English version

       
Til forside


 Info til denne side:

       
Søren Østergaard

       
   - Foredrag
      
 Ingen copyright       
        Fæstnings-ordbog
       
       

 Baggrund for Befæstningen
       
Københavns fæstninger
       
De Slesvigske  krige
       
Politisk baggrund       
       
Personerne
        Hærens ordning 1909
       
Oversigt fæstningen
       
Krigsrisikoen
       
De tunge våben
        
Det nye våben
        Luftforsvaret

 Nordfronten
        
Opgaven og princippet

       
Forterne
       
Batterierne
        Magasinerne
       
Oversvømmelsen
, princip
       
Oversvømmelsen, omfang

       
Stillingerne
 Sydfronten
       
Tømmerupstillingen

       
Sydamagerstillingen
 Søforterne
       
Indre linie
       
Mellemste linie
       
Yderste linie

        Magasinerne
       
Skytset
 Vestfronten
        
Opgaven og Princippet

       
Profilen
      
 Kort 1900
        Kaponiererne
       
Batterierne
        
Magasinerne

        Lejrene
        Andre anlæg
 Sikringsstyrken

        Baggrunden
        Juli / august 1914
       
Indkaldelsen 1914-1918

 Tunestillingen
       Stillingen
      
Baggrund      
       Formål
      
Truslen fra luften
      
Mosede Batteri
      
Huler
      
Gallerier
      
Skyttegrave     
      
Artilleriet
      
Lejrene

      
Andre anlæg
      
Kort over stillingen
      
Eftertiden
       Tilstanden

 Andre anlæg på Sjælland
      
Lejre og kaserner
      
Grønsundstillingen
       Lynæs Fort      
       Brantebjerg, forsøgsanlæg
 Links
       Andre historiske sider


       Vestvolden i Hvidovre
 
 



































































































































































































































































































































































































































































































































 

 

Københavns Befæstning 1880-1920

  Lejre og kaserner på Sjælland 1886-1920

 Der fandtes allerede inden anlæggelsen af befæstningen et stor antal kaserner indenfor Københavns Volde. Udover kaserne fandtes
 også en del faglige enheder i institutioner.

 
Københavns garnison
 København var i slutningen af 1800-tallet Danmarks største garnisonsby. Her lå Krigsministeriet, generalkommandoen for den sjællandske
 øgruppe, hærens generalstab, Artilleriet, Ingeniørkorpset, materielfaglige myndigheder en stor del af Fodfolket og en del af Rytteriet.

 De københavnske kaserner
 
Oprindeligt var hæren indkvarteret hos borgerne i landets garnisonsbyer. De ældste kaserner er stokkene (bygningerne) i Kastellet fra
 1600-tallet. Fra slutningen af 1700-tallet begyndte man at bygge egentlige kaserner, med Sølvgades Kaserne i København som den første.
 I løbet af en årrække ophørte indkvarteringen hos borgerne, tidligst i København og senere i provinsbyerne.
I mobiliseringsbestemmelserne
 opgives hvor mange soldater de københavnske kaserner kunne rumme i tilfælde af en mobilisering.  
 
Følgende tal opgives 1910:

 

 
I mobiliseringsbestemmelserne opgives hvor mange soldater de københavnske kaserner kunne rumme i tilfælde af en mobilisering. Følgende tal opgives 1910:

