Fæstningsordbog.
Almindeligt forekommende fagudtryk i forbindelse med Københavns befæstning.
 

Affutage.
En affutage er et stationært chassis, hvori skyts er monteret.Der skelnes ikke mellem kaliber. Det kan være fra rekylgeværer og kanoner af sværeste kaliber. (F.eks. kystaffutage, krinolineaffutage.)

Mobilt artilleri er opstillet i lavetter. (Se lavet)
Billedeksempler:  kyst-affutage     krinoline-affutage     Kasemat-affutage     Felt-affutage          

 

Armere (armering).
Et fæstningsværks klargøring til krigsbrug dvs. udflytning af skyts og ammunition fra fra magasinerne til dets kampstillinger, supplerende befæstningsarbejder samt fuld mandskabsbelægning.

Armeringsarbejder.
Anlægsarbejder på et fæstningsværk, der normalt først igangsættes, når der er udsigt til krig. F.eks. udbedring af stillinger og batterier, skyttegrave, pigtrådsspærringer, etablering af lette betonanlæg og skansebygning.

Anslagssten (Se sprængkappe)

Artilleri.
Fællesbetegnelse for kanoner, haubitser og mortérer.

Avant-fossé.
Mindre voldgrav foran en fæstnings hovedgrav, oftest placeret ud for en enveloppe. 

Banket (Se fodfolksbanket) 

Bastion.
Fremspringende forsvarsværk i fæstningsvold, anlagt for at flankere hovedvolden (kurtinerne) og de øvrige bastioner. En bastion består af to flanker og to facer, der mødes i en vinkel, kaldet saillanten. Vinklerne mellem kurtiner og flanker, flanker og facer og mellem facerne indbyrdes (saillanten) er nøje afstemt af den optimale mulighed for flankering. Stykket i forlængelse af voldens inderlinie mellem de to flanker kaldes struben. På bastionens øverste plateau var der opbygget et brystværn til beskyttelse af mandskabet med bagved liggende banket og batterier af jord eller træ til opstilling af artilleri. Flankerne kan være forsynet med forsænkede., batterier, hvis voldkrone ligger lavere end facernes voldkrone. Bastioner kan være hule eller massive. Massive bastioner blev undertiden forsynet med en forhøjning, en kat, til opstilling af langtrækkende skyts eller med en travers. I ældre kilder ses en bastion sommetider benævnt bolværk (bulværk).     
Billedeksempel: Københavns Bastioner

Batardeau
Betonstøbte dæmninger der inddeler voldgraven i en række bassiner, hvorved vandet kan holdes på plads og en stabil dybde kan sikres. For at hindre fjendens passage over batardeauerne blev de udstyret med stormgitre i smedejern og evt. pigtråd.
(Se også dæmning.)
Billedeksempel:    Batardeau

Batteri.
Artilleriet er ordnet i batterier som mindste taktiske enhed med 4-6 pjecer ad gangen. Batterier kunne være opstillet i permanente stillinger med jordværker og betonkasematter eller som mobile feltbatterier. Modsat et fort har batterietnormalt kun en skudretning.
Billedeksempler:     Fæstningsbatteri     Feltbatteri

Beredskabsrum.
Skudsikre beskyttelsesrum i forbindelse med skyttegravsstillinger, hvor soldater opholder sig med fuld udrustning under fjendtlig beskydning af stillingen og er klar til indtage forsvarsstillinger eller angribe når beskydningen ophører og et evt. fjendtligt angreb sættes ind.
 

Berme.
Fladt jordstykke mellem en fæstningsvold og den foranliggende grav, der skal hindre, at voldjorden ved beskydning opfylder graven. I høje volde ses ofte en ekstra berme et stykke oppe ad voldskråningen.
 

Bestykke (bestykning)

Et batteris eller fort artilleribevæbning, pjecer eller ”stykker”, benævnes dets under et som dets bestykning. 

Bolværk.
Blev undertiden benyttet med den generelle betydning forsvarsværk, men oftest med den specifikke betydning bastion. Kaldes også bulværk.
Se også bastion

Brisant (sprængstof)
Et sprængstof er brisant, hvis det forbrænder med en større hastighed end lyden, dvs. flytter sig over 333 m/s). Dette kaldes en detonation. Det bruges til sprængladninger, idet det er for kraftigt som drivladninger i f.eks. kanoner.

