English version

       
Til forside


 Info til denne side:

       
Søren Østergaard

       
   - Foredrag
      
 Ingen copyright       
        Fæstnings-ordbog
       
       

 Baggrund for Befæstningen
       
Københavns fæstninger
       
De Slesvigske  krige
       
Politisk baggrund       
       
Personerne
        Hærens ordning 1909
       
Oversigt fæstningen
       
Krigsrisikoen
       
De tunge våben
        
Det nye våben
        Luftforsvaret

 Nordfronten
        
Opgaven og princippet

       
Forterne
       
Batterierne
        Magasinerne
       
Oversvømmelsen
, princip
       
Oversvømmelsen, omfang

       
Stillingerne
 Sydfronten
       
Tømmerupstillingen

       
Sydamagerstillingen
 Søforterne
       
Indre linie
       
Mellemste linie
       
Yderste linie

        Magasinerne
       
Skytset
 Vestfronten
        
Opgaven og Princippet

       
Profilen
      
 Kort 1900
        Kaponiererne
       
Batterierne
        
Magasinerne

        Lejrene
        Andre anlæg
 Sikringsstyrken

        Baggrunden
        Juli / august 1914
       
Indkaldelsen 1914-1918

 Tunestillingen
       Stillingen
      
Baggrund      
       Formål
      
Truslen fra luften
      
Mosede Batteri
      
Huler
      
Gallerier
      
Skyttegrave     
      
Artilleriet
      
Lejrene

      
Andre anlæg
      
Kort over stillingen
      
Eftertiden
       Tilstanden

 Andre anlæg på Sjælland
      
Lejre og kaserner
      
Grønsundstillingen
       Lynæs Fort      
       Brantebjerg, forsøgsanlæg
 Links
       Andre historiske sider


       Vestvolden i Hvidovre

 
 


















































































































































































































































































































 

 

Københavns Befæstning 1880-1920

Personerne bag befæstningen

      
 
Konseilspræsidenter og krigsministre 1848-1920
 
   

Konseilspræsident
Jacob Brønnum Scavenius Estrup
(1825-1913)

Københavns Befæstning, J.B.S. Estrup
 

 

Som 21-årig arvede Estrup sin fars gård, Kongsdal på Vestsjælland, og siden købte han Skaføgård i Østjylland. Han havde et dårligt helbred, men takket være selvdisciplin, flere kurrejser og dygtighed ikke blot klarede han sig, men slog sig op som en fremragende land-mand. Det var gode tider for de store gårde, der kunne eksportere korn til høje priser.
Estrup blev valgt til Folketinget for en enkelt periode i 1854, og var fra 1864-98 folkevalgt medlem af Landstinget. I 1865 blev han indenrigs-minister, hvor han arbejdede ihærdigt for en forbedring af infrastrukturen ved hjælp af love om bl.a. jernbaner og anlæggelsen af Esbjerg
Havn.
Han trådte tilbage af helbredshensyn i 1869. Som fremtrædende skikkelse på den konservative godsejerfløj blev han i 1875 opfordret til at danne et ministerium og fungerede derefter i næsten 20 år som konseilspræsident, dvs. som regeringsleder.
Estrup var langt fra demokrat i moderne forstand, og det hjalp bestemt ikke, at han dertil skal have været ualmindelig stædig. Han var erklæret modstander af Venstres krav om parlamentarisme og lod sig ikke anfægte af, at Højre i hans tid tabte flere folketingsvalg. Konflikten skærpe-des i 1877, da regeringen udstedte en provisorisk finanslov uden folketingets samtykke, som grundloven ellers krævede.
Det gentog sig i perioden 1885-94, den såkaldte provisorietid. Efter et amatøragtigt og mislykket skudattentat mod Estrup i 1885 begået af
en typograf fandt regeringen anledning til at gennemføre en række love, der gav politiet øgede beføjelser, lagde restriktioner på pressen og begrænsede civiles mulighed for at besidde og bruge våben.
Det helt store politiske stridspunkt var spørgsmålet om forsvaret. Regeringen arbejdede konsekvent for en befæstning af København, hvilket Venstre og deres vælgere på landet og i provinsen ikke fandt særligt betryggende. Regeringen fik gennem-trumfet sin plan, der førte til de enorme anlægsarbejder vest for København, Vestvolden, og en udbygning af de københavnske søforter. Estrup trådte tilbage efter at Højre havde indgået forlig med Venstre om finansloven i 1894. Han bevarede en betydelig politisk indflydelse under de følgende højre-
regeringer og var efter den første Venstre-regering i 1901 i stejl opposition.

