Min interesse for Vestvolden og Københavns befæstning.

Jeg var lige flyttet til Hvidovre da jeg opdagede Vestvolden i 1978.
Med en del historisk interesse i bagagen blev jeg hurtigt grebet af både dens tilblivelse, dens store og unikke anlæg og omtumlede historie og ikke mindst dens videre skæbne som glemt og forsømt.
Offer for sin egen militære nyttesløshed, offer for 1. verdenskrigs politiske tømmermænd, de anti-militaristiske doktriner i sidste halvdel af sidste århundrede og endelig offer for sit eget forfald og manglende økonomi i kommunerne.

Jeg husker med glæde tilbage til min første fotosafari i midtfirserne, hvor jeg i forbindelse med et foredrag i hjemmeværnet skulle bruge lysbilleder fra hele volden. På cykel fra Avedøre til Utterslev.
Men jeg husker også min rædsel, da jeg i forbindelse med denne side var rundt i Avedøre-området. Nedslidt, ufremkommeligt, mørkt og fugtigt og hverken spændende eller rekreativt, medmindre man kan nøjes med en tur på voldgaden.
Det begyndte et opråb om Vestvoldens forfald i Hvidovre med hjemmesiden vestvolden-hvidovre.dk. Det stod mig dog hurtigt klart at historien hørte med.

Projektet voksede. Det blev mere og mere indlysende at forsvaret af  København var historisk forbundet af tid. Udelukkende at beskrive Vestvolden ville ikke give det rette historiske billede af københavn som fæstnings-by. Dette medførte at Nord-frontens forter og værker, kyst- og søforterne og meget andet blev føjet til.
Da tidligere betragtninger lå til grund for den 3. befæstning blev tidligere tiders voldanlæg m.m. ligeledes medtaget.  
Tune-stillingen kom med, idet den var en direkte følge af de beslutninger der førte til sløjfning af forterne og vestvolden.
De Slesvigske krige er afgørende for de politiske og militære beslutninger omkring Befæstningen, hvorfor denne dramatiske periode ligeledes er medtaget.