Brisk.
Underlag af beton eller tømmer hvorpå artilleripjecerne er opstillet.

Billedeksempler::      Vestvolden   Kastrup Fort

Brystværn.
Forhøjning på den yderste del af en fæstningsvold til sikring af mandskab og artilleri. Brystværnets øverste del kaldes vold-kronen.

Brystværnskrone.
Voldens øverste vandrette flade over brystværnet.

Bulværk (se bolværk)

Citadel.
En selvstændigt befæstet del af befæstning, der i givet fald ville kunne forsvares  efter at den tilhørende befæstning måtte være indtaget. Herfra ville et evt. modangreb kunne foretages. Benævnes også Kastel.

Contregarde (Kontregarde)

Fortifikation bygget ud i graven, parallelt med bastionernes facer, hvis ild den fordobler, og hvorved den beskytter bastionens skråninger, facernes escarper, der vender ud mod angriberne.

Contrescarpen (Kontreskarpen).

Contrescarpen (Kontreskarpen) den skråning der hæver sig fra fæstningsværkets grav op til det mod fjenden vendende glasis.

Curtiner (Kurtiner).

De lige linier eller voldstykker mellem to frem- eller tilbagespringende flanker (se bastioner) i en længere sammenhængende voldkon-struktion.

Demarkationslinie

Grænse for det areal uden for en fæstning, som af hensyn til forsvaret fra volden (frit skudfelt samt manglende skjul til fjenden) måtte underkastes en indskrænkning af grundejerens brugsret. Demarkationsservitutter kunne begrænse såvel grundens anvendelse som byggeri på arealet. Københavns demarkationslinie gik før 1872 fra voldene til Jagtvej, hvor alt byggeri skulle være af træ, for at give mulighed for hurtig afbrænding.

Diamantgrav
Grav foran skytsåbninger i kaponieren, der hindrer nedfaldende materiele i at spærre det frie skud
Billedeksempel:   Garderhøjfort

Dossering.
Et jordanlægs skråning, eventuelt beklædt med sten.

Dækkede  vej, den
Den vej, der løber langs med eller på befæstningens contrescarpe i ly af et mindre brystværn, der danner grænsen til fæstningens glacis - eller til voldliniens ydre escarpe.

Dæmning.
I fæstningsterminologi også benævnt Batardeau. Dæmninger lægges på tværs af en voldgrav eller en planlagt oversvømmelse for at opretholde en passende vandstand. Flere dæmninger inddeler voldgraven i bassiner, så ikke alt vand i graven flyder bort, hvis en dæmning ødelægges. En dæmning sikres mod fjendtlig passage ved palisader eller stormgitre.

Enceinte.
En sammenhængende fæstningsvold, der - som et "bælte" (jfr. fransk: ceinture) - beskytter en by eller et område.
Vestvolden bestor af Vest-enceinten og Husum-enceinten.

Enceintesporet
Fra Avedøre til Husum løb enceintesporet langs voldgadens østlige del. Sporet var oprindeligt brugt i forbindelse med
opførelsen af volden, men blev efterfølgende aget i brug til et artilleritog
Billedeksempel:  Sporet 1920

Enveloppe.
Lav forvold omkring en fæstning eller en del af en fæstnings udenværk.

Escarpe.
Den del af en fæstningsvold, der vender mod fjenden. Modsætningen er en kontrescarpe.

Esplanade.
Fladt, ubebygget terræn mellem et citadel og en by.

Estakade.
Pælespærring i vand.

Face.
Den del af et fæstningsanlæg, der vender mod fjenden. (Se også bastion).

Faussebrai.
Lav vold foran en fæstnings hovedvold, hvorfra der kunne skydes over voldgrav og glacis; sommetider ligger en faussebrai dog så lavt, at den kun kan beskyde voldgraven.

Feltbefæstning.
Let befæstning med jordværker, skyttegrave, pigtrådsspærringer, m.m. Oftest forsvaret med trukket feltartilleri under 15 cm, rekylgeværer og håndvåben.

Flanke.
Den del af et fæstningsværk, der i et bastionært anlæg forbinder facen med kurtinen og i et nyere anlæg forbinder facen med struben.

Flankerende skydning.
Skydning på tværs af forsvarslinien og dermed vinkelret på fjendens angrebsretning. når han foretager et frontalt angreb på et fæstningsværk. Et eksempel er voldens kaponierer der skulle skyde langs voldgraven.