      Estrups to godser
      Kongsdal og Skaføgaard
Københavns befæstning. Estrups gods Kongsdal
                              Kongsdal
Københavns befæstning. Estrups gods Skaføgaard
                               Skaføgard
                                                                         
                                                                       
   

Elisaeus Janus Sommerfeldt
Oberst i Ingeniørtropperne
1842-1903
Uddrag af nekrolog


Københavns Befæstning, Oberstløjtnant E.J. Sommerfeldt
 

 

Sommerfeldt stammer fra Jylland, hvor han fødtes i Randers den 5te februar 1842. Som 17-aarig Yngling traadte han ind i det Kongelige Landcadetkorps, men dette ophævedes allerede to Aar efter, og han blevda 1ste November 1861 udnævnt til Sekond-løjtnant af Fodfolket, i hvilket han ansattes først ved 3die og senere ved 6te Btaillon. I Foraaret 1863 indtraadte han paa den Kongelige militære Højskole for at søge uddannelse til de specielle Vaaben. Undervisningen ophørte her under krigen 1864, for at Lærere og Elever kunne afgaa til Tjeneste ved Hæren. Sommerfeldt kom til 11te Regiment og deltog i Fægtningen ved Vejle 8de Marts. Efter Krigens ophør fortsatte han sin uddannelse paa Højskolen, som han, efter at have bestaaet de forskellige Prøver med et særdeles godt resultat og efter ifølge Hærloven af 1867 at være bleven forfremmet til Premierløjtnant, forlod i Foraaret 1868 som Ingeniør-officer.
Sin praktiske tjeneste ved Ingeniørkorpset begyndte Sommerfeldt ved 1ste Ingeniørbatail-lon, hvor han særlig havde Lejlighed til at sætte sig ind i Telegrafkompagniets Virksomhed, hvad der foranledigede, at han i 1871 blev Medlem af en under Marineministeriet nedsat Kommission til Udarbejdelsen af Forslag til et for Flaade og Hær fælles Signalsystem. Samme Aar forlod han imidlertid Troppetjenesten og overgik til Bygningstjenesten, hvor han ansattes ved 1ste Ingeniørdirektion, men her forblev han dog kun til 1873, idet han, som da var bleven forfremmet til Kaptejn, bestemtes til at tage Arv efter afdøde Kaptajn O.Larssen som Lærer i Civil-bygningskunst i Officers-skolens ældste Klasse. Denne Stilling beklædte han i 10 Aar, 1874-84, og han var samtidig  Chef for Ingeniør-korpsets Reserve-kompagnier. Som Lærer forfattede han flere Lærebøger, hvoraf hans "Forelæsninger over Hus-bygningskunst" udkom i Trykken. Et af ham op-fundet Lønskriftsystem afløste i 1883 det tidligere anvendte, mindre paalidelige, system og benyttes endnu i Hæren.
I Tiaaret fra Midten af firserne til Midten af halvfemserne, i hvilket Sommerfeldt forfrem-medes først til Oberstløjtnant (1885) og senere til Oberst (1890), falder hans hoved-virksomhed  som Militæringeniør, idet det overdroges ham som Chef for den i den Anledning oprettede 4de Ingeniørdirektion at lede Udførelsen af de nye Landbefæstnings-anlæg ved Kjøbenhavn. Det var en stor og vanskelig Opgave, der saaledes stilledes ham; thi dels medførte de politiske Forhold herhjemme en stykkevis Udførelse af Fæstningen, der ikke kunne andet end hemme Gennemførelsen af en helstøbt Plan, dels faldt Udførelsen i et Tidsrum, hvor de nyeste fremskridt paa Angrebs-midlernes Omraade vare i Færd med at bryde igennem i Udlandet. Hertil maatte der selvfølgelig tages hensyn til Anlæggenes Anordning og Indretning, hvad der  ikke var saa lige en Sag, da det nye, som skulde anvendes, var uprøvet under Feltforhold, saa at Krigserfaring endnu ikke havde haft Lejlighed til at bringe Rede i de mange Ideer paa Befæstningsvæsenets Omraade, hvis Undfangelse de artilleristiske Fremskridt havde affødt. Man havde alene resultaterne fra Forsøgsskydepladserne at støtte sig til, men det maa siges, at Sommerfeldt løste den ham stillede Opgave med Omsigt og Fremsynethed. Hertil bidrog sikkert ikke lidet, at han opaa de Reiser i Udlandet, som hans Gerning medførte, stiftede nøje Bekendtskab med Cheferne for Ingeniørkorpserne i Belgien og Holland, nemlig Generalerne Brialmont og Kromhout, hvoraf førstnævnte er Skaber af Antwerpens Fæstningsværker og de nye Anlæg til Maasliniens Forstærkning, mens sidstnævnte i flere Aar forestod de i gang-værende betydelige Arbejder til Amsterdams befæstning. Det tør nok siges, at Samlivet med disse to ansete Militær-ingeniører har haft en frugtbringende Indflydelse paa Sommerfeldt og til en vis grad sat sit Stempel paa de Forslag til de enkelte Anlægs Udførelse, som han indsendte til højere godkendelse, og som i alt væsentligt senere blevet fulgt ved arbejdernes gennemførelse. * )
Sommerfeldt ved blev af være Chef for 4de Ingeniørdirektion, som efter hovedarbejdernes afslutning i 1891 sammendroges med den bestaaende 2den Ingeniørdirektion, indtil 196, i hvilket Aar han overtog Kommandoen over Ingeniør-regimentet, som han dog atter fra-traadte  i 1900, da han paany forsattes til Bygningstjenesten som Chef for 1ste Ingeniør-direktion, hvilken Stilling han beklædte ved sin Død.
For sin Virksomhed ved Befæstningsanlæggene belønnedes Sommerfeldt, der tidligere var udnævnt til Ridder og Dannebrogsmand, i 1893 med Kommandørkorset ad 2den Grad af Dannebrogsordenen. Han var tillige Indehaver af flere høje udenlandske Ordener."

