|
|
Hvordan var det gået -
hvis krigen var kommet ?Der kan jo gisnes meget, men som udgangspunkt
skal man jo forholde sig til om hvorvidt
der overhovedet var
en risiko.
Og det må man nok svare klart ja til.
Danmark med sin ulyksalige placering som prop i Østersøen, en placering der har
bragt mere
ondt end godt med
sig.
I et forsøg på at opretholde vores neutralitet var der udlagt forskellige
søminefelter efter tysk
pres. Det ville
være imod tyske interesser at disse blev strøget og dermed gav
England adgang
til Østersøen. Alene dette kunne være nok til at retfærdiggøre en tysk invasion.
Da al militær
logik dengang sagde, at nøglen til landet var hovedstaden, var et oplagt mål
København - og
dermed også et angreb på Københavns befæstning - herunder Vestvolden.
Hvad var der sket ?
Til dette kan vi bruge "Fall J", en tysk plan for indtagelse af Danmark i 1916.
Planen fandtes
i de tyske marinearkiver i Freiburg.
Vi kan bruge samtidige militærpersoners vurderinger og vi kan bruge et
paradigma, artilleriangrebet på Liege,
Namur og Antwerpen.
Sidstnævnte steder blev forsvarsværkerne skudt i grus af belejringsartilleri så
kraftigt, at
ikke engang tyskerne
selv havde ide om ødelæggelseskraften.
Endelig kan vi bruge de betragtninger den tyske generalstab anlagde i
forbindelse med bygningen af Sicherungsstellung Nord inden erklæringen af den
uindskrænkede ubådskrig.
Militært set:
Hvor mange ressourcer ville tyskerne ofre for noget, der dybest set kun var en
flankesikring
(nemlig at hindre en eventuel engelsk indtrængen i Østersøen) ?
Der er flere scenarier.
De havde mulighederne for at tage de dele af landet de skulle bruge og iøvrigt
lade hovedstaden være, hvilket dog strider mod princippet: Den der har
hovedstaden har landet.
De ville således være nødt til at enten indtage København, ødelægge københavn
eller belejre
og beskyde den indtil den blev erklæret åben by (og dermed indtaget)
Scenarie 1
Man kunne gå efter at indtage byen. Dette ville kræve artilleri til beskydning
af Vestvolden og
forterne indtil infanteriet kunne passere spærringen og man lettere kunne
true eller beskyde
byen hvis ikke infanteriet kunne
sendes ind i den.
Man skal i den forbindelse huske, at det tog 2½ måned at skyde Dybbøl
"storm-moden", og
at anlæggene på
Dybbøl ikke var nedgravet og at der stort set ikke fandtes
støbte anlæg i Dybbøl.
Til gengæld havde det brisante (højeksplosive) afløst sortkrudt i granaterne, og
kanonernes
kaliber øget fra 10-15
cm til op til 42 cm.
Dette ville kræve temmelig megen logistik, idet store troppestyrker skulle føres
over Sjælland
eller landsættes syd
og nord for byen. (Tyskland arbejdede med en landsætning ved Køge) Normalt regner man at en angrebsstyrke
skal være 3
gange større end forsvarsstyrken. Der var ca 40.000 mand på volden og forterne.
Kunne tyskerne logistisk og ressourcemæssigt klare dette ? (Tyskland planlagde
med en spærring af bælterne,
som i forbindelse med landgangen i Køge kunne hindre mobiliseringsmandskab i at
komme frem til København.)
Scenarie 2
Man kunne også vælge at omgå befæstningen artillerimæssigt, hvis det var muligt
at beskyde
København henover fæstningen. Dermed kunne man tvinge byen til overgivelse uden
at
komme i direkte konfrontation med volden og forterne.
Dette ville kræve meget langtrækkende belejringsskyts. Man havde det, men kunne
man logistisk
få det landsat og få det ført frem over Sjælland? Kunne man frigøre disse
resourcer fra vestfronten ?
Dette ville samtidig kræve både lokale havne- og jernbanefaciliteter.
Scenarie 3
Gammeldags belejrings af byen med en ring af artilleri og infanteri udenom byen
for at afskære
forsyninger.
Men udover infanteri og artilleri ville dette også kræve en omfattende
flådeblokade, idet byen
ellers ville kunne få forsyninger tilført fra søsiden. Yderligere ville dette
også bringe angriberen
i konfrontation med søforterne.
En løsning der ville kræve ekstra mange ressourcer i meget lang tid.
Havde man overhovedet disse ledige ressourcer ?
Artilleriet vi kunne forvente:
* Kaliber angiver projektilets diameter
| Kaliber |
Betegnelse |
Rækkevidde |
Projektil |
Egenskaber |
| 13 cm |
Belejringskanon |
14 km. |
40 kg. |
Bedst med kardæsk mod fjerne udækkede
mål |
| 15 cm |
|
|
|
Som de danske, men rækkevidde senere
forbedret |
| 21 cm |
Haubitz (Mörser) |
9,7 km. |
120 kg |
Meget nøjagtig "Haargenau".
Rystede, mere end sprængte, lettere anlæg, panserkupler og forsvindingstårne
i stykker |
| 28 cm |
Haubitz |
10 km. |
340 kg. |
Schwerer Küsten-Mörser.
Meget krum skudbane, oprindeligt udvikler til at slå igennem upansrede
skibsdæk i en 90 grader anslagsvinkel, gjorde den meget velegnet til
nedgravede anlæg |
| 30,5 cm |
Haubitz |
11 km. |
330 kg. |
Kurze Marine Kanone. Meget
panserbrydende egenskaber. Trængte igennem selv meget svært panser og
forårsagede meget voldsomme ødelæggelser inden i værkerne. |
| 42 cm |
Haubitz (Mörser) |
9-14 km. |
810-1160 kg |
Dicke Bertha. Blev brugt hvor intet
andet virkede. Dokumenteret at være trængt gennem 2 m. jord, 3 m. armeret
beton og derefter at gennembryde 70 cm. mur (uden at detonere)
på et ældre fransk fort. |
Man rådede over meget lille antal af specielt
de meget tunge pjecer. I 1916 20 stk. 42 cm, 11 stk 30,5
cm og 4 stk 28 cm.
21 cm. Mörser |

