English version

       
Til forside


 Info til denne side:

       
Søren Østergaard

       
   - Foredrag
      
 Ingen copyright       
        Fæstnings-ordbog
       
       

 Baggrund for Befæstningen
       
Københavns fæstninger
       
De Slesvigske  krige
       
Politisk baggrund       
       
Personerne
        Hærens ordning 1909
       
Oversigt fæstningen
       
Krigsrisikoen
       
De tunge våben
        
Det nye våben
        Luftforsvaret

 Nordfronten
        
Opgaven og princippet

       
Forterne
       
Batterierne
        Magasinerne
       
Oversvømmelsen
, princip
       
Oversvømmelsen, omfang

       
Stillingerne
 Sydfronten
       
Tømmerupstillingen

       
Sydamagerstillingen
 Søforterne
       
Indre linie
       
Mellemste linie
       
Yderste linie

        Magasinerne
       
Skytset
 Vestfronten
        
Opgaven og Princippet

       
Profilen
      
 Kort 1900
        Kaponiererne
       
Batterierne
        
Magasinerne

        Lejrene
        Andre anlæg
 Sikringsstyrken

        Baggrunden
        Juli / august 1914
       
Indkaldelsen 1914-1918

 Tunestillingen
       Stillingen
      
Baggrund      
       Formål
      
Truslen fra luften
      
Mosede Batteri
      
Huler
      
Gallerier
      
Skyttegrave     
      
Artilleriet
      
Lejrene

      
Andre anlæg
      
Kort over stillingen
      
Eftertiden
       Tilstanden

 Andre anlæg på Sjælland
      
Lejre og kaserner
      
Grønsundstillingen
       Lynæs Fort      
       Brantebjerg, forsøgsanlæg
 Links
       Andre historiske sider


       Vestvolden i Hvidovre

 
 



























































































 

                           Københavns Befæstning 1880-1920

Vestvoldens Kaponierer

 Det revolutionerende ved Den Sommerfeldtske Front var, at den alvorlige beskydning af fjenden først ville ind-træffe, når han begyndte
 at forcere kanalen og dermed var svagest og mest sårbar. Samme flankerende princip blev brugt med fatale følger under første verdens-
 
krig - 30 år efter Sommerfeldt.

 I hele voldens forløb lå kaponierer (fra fransk caponíere=kapun-bur) med 1000 alens (600 meter) afstand  i vand-kanten på voldens
 
østlige side. Man kunne fra kaponieren ikke se eller skyde frem mod fjenden, men derimod langs kanalen ned imod den tildækkede
 bagside af den næste kaponiere. (Flankerende beskydning) Der fandtes både enkelte og dobbelte kaponiere.    
 Blinde vinkler blev dækket fra mindre geværkaponierer, placeret lidt forskudt oppe i voldens forskråning. Disse blev først bygget i  1914
 for at dække en blind vinkel omkring kaponierens yderside.

 

                       Kaponierens flankerende princip.
          (Pilene angiver kaponierfens hovedskudretning)
 
Københavns befæstning. Kaponierens princip på Vestenceinten

 Der fabdtes både enkeltkaponierer  (en skudretning) og dobbeltkaponierer der  skulle skyde i begge retninger. Den dobbelte spejler
 enkeltkaponieren omkring sin midterakse.
Enkeltkaponiererne var bestykket med 1 hurtigtskydende 75 mm.kanon, 2 stk. 8 mm.
 mitrailleuser
og 2 stk. 8 mm. rekylgeværer. Dobbelt kaponoieren havde dobbelt bestykning og dobbelt antal mandskab.  Ved en prøve-
 
skydning på afsnit II / III ved Køgevej i 1902 var 95 % af de 600 opsatte mål ramt indenfor 3 minutter.

         Enkelt-kaponiere, grundrids
           Bemærk stensætningen, der under et jordlag skulle
           hindre granater i at trænge ned under kaponierens
           fundament inden detonation.

              Enkeltkaponiere (67 m2):

              1: Retirader og
              2: Projektørrum (6 m2)
              3: Skytsrum (26 m2)
              4: Ammunitionsmagasin (4 m2)
              5: Mandskabsrum 16 mand (19 m2)
              6: Generatorrum (6 m2)

          Københavns befæstnining. Anslagssten ved kaponiere
                                      Anslagssten

  Københavns befæstnining. Tegning af kaponiere på Vestvolden.
 

 I 1914 byggedes de såkaldte geværkaponierer foran de store kaponierer. De skulle dække den blinde vinkel ved orillon-graven og batar-
 deauet.
 Geværkaponieren var bevæbnet med 2 rekylgeværer og en projektør. For at sikre kommunikationen mellem kaponiere og geværkaponiere
 var der nedgravet i ca. 1½ meters dybde en telefonforbindelse mellem de to anlæg.

  Vestvolden, orillongraven
                           Orillongraven
 
Vestvolden, rekylgeværkaponiere
                    Geværkaponieren
 

Rest af telefonkabel. Det havde yderst en bly-kappe og herunder et lag af olielærred og dobbelt isolering af de tre ledere.
  Københavns befæstnining. Vestvolden, dobbeltkaponiere
                Dobbeltkaponiere
 

                  Dobbeltkaponiere
 
 Københavns befæstnining. Vestvolden, dobbeltkaponiere
                     Dobbeltkaponiere
 
  Københavns befæstnining. Vestvolden, poterne til dobbeltkaponiere
             Poterne gennem volden til
                  en dobbeltkaponiere
 
Københavns befæstnining. Vestvolden, voldgraven
       Voldgraven set fra kaponiere.
                     Skudvinklen.

 
Københavns befæstnining. Vestvolden, enkeltkaponiere
                    Enkeltkaponiere

 
  Københavns befæstnining. Vestvolden, batardeau ved orillongrav
  Batardeau på kaponierens yderside
   Københavns befæstnining. Vestvolden, skytsrum i enkeltkaponiere
           Skytsrum i enkeltkaponiere
Københavns befæstnining. Vestvolden, mandskabsrum i enkeltkaponiere
      Mandskabsrum i enkeltkaponiere
  Københavns befæstnining. Vestvolden, projektørskinne i kaponiere
   Projektørskinne i enkeltkaponierens
                        retirade
 
Københavns befæstnining. Vestvolden, rampe til kaponiere og våbenplads
   Rampe fra voldkronen til kaponiere
 
Københavns befæstnining. Vestvolden, geværkaponiere (flankering)
                     Geværkaponiere
 
           Københavns befæstnining. Vestvoldens kaponierer, køjeophæng i mandskabsrummet
       Køjeophæng i mandskabsrummet
 
Københavns befæstnining. Vestvoldens kaponierer, fundamenter i maskinrummet
          Maskinrummet i kaponieren
 
Københavns befæstnining. Vestvoldens kaponierer, brønd i maskinrummet
               Brønd i maskinrummet
 
           Københavns befæstnining. Vestvoldens kaponierer, retiraden i kaponiere
                        Retiraden
Vestvolden. Retiradens udluftningsrør
 Udluftningsrør fra retiradens 2 spande
                    var ført ud i det fri.
        Københavns befæstnining. Vestvoldens kaponierer, retirade
                          Retiraden.




                                                                       www.vestvolden.info bruger cookies til at generere statistik for siden.
                                           Hvis du klikker på et link på www.vestvolden.info accepterer du samtidig sidens brug af cookies.
Mere om cookies