|
|
| |
Det nye våben
I 1800-tallet var der mange bud på et efterspurgt flere-skuds våben.
Danmmark havde også et bud i form af espignolen, konstrueret af Andreas Anthon
Frederik Schumacher i første halvdel af 1800 tallet.
I al sin enkelthed gik
princippet ud på at lade er løb med et antal gennemborede kugler.
Kanalen gennem kuglen tillod ilden at passere igennem kuglen og antænde den
bagvedliggende
drivladning. Herved blev kuglen afskudt og næste kuglekanal antændt o.s.v.
Ganske som vi kender det nutidens bomberør til fyrværkeri.
Disse espignoler blev produceret i Hellebæk ved Helsingør af en speciel gruppe arbejdere.
De
måtte
sværge en tavsheds-ed for at arbejde med dette meget hemmelige våben, hvoraf
navnet "De edsvorne" og navnet på
på deres bolig "De Edsvornes Hus" opstod. Dette hus
eksisterer stadig i Hellebæk sammen med bl.a. probérhuset.
Her alle nye riffelpiber "proberet" d.v.s. prøveskudt.
Espingolen blev brugt under 3-årskrigen, hvorefter man eksperimenterede med at
sætte flere løb på en lavet.
Våbnet blev også anvendt i 1864, men udgik så.
Fejlen ved våbnet var dels genladning, idet alle piber skulle genlades i
Hellebæk, og derfra igen bringes ud til enhederne. Endvidere afgav espingolen så megen røg, at
sigtning var umulig
efter 2-3. skud.
|
|
Divisions-espingol. Enkeltløbet. |
| |
|
|
|
| |
|
3-løbet espignol. Kasserne på siden
var
til henholdsvis nye og brugte løb |
|
|
| |
Det blev en amerikaner der opfandt den første "skydemaskine".
Richard Jordan Gatling |
"Det gik op for mig, at hvis jeg kunne opfinde en
maskine, et
gevær, der med sin skudhastighed ville sætte en enkelt mand i
stand til at yde samme indsats som hundrede, så ville det
overflødiggøre
behovet for store hære, og dermed ville antallet
af mænd udsat for kamp og
sygdom blive markant reduceret."
Richard Jordan Gatling, opfinder af Gatling-geværet 1862.
|
| |
Richard Jordan Gatling havde hjulpet sin
far med mange opfindelser, og vendte efter lægestudie tilbage til opfindelserne. Der er en myte om tilblivelsen.
Under borgerkrigen så han med sin lægelige baggrund, den megen elendighed de store
troppestyrker blev udsat for i form af sult og sygdom. Hvis man kunne lave en
skydemaskine der
overflødiggjorde
de mange mænd, skulle der ikke skaffes så megen mad
og sygdommene ville ikke
florere.
Opfinderen kom lægen til hjælp og
Gatling-geværet så dagens lys. Det blev dog aldrig
udbredt (max 30) under borgerkrigen. Til
gengæld blev
den anvendt af mange
stater i de fæstnings-aktive 30 år inden første verdenskrig. Også Danmark.
|
Gatling var mekanisk / hånddrevet, hvilket var
dens svaghed. En ujævn kadence fra skytten
medførte komplicerede lade-fejl, og piberne kunne skades af varmen.
|
Gatlings princip er bevaret.
Gatling kanon på et moderne A10 Thunderbolt jagerfly.
Skudhastighed 6-7000 skud /
min.
|
| |
Det blev blev også en amerikaner der opfandt det
første "rigtige" maskingevær, drevet af
sit eget gastryk,
d.v.s. at krudtgassen fra affyringen bragte bundstykket
tilbage, hvorefter
en ny patron blev trukket ind i kammeret. Et system der også bruges i moderne
våben.
Sporen til opfindelsen var, at en ven til opfinderen sagde til ham, at hvis han
ville være rig, skulle han opfinde et automatisk skydevåben europæerne kunne slå hinanden ihjel
med. Unægteligt en mindre nobelt udgangspunkt end Gatlings.
Hiram Maxim fulgte rådet, og første verdenskrigs mest effektive dræbermaskine
var skabt i sidste halvdel af 1800-tallet - og det blev solgt i stort antal til Europa. |
Hiram Maxim
|
| |
Maxim-geværer fra helholdsvis 1908 og 1910
Maskingeværet blev første verdenskrigs store
dræber. Man opgav hurtigt at anvende det til angreb på grund af vægten (30-40 kg.)Men til forsvar af skyttegravene var det et
eminent våben. Man anbragte et for hver ende
af skyttegraven, med en skudvinkel foran
denne på 45-60 grader. En angribende enhed blev så fanget af to maskingeværers flankerende
krydsild. (Man vil huske, at netop den flankerende beskydning var princippet i Vestvoldens
opbygning)
Det anslås, at maskingeværet alene kostede 5,5 mill soldater livet under første
verdenskrig.
En britisk historiker beskrev maskingeværet
således:
“Statsmænd og generalerne kunne starte denne krig; men
efter
at de
havde sat den i gang, var de hjælpeløse marionetter i Hiram
Maxims teater. For hans gevær fratog offensiven al kraft - og det
eneste statsmændene kunne gøre, var at rejse gravsten og monumenter.”
|
|