Kastellet: 1.000 mand
Sølvgades kaserne: 3.000 mand (Artillerikorpset, Prins Frederiks Reg,)
Livgardens Kaserne: 800 mand
Wildersgades Kaserne: 600 mand (Marineregimentet)
Baadsmandsstrædes Kaserne: 2.300 mand (Kongens Artilleri Reg. , Ammunitionsarsenalet)
Trainafdelingens Feltmagasin: 450 mand
Strandgadens Kaserne: 400 mand
Frederiksholms Kanals Kaserne: 500 mand (Livgarden til hest)
2den Artilleriafdelings Kaserne: 700 mand (Artillerivejens kaserne)
2den Artilleriafdelings Baraklejr: 240 mand
Fæstningsartilleriregimentets Lejr paa Amager: 590 mand
Københavns Tøjhus: 300 mand
Københavns Laboratorium (ammunitionsfabrikken): 100 mand
Gardehusarregimentets Kaserne: 700 mand (Østerfælled Kaserne)
Ingeniørregimentets Kaserne: 1.070 mand (Svanemøllen)
Lejren i Ryvangen: 460 mand
Skydeskolen: 330 mand
Rideskolen: 260 mand
Kronprinsessegades kaserne: 300 mand (marineregimentet)

De styrker, der ikke kunne underbringes på kasernerne mm., skulle indkvarteres hos borgerne i København og på Frederiksberg.

Udover disse fandtes lejrene udenfor voldene:
Ejbylejren
Glostruplejren
Husumlejren
Sandholmlejren
Høveltelejren
Paradislejren
 

 Kasernerne

Artillerikasernen
(Artillerivej)
  Københavns Befæstning. Artillerivejens Kaserne
 
   
Bådsmandsstræde
1831-1967
Københavns Befæstning. Bådsmandsstrædes Kaserne
                  1936
 
Københavns Befæstning. Bådsmandsstrædes Kaserne

 
Københavns Befæstning. Bådsmandsstrædes Kaserne
 
Københavns Befæstning. Bådsmandsstrædes Kaserne. Hærens Laboratorium
      Hærens Laboratorium
Garderkasernen
(Gothersgade)
Københavns Befæstning. Garderkasernen i Gothersgade
 
Københavns Befæstning. Garderkasernen i Gothersgade. Eksercerhuset
 
Københavns Befæstning. Garderkasernen i Gothersgade
 
Københavns Befæstning. Garderkasernen i Gothersgade
 
Tidl. Hestgardekaserne
(Frederiksholms Kanal)
  Københavns Befæstning. Tidl. Hestgardens Kaserne, Frederiksholms Kanal
 
Købenahvns Befæstning. Tidl. Hestgardens Kaserne, Frederiksholms Kanal
 
 
Husarkasernen
(Østerbrogade)
  Københavns Befæstning. Husarkasernen på Øster Fælled. Østerbrogades Kasernel
                      1898
 
   
Jægersborg
Barakkelejren
Københavns Befæstning. Jægersborg, barakkelejren

 
Københavns Befæstning. Jægersborg
                     1912
 
Københavns Befæstning. Jægersborg. Porten til lejren
         1918, port til lejren
 
Københavns Befæstning. Jægersborg. Parade i barakkelejren
                     1912
 
Kronprinsessegade   Københavns Befæstning. Kronprinsessegades Kaserne
 
   
Sølvgades kaserne Københavns Befæstning. Sølvgades Kaserne
 
Københavns Befæstning. Sølvgades Kaserne
 
Københavns Befæstning. Parade på Sølvgades Kaserne
 
Københavns Befæstning. Sølvgades Kaserne
 
Wildersgade   Københavns Befæstning. Wildersgades Kaserne
 
   
Ingeniørkasernen
Ryvangen
1897
Københavns Befæstning. Ingeniørkasernen, Ryvangen. 1896
                    1896
Københavns Befæstning. Ingeniørkasernen, Ryvangen. Københavns Befæstning. Ingeniørkasernen, Ryvangen. Københavns Befæstning. Ingeniørkasernen, Ryvangen.


