English version

       
Til forside


 Info til denne side:

       
Søren Østergaard

       
   - Foredrag
      
 Ingen copyright       
        Fæstnings-ordbog
       
       

 Baggrund for Befæstningen
       
Københavns fæstninger
       
De Slesvigske  krige
       
Politisk baggrund       
       
Personerne
        Hærens ordning 1909
       
Oversigt fæstningen
       
Krigsrisikoen
       
De tunge våben
        
Det nye våben
        Luftforsvaret

 Nordfronten
        
Opgaven og princippet

       
Forterne
       
Batterierne
        Magasinerne
       
Oversvømmelsen
, princip
       
Oversvømmelsen, omfang

       
Stillingerne
 Sydfronten
       
Tømmerupstillingen

       
Sydamagerstillingen
 Søforterne
       
Indre linie
       
Mellemste linie
       
Yderste linie

        Magasinerne
       
Skytset
 Vestfronten
        
Opgaven og Princippet

       
Profilen
      
 Kort 1900
        Kaponiererne
       
Batterierne
        
Magasinerne

        Lejrene
        Andre anlæg
 Sikringsstyrken

        Baggrunden
        Juli / august 1914
       
Indkaldelsen 1914-1918

 Tunestillingen
       Stillingen
      
Baggrund      
       Formål
      
Truslen fra luften
      
Mosede Batteri
      
Huler
      
Gallerier
      
Skyttegrave     
      
Artilleriet
      
Lejrene

      
Andre anlæg
      
Kort over stillingen
      
Eftertiden
       Tilstanden

 Andre anlæg på Sjælland
      
Lejre og kaserner
      
Grønsundstillingen
       Lynæs Fort      
       Brantebjerg, forsøgsanlæg
 Links
       Andre historiske sider


       Vestvolden i Hvidovre


 
 






















 

 

Københavns Befæstning 1880-1920

Nordfrontens princip og opgaver

 Nordfronten kunne på grund af terrænforskelle ikke spærres af en samlet enceinte som for sydfrontens vedkommende. Den opdeltes
 i fire  afsnit, Ordrup, Fortun, Lyngby og Tinghøj.
 I stedet byggedes en indre linie af batterier og en ydre linie af forter, foran hvilke de meget vigtige oversvømmelses-anlæg blev anlagt.
 De  var opdelt i en nordre og en søndre oversvømmelse adskilt ved Jægersborg Stemmeværk, tæt ved Jægersborg kaserne.
 Batteri-linien bestod af de to store Tinghøj Batteri og Vangede Batteri. Herimellem lå det noget mindre Buddinge Batteri.
 Herudover var der de to små batterier, Gentofte Batteri øst for nordspidsen af Gentofte Sø og Bernstorff Batteri vest for Bernstorff
 Slotspark tæt ved Nordbanen. Begge lå bag Søndre Oversvømmelse. Endelig var der de to flankerings anlæg Vestre og Østre Ordrup
 Krat Batteri i nordkanten af Ordrup Krat, Vestre Batteri sydøst for Røde Port og Østre Batteri syd for Fuglsangsø.

 

 Fortrækken bestod af Gladsaxe Fort vest for Gladsaxe, Bagsværd Fort syd for Christianslyst, Garderhøjfort nordvest for Jægersborg,
 Fortun Fort umiddelbart vest for Dyrehaven ca. 800 meter nord for Fortunen og endelig det noget mere tilbagetrukne Christianholms
 Batteri (fort) der var indbygget i Christiansholmslinien. Sidstnævnte kunne med rette siges at være en del af batterilinien. De ældste af
 forterne Garderhøj og Lyngby, betegnedes med deres svære skyts enhedsforter, medens de nyere og mindre kaldtes nærkampforter.
 I fortlinien lå også et værk bygget som øvelse af Ingeniørtropperne, Præsteslettebatteriet, på Præstesletten i Dyrehaven. Dette batteri var
 dog af meget lille betydning. Dette værk til 300 mand var, sammen med to små batterier første forsøg på at lukke "hullet i Nordfronten".
 Samtlige forter,  batterier og oversvømmelsesanlæg stod færdige i 1894.

