Forside


 
 




















































































































 

 

Københavns Befæstning 1880-1920

  Batterierne på Saltholm
 
Der fandtes under første verdenskrig to anlæg på Saltholm, Barakke Batteri og Saltholm Batteri.
I forbindelse med den Russisk-japanske krig 1904/1905 opførtes nogle anlæg på Saltholm. Disse skulle primært vise stormagterne dansk
vilje til at opretholde dansk kontrol over gennemsejlingen af Øresund. Det var primært Rusland og Tyskland der var interesseret i denne gennemsejling. Rusland ønskede at bruge Østersøflåden (der blev ødelagt) mod japanerne, og ønskede at bruge storebælt til gennem-
sejling med danske lodser. Samtidig fandtes en engelsk-russisk traktta der muliggjorde engelsk indgriben mod Rusland. Tyskland frygtede engelsk indsejling i Østersøen og var samtidig interesseret i at Rusland fik flåden ud, således at de kunne blive dominerende flådemagt i Østersøen. 
Det er så vidt vides de eneste befæstninger den Russisk-Japanske krig affødte i Europa, og krigsminister Madsen blev ikke alene hånet for dette byggeri, men noget usikkerhed om financieringen af nogle overdækkede mandskabsrum blev dråben på sagen om fredskrudt-magasinerne på Vestvolden der førte til Madsens og regeringens fald i 1905.

 
                  Satirisk tegning af Alfred Schmidt
                           i Blæksprutten 1904

Barakke Batteri på øens nordvestlige kyst blev opført i 1904 ved Barakkebroen. Det var et åbent jordværk, med skytset opstillet på beton-
briske bag små halvmåneformede jordvolde. Det var oprindeligt armeret med to stk.47 mm kanoner.
Under første Verdenskrig blev batteriet udbygget og yderligere armeret med to 75 mm feltkanoner samt to 47 mm kanoner i luftmålsaf-
futage. Batteriets projektør var anbragt på et lavt trætårn nord for Barakkegården. Der var yderligere en remise for Saltholms-banens
lokomotiv, et ammunitionsdepot og en del andre bygninger. Batteriet havde til opgave at belyse og beskyde minefelterne i Hollænderdybet.
Besætningen var indkvarteret i Barakkegården.
KFUM etablerede soldaterhjem på øen, for bl.a. 25.000 doneret af Kristelig Tandlægeforening.
Batteriet blev sløjfet i 1932 og der findes stort set intet af det .

Bestykning jvf. Kaptajn Sv.  Bernhard Nielsen håndskrevne notater 1915-18:

 
 Antal  Type  Model/kaliber  Oplagt ammunition
2  75 mm hurtigskydende kanon i felt-lavet med skjold L/28 M/1894   600 ringgranater med sprængladning og perkussionsbrandrør
        260 granakardæsk
         40 kardæsk
       897 ladningshylstre med røgfrit krudt
2  47 mmhurtigskydende kanon i luft-målsaffutage L/44 M/1886   487 patroner med ladt granat
         99 granatkardæsk
        397 brandprojektiler
   Håndvåben    
2  8 mm. mitrailleuse    17.280 patroner
8  Rekylgevær M/1903 26.640 patroner heraf 728 alarmammunition
150  Bagladerifler (oplagt)    14.960 patroner heraf 690 alarmammunition
10  Pistoler (oplagt) M/1882   360 patroner
   Diverse materiel    
2  90 cm. projektør    Den ene i reserve
1  3 m. afstandsmåler    
1  1,25 afstandsmåler M/1916  
1  Pejlekikkert af ældre model    
4  Dobbeltkikkerter    
   Mandskab    
1  Kaptajn    
3  Løjtnanter    
1  Officiant    
6  Kadeter eller korporaler    
13  Underkorporaler    
107  Konstabler    

 

                                      Kaptajn Sv. Bernhard Nielsens
                                      håndskitse af Barakke Batteri

Saltholm Batteri var opført 1912 og placeret på øens vestlige kyst. Det var et åbent jordværk med våd grav, hvor skytset var opstillet på betonbriske adskilt af en travers der indeholdt ammunitionsmagasinet. Ovenpå traversen var batteriets ildlederpost placeret sammen med projektøren. Lige bag ammunitionsmagasinet ligger en lille, rektangulær kasernebygning.
Batteriet opgave var at hindre landgang på Saltholm og at beskytte minefelterne, der var udlagt mellem øen og Dragør Fort samt mellem øen og Middelgrundsfortet. Endelig skulle batteriet hindre fjendtlige enheder i at operere i farvandet omkring Saltholm.
Batteriet
var armeret med to 75 mm kanoner og otte maskingeværer.
Batteriet blev nedlagt i 1932. Batteriet ligger i dag på privat grund.

Bestykning jvf. Kaptajn Sv.  Bernhard Nielsen håndskrevne notater 1915-18:

 
 Antal Type Model / kaliber  Oplagt ammunition
2  75 mm. hurtigskydende kanon L/50   393 brisantgranatpatron med sikkerhedsbrandrør
        249 Granatkardæskpatron
  Håndvåben    
8  8 mm. rekylgevær M/1903  28.880 patroner heraf  720 alarmammunition
90  Bagladeriffel (oplagt på Trekroner)      7.480 patroner heraf 680 alarmammunition
10  Pistol (oplagt på Trekroner) M/1882      360 patroner
  Diverse materiel    
2  90 cm. projektør    Den ene i resaerve
1  Pejlekikkert M/1880  
1  Pejlekikkert    
   Mandskab    
4  Løjtnanter    
1  Officiant    
4  Kadetter eller korporaler    
4  Underkorporaler    
51  Konstabler   Heraf 1 bårefører, 1 hjælper, 2 bærere

 

                                        Kaptajn Sv. Bernhard Nielsens
                                        håndskitse af Saltholm Batteri

I 1915 blev der anlagt en smalsporet jernbane fra Barakke Batteri i den nordlige ende af øen til Saltholm Batteri for at lette forsynings- og mandskabstransporterne. Banen blev nedlagt og fjernet i 1933.
 

 
                    Barakke Batteri 1915

                     Barakke batteri 1915

                         Barakke Batteri 1933