Fleche

Pileformet udenværk oftest placeret uden for et glacis.

Fodfolksbanket

En afsats, der løber langs bagsiden af en vold eller et glacis. Herfra kunnne infanteriet beskyde angribende styrker med deres håndvåben.

Forhug.
Fældning af træbeplantning, der skal skabe en passiv hindring. Stammer og grene lægges i et bevidst sammenfiltret hindringsbælte. Eventuelt kunne de grene ogstammer, der vendte mod fjenden tilspidses.. Forhug kunne også sikre et fort eller batteri frit skud gen-nem et skovområde.

Forsvindingstårn.
Pansret kanon- eller maskingeværtårn, der med et mekanisk værk han hæves over fortdækket når det skal afgive ild. Tårnet kan drejes 360 grader. Forsvindingstårne fandtes både med lettere artilleri, rekylgeværer og observationposter.
Billedeksempel:   Tårnkuppel     Indvendig

Forsænkning.
Forsænkning vil sige, at skibe sænkes i en kanal eller smalt farvand, så dette ikke kan besejles. Forsænkningen kan foretages af både egne og fjendtlige styrker.

Fort.
Permanent fæstningsværk med betonkasematter og artilleri, der kan afgive ild til alle sider. Dette modsat batteriet, der er indrettet til kun at skyde i en retning. I Københavns befæstning lå batterierne bag fortkæden og lukkede hullerne mellem forterne med deres ild.
Billedeksempel:      Bagsværd Fort

Fortdækket.
Den øverste plane eller næsten plane del der også danner taget på fortet.

Billedeeksempel:      Fortunfort     Garderhøjfort

Fortkronen.
Fortets højeste punkt.

Fortkernen.
Fortets indre kasematbygning der rummede skyts og mandskab.

FortIegemet.
Fortkærnen og den omliggende jordmasse med sprængkappe,

Forværk.
Mindre, ikke defineret befæstningsanlæg, eventuelt udformet som en skanse eller et retranchement, foran et større befæstningsanlæg. Typisk jordværker med bygninger af tømmer.

 
Fredskrudtmagasin
Magasin til opbevaring af krudt og granater i fredstid. Lå i nærheden af batteriernes standpladser og krigsmagasinerne.
Billedeksempel:     Model 1885 Facade    Model 1904 facade   Model 1904 indvendig

Geværkaponiere
Mindre kaponierer bygget på Vestvolden 1914 for at lukke en blind vinkel over batardeauet foran de store kaponierer.
Udrustet med rekylgevær og projektør.
Billedeksempel:     Geværkaponiere

Glacis.
En del af et fæstningsanlægs forværker, der kan være anlagt i jord eller sten. I landbefæstninger vil det som oftest være en meget svagt stigende jordkappe ind mod selve fæstningen eller dens grav. Herved  udviskes fæstningens konturer og fjendtlig observation af fæstningen vanskeliggøres.

Granat
Legeme med indbygget brisant sprængladning, der kan bringes til sprængning enten ved anslag eller efter en vis flyvetid. Granater udskydes med enten kanon eller haubits. Lavet af støbejern eller stål. Der fandtes alm. granater, halvpansergranater og pansergranater. Den krævede styrke til pansergranaternes kappe betød, at der var mindre plads i granaten til sprængstof. Halvpansergraneten 7-8 % af granatens totalvægt og pansergranaten kun 3 % af totalvægten.
Billedeksempel:    Granat

Granatkardæsk
Granathylster med indlagte kugler der ved detonation spredtes. Granatkardæsken blev afskudt med artilleri. 15 cm granatkardæsken indeholdt ca. 800 40-lødige hærdede blykugler med en vægt på 10 kg.Granatkardæskens samlede vægt var 38,20 kg. 12 cm. granat-kardæsken indeholdt 400 blykugler. Samlet vægt for granaten 19,14 kg.
Billedeksempel     Tegning 

Grav

Forsænket område mellem den indre fæstning og udenværkerne. En grav kan våd (vandfyldt) eller tør. Graven følger værkets volde og kan have forskellige forløb (tracé).
Billedeksempler:    Våd grav     Tør grav

Gravkaponiere
Disse kaponierer skule flankere forternes våde og tørre grave. Saillantkaponiererne og Vestvoldens store kaponierer er også
gravkaponierer. Ved de tørre grave ligger kaponiererne på kontrescarpen, medens de ved de våde grave ligger på escarpen.
Billedeksempler:      Charlottenlund Fort     Lynæs Fort     Garderhøjfort     Masnedøfort