 Der blev bygget nogle lejre i forbindelse med mandskabets underbringelse ved befæstningen i perioden fra 1886. Foruden de bestående
 kaserner og nyanlagte lejre benyttedes også privat indkvartering.  
 I forsvarforliget 1909 satsede man mere på en mobil hær baseret på infanterienheder og der opstod behov for øvelsespladser. Da byen
 ikke længere kunne rumme hverken soldater eller øvelsespladser afsatte midler til både opførelse af lejre (kaserrner) og øvelsespladser
 udenfor byen. "...at de i København garnisonerede Infanteriafdelinger skulle flyttes til Øvelsesområder uden for Byen"

 Ejbylejren
   
 Egbylejren, eller Ejbylejren, var den første af lejrene der opførtes for at huse vestvoldens besætning. Den blev placeret øst for voldgaden
 ved punkt XIV. Den er opført i 1891 men måtte allerede året efter udvides for at imødekomme underbringelses-behovet. I begyndelsen
 var alt personel udkommanderet til Vestvolden placeret her, med den kunne ikke klare behovet efterhånden som flere og flere soldater
 skulle opholde sig i området  længere tid. Den var dog i hele Vestvoldens levetid den største lejr.
 Lejrens kapacitet blev igen udvidet i forbindelse med sikringsstyrkens mobilisering.

  Københavns Befæstning. Ejbylejren
 
Københavns Befæstning. Ejbylejren
 
  Københavns Befæstning. Kort over Ejbylejren
                Kortudsnit Ejbylejren 1920 med forklaring
Københavns Befæstning. Fundament rest i Ejbylejren
    Fundamenter fra Ejbylejren 2009

 

 Paradislejren

 Den første Avedørelejr, kaldet Paradislejren, blev bygget i august 1896 på en mark ved Paradisgården, der lå mellem Vestvolden og dér,
 hvor Avedøre Stationsby ligger i dag. Lejren husede de 120 mand, der var udstationeret til Avedøreafsnittet.

 Paradislejren var i første omgang kun tænkt som midlertidig, og lejren var i begyndelsen kun en teltlejr. Teltene blev rejst på den bare mark,
 og der var ikke mange midler til anlæg. Når det regnede forvandledes lejren derfor til en gigantisk mudderpøl. Belysningen bestod af gamle
 petroleumslamper, som gik ud i blæsevejr, og derved henlagde Paradis i mudder og mørke. Det lykkedes dog med små midler og stor
 indsats,* ikke mindst fra lejrens første chef kaptajn Cranil, at etablere først køkken- og siden samlingsbarak, samt grusveje og beplantning.

 * Samtidig beskrivelse af paradislejren udarbejdet af lejrens første chef.

  Københavns Befæstning. Paradislejren
 

                   Københavns Befæstning. Paradislejren 

 

   Københavns Befæstning. Paradislejren

 

                        Københavns Befæstning. Fundament rest i Paradislejren
                                        Fundament-rest
 
                 Københavns Befæstning. Fundament rest i Paradislejren   
                      
Officersretirade
         
       Københavns Befæstning. Fundament rest i Paradislejren
                Mandskabets retirade
 
  
      
Københavns Befæstning. Tegning over Paradislejren 1920

                   Kortudsnit Paradislejren 1920
 
         Københavns Befæstning. Paradisgården         
     Paradisgården der gav navn til Paradis-
                
lejren og Paradis Batteri

 
                Københavns Befæstning. Paradislejren
                 Tegning af resterne
 

 Husum Kaserne

 Bygningen er bygget som fattiggård 1884/85. Den overtages af Rødovre Kommune fra Brønshøj sogn i 1901. Fra 1901 lejede krigs-
 ministeriet bygningen for 5 år ad gangen.  

 Husumlejren havde mere karakter af kaserne end lejr. Den var oprettet i Rødovre kommunes gamle fattiggård og lå bag voldlinie XVII og
 XVIII. Bygningen var en ældre etageejendom og på ingen måde prangende, men beliggenheden lige bag volden perfekt.
 Den erstattede en nærliggende teltlejr i umiddelbar nærhed. Som de øvrige lejre var den fuldt belagt under sikringsstyrken.

  Københavns Befæstning. Husumlejren
                             1915
Københavns Befæstning. Husumlejren      
                            1930
                 Københavns Befæstning. Husumlejren
          Københavns Befæstning. Husumlejrens placering
                      Her lå Husumlejren
 

 Glostruplejren.

