English version

       
Til forside


 Info til denne side:

       
Søren Østergaard

       
   - Foredrag
      
 Ingen copyright       
        Fæstnings-ordbog
       
       

 Baggrund for Befæstningen
       
Københavns fæstninger
       
De Slesvigske  krige
       
Politisk baggrund       
       
Personerne
        Hærens ordning 1909
       
Oversigt fæstningen
       
Krigsrisikoen
       
De tunge våben
        
Det nye våben
        Luftforsvaret

 Nordfronten
        
Opgaven og princippet

       
Forterne
       
Batterierne
        Magasinerne
       
Oversvømmelsen
, princip
       
Oversvømmelsen, omfang

       
Stillingerne
 Sydfronten
       
Tømmerupstillingen

       
Sydamagerstillingen
 Søforterne
       
Indre linie
       
Mellemste linie
       
Yderste linie

        Magasinerne
       
Skytset
 Vestfronten
        
Opgaven og Princippet

       
Profilen
      
 Kort 1900
        Kaponiererne
       
Batterierne
        
Magasinerne

        Lejrene
        Andre anlæg
 Sikringsstyrken

        Baggrunden
        Juli / august 1914
       
Indkaldelsen 1914-1918

 Tunestillingen
       Stillingen
      
Baggrund      
       Formål
      
Truslen fra luften
      
Mosede Batteri
      
Huler
      
Gallerier
      
Skyttegrave     
      
Artilleriet
      
Lejrene

      
Andre anlæg
      
Kort over stillingen
      
Eftertiden
       Tilstanden

 Andre anlæg på Sjælland
      
Lejre og kaserner
      
Grønsundstillingen
       Lynæs Fort      
       Brantebjerg, forsøgsanlæg
 Links
       Andre historiske sider


       Vestvolden i Hvidovre

 
 

      
















































 

 

Københavns Befæstning 1880-1920

Omfanget af oversvømmelserne.

 
 
Oversvømmelserne var en meget vigtig del at Nordfrontens forsvar.
 Vandet til disse store oversvømmelser skulle komme fra Furesøen, der normalt regnedes med en vandstand på 20 meter over dagligt
 vande.  Der regnedes med en hurtigste fyldningstid på 8 døgn ved tilførsel af 22 m3 pr. sekund. Vandstanden i søen ville ved fyldning
 af hele oversvømmelsen falde 1½ meter.

                           Københavns befæstning. Oversvømmelsens omfang
                        Oversvømmelsen, som den tænktes at se ud fra nord 1910.
                                                Vestvolden øverst til højre

 
Københavns befæstning. Kort over oversvømmelsens omfang
             Oversvømmelsen 1910
 

 Fra Furesøen førtes vandet gennem fæstningskanalen (den regulerede Fure-å)  til Lyngby Sø. Denne havde en vandstand på 18,5
 meter over  dagligt vande. På vejen mellem de to søer passerede vandet stemmeværket ved Frederiksdal, der normalt var lukket
 eller meget lidt åbent af hensyn til vandtilførslen til vandmøllerne langs Mølleåen. Dette var et af de helt centrale stemmeværker.
 Skulle oversvømmelsen Iværksættes, skulle dette stemmeværk åbnes først næsten helt og senere i forløbet helt.
 Normalt ville vandet følge Mølleåens forløb, men ved etablering af oversvømmelsen ville man lukke for vandet ved Lyngby Mølle og ved
 Nordbanebroen over Mølleåen.  Herefter ville det normalt lukkede Lyngby Stemmeværk blive åbnet, således at vandet gennem Lyngby
 Kanalen ledtes fra Lyngby Sø mod Ermelunden og Ermelunds Stemmeværk under Ermelundsbroen. Øst herfor fandtes de egentlige
 oversvømmelsesbassiner.

           
                                 
Københavns befæstning. Ermelundskanalen 1886   
                                               Ermelundskanalen 1886
  Københavns befæstning. Stemmeværk i Lyngby 1890
Stemmeværk Lyngby 1890

 Oversvømmelserne deltes i Nordre og søndre oversvømmelse.Til sidstnævnte knyttede sig en evt. efterfyldning af vestenceintens
 kanal og en  oversvømmelse af Store Kagsmose vest for Husumenceintens sydligste front.

 Nordre Oversvømmelse

 Denne strakte sig fra Ermelunds stemmeværk mod øst  gennem dalstrøget Lyngby enge (Ordrup Mose) til Øresund. Endvidere
 indgik den udtørrede Hundesø nord for Jægersborg stemmeværk der adskildte Nordre og Søndre oversvømmelse.
 På grund af sit stærke fald var Lyngby Enge opdelt i tre bassiner.

