English version

       
Til forside


 Info til denne side:

       
Søren Østergaard

       
   - Foredrag
      
 Ingen copyright       
        Fæstnings-ordbog
       
       

 Baggrund for Befæstningen
       
Københavns fæstninger
       
De Slesvigske  krige
       
Politisk baggrund       
       
Personerne
        Hærens ordning 1909
       
Oversigt fæstningen
       
Krigsrisikoen
       
De tunge våben
        
Det nye våben
        Luftforsvaret

 Nordfronten
        
Opgaven og princippet

       
Forterne
       
Batterierne
        Magasinerne
       
Oversvømmelsen
, princip
       
Oversvømmelsen, omfang

       
Stillingerne
 Sydfronten
       
Tømmerupstillingen

       
Sydamagerstillingen
 Søforterne
       
Indre linie
       
Mellemste linie
       
Yderste linie

        Magasinerne
       
Skytset
 Vestfronten
        
Opgaven og Princippet

       
Profilen
      
 Kort 1900
        Kaponiererne
       
Batterierne
        
Magasinerne

        Lejrene
        Andre anlæg
 Sikringsstyrken

        Baggrunden
        Juli / august 1914
       
Indkaldelsen 1914-1918

 Tunestillingen
       Stillingen
      
Baggrund      
       Formål
      
Truslen fra luften
      
Mosede Batteri
      
Huler
      
Gallerier
      
Skyttegrave     
      
Artilleriet
      
Lejrene

      
Andre anlæg
      
Kort over stillingen
      
Eftertiden
       Tilstanden

 Andre anlæg på Sjælland
      
Lejre og kaserner
      
Grønsundstillingen
       Lynæs Fort      
       Brantebjerg, forsøgsanlæg
 Links
       Andre historiske sider


       Vestvolden i Hvidovre

 
 

      























































































































































































 

 

Københavns Befæstning 1880-1920

  Luftforsvaret af  København.

 Tyskland indkøber deres første Zeppelin luftskib allerede i 1909, men først 2 år senere begynder man i Danmark at interessere sig for  for-
 
svaret mod angreb fra luften. Udviklingen gjorde det klart, at man var nødt til at tage dette alvorligt og at der måtte indkøbes eller udvikles
 skyts der var specielt tilrettet denne opgave. Det skulle have bl.a. have tilstrækkelig frihed i både elevation og sideretning og rækkevidde.
 I 1911, altså allerede samme år, bemyndiges man til at anskaffe en såkaldt ”ballonkanon”.

                                                               Zeppelin

 Som med så meget andet når det gjaldt forsvaret gik tiden, og der sker først noget i spørgsmålet i 1912, hvor der bevilges 250.000 kr.
 (til ligelig fordeling over årene 1913-1918). Dette ville i 1912 priser række til 6-8 ballonkanoner.
 I 1913 beder også flåden om ballonkanoner til det flydende kyst- og søforsvar. Flåden var i besiddelse af flyvebåde omkring 1914, mas-
 kiner der  var ombygget på orlogsværftet
(Mågen-klassen) De var oprindeligt beregnet til rekognosceringsopgaver, men man foreslog
 udvikling af små bomber der kunne anvendes mod luftskibe, og dermed en egentlig kampopgave.

                 Mågen 1914
                     Foto: Forsvaret
        

 I 1915 fremkommer hæren med et konkret ønske om 20-25 ballonkanoner med en kaliber på 65-75 mm., eventuelt indkøbt i det neutrale
 USA.  Samtidig er Hærens Tekniske Korps for Kystartilleriregimentet var i gang med ændre en 47 mm L/44 HSK i krinolineaffutage
 til ballonkanon.

