English version

       
Til forside


 Info til denne side:

       
Søren Østergaard

       
   - Foredrag
      
 Ingen copyright       
        Fæstnings-ordbog
       
       

 Baggrund for Befæstningen
       
Københavns fæstninger
       
De Slesvigske  krige
       
Politisk baggrund       
       
Personerne
        Hærens ordning 1909
       
Oversigt fæstningen
       
Krigsrisikoen
       
De tunge våben
        
Det nye våben
        Luftforsvaret

 Nordfronten
        
Opgaven og princippet

       
Forterne
       
Batterierne
        Magasinerne
       
Oversvømmelsen
, princip
       
Oversvømmelsen, omfang

       
Stillingerne
 Sydfronten
       
Tømmerupstillingen

       
Sydamagerstillingen
 Søforterne
       
Indre linie
       
Mellemste linie
       
Yderste linie

        Magasinerne
       
Skytset
 Vestfronten
        
Opgaven og Princippet

       
Profilen
      
 Kort 1900
        Kaponiererne
       
Batterierne
        
Magasinerne

        Lejrene
        Andre anlæg
 Sikringsstyrken

        Baggrunden
        Juli / august 1914
       
Indkaldelsen 1914-1918

 Tunestillingen
       Stillingen
      
Baggrund      
       Formål
      
Truslen fra luften
      
Mosede Batteri
      
Huler
      
Gallerier
      
Skyttegrave     
      
Artilleriet
      
Lejrene

      
Andre anlæg
      
Kort over stillingen
      
Eftertiden
       Tilstanden

 Andre anlæg på Sjælland
      
Lejre og kaserner
      
Grønsundstillingen
       Lynæs Fort      
       Brantebjerg, forsøgsanlæg
 Links
       Andre historiske sider


       Vestvolden i Hvidovre

 
 

      




























































































 

 

Københavns Befæstning 1880-1920

Magasinerne på Vestvolden.

 
  Drivladninger (sortkrudt) og granater (brisant) bliv i fredstid opbevaret i store lagre, primært på Amager. Først ved udsigt til krig blev det
  transporteret ud i voldens magasiner. Dog var der anlagt nogle mindre fredskrudtmagasiner ved volden i 1888.
 
 
                                         Fredskrudtmagasin 1889
 
 
                  
                              Fredskrudtmagasin 1888

 

 

  For at undgå risikoen ved lange transporter af tung og eksplosionsfarlig ammunition under  evt. beskydning var det vigtigt at ammuni-
  
tionen blev opbevaret i umiddelbar nærhed af skytset.  

  Oberstløjtnant Sommerfeldt skriver i bladet ”Vort Forsvar” nr. 240 fra 1890, at krudtmagasinerne:
 
er bestemt til deri at opbevare Ladninger og Projektiler til Kanonerne paa de nærliggende Standpladser.
   Man gaaer ad en Trappe dybt ned i Jorden, før man kommer til Magasinet.
   De tre smaa Aabninger, der ses paa Magasinets Formur, danne smaa Rum, der ere anbragte i den, og som tjene til at opbevare
   mindre Mængder af Ammunition oppe paa Volden umiddelbart ved Kanonerne. I den ene af disse Fordybninger er der anbragt en  
  
elevator og en ophejsningsmaskine, der gaaer ned i selve Krudt-magasinet. Ammunitionen bæres altsaa ikke, men hejses ganske
   skjult og dækket lige fra det store Magasin op til de smaa Magasiner”.


  Magasinerne er opbygget med et meget sindrigt dobbelt thermovæg system for at hindre fugt.

 
             Magasin i Harrestrup Batteri
 

            Magasinet i Paradis Batteri
 
 
       Magasin til forhåndsammunition
                   i artillerimagasin


 
 
Magasinernes ammunitionselevator
 
            

 


 
 
 
Tegning af batterimagasin
 
            Til nogle af armeringsbatterierne var der også støbt ammunitionsmagasiner.
               Disse var dog af en noget mere simpel karakter.

     Magasinet ved Engstrup Batteri

 Fredskrudtmagasinerne 1902-04
 
 Den megen oplagte ammunition på Amager vækker bekymring på grund af den øgede befolkningstæthed. Samtidig er havnevæsenet
 interesseret i de grundarealer magasiner og krudttårne ligger på.
 Dette afstedkommer, at krigsminister V.H.O.Madsen får godkendt opførelsen af nogle fredskrudtmagasiner i forbindelse med Vestvolden.
 Her skulle ammunitionen kunne opbevares under mere sikre forhold end i krigsmagasinerne og i påkommende tilfælde nemt transporteres
 ud til disse. Havnevæsenet financierer byggeriet og de "Madsenske" fredskrudtmagasiner står færdige i 1904.
 Det medfører en politisk krise da man opdager at disse magasiner også ville kunne bruges til underbringelse af  mandskab under krigs-
 forhold. Man havde jo netop i 1994 vedtaget, at befæastningen ikke måtte udbygges men kun vedligeholdes.
 
Da man efterfølgende opdager kreativ bogføring for omkring 13.000 kr til opholdsrum til besætningen på Barakke Batteri på Saltholm
 i 1904, er målet fuldt.
 Krigsminister Madsen tvinges til at gå af i 1905, og med ham hele venstreregeringen Deuntzer.
 Det var i øvrigt samme Madsen der med Riffelsyndikatet fremstillede det ret berømte Madsen Rekylgevær.
                                 

      
        Fredskrudtmagasinets strube. Magasinerne fandtes med 6 eller 8 fag. Yderst til venstre lå et generatorrum.   

 
 
 
                                                          8 fags fredskrudtmagasin. Grundplan
 
   
 
          Magasinet med dække af anslagssten og jord
 

                Magasinet med kappen af anslagssten og jord
 
 
 
   Madsensk fredskrudtmagasin 1902

 

Tværgangen med de 6 eller 8
               magasinrum
 

          Indgang til magasinrum fra 
                     tværgangen
 


                                                                          www.vestvolden.info bruger cookies til at generere statistik for siden.
                                              Hvis du klikker på et link på www.vestvolden.info accepterer du samtidig sidens brug af cookies.
Mere om cookies