Paradislejren

Den første Avedørelejr, kaldet Paradislejren, blev bygget i august 1896 på en mark ved Paradisgården, der lå mellem Vestvolden og dér, hvor Avedøre Stationsby ligger i dag. Lejren husede de 120 mand, der var udstationeret til Avedøreafsnittet.

Paradislejren var i første omgang kun tænkt som midlertidig, og lejren var i begyndelsen kun en teltlejr. Teltene blev rejst på den bare mark, og der var ikke mange midler til anlæg. Når det regnede forvandledes lejren derfor til en gigantisk mudderpøl. Belysningen bestod af gamle petroleumslamper, som gik ud i blæsevejr, og derved henlagde Paradis i mudder og mørke. Det lykkedes dog med små midler og stor indsats, ikke mindst fra lejrens første chef kaptajn Cranil, at etablere først køkken- og siden samlingsbarak, samt grusveje og beplantning.

Samtidig beskrivelse af paradislejren udarbejdet af lejrens første chef.
 

	Fundamenter og skitse Paradislejren	Officersretirade

Paradisgården der gav navn til Paradis-           lejren og Paradis Batteri

Avedørelejren

Forsvarsforliget fra 1909 gjorde op med det hidtidige forsvar af København. De tidligere Højre-regeringer havde bygget et forsvar af jord og beton, mens den nye Venstre-regering tilstræbte ”det levende Værn”, der bl.a. bestod af fodfolk. Dette kom til udtryk ved ”desar-mering” af landbefæstningen i 1922 samt en ny hærlov, der udvidede hæren på Sjælland kraftigt.

Avedørelejrens hovedport ca. 1920

Avedørelejren 2009

                                         Herudover fandtes der i forbindelse med Vestvolden Ejby-lejren  og Glostruplejren

                                                                          Fundamenter og skitse fra Ejbylejren