  47 mm HSK M/1886            
      Krinolineaffutage                 Luftmålsaffutage M/1915   

 Dette blev starten på Københavns luftforsvar, idet denne løsning i februar 1915 anbefaledes, ikke blot kun til Kystforsvaret, men hele
 hæren.  For afgivelsen af den mange 47 mm. kanoner der oprindeligt var beregnet til torpedobådsforsvar, skulle kystforsvaret kompen-
 
seres med andre tilsvarende våben.
 Det første tyske luftskibsangreb på England i januar 1915, har måske været med til at fremme beslutningen.
 Hvordan de nye krigsformer virker på hæren, beskrives ganske godt af Generalløjtnant Tuxen (chef for 2.generalkommando Jylland/Fyn)
 der i et brev til overgeneral Gørtz kalder den tyske ubåds- og luftkrig ”rent ud forbløffende, dristig og grusom”.

 
                                   Tysk monoplan 1914
 
  
Fokker tri-plan med to synkrone maskingeværer
 
 
 
                                                                     Siemens-Schuckert bombefly

 Samtidig gennemfører hærens Tekniske Korps en del forsøg med skydning mod luftmål med de eksisterende våben. Rekylgeværer i luft-
 målsaffutage konstateres ikke alene at have god virkning på troppernes moral, men også at være en reel trussel mod fly og balloner.
 47 mm. kanonerne var, ladet med brandammunition, en trussel mod luftskibe men ikke mod fly medmindre men opnåede en direkte træffer.
 
Sommeren 1915 laves en del forsøg med et dansk udviklet brandrør i granaterne, det ikke alene detonerede efter en vist antal sekunder
 men også kunne detonere ved anslag på luftskibenes kanvasbeklædte brintbeholder. Endelig forsøgte man sig med lysspor ammunition,
 hvor  projektilets sats af brændende fosfor også kunne antænde luftskibenes brintbeholder.

 I overvejelserne indgik 2 scenarier:
 1: Bombning af større områder (byer eller bydele)
 2: Bombning af særlige mål (militære anlæg, særlige bygninger o.lign.)

 Bombning at større områder ville kunne ske fra så stor højde, at beskydning fra jorden ingen effekt ville have. I denne forbindelse nævnes i
 hærledelsen for første gang et muligt behov for jagerfly. Bombning af udvalgte mål ville derimod kræve bombning fra så lav en højde, at de
 angribende luftfartøjer ville blive udsat for ild fra jorden. 
 Behovet for fly opgjordes til 25 fly i 4 eskadriller. Hæren råder på dette tidspunkt over 6 fly af forskellig type, så der er tale om opstilling
 af en helt ny enhed.

 Artilleriet skulle, iflg. generalmajor Holm, opstilles i byens periferi og helst på lastbiler med to pjecer følgende steder:

 

1: På Vognmandsmarken
2: På bakken nord for Bispebjerg Mølle
3: På Brønshøj vandtårn
4: På Frederiksberg gasværk (fra 1895 på Lampevej - det nuværende Finsensvej)
5: På bakken nord for Søholm Gård (Aalholm)
6: På Vordesbakke nord for jernbaneviadukten (Gl. Køge Landevej)
7: Ved den vestlige ende af dæmningen over Kalvebod Strand
8: På Amager Fælled ved det nye faste batteri (Artillerivej/Njalsgade)
9: På Christianhavns Fælled

Søforsvaret skulle, tættest på byen, have to luftmålspjecer placeret på
1: Treknoner
2: Lynetten
3: Mellemfort
4: Prøvestenen

Længere fra byen skulle der anbringes 2 pjecer på
1: Tårbæk Fort
2: Charlottenlund Batteri
3: Middelgrundsfortet
4: Flakfortet
5: Kastrup Batteri, Dragør Fort og Kongelunds Batteri.

På selve landbefæstningen skulle der anbringes 32 pjecer således:
1: Christiansholms Batteri
2: Fortunfort
3: Garderhøjfort
4: Lyngby Fort
5: Bagsværd Fort
6: Gladsaxe Fort
7: Vestfonten (vestenceinten) 14 stk.
8: S
ydfronten d.v.s. Amager. 6 stk.
9: V
ed befæstningens observationsballonpark. 2 stk. (Islands Brygge)

 Det opgjorte behov var ialt 74 anti-ballonkanoner.
 Man på dette tidspunkt i gang med at forsyne 38 stk 47 mm. kanoner med luftmålsaffutager, og der blev nu også bevilget penge til frem-
 
stilling af  100 luftmålsaffutager til 8 mm. rekylgeværer.