Gruson Werke, Buchau-Magdeburg.
Tysk panserfabrik. Europas førende leverandør af pansertårne m.m. Leverede alt panser til forterne.
Blev senere slået sammen med Krupp. (Se dette)
Billedeksempel:     Gruson Werke

Haubits
Krumbaneskyts. Afskyder granaterne i en krum bane for at opnå en mere lodret anslagsvinkel. Oprindeligt konstrueret for at gennem-bryde skibenes dæk, men senere også for at have virkning på fæstningernes tykke betondæk og nedgravede jordværker. Se også Artilleri.
Billedeksempler:    29 cm haubits     29 cm haubits  

Hornværk.
Udenværk bestående af to halve bastioner, forbundet med en kurtine.

Kanon,
Fladbaneskyts.Affyrer granater i en flad bane langs jord- eller vandoverfladen.
Se også artilleri.

Kaliber.
Betegnelse for et våbenløbs indre diameter. Angives fra 1887 i mm når ladning og projektil er samlet i en enhed f.eks. en patron (enhedsammunition) og i cm når ladning og projektil er adskilt som f.eks. i kanoner, hvor granat og ladning indføres hver for sig. Før 1887 skelnede man mellem kanoner i pund, dvs. projektilets eller kuglens vægt.

Kaponiere (Caponiere)
En lille, snæver, beskyttet stilling eller bygning, der er beregnet til flankeforsvar langs grav, escarpe, kontrescarpe, strube eller pigtråds-hegn. Caponiere er  fransk militær slang for "kapunbur" d.v.s. et trangt bur til hanekyllinger. Ordet ophører i militær terminologi efter 1. verdenskrig. Findes på Vestvolden i både enkelt og dobbelt udgave.
Billedeksempel:  Enkeltkaponiere      Dobbeltkaponiere     Enkeltkaponiere Foto      Dobbeltkaponiere Foto

Kaponiereaffutage
Affutage anvendt i forternes kaponierer med 120 mm. hurtigskydende stålkanon.
Billedeksempel:    Kaponiereaffutage

Kardæsk
Hylster (en bøsse) med indlagte kugler, der skulle spredes i afskuddet fra kanonen. Rækkevidde ca. 1000 meter. 15 cm. kardæsken indeholdt 182 støbte zinkkugler med en vægt på 22,75 kg. Hele bøssen vejede 31,88 kg. 12 cm. kardæsken indeholdt 119 støbte zinkkugler  med en vægt på 14,9 kg. Hele bøssen vejede 21 kg.
Billedeksempel  :    Kardæsk

Kasemat.
Bombesikkert betonstøbt rum i fæstningsanlæg brugt som beskyttelse, underbringelse, magasin eller forrådskammer.
Billedeksempler:    Mandskabsrum    Ammunitionsmagasin    Køkken

Kastel (se Citadel)

Kat.
Forhøjning på en bastion benyttet til opstilling af skyts for at give det en øget rækkevidde med det formål at beherske den fjernere del forterrænet.

Kigkurre.  (Se lynette.)

Kikkertstation.
Fast punkt ved et fæstningsanlæg, hvorfra fjenden holdes under observation, og måludpegningen til artilleriet foretages. Kikkert-stationen fungerede som observationspost af det foranliggende landskab, af hvilken grund der var opstillet tegnede panoramaer af forterrænet til afstandsbedømmelse. Samme panoramaer ses anvendt til måludpegning og forberedte skydninger for artilleriet. Kikkerstationer fandtes også som overdækkede anlæg på kystforterne.
Billedeksempler:      Vestvolden      Bagsværd Fort     Mosede Batteri

Kommandostation.
Stedet på et fæstningsanlæg, hvorfra chefen leder anlæggets kamp.

Kontregarde (se contregarde)

Kontrescarpe (se contrescarpe)

Krenelering.
Den takkede åbne afslutning som kendes fra murkronen på middelalderlige befæstningsmure forsynet med skydeskår.