 Glostruplejren blev bygget og ibrugtaget i 1916 da sikringsstyrken stadig manglede plads. Den blev anlagt bag Vibe Batteri på voldlinie
 IX-X umiddelbart syd for banen. I
begyndelsen bestod den af telte, men der blev efterfølgende bygget 7 barakker der blev anvendt af
 officerer og underofficerer.

 Der findes stadig fundamentrester af Glostruplejren udfor Vibe Batteris venstre fløj.

    Københavns Befæstning. Glostruplejren
                            Glostruplejren
Københavns Befæstning. Kort over Glostruplejren
                                         Kortudsnit Glostruplejren 1920

 I forsvarforliget 1909 satsede man mere på en mobil hær baseret på infanterienheder og der opstod behov for øvelsespladser. Da byen
 ikke længere kunne rumme hverken soldater eller øvelsespladser afsatte midler til både opførelse af lejre (kaserrner) og øvelsespladser
 udenfor byen. "...at de i København garnisonerede Infanteriafdelinger skulle flyttes til Øvelsesområder uden for Byen"

 Avedørelejren

 I 1911 begynder opførelsen af Lejren ved Avedøre, senere blot benævnt Avedørelejren.
 Den blev opført en lille kilometer nord-øst for Paradislejren. Der var dog her tale om en permanent kaserne med murstensbygninger og
 alle sanitære foranstaltninger. Der anlægges et jernbanespor til lejren fra batteritogets spor for at transportere byggematerialer.
 Avedørelejren kunne rumme ca. 480 mand og under sikringsstyrketiden var den fuldt belagt.

  Københavns Befæstning. Avedørelejren

 
Københavns Befæstning. Avedørelejren
                            1918
 
Københavns Befæstning. Avedørelejren

 
Københavns Befæstning. Avedørelejren
   Avedørelejrens hovedport ca. 1920
 
                Avedørelejren 2009 Københavns Befæstning. Avedørelejren. Den gamle smedie
              Lejrens gamle smedie
Københavns Befæstning. Avedørelejren
 

 Høveltelejren

 
Høveltelejren ved Birkerød blev oprettet 1910-12, samme periode som Sandholmslejren i samme område. Lejren og den tilhørende
 
øvelsesplads, blev opført på 320 td. land som Staten købte af Høveltegård. Lejren blev brugt som sommerlejr med en rekrutbataljon ad
 gangen.

 Ved eftersynene af lejren under sikringsperioden, blev de dårlige forhold flere gange påtalt af militærlægerne der tilså den. Bl.a. var ren-
 
gøringen var meget mangelfuld og der var alt for få spyttebakker. Soldaterne har altså levet under dårlige forhold på stedet, hvilket ikke
 kun var tilfældet i  Høvelte. Forholdet var også gældende for de øvrige
lejre og kaserner.
 
  Københavns Befæstning. Høveltelejren
                      Høveltelejren 1913

Københavns Befæstning. Høveltelejren
                      Høveltegaard 1911
 
Københavns Befæstning. Høveltelejren
                        Høveltelejren 1931
  Københavns Befæstning. Høveltelejren Københavns Befæstning. Høveltelejren  


 Jægersprislejren

 Jægerspris Skyde- og Øvelsesterræn opstod ved, at artilleriet i 1882 begyndte på øvelser i skarpskydning i den nordlige del af Horns
 Herred. 10 år senere blev der oprettet en egentlig skydelejr, hvor den nuværende hovedlejr ligger på Hovedgaden 71. Til at begynde
 med var der tale om en teltlejr med enkelte træbygninger.