28 cm Haubits "Schwerer Küsten Mörser" |
30,5 cm Haubits "Kurze Marine Kanone"
|

42 cm. Mörser "Dicke Bertha"
|
De store ødelæggelser skyld-tes bl.a.
at forterne var bygget mod granater
ladet med sort-krudt.
I mellemtiden
var brisante,
og langt mere effektive sprængstoffer opfundet. |

Pansertårn i Liege kastet ud af affutagen
efter fuldtræffer
fra 42 cm. kanon |
Største danske kanoner i 1914 var på
landfronten 15 cm. stålkanoner i voldlavet på Vest-volden
og 15 cm
stålkanoner i pansertårne på forterne.
Læren fra Liege var, at forter med
mellemliggende infateristillinger der kunne hindre nærobservation
for
artilleriet
og iøvrigt holde det på afstand, var det bedste våben mod de store
belejringskanoner.
Dette må også betyde,
at vestvolden nok havde de ringeste chancer mod det meget tunge skyts.
Derimod
havde Nordfronten nok have
haft større muligheder, dog med enkelte minusser.
De gamle "høje" forter Lyngby og Garderhøj kunne være gode mål der var nemme at
fjernobservere
og dermed
sat ud af spillet. Til gengæld ville forterne med de lave profiler Bagsværd,
Gladsaxe og Fortun nok have støttet det
øvrige forsvar.
Disse erfaringer var en af årsagerne til den senere opførelse af Tune-stillingen i 1908-16.
De store infateristyrker Vestvolden havde
været mest effektiv imod, ville aldrig komme.
"Fall J" blev helt
opgivet, idet der ganske enkelt ikke var overskydende tropper til et sådant
eventyr.
Og tyskland var mere svækket end man vidste. Tværs over Jylland i det
tyskbesatte sønderjylland
blev der efter krav fra Hindenburg, anlagt en nordfront fra 1916-18. Svære
bunkers, svære og middelsvære
kanoner, færdige skyttegrave og hindrearbejder.
Fra Aabenraa til Fanø. Sicherungsstellung Nord.
Årsagen var frygt for et 12 år gammelt uovervejet løfte fra den engelske konge
til den franske udenrigsminister
om en engelsk landsætning af 100.000 mand i Aalbæk Bugt i Nordjylland og i Esbjerg. Endelig nærede
generalerne Hindenburg og Ludendorff en udpræget
angst for at den
uindkrænkede ubådskrig ville tvinge de gamle søfartsnationer Holland og Danmark
ind i krigen.
Tysklands indre forsvar var så svagt, at man seriøst frygtede at den utrænede
danske sikringsstyrke ville være i stand til at kæmpe sig vej til Berlin, nævner
Hindenburg senere i sine erindringer.
|