English version

       
Til forside


 Info til denne side:

       
Søren Østergaard

       
   - Foredrag
      
 Ingen copyright       
        Fæstnings-ordbog
       
       

 Baggrund for Befæstningen
       
Københavns fæstninger
       
De Slesvigske  krige
       
Politisk baggrund       
       
Personerne
        Hærens ordning 1909
       
Oversigt fæstningen
       
Krigsrisikoen
       
De tunge våben
        
Det nye våben
        Luftforsvaret

 Nordfronten
        
Opgaven og princippet

       
Forterne
       
Batterierne
        Magasinerne
       
Oversvømmelsen
, princip
       
Oversvømmelsen, omfang

       
Stillingerne
 Sydfronten
       
Tømmerupstillingen

       
Sydamagerstillingen
 Søforterne
       
Indre linie
       
Mellemste linie
       
Yderste linie

        Magasinerne
       
Skytset
 Vestfronten
        
Opgaven og Princippet

       
Profilen
      
 Kort 1900
        Kaponiererne
       
Batterierne
        
Magasinerne

        Lejrene
        Andre anlæg
 Sikringsstyrken

        Baggrunden
        Juli / august 1914
       
Indkaldelsen 1914-1918

 Tunestillingen
       Stillingen
      
Baggrund      
       Formål
      
Truslen fra luften
      
Mosede Batteri
      
Huler
      
Gallerier
      
Skyttegrave     
      
Artilleriet
      
Lejrene

      
Andre anlæg
      
Kort over stillingen
      
Eftertiden
       Tilstanden

 Andre anlæg på Sjælland
      
Lejre og kaserner
      
Grønsundstillingen
       Lynæs Fort      
       Brantebjerg, forsøgsanlæg
 Links
       Andre historiske sider


       Vestvolden i Hvidovre

 
 

    






























































































 

 

Københavns Befæstning 1880-1920

Rekylgeværet - det nye våben

 
I 1800-tallet var der mange bud på et efterspurgt flerskudsvåben.
Danmmark havde også et bud i form af espignolen,  konstrueret af Andreas Anthon Frederik Schumacher i første halvdel af 1800 tallet.
I al sin enkelthed gik princippet ud på at lade er løb med et antal gennemborede kugler. Kanalen gennem kuglen tillod ilden at passere igennem kuglen og antænde den bagvedliggende drivladning. Herved blev kuglen afskudt og næste kuglekanal antændt o.s.v.
Ganske som vi kender det nutidens bomberør til fyrværkeri.
Disse espignoler blev produceret i Hellebæk ved Helsingør af en speciel gruppe arbejdere. De måtte sværge en tavshedsed for at
arbejde med dette meget hemmelige våben, hvoraf navnet "De edsvorne" og navnet på på deres bolig "De Edsvornes Hus" opstod.
Dette hus eksisterer stadig i Hellebæk sammen med bl.a. probérhuset. Her alle nye riffelpiber "proberet" d.v.s. prøveskudt. At dette
ikke var helt ufarligt viser en del begravede probermestre på kirkegården i Hellebæk.

Espingolen blev brugt under 3-årskrigen, hvorefter man eksperimenterede med at sætte flere løb på en lavet. Våbnet blev også anvendt
i 1864, men udgik så.
Fejlen ved våbnet var dels genladning, idet alle piber skulle genlades på Kronborg af specielt uddannet personel og derfra igen bringes
ud til enhederne. Endvidere afgav espingolen så megen røg, at sigtning var umulig efter 2-3. skud.

 
  Espignol i Kirkebatteri ved Dybbøl 1864
                          Kirke Batteri 1864 med to stk. espignol
Espignol 1864 Kirkebatteri, Sønderborg 1864
Billedudsnit visende en espignol i stilling
 
Espignol i feltlavet
Divisions espignol
 
Danak espignol i feltlavet
Divisions espingol. Enkeltløbet.
  Dansk espignol i trukket feltlavet
 
    Københavns Befæstning. 3-løbet espignol.
 
Dansk 3-løbet espignol
 
  3-løbet espignol i feltlavet

 
    Espignolens 3 løb
3-løbet espignol. Kasserne på siden
var til henholdsvis nye og brugte løb
tre-løbet espignol

 
 
 
                                                         Det blev en amerikaner der opfandt den første "skydemaskine".
                                                                                 Richard Jordan Gatling
                                                                                                           

                                                                              "Det gik op for mig, at hvis jeg kunne opfinde en maskine, et
                                                                               gevær, der med sin skudhastighed ville sætte en enkelt mand i
                                                                               stand til at yde samme indsats som hundrede, så ville det
                                                                               overflødiggøre behovet for store hære, og dermed ville antallet
                                                                               af mænd udsat for kamp og sygdom blive markant reduceret."