 
  Københavns Befæstning. Jægersprislejren

 
Københavns Befæstning. Jægersprislejren
                             1918
 
Københavns Befæstning. Jægersprislejren
 
                    Københavns Befæstning. Jægersprislejren Københavns Befæstning. Jægersprislejren Københavns Befæstning. Jægersprislejren

 Sandholmlejren

 
Kasernen er opført sammen med mange andre sjællandske kaserner i tiden 1910-12 ved arkitekt Viggo A. Thalbitzer og senere udvidet.
 Fra 1945-85 husede Sandholmlejren Den Kongelige Livgarde.
 
  Københavns Befæstning. Sandholmlejren
 
Københavns Befæstning. Sandholmlejren
 
Københavns Befæstning. Sandholmlejren
           Under opførelsen
  Københavns Befæstning. Sandholmlejren
 
Københavns Befæstning. Sandholmlejren
 
Københavns Befæstning. Sandholmlejren
 

 Værløselejren.

 I 1910 påbegyndes
et "kaserneetablisement på Laanshøj", som lejren blev benævnt i begyndelsen. Den bestod først af kun hovedbygning,
 vagtbygning og portnerbolig. Herudover skete underbringelse af mandskabet i telte. I maj 1910 ankom de første rekrutter til uddannelse.
 Da dette  hold forlod lejren blev byggeriet genoptaget og de bygninger der eksisterer i dag blev opført.
 Lejren blev benyttet til uddannelse sommeren 1913 og 1914. Undtagelsesvis blev den også anvendt i vinterhalvåret 1915 og 1916. 

 
  Københavns Befæstning. Værløselejren
 
Københavns Befæstning. Værløselejren
 
Københavns Befæstning. Værløselejren
 
  Københavns Befæstning. Værløselejren Københavns Befæstning. Værløselejren Københavns Befæstning. Værløselejren. Vagtstyrken

 Skovshovedlejren.

 Det har ikke været muligt at finde oplysninger om denne lejr. Men den er givet etableret under sikringsstyrken hvor der var bevogtnings-
 mandskab i og omkring Skovshoved. I baggrunden ses Skovshoved kirke der er opført 1915.

    Københavns Befæstning. Skovshovedlejren    

 Sydfronten

 
Skovlejren, Længstehøjlejren, Ulleruplejren, Krudttårnslejren og Baggersmindelejren

 På sydfronten (Amager)
måtte de fleste soldater i begyndelsen indkvarteres i private hjem, hvilket efterhånden skabte problemer mellem
 
kvarterværter og soldater. Hærledelsen havde  ikke regnet med, at en indkaldelse af sikringsstyrken ville vare i årevis, hvorfor en egentlig
 garnisonering ikke var overvejet
.
 I 1916 blev der oprettet midlertidige teltlejre på øen, for at aflaste kvarterværterne, der efterhånden havde indgivet en del klager. Krigs-
 
ministeriet sørgede derefter for, at teltlejrene blev ombygget til barakkelejre. I alt blev der bygget fem lejre i tilknytning til Sydfronten. Fire i
 St. Magleby ved Dragør og en i Ullerup ved Tårnby.

 Skovlejren

 
Korrespondencekort sendt fra
Skovlejren 1917 som feltpost.
Københavns Befæstning. Feltpost fra Skovlejren  

 Længstehøjlejren

  Københavns Befæstning. Længstehøjlejren    

 Ulleruplejren
 

 Krudttårnslejren


 Baggersmindelejren


 Lejren opførtes i 1916
 på Fælledvej i St. Magleby. Det var en af flere, der skulle bruges til indkvartering af "Sikringsstyrken". En kort
 overgang efter afslutning af I. verdenskrig var lejren indrettet som lasaret.

       

 På sjælland opførtes ligeledes en del kaserner i perioden, de fleste dog efter forsvarsforliget i 1909.

Holbæk Københavns Befæstning. Holbæk Kaserne
 
Københavns Befæstning. Holbæk Kaserne
 
Københavns Befæstning. Holbæk Kaserne
 
Københavns Befæstning. Holbæk Kaserne
 
Næstved        
Ringsted   Københavns Befæstning. Ringsted Kaserne
 
Københavns Befæstning. Ringsted Kaserne
 
 
Slagelse   Københavns Befæstning. Slagelse Kaserne Københavns Befæstning. Slagelse Kaserne  

 Der var også i provinsen bygget små kaserner for private midler.