 Mellem fortrækken og Øresund manglede et større anlæg, hvilket resulterede i det det nok så berømte "hullet i Nordfronten". Dette blev
 lukket i 1914 med det ikke særligt gennemtænkte land- og kystfort, Taarbæk Fort.

 Batteriliniens (Tinghøj, Buddinge og Vangede) opgave var at beskyde terrænet ud til forterne samt at deltage i fjernkampen foran disse.
 Fortrækkens opgave var at beskyde alt foranliggende terræn samt terrænet mellem forterne. De skulle endvidere støtte eventuelt anlagte
 feltbefæstningsanlæg foran og imellem værkerne.
 Gentofte og Bernstorff batterier skulle bestryge den foranliggende del af Søndre Oversvømmelse, overgangene samt terrænet vest for
 oversvømmelsen.
 Vestre og Østre Ordrup Krat Batterier skulle flankere størstedelen af Nordre Oversvømmelse. Christianholms Batteri og Christiansholms-
 linien skulle hinde en fremtrængen over terrænet ved Klampenborg, som ved Nordre Oversvømmelses bassiner indsnævredes til to
 smalle passage, jernbanedæmningen og Strandvejen. Samtidig skulle især batteriet beskyde størstedelen af Nordre oversvømmelse, den
 sydlige del af Dyrehaven samt være støtte for de tropper der skulle afvise landgangsforsøg mod den åbne voldlinie.
 Mellem forter og batterier anlagdes nogle feltbefæstede stillinger bestående af pigtrådsspærringer og skyttegrave.

 Dyrehavestillingen strakte sig fra Fortun Fort over præstesletten og Taarbæk Fort til Øresund. Det var en omfattende feltbefæstning med
 skyttegrave, kommandoposter, batterier samt betonstøbte beredskabsrum og kaponierer som flankeringsstillinger.
 Der hørte 8 beredskabsrum til hver 100 mand til stillingen og 5 dobbelte kaponierer. Sidsnævnte var placeret med 2 i fortunens indelukke
 og 3 mellem indelukket og Taarbæk Fort. Kaponierernes opgave var at belyse og flankere pigtrådsspærringerne.
 Herudover lavedes et forhug for at sikre frit skud mellem Fortun Fort og Eremitagesletten. Med til Dyrehavestillingen hørte Præste-
 slettestillingen omtalt ovenfor.

 Baunehøjstillingen,
 Denne blev opført i 1914 nord og vest for Baunehøj på Lundtoftesletten nordøst for Lyngby. Stillingen gik også under navnet Lund-
 toftestillinmgen. Netop denne stilling var særligt stærkt befæstet, idet den lå i et for forterne uindset terræn. Der var 3 store dæknings-
 rum til hver 250 mand. Herudover 5 kaponierer toil belysning og flankerende beskydning af pigttrådsspærringerne.   

 Hovmarksstillingen
 Opført i årene 1912 og 1913.
 Stillingen lå ved en sydlige ende af Dæmning1, og skulle hindre en fjendtlig overgang af Nordre Oversvømmelse via denne dæmning.
 To betonstøbte kaponierer havde til opgave at belyse og beskyde dæmningen i langsgående retning.

  Vintappergårdstillingen
 Stillingen blev anlagt 1914.
 Det var en mindre feltbefæstning anlagt syd og øst for vintappersøen . Stillingen skulle hindre fjendtlig fremtrængen mellem Lyngby og
 Garderhøj forter idet terrænet her var delvis uindset fra begge forter. Stillingen bestod af skyttegrave, åbne jordværker og en stor og to
 små betonstøbte kaponierer. Disse skulle belyse og flankere pigtrådsspærringerne. Endvidere var der et mindre beredskabsrum.




                                                                  www.vestvolden.info bruger cookies til at generere statistik for siden.
                                               Hvis du klikker på et link på www.vestvolden.info accepterer du samtidig sidens brug af cookies.
Mere om cookies