              
                                                                              
Richard Jordan Gatling, opfinder af Gatling-geværet 1862.

 

  Richard Jordan Gatling  havde hjulpet sin far med mange opfindelser, og vendte efter lægestudie tilbage til opfindelserne.
Under borgerkrigen så han med sin lægelige baggrund, den megen elendighed de store troppestyrker blev udsat for i form af sult og syg-
dom. Han mente, at hvis man kunne lave en skydemaskine der overflødiggjorde de mange mænd, skulle der ikke skaffes så megen mad
og sygdommene ville ikke florere.
Opfinderen kom lægen til hjælp og Gatling-geværet så dagens lys. Det blev dog aldrig udbredt (max 30) under borgerkrigen. Til gengæld
blev den anvendt af mange stater i de fæstningsaktive 30 år inden første verdenskrig - også Danmark. 
Gatlings tanke var nobel, omend lidt naiv. I stedet for at begrænse antallet af soldater, blev mange soldater udrustet med mange maskin-geværer, hvilket under første verdenskrig resulterede i uhyre store tabstal og dermed endnu større behov for store troppestyrker.
 
                                Gatling mitrallieuse 1865

                                         Gatling 1865
 

Gatling mitrailleuse i feltlavet


 


Gatling mitrallieuse
 

 

 Gatling var mekanisk / hånddrevet, hvilket var dens svaghed. En ujævn kadence fra skytten medførte komplicerede ladefejl,
 og piberne kunne skades af varmen.
 

                                                                                                            Gatlings princip i moderne jager
                                                                                         Gatlings princip med flere roterende løb er bevaret.
                                                                Gatling kanon (30 mm. GAU 8/A Avenger) på et moderne A10 Thunderbolt jagerfly.
                                                        Skudhastigheden kunne oprindelig ændres af piloten mellem 2100 eller 4200 skud pr. minut.
                                                                                  Dette ændredes senere til fast kadence på 3900 skud/min.

 

  Det blev blev også en amerikaner der opfandt det første "rigtige" maskingevær, drevet af sit eget gastryk, d.v.s. at krudtgassen fra af-
fyringen bragte bundstykket tilbage, hvorefter en ny patron blev trukket ind i kammeret. Et system der også bruges i moderne våben.
Sporen til opfindelsen var, at en ven til opfinderen sagde til ham, at hvis han ville være rig, skulle han opfinde et automatisk skydevåben europæerne kunne slå hinanden ihjel med. Unægteligt et mindre nobelt udgangspunkt end Gatlings.
Hiram Maxim fulgte rådet, og første verdenskrigs mest effektive dræbermaskine var skabt i sidste halvdel af 1800-tallet - og det blev
solgt i stort antal til Europa ligesom det blev fremstillet på licens af mange stater.
 
                                                                                                                  
                                                                                                                       Hiram Maxim
 
                                             Tysk Maxim maskingevær 1908
                                                                    Tysk Maxim 1908
Russisk Maxim 1910
   Maxim (russisk licens) 1910
 
Maskingeværet blev første verdenskrigs store dræber. Man opgav hurtigt at anvende det til angreb på grund af vægten (30-40 kg.)
Men til forsvar af skyttegravene var det et eminent våben. Man anbragte  et for hver ende af skyttegraven, med en skudvinkel foran
denne på 45-60 grader. En angribende enhed blev så fanget af to maskingeværers flankerende krydsild. (Man vil huske, at netop
den flankerende beskydning var princippet i Vestvoldens opbygning)
Det anslås, at maskingeværet alene kostede 5,5 mill af de ialt 11 mill. faldne soldater under første verdenskrig.

En britisk historiker beskrev maskingeværet således:

“Statsmænd og generalerne kunne starte denne krig; men efter
at de havde sat den i gang, var de hjælpeløse marionetter i Hiram
Maxims teater. For hans gevær fratog offensiven al kraft - og det
eneste statsmændene kunne gøre, var at rejse gravsten og monumenter.”

 



                                                                     www.vestvolden.info bruger cookies til at generere statistik for siden.
                                               Hvis du klikker på et link på www.vestvolden.info accepterer du samtidig sidens brug af cookies.
Mere om cookies