www.vestvolden.info

     Københavns befæstning 1880-1920 
       

 
Hvem
       
Søren Østergaard
Hvorfor
       
Min Interesse
       
Spørgsmål - kommentar
       
Fæstninger i Norden      
Baggrund for Befæstningen
       
Københavns fæstninger
        De Slesvigske  krige

        Politisk baggrund       
        Personerne
        Hærens ordning 1909
       
Sikringsstyrken
       
Oversigt fæstningen
       
Var krigen kommet
        De tunge våben
        
Det nye våben
Nordfronten
       
Opgaven og princippet
        
Forterne
       
Batterierne
       
Oversvømmelsen, princip
        Oversvømmelsen
, omfang
       
Stillingerne
Sydfronten
       
Tømmerupstillingen

       
Sydamagerstillingen

Søforterne
       
Indre linie
       
Mellemste linie
       
Yderste linie
Vestvolden
      
 Opgaven og Princippet
        Profilen
      
 Kort 1900
       
Kaponierene
       
Batterierne
      
 Magasinerne

        Lejre og kaserner      
        Andre anlæg

Tunestillingen
      
Til en ny slags krig
      
Truslen fra luften
      
Stillingen
      
Mosede Fort
      
Huler
      
Gallerier
      
Skyttegrave     
      
Artilleriet
      
Luftforsvaret
      
      
Lejre
      
Andre anlæg
      
Kort over stillingen
      
Eftertiden
       Tilstanden
Andre anlæg
       Masnedøfortet
       Lynæs Fort      
       Brantebjerg, forsøgsanlæg

Links
       Andre historiske sider

 
  Forside
                   

 

 





   Oversvømmelserne, omfanget

 

Oversvømmelserne var en meget vigtig del at Nordfrontens forsvar.
Vandet til disse store oversvømmelser skulle komme fra Furesøen, der normalt regnedes med en vandstand på 20 meter over dagligt vande.

               
             Oversvømmelsen, som den tænktes at se ud fra nord 1910.
                                     Vestvolden øverst til højre

 

        Oversvømmelsen 1910
 

Fra Furesøen førtes vandet gennem fæstningskanalen (den regulerede Fure-å)  til Lyngby Sø. Denne havde en vandstand på 18,5 meter over dagligt vande. På vejen mellem de to søer passerede vandet stemmeværket ved Frederiksdal, der normalt var lukket eller meget lidt åbent af hensyn til vandtilførslen til vandmøllerne langs Mølleåen. Dette var et af de helt centrale stemmeværker.
Iværksattes oversvømmelsen skulle dette stemmeværk åbnes først næsten helt og senere i forløbet helt.
Normalt ville vandet følge Mølleåens forløb, men ved etablering af oversvømmelsen ville man lukke for vandet ved Lyngby Mølle og ved Nordbanebroen over Mølleåen.  Herefter ville det normalt lukkede Lyngby Stemmeværk blive åbnet, således at vandet gennem Lyngby Kanalen ledtes fra Lyngby Sø mod Ermelunden og Ermelunds Stemmeværk under Ermelundsbroen. Øst herfor fandtes de egentlige oversvømmelsesbassiner.

           
                           
   
                                         
Ermelundskanalen 1887
 
Stemmeværk Lyngby 1890

Oversvømmelserne deltes i Nordre og søndre oversvømmelse.Til sidstnævnte knyttede sig en evt. efterfyldning af vestenceintens kanal og en oversvømmelse af Store Kagsmose vest for Husumenceintens sydligste front.

Nordre Oversvømmelse

Denne strakte sig fra Ermelunds stemmeværk mod øst  gennem dalstrøget Lyngby enge (Ordrup Mose) til Øre-sund. Endvidere indgik den udtørrede Hundesø nord for Jægersborg stemmeværk der adskildte Nordre og Søndre oversvømmelse.

