English version

       
Til forside


 Info til denne side:

       
Søren Østergaard

       
   - Foredrag
      
 Ingen copyright       
        Fæstnings-ordbog
       
       

 Baggrund for Befæstningen
       
Københavns fæstninger
       
De Slesvigske  krige
       
Politisk baggrund       
       
Personerne
        Hærens ordning 1909
       
Oversigt fæstningen
       
Krigsrisikoen
       
De tunge våben
        
Det nye våben
        Luftforsvaret

 Nordfronten
        
Opgaven og princippet

       
Forterne
       
Batterierne
        Magasinerne
       
Oversvømmelsen
, princip
       
Oversvømmelsen, omfang

       
Stillingerne
 Sydfronten
       
Tømmerupstillingen

       
Sydamagerstillingen
 Søforterne
       
Indre linie
       
Mellemste linie
       
Yderste linie

        Magasinerne
       
Skytset
 Vestfronten
        
Opgaven og Princippet

       
Profilen
      
 Kort 1900
        Kaponierene
       
Batterierne
        
Magasinerne

        Lejrene
        Andre anlæg
 Sikringsstyrken

        Baggrunden
        Juli / august 1914
       
Indkaldelsen 1914-1918

 Tunestillingen
       Stillingen
      
Baggrund      
       Formål
      
Truslen fra luften
      
Mosede Batteri
      
Huler
      
Gallerier
      
Skyttegrave     
      
Artilleriet
      
Lejrene

      
Andre anlæg
      
Kort over stillingen
      
Eftertiden
       Tilstanden

 Andre anlæg på Sjælland
      
Lejre og kaserner
      
Grønsundstillingen
       Lynæs Fort      
       Brantebjerg, forsøgsanlæg
 Links
       Andre historiske sider

       Vestvolden i Hvidovre


 
 


















 

Københavns Befæstning 1880-1920

Hærens Ordning 1909

 Indtil 1909 havde hærens ordning hvilet på lov af 6. juli 1867, lov af 28. maj 1870 om ordningen af Københavns Væbning, lov af 25. juli
 1880 (tillæg til lov af 6. juli 1867) og lov af 13.april 1894 (tillæg til de to sidstnævnte) ændredes en del med lovene af 30. september
 1909.

 Hæren bestod nu af følgende våben og korps:
 Fodfolket:
 1 Brigade på 2 linieregimenter samt 8 andre regimenter hver på 3 bataljoner, Livgarden på 1 linie- og 1 reservebataljon, 5 reserve-
 regimenter på hver 4 bataljoner. Hver bataljon har 4 kompagnier.

 
 Rytteriet:
 2 regimenter på Sjælland hver på 4 linie-eskadroner, 2 regimenter i Jylland og Fyn hver på 2 linie- og 2 reserve-eskadroner samt træn-
 afdelingen på 3 kompagnier.

 Artilleriet:
 Feltartilleriet på 2 feltartilleri-regimenter, hvert på 2 afdelinger, på Sjælland, 2 selvstændige feltartilleri-afdelinger, hvoraf 1 på Sjælland
 og 1 i Jylland. Hver afdeling har 4 batterier a 4 kanoner .
 Kystartilleri-regimentet havde 12 linie- og 6 reservekompagnier indordnet i 3 bataljoner.
 (Fæstningsartilleri-regimentet på 2 bataljoner a 4 linie- og 2 forstærkningskompagnier er ikke medtaget i loven da regimentet skal ophæ-
 ves med desarmeringen af Københavns Befæstning i 1922) Herefter oprettes ovennævnte selvstændige feltartilleriafdeling på Sjælland.

 Ingeniørkorpset:
 Har 10 linie- og 2 reservekompagnier indordnet i 3 bataljoner og 2 ingeniørdirektioner.

 Herudover findes følgende:
 Det Tekniske Korps, forplejningskorpset, Lægekorpset, Dyrlægekorpset, Auditørkorpset, Arbejdstropper og Bornholms Væbning.