*) Som en synligt bevis paa den Agtelse, som den nu 82-aarige General Brialmont har næret for Oberst Sommerfeldt og hans Gerning, skal meddeles Indholdet af et Brev, som Generalen den 5te Maj i Aar har skrevet til Oberstens Søn. Det lyder saaledes: "Efter at have overstaaet en Sygdom, under hvilken man havde forbudt mig at læse og skrive, har jeg modtaget det brev, ved hvillket De underretter mig om, at Deres Fader er afgaaet ved Døden i Algier. Denne Meddelelse har bedrøvet mig dybt; thi de Forbindelser, jeg har haft med den dygtige Ingeniør, hvis Tab De nu begræder, havde fyldt mig med den højeste Agtelse for hans Karakter og hans Evner. Hans Død er et føleligt Tab for det danske Ingeniørkorps, som han har ydet store tjenester ved at bringe til Anvendelse ved Kjøbenhavns Forsvar de seneste Fremskridt saavel med hensyn til Indretningen som til Bestykningen af Fæstninger. Modtag o.s.v."

 
         Københavns Befæstning, General H.A. Brialmont, Belgien
General Henri Alexis Brialmont,
                   Belgien
              (1821-1903)
Københavns Befæstning, General Kromhout, Holland
     General Kromhout,
              Holland
 Der var et vist samarbejde ingeniørofficererne imellem. Ikke mindst havde Sommerfeldt samarbejdet og været inspireret af Belgiske
 general Brialmont der stod bag befæstningen af Antwerpen og Mass-linien. Men også Hollandske general Kromhout der stod bag
 Amstedams 135 km. lange forsvarsring, hvor vand var brugt som passiv hindring i rigt mål har været til stor inspiration.
        

I skyggen af Sommerfeldt fremragende arbejde finder vi Oberstløjtnant i den Kejserlige Tyske Hær H. Frobenius.
Det var meget pinligt, da man i 1894 kunne læse stort set alle detaljer om Københavns Nye Befæstning i 'Jahrbuch für die Deutsche
Armee und Marine'. Frobenius havde gået rundt under byggeperioden og i årene efter, tegnet anlægget og talt med alt og alle der vidste noget.  
Om denne viden sammen med knappe ressourcer afholdt Tyskerne fra et angreb under 1.verdenskrig må stå hen i det uvisse. Men at de
på Nordfronten havde truffet visse forberedelser til  belejring af København er kendt. Sammenholdt med eksistensen af "Fall J" (se andetsteds) at en indmarch ikke var tyskerne fremmed.
Det skal Sommerfeldt nu ikke hvile uroligt over.
Under konstruktionen af Amsterdams forsvarslinie blev hans kollega og samarbejdspartner General Kromhout  udsat for besøg af en tysk "kunstner"  i 1897, der havde en bemærkelsesværdig interesse for Amsterdams opland..
Det var reserveofficeren Dr. Richard Cleve der med kikkert, pen, papir og skitser kunne sende en efterretningsrapport hjem. 
                                 