         
Madsen rekylgevær M/1903
        i luftmålsaffutage
 
   Maxim vandkølet maskingevær
               i luftmålsaffutage

 Der var på dette tidspunkt mange initiativer i gang, da truslen fra luften blev mere og mere åbenlys.
 I efteråret 1915 begyndte man at camouflere befæstningens anlæg mod observation fra luften. Man havde fået 50 afstandsmålere fra Tysk-
 
land, der blev fortsat arbejdet med at udvikle luftmålsaffutager til 75 mm. L/30 pjecerne og en dansk 150 mm. projektør var under afprøvning
  Dragør Fort.
 Det blev marinen der kom først med opstilling af luftværnspjecer. Ved årskiftet var der opsat en 75 mm. luftværnskanon på det forreste af
 kystforsvarsskibet Peter Skrams 24 cm. Kanontårne.
 I mellemtiden trænede hæren brug af 15 cm. granatkardæsk mod lavtgående brintballoner på Vestvoldens sydligste del og mest muligt
 af hærens materiel blev ændret således at det også kunne anvendes mod luftmål. Samtidig ændredes 29 ældre 90 cm. projektører til
 
ubegrænset elevation, således de kunne belyse luftmål. 14 til landbefæstningen og 15 til søbefæstningen. De havde tidligere været bereg-
 net til natkamp mod almindelige overflademål.


 I foråret 1916 var de ombyggede 47 mm. kanoner klar. man besluttede, at alle de steder Generalmajor Holm havde foreslået, udover en
 47 cm. kanon, også skulle have opsat en 90 cm. projektør. Samtidig blev også udpeget 14 højtliggende steder, hvor der ved  mobilisering
 skulle anbringes 2 rekylgeværer i luftmålsaffutage.

  1: Hjørringgade 31
2: Strandboulevarden 3
3: Amaliegade 26-36 (suppleret med en projektør)
4: Christianhavns Fælled
5: Hjørnet Burmeistergade / Prinsessegade (suppleret med en projektør)
6: Thorshavnsgade 24
7: Christiansborg Slot (Tårnet)
8: Rundetårn
9: Utrecht ejendommen på Rådhuspladsen (suppleret med en projektør)
10: Hjørnet Eskildsgade / Halmtorvet
11: Udkigstårnet i Zoologisk Have
12: Hjørnet Bülowsvej / Thorvaldsensvej
13: Hjørnet Brønshøjgade / Gentoftegade (Gentofte)
14: Tårnet over indgangen til ingeniørkasernen (Svanemøllen)

 
 
 ZOO-tårnet fra 1905

  Ingeniørkasernen Svanemøllen

      Utrecht-bygningen, Rådhuspladsen
 

 April 1916 påbegyndes opstillingen af de første to 47 mm. anti-ballonkanoner af i alt 4 på Orlogsværftet. De blev opsat på kasernens og
 
kedelsmedjens tag, på Arsenaløen og på værftets flyveplads. De blev støttet af to 90 cm. projektører på tagene af spanteloftet og takkel-
 
loftet. Luftforsvaret var nu af en størrelse, så der i foråret 1916 oprettes et luftforsvarskompagni.

 De første to 75 mm. kanoner i luftmålsaffutage monteres i Mosede Batteri på Tunestillingens sydflanke. Der er allerede støbt underlag og
 sokkel for i alt 4. Modsat 47 mm. kanonen kan de beskyde fjendtlige fly med granatkardæsk.