 Udover de nævnte etablissementer var der etableret fredstidskaserner i forbindelse med de kystforter der var bygget på Sjælland efter
 1909.

 Tunestillingen
 Grevelejren og Barfredshøjlejren

 Der var  naturligvis et stort behov for indkvartering i forbindelse med den store koncentration af tropper i et område, hvor der ikke var
 eksisterende kaserner. Befolkningen var irriteret over de ødelæggelser værker og øvelser afstedkom. Men mest af alt var den belast-
 ning privat indkvartering af de 3-4000 soldater der gravede stillingen samt fæstningsartilleristerne der besatte de faste batterier.
 Det var mange mennesker, og udskiftningen var stor. Værterne blev økonomisk kompenseret for udgifterne til primært kost.
 For soldaterne var det lidt frie liv i stedet for kasernens velkommen. Men for enhedernes chefer var det tidsrøvende at skulle samle
 soldaterne fra et så stort en område, ligesom disciplinen haltede.

 I juni 1916 indstillede Armeingeniørkommandoen til overkommandoen, at der blev opført en træbaraklejr til hver af de arbejdende
 bataljoner. Hver lejr skulle have plads til 1100 mand.
 Kort efter blev det klart, at udgifterne til den eksisterende private indkvartering ville stige med 50 %, og midt i august 1916 blev opførel-
 sen af 4 mindre lejre godkendt. To ved kysten (formentlig for at dække Køge-bataljonen behov) og to lejre bag midten af stillingen.
 Der blev indhentet tilbud på byggeriet, men grundet dyrtiden og det faktum at entreprenørerne vidste at arbejdet var presserende, lå
 alle tilbud 30% over det anslåede niveau.
 Dette betød, at man måtte nøjes med to større lejre, selvom det ikke var optimalt at hver bataljon havde sin egen indkvartering.
 Lejrene endte med at blive dårligt bygget. De var fugtige og usunde, og øgede dermed presset på mandskabet. Årsagen til dette
 var det pressede budget, samt at man ikke måtte lægge skærver eller skærver, idet området senere igen skulle anvendes til landbrug.
 Endelig blev lejrene forsøgt bygget om vinteren, hvilket ikke øgede kvaliteten.     

 Grevelejren og Barfredshøjlejren blev således bygget i vinteren 1916 / 1917De lå i området mellem Torslunde, Greve og Gjeddesdal
 med divisionshovedkvarteret der skulle føre den sammensatte styrke på Benzonsdal.

 

 
                                                    
Københavns Befæstning. Tunestillingen. Grevelejren og Barfredshøjlejren
Barfredshøjlejren
  og Grevelejren
Københavns Befæstning. Tunestillingen. Grevelejren og Barfredshøjlejren
  Placering af Greve og
     Barfredshøjlejren



 
Københavns Befæstning. Tunestillingen. Grevelejren
                    Grevelejren
 
Københavns Befæstning. Tunestillingen. Grevelejren

 
                    Københavns Befæstning. Tunestillingen. Barfredshøjlejren
                                      Barfredshøjlejren

Københavns Befæstning. Tunestillingen. Barfredshøjlejren
Port og appelplads
Københavns Befæstning. Tunestillingen. Barfredshøjlejren
                        Vagten
  Københavns Befæstning. Tunestillingen. Barfredshøjlejren
                     Vagten
Københavns Befæstning. Tunestillingen. Barfredshøjlejren
              Officersmessen
Københavns Befæstning. Tunestillingen. Barfredshøjlejren
              Kostforplejning




                                                                         www.vestvolden.info bruger cookies til at generere statistik for siden.
                                              Hvis du klikker på et link på www.vestvolden.info accepterer du samtidig sidens brug af cookies.
Mere om cookies