       Lauritz Bentheim Hørup
J
urist, redaktør og minister.
                1841-1902

 Københavns Befæstning, Viggo Hørup
 

Født i 1841 i Torpmagle ved Frederiksværk, hvor hans far, Frederik Bendtsen Hørup (f. 1811), var skolelærer. Gennem sin mor, Emilie
Julie f. Drachmann (f. 1806) er han fætter til Holger Drachmann.
Hørup blev student i 1861 fra Metropolitanskolen og 1867 uddannet jurist. Han stillede op til folketinget i 1872, i sin hjemegn Frederiksborg Amt, men blev ikke valgt. Derimod lykkedes det ham i februar 1876 at blive valgt, denne gang for Københavns Amts 4. Kreds (Køge).
Hørup tabte først sit folketingsmandat i 1892 til den moderate venstremand højesteretssagfører P.A. Alberti. Hørup havde kun været folke-tingsmand ét år da hans parti i februar 1877 udpegede ham til anklager i rigsretssagerne imod de nationalliberale tidligere ministre Hall og Krieger. En opgave han klarede godt, trods sin korte erfaring som sagfører.
Han var medstifter af og formand for "Onsdagsforeningen", det første forsøg på at samle den ringe opposition i hovedstaden. Da Venstre i foråret 1878 deltes, sluttede Hørup sig uden betænkning til den radikale gruppe og var næst efter Christen Berg dens leder.
I 1894, bliver Viggo Hørup medlem af Venstre-reformpartiet.
I oktober 1878 blev han medlem af finansudvalget og genvalgtes hertil, så længe han sad i rigsdagen; end videre var han i samlingen 1879 (februar-juni) tingets 2. viceformand og valgtes samme år til statsrevisor (genvalgt indtil 1892). Medens Hørup i de første år af sit
rigsdagsliv holdt sig temmelig tilbage, vakte han fra samlingen 1878-79 stor opmærksomhed som en ypperlig og ejendommelig taler, klar
og skarp i sin tanke, rig på slående billeder og vittige vendinger, bitter og hensynsløs spydig imod modstanderne. Med megen styrke hævdede han den radikale læresætning om folketingets ubetingede overvægt i det offentlige liv som en naturlig følge af det konstitutionelle
system og særlig af vor grundlov.
På et folkemøde i eksercerhuset 30. december 1878 gav han sin påstand udtryk i de bekendte ord, at "Folketinget er den højeste Myndighed, der har ingen over sig og ingen ved Siden af sig", og har ved denne udæskende form utvivlsomt skadet venstres sag og
givet modstanderne et godt våaben i hænde, ligesom senere hans hånlige udfald imod forsvarssagen
("den døde Torsk") og dens talsmænd ("omvandrende Lirekasser") sikkerlig netop have fremmet denne sag og hidset dens tilhængere
til handling.

Hørups "Hvad skal det nytte tale"

"Dersom der i tidligere tid var nogen tendens i folket til at behandle denne sag rent overfladisk, på fantasiens vej, med overspændt æstetisk følelsestilskyndelse, så tror jeg, at det er forbi. Jeg tror, at dette spørgsmål, hvad skal det nytte? dette spørgsmål, der er en
hæder for vort folks forstandighed, breder sig mere og mere ud gennem alle lag i befolkningen, og jeg nærer den tro, at den tid ikke er fjern, da ingen ærlig mand eller kvinde her i landet vil tro, at det er forsvarligt, eller vil kunne undgå at se, at det er letsindigt og samvittighedsløst at tage en sag som denne, der for tusinder og atter tusinder af fattige familier betyder et bidrag - ikke alene i penge - men i personlig kraft - der føles stort og byrdefuldt, kun alt for stort og byrdefuldt. Med disse ord skal jeg atter stemme mod Københavns befæstning. Jeg har med disse få bemærkninger ønsket at skaffe plads for dette indtryk, at dersom der her i tinget er venner af militarismen, folk, for hvem militarismen er en livssag, så er der også her i tinget fjender af militarismen, folk, for hvem modstanden
mod militarismen er en livssag."
                                                                              

                      Niels Frederik Ravn
Viceadmiral, marine- krigs og udenrigsminister
                          1826-1910