                        
                        75 mm. hurtigskydende stål kanon (HSK) M/1914
                                                    Tøjhusmuseet

 75 mm HSK i kystaffutage
 
75 mm HSK i luftmålsaffutage

 Der blev også af lokale chefer anvendt utraditionelle metoder.
 Den ellers pensionerede kaptajn Bardenfledth var genindtråd og afgivet til flåden. Hans opgave var at spærre en gennemsejling langs Fyns
 østkyst med 4 bedagede 9 cm Krupp-kanoner M/1876. Maj 1916 søgte han (forgæves) om tildeling af ekstra kardæsk ammunition idet han
 havde gjort det muligt for sine 4 pjecer at beskyde luftmål med kardæsk. Kort fortalt havde han opstillet sine pjecer således, at  man ved at
 
centrere og fastgøre pjecens lavet på en høj støbt keglestub, kunne elevere kanonen meget højt. Centreringen muliggjorde at den kunne
 dreje om sin egen akse og dermed havde fået ubegrænset sideretning. Dette system kom dog aldrig i brug andre steder.

 I efterfåret 1916 bevilges penge til indkøb af 10 trykluftsirener til avertering af angreb fra luften.

 I efteråret 1916 var der bevilget penge til indkøb af 6 stk. jagermaskiner bygget af Nielsen & Winther Aeroplanfabrik i København.  Disse fly
 skulle leveres i 1917.

 Udrustningen af luftværnsartilleriet blev som det øvrige forsvar blev ramt af manglende bevillinger efterhånden som politikerne blev  trætte af
 at holde Danmark på krigsfod.  Dette medførte nogle selvmodsigende situationer, hvor f.eks man standsede ombygningen af 75 mm. artille-
 riet medens man ved bygning af Tunestillingen fortsat støbte briske og sokler til dem og i øvrigt planlagde med dem.


 Af Fall J (den tyske angrebsplan på Danmark) fremgår det, at Tyskland dels planlagde at anvende luftskibe under et eventuelt angreb på
 
Danmark, og at Tyskland også var klar over at det danske luftforsvar var nærmest ikke eksisterende.
 Det var luftskibe fra Østersøflådens luftskibshaller i Seddin og Seerappen der var forudset til at deltage i dette eventuelle angreb. Der
 skulle anvendes 4 stk. 55.000 kubikmeter luftskibe og angrebsmålene skulle være dels København og dels havne, industri og forsvars-
 
anlæg.

            
                      Schutte-Lanz luftskib i Seddin

           Hallerne i Seddin

        Hallen i Seerappen med Zeppelin LZ-90

 Det var spillet om Jylland , der omkring 1916 satte gang i planlægning af Fall J, der skulle sikre Tyskland kontrollen over Jylland og dermed
  kontrollen over Kattegat. Dette kunne nemmest muligt ske ved, at den danske sikringsstyrke forblev på Sjælland, og den danske regering
 på den ene eller anden måde måtte acceptere en besættelse. Dette kunne bl.a. ske efter en terrorbombning af København fra luften.
 (På samme tidspunkt begynder Tyskland at opføre Sikringsstilling Nord på den tyske side af grænsen for at sikre nordflanken.)
 Disse tyske overvejelser om luftbombardement var følgen at de danske udbygninger af søforsvaret omkring København efter forsvarsforliget
 i 1909 samt de omfattende mineudlægninger. Tyskland turde ikke risikere at miste uerstattelige slagskibe på et skibsbombardement af
 hovedstaden, hvorfor fly og luftskibe var et oplagt alternativ, ikke mindst på grund af det manglende danske luftforsvar.
 Man var ikke i Danmark klar over at man allerede havde imødegået et bombardement med skibsartilleri mod hovedstaden, og fortsatte
 med at planlægge søforsvaret. Så sent som 1916 retter man en uformel anmodning til England om levering af svært skibsartilleri til opstil-
 
ling på Sydamager. Sideløbende hermed foregik dog, specielt i 1916, et større arbejde med at indrette Københavns luftforsvar.

 Den øvrige planlægning i Fall J undgik også hovedstaden, idet et egentligt angreb skulle være et kupangreb hvor den tyske flåde spærrede
 Storebælt og en landgangsstyrke spærrede den nord-syd gående jernbane ved Køge. Man havde så effektivt spærret for mobiliserings-
 tropper til hovedstaden.
                              



                                                                          www.vestvolden.info bruger cookies til at generere statistik for siden.
                                              Hvis du klikker på et link på www.vestvolden.info accepterer du samtidig sidens brug af cookies.
Mere om cookies