleriet:
Feltartilleriet på 2 feltartilleri-regimenter, hvert på 2 afdelinger, på Sjælland, 2 selvstændige feltartilleri-afdelinger
hvoraf 1 på Sjælland og 1 i Jylland. Hver afdeling har 4 batterier a 4 kanoner .
Kystartilleri-regimentet havde 12 linie- og 6 reservekompagnier indordnet i 3 bataljoner.

(Fæstningsartilleri-regimentet på 2 bataljoner a 4 linie- og 2 forstærkningskompagnier er ikke medtaget i loven da
regimentet skal ophæves med desarmeringen af Københavns Befæstning i 1922) Herefter oprettes ovennævnte
selvstændige feltartilleriafdeling på Sjælland.

Ingeniørkorpset:
Har 10 linie- og 2 reservekompagnier indordnet i 3 bataljoner og 2 ingeniørdirektioner.

Herudover findes følgende:
Det Tekniske Korps, forplejningskorpset, Lægekorpset, Dyrlægekorpset, Auditørkorpset, Arbejdstropper og
Bornholms Væbning.

Kommandoforhold:

Kongen er øverstbefalende og udøver sin myndighed gennem Krigsministeren:
Direkte herunder står 2 Generalkommandoer:

1. Generalkommando på Sjælland med 8 garnisonsbyer (København, Helsingør, Roskilde, Ringsted, Slagelse, Holbæk, Næstved og Vordingborg) og enhederne
1 Division: Livgarden, 1., 2., og 11. regiment og 1. artilleriafdeling:
2 Division: 3., 4., og 12. regiment, 1 rytterregiment, 2. artilleriafdeling.
3 Division (stab i Roskilde): 5., 7., 8. og 13. regiment, 26. bataljon af 6. regiment, 2 rytterregiment, 2. artilleri-
regiment
Herudover Fæstningsartilleriregimentet, Kystartilleri- og Ingeniørregimentet med undtagelse af 1. kompagni samt
Trænafdelingen.
Til hjælp havde den kommanderende General en Generalmajor (kommandanten i København)   
    
2. Generalkommando for Fyn / Jylland med garnisonsbyerne Viborg, Fredericia, Aarhus, Randers og Odense.9., Bestod af enhedrne 10., 14. og 15 Regiment, 2 bataljoner af 6. Regiment, 3. og 4. rytterregiment, 3. artilleri-afdeling og 1 Ingeniørkompagni.

Direkte under Krigsministeren stod endvidere:
Generalstaben, omfattende Generalstabskvarteret, Teknisk og Topografisk afdeling samt en jernbanekommision.
Generalinspektørerne for de forskellige Våben, Generaltøjmesteren (tillige chef for det Tekniske Korps), General-
intendanten (Forplejningskorpset), Generallægen (Lægekorpset), Stabsdyrlægen (Dyrlægekorpset), General-auditøren (Auditørkorpset). Sidstnævnte var i øvrigt formand for Overkrigsretten.

Værnepligt havde enhver der var fyldt 18 år.
Udsættes landet for angreb kan enhver tjenestedygtig mand udskrives. Efter endt værnepligt stod mandskabet i nummer ved enheden i 16 år. Værnepligtstid var lidt forskellig efter tjenestegrenene, men omkring 12 måneder.

Udfaldet af sessionen 1914:
39192 var på session. Heraf blev 8722 ikke bedømt, 6078 blev forbigået eller afvist.
Herefter blev 24319 eller 80% behandlet. Heraf var 14743 ubetinget tjenstdygtige, 3140 betinget tjenstdygtige
og 6236 blev kasseret.

Bevæbningen for fodfolket var:
8 mm. Krag-Jørgensen magasingevær M/1889 med ny ammunition (spidsprojektil). Hver mand har 140 patroner.
Rytteriet har et lignende, men forkortet, gevær.
Konstablerne har rytteriets tidligere 11,44 mm. karabin.
Ingeniørtropperne har samme forkortede gevær som rytteriet.
Kyst- og feltartilleriet er udrustet med Remington-geværet.
I hele hæren er indført en 9 mm.Rekylgevær Bayard-pistol M/1910.
  
Rekylgevær (Madsen) blev i 1904 indført ved rytteriet med 1 sektion med 3 geværer pr. Eskadron.  Ved bered-skabet i 1914 blev disse også fordelt til fodfolksenhederne med 1 sektion pr. bataljon.

1909 loven tilrettelagde også uddannelsesstederne:
2 nye til hver en rekrutbataljon ved Sandholm og Høvelte samt 1 i Værløse til 2 rekrutbataljoner. Herudover havde man en lejr i Arresødal til fodfolkets og rytteriets skydninger, lejre ved Jægerspris og Fuglsø Kro til felt-
artilleriets skydninger og endelig lejre ved Avedøre og Ejby til fæstningsartilleriets 2 bataljoner.

Også forskellige forter og batterier blev reguleret med 1909-loven.
Søbefæstningen skulle forstærkes og der afsattes midler til Saltholmsflak, Dragør Fort, Batterier ved Kongelunden
og Raagaard, et lukket værk på Saltholm og en ombygning af Charlottenlund Batteri.
Endelig bevilgedes midler til kystbefæstningen på Sjælland, Taarbæk Fort, Avedøre Batteri, Mosede Fort og Lynæs Batteri, Helholm Batteri (Agersø) Masnedøfortet, Haarbølle Batteri (Møn) og Vejrø Fort.

Københavns Landbefæstning skulle desarmeres i 1922, men indtil da vedligeholdes.
Op til, og ved ved udbruddet af 1verdenskrig, udbyggedes landbefæstningen feltmæssigt og blev sat fuldstændig i forsvarsstand.
Ikke kun landbefæstningen nedlagdes. Også Fredericia Fæstning, Kronborg Fæstning og Christianshavns Befæstning blev også nedlagt med forliget i 1909.