 Kommandoforhold:
 Kongen er øverstbefalende og udøver sin myndighed gennem Krigsministeren:
 Direkte herunder står 2 Generalkommandoer:
 -  1. Generalkommando på Sjælland med 8 garnisonsbyer (København, Helsingør, Roskilde, Ringsted, Slagelse, Holbæk, Næstved og
    Vordingborg) og enhederne
 -  1 Division: Livgarden, 1., 2., og 11. regiment og 1. artilleriafdeling:
 -  2 Division: 3., 4., og 12. regiment, 1 rytterregiment, 2. artilleriafdeling.
 -  3 Division (stab i Roskilde): 5., 7., 8. og 13. regiment, 26. bataljon af 6. regiment, 2 rytterregiment, 2. artilleri-regiment
 Herudover Fæstningsartilleriregimentet, Kystartilleri- og Ingeniørregimentet med undtagelse af 1. kompagni samt Trænafdelingen.
 Til hjælp havde den kommanderende General en Generalmajor (kommandanten i København)     
 -  2. Generalkommando for Fyn / Jylland med garnisonsbyerne Viborg, Fredericia, Aarhus, Randers og Odense.9., Bestod af enhedrne
 - 10., 14. og 15 Regiment, 2 bataljoner af 6. Regiment, 3. og 4. rytterregiment, 3. artilleri-afdeling og 1 Ingeniørkompagni.

 Direkte under Krigsministeren stod endvidere:
 Generalstaben, omfattende Generalstabskvarteret, Teknisk og Topografisk afdeling samt en jernbanekommision.
 Generalinspektørerne for de forskellige Våben, Generaltøjmesteren (tillige chef for det Tekniske Korps), General-intendanten
 (Forplejningskorpset), Generallægen (Lægekorpset), Stabsdyrlægen (Dyrlægekorpset), General-auditøren (Auditørkorpset). Sidst-
 nævnte var i øvrigt formand for Overkrigsretten.

 Værnepligt havde enhver der var fyldt 18 år.
 Udsættes landet for angreb kan enhver tjenestedygtig mand udskrives. Efter endt værnepligt stod mandskabet i nummer ved enheden
 i 16 år. Værnepligtstid var lidt forskellig efter tjenestegrenene, men omkring 12 måneder.

 Udfaldet af sessionen 1914:
 39192 var på session. Heraf blev 8722 ikke bedømt, 6078 blev forbigået eller afvist.
 Herefter blev 24319 eller 80% behandlet. Heraf var 14743 ubetinget tjenstdygtige, 3140 betinget tjenstdygtige og 6236 blev kasseret.

 Bevæbningen for fodfolket var:
 8 mm. Krag-Jørgensen magasingevær M/1889 med ny ammunition (spidsprojektil). Hver mand har 140 patroner.
 Rytteriet har et lignende, men forkortet, gevær.
 Konstablerne har rytteriets tidligere 11,44 mm. karabin.
 Ingeniørtropperne har samme forkortede gevær som rytteriet.
 Kyst- og feltartilleriet er udrustet med Remington-geværet.
 I hele hæren er indført en 9 mm.Rekylgevær Bayard-pistol M/1910.
  
 Rekylgevær (Madsen) blev i 1904 indført ved rytteriet med 1 sektion med 3 geværer pr. Eskadron.  Ved bered-skabet i 1914 blev disse
 også fordelt til fodfolksenhederne med 1 sektion pr. bataljon.

 1909 loven tilrettelagde også uddannelsesstederne:
 2 nye til hver en rekrutbataljon ved Sandholm og Høvelte samt 1 i Værløse til 2 rekrutbataljoner. Herudover havde man en lejr i Arresødal
 til fodfolkets og rytteriets skydninger, lejre ved Jægerspris og Fuglsø Kro til feltartilleriets skydninger og endelig lejre ved Avedøre og Ejby
 til fæstningsartilleriets 2 bataljoner.

 Også forskellige forter og batterier blev reguleret med 1909-loven.
 Søbefæstningen skulle forstærkes og der afsattes midler til Saltholmsflak, Dragør Fort, Batterier ved Kongelunden og Raagaard, et lukket
 værk på Saltholm og en ombygning af Charlottenlund Batteri.
 Endelig bevilgedes midler til kystbefæstningen på Sjælland, Taarbæk Fort, Avedøre Batteri, Mosede Fort og Lynæs Batteri, Helholm
 Batteri (Agersø) Masnedøfortet, Haarbølle Batteri (Møn) og Vejrø Fort.

 Københavns Landbefæstning skulle desarmeres i 1922, men indtil da vedligeholdes.
 Op til, og ved udbruddet af 1. verdenskrig, udbyggedes landbefæstningen feltmæssigt og blev sat fuldstændig i forsvarsstand.

 Ikke kun landbefæstningen forudsattes nedlagt i 1909. Også sløjfning Fredericia Fæstning, Kronborg Fæstning og Christianshavns
 Befæstning indgik i dette forsvarsforlig.


 Københavns kaserner ca. 1910 



                                                                        www.vestvolden.info bruger cookies til at generere statistik for siden.
                                           Hvis du klikker på et link på www.vestvolden.info accepterer du samtidig sidens brug af cookies.
Mere om cookies