Krigskommunikation (Se militærbro)

Krigsmagasin
Magasiner beliggende midt i Vestvoldens batterier. I forterne lå magasinerne nederst vendende mod orillonen.
Billedeksempel:     Vestvolden     Indvendig    Trekroner     

Krinolineaffutage.
Affutage af lodret stillede jerndragere. Ligner datidens krinoliner. Oftest monteret med 47 mm. hurtigskydende stålkanon i nordfrontens forter.
Billedeksempel:     Krinolineaffutage    Underlag

Kronværk.
Udenværk med en hel og to halve bastioner forbundet af kurtiner og to forbindelsesvolde til hovedvolden.

Krupp
Tysk våbenfabrik. Krupp var den førende leverandør af artilleri til Danmark mellem 1864 og 1920. Blev senere slået sammen med Gruson Werke (se dette)
Billedeksempel:     Alfred Krupp    Krupp

Kunette.
Ekstra fordybning i bunden af voldgrav, der fungerer som en ekstra forhindring for en angriber. I Vestvoldens grav øger kunetten vandets dybde på midten fra 2,5 til 3,5 meters dybde. I tørre grave anvendes kunetten som afvandingskanal.

Kurtine.
Den del af en fæstningsvold, der ligger mellem to bastioner. En kurtine kan være beskyttet af en, undertiden to, nedre volde, en faussebrai. (Se dette)

Kystfort.
Fort placeret på kysten og primært indrettet til at skyde ud over vandet. Modsat et søfort, der er placeret ud for kysten.
Billedeksempler:     Lynæs Fort       Masnedøfort    

L-betegnelsen på artilleri.
Angiver kanonrørets længde i forhold til granatens diameter. En 15 cm kanon L/30 har således et kanonrør med en længde på 450 cm (15 x 30).

Lavet.
Er en artilleripieces underbygning, der danner leje for kanonrøret. Lavetter er ofte affutager med hjul under, f.eks. feltartilleri. Lavet findes dog også staionære som f.eks. forternes panserlavetter.

Se også affutage.
Billedeksempler:    12 punds kanon     30 punds kanon    
 

Lynette.

Et pileformet anlæg i en fæstnings udenværk, opbygget som en bastion og lukket i struben med en mur eller med palisader. Er ofte en halvmåneformet, mindre voldkonstruktion til et helt eller halvt batteri. Af fransk ”lunette”, dvs. ”lille måne” eller ”halvmåne”.

M-betegnelsen på militært materiel

Angiver året materiellet som prototype er tilgået militæret (M/85 = model 85=tilgået år xx85).

 
Madsen, V.H.O.
Krigsminister. Har lagt navn til de "Madsenske" fredskrudtmagasiner og Madsen Maskingeværet.

Madsenske magasiner, de (Se fredskrudtmagasin)

Mantelmur.
Ordet betegnede i middelalderen en ringmur, altså en befæstningsmur, som ligger beskyttende omkring noget andet.

Militærbro
Bro beregnet til passage af en våd grav. Den er spærret på midten af et stormgitter. På modsat side lå et vagtrum.
Broen kaldes også en krigskommunikation.
Billedeksempel:  Vestvolden pkt. IV

Mitrallieuse (Mitraljøse).
Betegnelse for de første maskingeværer drevet af et håndsving. De senere rekyl- og maskingeværer blev drevet af gastrykket fra fore-gående skud. Fandtes som både to- og tiløbede. Kaliber 8 mm.
Billedeksempler:  To-løbet    10-løbet

Morter
Krumbaneskyts specielt egnet til belejring.
( Se artilleri)
Billedeksempler  Tegning     Morter

Observationstårn.
Tårn (fast eller forsvindingstårn), hvorfra anlæggets forterræn kan holdes under observation. Forsvindingstårnet er af panserstål, mens det faste kan være af panserstål eller af pladejern.
Billedeksempel:  Observatørsæde

Orillon.
Den jordkappe på et fast anlæg der vender mod fjenden og derfor er ekstra tyk.

Omløb.
Anlæg i forbindelse med en dæmning, hvor vand ledes uden om denne. Det er ofte forsynet med et stemmeværk med stemme-bjælker, så gennemløbet kan reguleres.
(Se dæmning)

Overfald.
Anlæg i en dæmning eller batardeau, hvor vand ledes hen over den. Det er ofte forsynet med et stemmeværk med stemmebjælker, så vandmængden kan reguleres.