 Bassin 1: Fra Ermelunds stemmeværk mod øst til bassin I og mod syd over dæmning 6 ved Hundesø til Jægersborg Stemmeværk.
 Bassinet ville få en maksimalvandstand på 18 meter under etableringen af Kagsmosens oversvømmelse.
 Fra bassin I strømmede vandet nord om Dæmning I gennem et omløb (betonstøbte mure med fals for stemmebjælker) eller muligt
 gennem  dæmningens underløb til bassin II.

 Bassin II: lå mellem dæmning I og dæmning II. Bassinet fik under en oversvømmelse en maksimalvandstand på 12,5 meter. Denne
 kunne
sænkes lidt på et senere tidspunkt. Gennem et overfald på dæmning II strømmede vandet videre til bassin III og IV.

 Bassin III og IV: Bassin III lå mellem dæmning II og dæmning IV (på Væddeløbsbanens terræn) og fik en maksimalvandstand på 8,2
 meter. Gennem et omløb i dæmning IV’s sydlige ende løb vandet til Bassin V

 Bassin V: Lå mellem dæmning IV og V  (Klampenborg Stationsplads) med en maksimalvandstand på 4,4 meter. Gennem underløb
 i dæmning V strømmede vandet til to små bassiner VI og VII

 Bassin VI og VII lå ved Strandvejen og havde begge en maksimalvandstand på 4,4 meter.
 Bassin VI begrænsedes mod øst og syd af den lille dæmning VII og bassin VII mod øst af dæmning VIII, der var en mur langs Strand-
 
vejen.

  Københavns befæstning. Stemmeværk ved Frederiksdal 1890
      Stemmeværk ved Frederiksdal 1887
Københavns befæstning. Stemmeværk i Lyngby 1890
           Stemmeværk Lyngby 1887

Søndre oversvømmelse

 Oversvømmelsen strakte sig fra Jægersborg Stemmeværk gennem den udtørrede Søndersø og Søndersøkanalen, over et dige der
 blev bortskyllet gennem Gentofte Sø og over et andet dige der ligeledes blev bortskyllet. Herefter gennem Gentoftekanalen, Søborg-
 huskanalen, over et dige der ved etablering af oversvømmelsen blev bortgravet, gennem Utterslev Mose og til Husumenceinten.
 Maksimumvandstanden i Søndre oversvømmelse var 18 meter, men kunne sænkes efter etableringen.

 Søndre oversvømmelse begrænsedes mod sydøst af spærredæmningen ved Emdrup. Herfra kunne vandet bortledes gennemet
 underløb til Emdrup Sø og videre mod øst og syd.
 Når stemmediget ved husumenceintens punkt XXIII åbnedes, strømmede vandet fra søndre oversvømmelse ind i Husumenceintens
 grav. Vandet førtes videre over 3 batardeauer på voldlinierne XX og XXI . Nedenfor disse blev den endelige vanstand 12,5 meter, til
 Islevhusvejen.

 Tæt nord for denne fandtes et åbent overfald i enceintens glacis, gennem hvilken vandet kunne strømme ud i Kagsmosen. Dennes
 vandstand  blev herefter 12,5 meter.

 Fra Husumenceintens grav kunne resten af enceintens grav efterfyldes, hvilket man dog ikke regnede med skulle blive aktuelt.
 

   
Københavns befæstning. Princippet for oversvømmelsens fyldning


                                               Fyldnings-tider i døgn
 
  Oversvømmelser
        afsnit
 
               Ca. 22 m3 pr. sekund fra Furesø. Senere ca11 m3
                         pr. sekund  ved Kagsmoses fyldning
 
Ca. 11 m3 pr. sekund fra Furesø
 
            Ca. 22 m3 pr.
    sekund til Nordre
      Ca. 11 m3 pr.
   sekund til Nordre
      Ca. 5½ m3 pr.
   sekund til Nordre
 
 
Nordre
 
1 2/3 2 2/3 4 2/3 3 1/3
 
Søndre uden
Kagsmose.
 
1 1/3 3 2 1/2  
 
Nordre og Søndre
 
3 3 4 2/3  
 
Kagsmose
 
5 5 5 1/2  
  Nordre, Søndre
og Kagsmose
 
8 8 8  


 

                                           
   
                                                                       www.vestvolden.info bruger cookies til at generere statistik for siden.
                                               Hvis du klikker på et link på www.vestvolden.info accepterer du samtidig sidens brug af cookies.
Mere om cookies