Det revolutionerende ved Den Sommerfeldtske Front var, at den alvorlige beskydning af fjenden først ville ind-træffe, når han begyndte at forcere kanalen og dermed var svagest og mest sårbar. Samme flankerende princip blev brugt med fatale følger under første vendenskrig - 30 år efter Sommerfeldt.
Man anslår at flankerende beskydning med maskingeværer kostede ca. 5 mill. dræbte under 1. verdenskrig

I hele voldens forløb lå kaponierer (fra fransk caponíere=kapun-bur) med 1000 alens (600 meter) afstand  i vand-kanten på voldens østlige side. Man kunne fra kaponieren ikke se eller skyde frem mod fjenden, men derimod langs kanalen ned imod den tildækkede bagside af den næste kaponiere. (Flankerende beskydning)
Blinde vinkler blev dækket fra mindre gevær-kaponierer, placeret lidt forskudt oppe i voldens forskråning. 
 

Kaponierens flankerende princip

 Der var både enkeltkaponierer  (en skudretning) og dobbeltkaponierer der  skulle skyde i begge retninger. Enkelt-
 kaponiererne var bestykket med 1 hurtigtskydende kanon, 2 maskingeværer og 2 rekylgeværer.
 Ved en prøveskydning på afsnit II / III ved Køgevej, var 95 % af de opsatte mål ramt indenfor den afsatte tid.

Enkelt-kaponiere, grundrids            Bemærk stensætningen, der under et jordlag skulle            hindre granater i at trænge ned til kaponierens            beton.