Billedeksempel:  Overløb og stemmebjælker

Oversvømmelsesområde.
Område, der forberedt kan sættes under vand, således at fjendtlig passage umuliggøres. Bruges bl.a. til at kanalisere et angreb hen hvor forsvaret har de bedste muligheder for at imødegå det.
Billedeksempel:     Nordre Oversvømmelse

Pansertårn.
Drejeligt panserkanontårn der kan skyde 360 grader. Pansertårnet kan ikke hæves og sænkes.
Billedeksempel:  Garderhøjfort     Indvendig     Tegning

Pansertårn, mobilt (Fahrpanzer).
Pansertårnet var påmonteret en aftagelige underdel med kørehjul og blev kørt frem til batteriets briske, hvor tårnet blev rullet af køre-delen ind på betonbrisken. Derefter blev det dækket med sandsække og jord op til kuplens drejelige del, som herefter var det eneste synlige af tårnet. Det var enten armeret med en 37 mm eller 57 mm kanon, der kunne drejes og skyde 360 grader rundt.
Billedeksempler:  Pansertårn    Pansertårn     Tegning

Postei.
Se Rundel.

Poterne.
En underjordisk gang gennem en fæstningsvold eller et forts orrilon til faussebrai, grav eller udenværk.
Billedeksempler:   Vestvolden     Garderhøjfort     Lyngby Fort     Kastrup Fort

Rampe
Skrå passager i en fæstning, der skulle gøre det muligt at skubbe artilleriet op i stillingerne
Billedeksempel:   Ramper     Rampe

Ravelin.
Et trekantet forsvarsværk beliggende i voldgraven mellem to bastioner og således foran en kurtine. En ravelin er beskyttet af en vold på sine to ydersider. Fungerer ravelinen som beskyttelse af en port, er ravelinvolden også forsynet med en port, ravelin-porten.

Redan.

Fortifikation bestående af de to facer, der danner en fremspringende vinkel.

Redout.
Lukket forsvarsværk, der kan afgive ild til alle sider.

Reduit.

I befæstningen er en reduit en central, tilbagetrukket, befæstet stilling eller forskansning, som skal holdes længst muligt, efter at andre spærringer er gennembrudt af fjenden.

Rekylgevær.
Gevær, hvor gastrykket (rekylen) fra foregående skud udnyttes til automatisk genladning. Senere benævnt maskingevær.
Billedksempel:     Model Madsen

Retranchement.
Lettere befæstet voldlinie.

Riflet kanon.
Kanon med riffelgange i løbet modsat tidligere glatløbede. Riflingen sætter granaten i rotation for at opnå større stabilitet i skudbanen og dermed bedre træfsikkerhed. Tidligere tiders artilleri med tilhørende støbejernskugler var meget unøjagtige.

Billedeksempler:  Riflet løb     Granat

Rondelle.
Se Rundel.

Saillant.
Spidsen af et fæstningsværk, hvor to facer mødes i en vinkel. Saillanten er altid mod fjendesiden og modsat struben på trekant-forterne.
Billedeksempel:  Tegning Bagsværd

Saillantkaponiere
Flankerende gravkaponiere i trekantsforterne. Kaponieren lå i gravens yderside i den vinkel der vendte mod fjenden. 
Billedeksempel:  Lyngby Fort     Tegning     Gladsaxe Fort

Skanse.
Mindre jordværker der ofte er lukket bagtil. Flere skanser kunne forbindes i større forsvarsværker med eller uden mellemliggende volde. (F.eks. Dybbøls 10 skanser)
Billedeksempler:  Dannevirke skanse XIV    

Sluse.
Anlæg, der kan styre vandgennemstrømningen i et vandløb eller en kanal. Styringen sker ved hjælp af stemmebjælker eller stigbord, der er anbragt/anbringes i såkaldte stemmerigler.

Sortieport.
Skjult udgang fra en fæstnings indre gennem hovedvolden til faussebrai, voldgrav eller udenværk, beregnet til udfald mod en fjende under en belejring.

Stemmebjælker.

Anbringes som en mere permanent vandregulering i et stemmeværks eller en sluses stemmerigler.

Billedeksempel:     Stemmebjælker

Stemmeværk.
Anlæg, hvor vand stemmes op til en vis højde ved hjælp af et stigbord eller stemmebjælker, der er anbragt/anbringes istemmerigler.
Billedeksempel:    Stemmeværk     Stemmeværk

Sprængkappe.