På grund af sit stærke fald var Lyngby Enge opdelt i tre bassiner.
Bassin 1: Fra Ermelunds stemmeværk mod øst til bassin I og mod syd over dæmning 6 ved Hundesø til Jægersborg Stemmeværk.
Bassinet ville få en maksimalvandstand på 18 meter under etableringen af Kagsmosens oversvømmelse.
Fra bassin I strømmede vandet nord om Dæmning I gennem et omløb (betonstøbte mure med fals for stemmebjælker) eller muligt gennem dæmningens underløb til bassin II.

Bassin II: lå mellem dæmning I og dæmning II. Bassinet fik under en oversvømmelse en maksimalvandstand på 12,5 meter. Denne kunne sænkes lidt på et senere tidspunkt. Gennem et overfald på dæmning II strømmede vandet videre til bassin III og IV.

Bassin III og IV: Bassin III lå mellem dæmning II og dæmning IV (på Væddeløbsbanens terræn) og fik en maksimalvandstand på 8,2 meter.
Gennem et omløb i dæmning IV’s sydlige ende løb vandet til Bassin V

Bassin 5: Lå mellem dæmning IV og V  (Klampenborg Stationsplads) med en maksimalvandstand på 4,4 meter.
Gennem underløb i dæmning V strømmede vandet til to små bassiner VI og VII

Bassin VI og VII lå ved Strandvejen og havde begge en maksimalvandstand på 4,4 meter.
Bassin VI begrænsedes mod øst og syd af den lille dæmning VII og bassin VII mod øst af dæmning VIII, der var
en mur langs Strandvejen.

 
      Stemmeværk ved Frederiksdal 1887

           Stemmeværk Lyngby 1887

Søndre oversvømmelse

Oversvømmelsen strakte sig fra Jægersborg Stemmeværk gennem den udtørrede Søndersø og Søndersøkanalen, over et dige der blev bortskyllet gennem Gentofte Sø og over et andet dige der ligeledes blev bortskyllet. Herefter gennem Gentoftekanalen, Søborghuskanalen, over et dige der ved etablering af oversvømmelsen blev bortgravet, gennem Utterslev Mose og til Husumenceinten.
Maksimumvandstanden i Søndre oversvømmelse var 18 meter, men kunne sænkes efter etableringen.

Søndre oversvømmelse begrænsedes mod sydøst af spærredæmningen ved Emdrup. Herfra kunne vandet bortledes gennemet underløb til Emdrup Sø og videre mod øst og syd.
Når stemmediget ved husumenceintens punkt XXIII åbnedes, strømmede vandet fra søndre oversvømmelse ind i Husumenceintens grav.
Vandet førtes videre over 3 batardeauer på voldlinierne XX og XXI . Nedenfor disse blev den endelige vanstand 12,5 meter, til Islevhusvejen.

Tæt nord for denne fandtes et åbent overfald i enceintens glacis, gennem hvilken vandet kunne strømme ud i Kagsmosen. Dennes vandstand blev herefter 12,5 meter.

Fra Husumenceintens grav kunne resten af enceintens grav efterfyldes, hvilket man dog ikke regnede med skulle blive aktuelt.
 

   



                                        

                                          Fyldnings-tider i døgn
 
  Oversvømmelser
        afsnit
 
               Ca. 22 m3 pr. sekund fra Furesø. Senere ca11 m3
                         pr. sekund  ved Kagsmoses fyldning
 
Ca. 11 m3 pr. sekund fra Furesø
 
            Ca. 22 m3 pr.
    sekund til Nordre
      Ca. 11 m3 pr.
   sekund til Nordre
      Ca. 5½ m3 pr.
   sekund til Nordre
 
 
Nordre
 
1 2/3 2 2/3 4 2/3 3 1/3
 
Søndre uden
uden Kagsmose.
 
1 1/3 3 2 1/2  
 
Nordre og Søndre
 
3 3 4 2/3  
 
Kagsmose
 
5 5 5 1/2  
  Nordre og Søndre
og Kagsmose
 
8 8 8