www.vestvolden.info

     Københavns befæstning 1880-1920 
       

 
Forside

 


 
  Kastrup Fort
 
  Kastrup fort er bygget 1886 -1887. Det blev oprindeligt benævnt Kastrup Batteri, men ændrede senere betegnelse til Kastrup Fort. Fortet indgår i søbefæstningens mellemste linie.
Fortets opgave var at sikre den sydlige indsejling til København gennem Konge- og Hollænderdybet mellem Saltholm og Middelgrunden.

Fortet var et åbent jordværk bestående af to store traverser med indbyggede kasemater til opbevaring af ammunition. Væggene bestod af 1,5 meter beton dækket af ca. 30 meter jord. De måtte efter datidens forhold betragtes som sprængsikre.
Skytset var opstillet på hver side af de to store traverser med en mindre central travers mellem de to midterste kanoner. Den midterste travers havde ingen kasematbygning.
Der fandtes ingen dækningsrum for mandskabet der var underbragt i telte. 
Tilførslen af ammunition til skytset skete på små vogne gennem 4 lange poterner, to fra hvert magasin.
Fortet er omgivet af en våd grav på 30-50 meters bredde og ca. 3 meters  dybde. I graven var anbragt et antal gravkaponierer.
Hovedbevæbningen bestod af 4 stk 30,5 cm. kanoner. Herudover fandtes 3 stk 15 cm kanoner, noget ældre forladeskyts samt et antal mitrailleuser til nærforsvar.
Under 1. verdenskrig udvidedes bevæbningen med 2 stk 75 mm. og 2 stk. 47 mm. kanoner samt yderligere rekylgeværer i luftmålsaffutage. De to 47 mm. pjecer var mulgt balonkanoner,
d.v.s. til luftmål.
Fortet havde udover 2 kikkertstationer en 90 cm. og en 150 cm. projektør.

Fortet blev nedlagt 1922, og Københavns Kommune overtog fortet i 1925. Tyskerne var på fortet under besættelsen, og det blev brugt som flygtningelejr efter krigen.
Der har siden været mange aktiviteter på stedet, bl.a. udendørs gratis biograf og teater. Scenen eksisterer stadig.
I dag ligger det som dejligt rekreativt område med legepladser og grønne arealer. Man kunne ønske kommunen kunne finde lidt penge til vedligehold af den omsiggribende vilde bevoksning. Og så burde man måske grave et lille lag jord af og blotlægge de gamle briske og fundamenter samt opsætte nogle informationstavler.
Kastrup Fort har masser af uudnyttet historisk potentiale.

Der verserer en myte om at det ene magasin har været brugt af tyskerne til hemmelige henrettelser af desertører under besættelsen. Der er også en døråbning mod poternen der bærer tydelige spor af skydning. Der har   været skudt endog meget kraftigt på væggen og alt tyder på at der bare har været indrettet en almindelig skydebane. Gulvet har endvidere intet afløb, hvilket ville være særdeles upraktisk ved henrettelser ved skydning.

 
 
       30,5 cm. kanon ca. 1921
   I baggrunden en 47 mm. og
           en 75 mm kanon

 

      30,5 cm. kanon ca. 1925

 

       30,5 cm. kanon set fra
            sydlige travers

 
 
       Kommandantboligen
 

     Broen og porten til fortet
 

            Porten til fortet
 
 

 

      Stormgitteret på porten
 

            Den våde grav
 
 
                  Terreplein
 

      Brisk for 30,5 cm. kanon
 

Travers 1 med kasematbygning
 
 
                  Travers 1
 

         Lampe på kasemat
 

       Døren til kasematterne
 
 
Korridor med magasiner til venstre

 

Korridor. Indgang til den hule
væg bag magasinerne bagerst
 

Indgang til magasin fra poterne
 
 
Skydebanen fra 2. verdenskrig
 

Aftryk i gulv fra 30,5, cm granater
 

Poternen. Belysning i siden
 
 
      Poternen til batteriet

  Sporet til ammunitionsvogne
                i poternen

 


       Ammunitionsmagasin
 
   Kasematbygning i Tarvers 2
 

                  Travers 2

   Midterste travers med nyere
  tribune til optræden i parken
 
       Rampe til kanonbrisk
 

                Kanonbrisk
 

                  Kanonbrisk
 
 
             Rampe til brisk
 

                      Brisk
 

  Fundament fra kikkertstation
     på den ene store travers
 
Brisk til 47 mm. balonkanon på
                 stor travers

   Standplads til projektør på
               stor travers

   Brisk til 47 mm. ballonkanon
            på stor travers