Kampestenslag, der er anbragt i jordlegemet foran, over eller omkring kasematbygninger i et fort eller batteri samt ved en kaponiere eller et ammunitionsmagasin. Dette lag skulle bringe en granat til sprængning, inden den nåede ind under bygningens fundament. Ses også benævnt anslagssten,
Billedeksempel:  Kaponiere    

Stigbord,
Bevægelig spærreanordning i sluse eller stemmeværk. Det bevæges op eller ned i stemmeriglerne i anlægget.

Stormgitter.
Spærregitter af smedejern rundt om et fortlegeme, langs en fæstningsgrav eller på et batardeau. Stormgitrene kan være meget kunst-færdigt udført.
Billedeksempler:  Bagsværd Fort     Vestvolden   

Strube.
Den side af et fæstningsanlæg, der vender væk fra fjenden, og som normalt er svagere forsvaret, eventuelt helt uden forsvar. Normalt fører alle indgange til kasematter og fortkerne ind fra struben. Nærforsvaret af struben foregik fra en eller flere strubekaponierer.
Billedeksempler:  Garderhøjfort     Mosede Batteri     Bagsværd Fort     Masnedø

Strubekaponiere
Kaponieren lå enten midt for struben eller  i strubens ender. Der var modsat gravkaponierernedirekte  adgang fra fortkernen. Gravkaponiererne skulle nærsikre og flankere fortets strube. Der kunne være både grav- og strubekaponierer på samme fort.
Billedeksempler:     Garderhøjfort     Masnedøfort     Fortunfort     Lyngby Fort


Styrteseng/-Ieje.
Anlæg, der bremser vandet fra et overfald eller omløb og hindrer, at det river bunden af det følgende bassin op og skyller jorden væk.

Svellerum
Dækningsrum etableret på vestvolden i 1914. Det var jordværker dækket med sveller og et lag jord.
Billedeksempel:   Svellerum

Søfort.
Fort bygget som en ø ude i havet modsat kystfort der ligger på selve kysten.
Billedeeksempler:  Trekroner     Prøvestenen 1865     Prøvestenen 1922

Søminestation.
Stedet på land, hvorfra minefelter kunne aktiveres eller deaktiveres ved kabelforbin-delser. Lå ofte i forbindelse med kystforterne.

Tenaille.
Fæstningssystem bestående af en zig-zag-formet let voldlinie, oftest beregnet til forsvar af en fæstnings udenværker.

Terreplein.

Den indre plads i et voldomkranset fæstningsværk.
Billedeksempel:  Kastrup Fort

Travers.
Kort tværvold, oftest anlagt i en skyttegrav eller på et fæstningsanlægs brystværn og den bagvedliggende banket. Herved opdeler den anlæggets frontale kampafsnit, så skaderne fra eventuelle granateksplosioner begrænses. Samtidig forhindres flankerende skydning hen langs kampafsnittet. På kystbatterierne ses betonstøbte traverser udnyttet som dækningsrum.
Billedeksempler:  Mosede Fort     Prøvestenen

Udfaldsport.
Skjult udgang fra en fæstnings indre gennem hovedvolden til faussebrai, voldgrav eller udenværk, beregnet til udfald mod en fjendtlig belejringsstyrke.

Underløb.
Anlæg i en dæmning eller under en fæstningsgrav, der tillader vand at løbe under den. Det vil ofte være forsynet med en spærre- anordning, så der kan lukkes for vandgennemstrømningen.

Vagtrum
Lille rum ved militærbroerne ved den dækkede vej. Vagtrummet skulle sikre militærbroen når stormgitteret var åbent for passage.
Billedeksempel:     Bro og vagtrum      Vestvolden

Voldgade.
Forbindelsesgade bag en fæstningsvold, der også adskiller en bys civile - (eller militære) bebyggelse fra voldterrænet.
Fr Avedøre til Husum løbe Enceintesporet langs voldgaden. (Se dette)
Billedeksempel:  1920     1920    

Voldgang.
Vej langs en voldlinie på dennes bagside. Den er beregnet til færdsel for forsvarere og derfor lagt således, at den er dækket fra beskydning udefra af brystværnet. Mellem voldgangen og brystværnet kan der være placeret batterier med skyts til beskydning af angribere.

Voldkrone.
Oversiden af den øverste, let skrånende del af brystværnet på en vold.

Våbenplads.
Dækket plads på escarpen af en fæstningsgrav, hvor en udfaldsstyrke kan samles skjult af glaciset før et udfald mod en belejringsstyrke.
Billedeksempel:   Våbenplads