                    Københavns Befæstning, Krigs- og udenrigsminister Niels Frederik Ravn

N.F. Ravn blev født i København som søn af lærredshandler Stephen Ravn og Marie F. Bünge:
Han bliver sekondlieutenant 1845, premierlieutenant 1851 og i 1963 kapitajnlieutenant. Allerede i 1868 forfremmes han til kapitajn, 1873 kommandør, 1885 kontreadmmiral og pensioneres 1891 med viceadmirals karakter.
Ravn deltog som sø-officer på forskellige orlogsskibe både i første og anden slesvigske krig. Lærer i matematik på Søkadetakademiet
og Subaltern Officer på Søkortarkivet. Medstifter af det Krigsvidenskabelige Selskab i 1871 sammen med generalerne Bahnson, Koefoed m.fl.
1873 afløser han uventet Oberst C.A.F Thomsen som Marineminister.
Frem til 1894 beklædte Ravn også poster som henholdsvis krigsminister og udenrigsminister.
Ikke alene er Ravn uøvet i politik, men heller ikke en populær skikkelse i den noget ophidsede diskussion om  forsvarssagen og Køben-
havns befæstning. I striden om Københavns Befæstning var Ravn fortaler for at landbefæstningen gennemførtes før noget andet. Dette til
stor fortrydelse for mange af hans gamle officerskolleger i Marinen, der mente at flåden og søforsvaret havde størst behov for modernise-
ring og nyt materiel.
                                                                                            
 
      Jesper Jespersen Bahnson
Generalløjtnant og Krigsminister
                   1827-1909

            

Bahnson var født 1827 på herregården Taarupgaard i Fjends Herred , hvilken han selv ejede i perioden 1876-1899.
Bahnson kom til København i 1844 og blev optaget på den militære højskole i 1846. Han deltog under treårskrigen i forsvaret af Fredericia. Han afsluttede uddannelsen i 1853 hvorefter han var aktiv officer i kortere perioder.
Han deltog også i anden Slesvigske krig i 1864.
I perioden 1853-1879 var han lærer på de mlitære skoler størstedelen af tiden.
I 1879 fik Bahnson rang af oberst, og blev overflyttet til krigsministeriet. Først som embedsmand, men senere som minister til 1894.
I 1894 blev han generalløjtnant og kommanderende general på Sjælland (1 generalkommando-distrikt) indtil sin pensionering i 1897.
Fra 1897 til sin død i 1907 var han formand for Foreningen for Officerer udenfor aktiv Tjeneste.
Bahnson var gennem hele sit levned varm fortaler for forsvarssagen, og deltog i den offentlige debat som en af "sagkundskabens repræsentater". I 1887 opstilledes han af Højre i Frederiksberg Kredsen og blev efter en hård valgkampmed forsvarssagen som centralt punkt, valgtes han ind i Folketinget. Han sad i folketinget i 8 år, indtil han tabte mandatet til en venstremand.
Det blev Bahnson der som krigsminister gennemførte opførelsen af Københavns befæstning. Trods afgrundsdyb uenighed om selve befæstningen, fik han dog nogle mindre kompromisser gennemført, bl.a. rekylværer til forsvaret i 1888 og den deraf følgende opførelse
af Det Nye Tøjhus på Amager.    

 
  Københavns Befæstning, Bahnsons grav på Solbjerg Kirkegård

                                                              Bahnsons Grav på Solbjerg Kirkegård, Frederiksberg 2009

 

  Vilhelm Hermann Oluf Madsen
     General og Krigsminister
                 1844-1917

      Københavns Befæstning, Krigsminister V.H.O. Madsen

V.H.O. Madsen var født i København,  søn af overfyrværker Jeppe Madsen og Johanne Christine født Becker.
Han blev landkadet 1859 og sekondløjtnant 1861. I 1863 kom han på Den kongelige militære Højskole, hvorfra han først afgik 1868, idet
krigen  i 1864, under hvilken han var ved 11. regiment, afbrød studierne. I 1867 var han blevet premierløjtnant ved fodfolket, men kom 1868
til artilleriet og blev ansat ved staben. Samme år blev han lærer i matematik på Officersskolen og var lærer heri til 1896. Han udgav flere lærebøger bl.a. indenfor ballistik.
Med en kort afbrydelse fra 1870-1872 var han ansat ved artilleristaben. Fra 1887-1889 var han ved 1. artilleri-bataillon, hvor han blev for-
fremmet til oberstløjtnant og ansat som stabschef ved artilleriet. Endelig blev han ved artilleriets omordning 1895 direktør for artilleriets
tekniske tjeneste. Kort forinden var han forfremmet til oberst, og i 1896 fik han kommandørkorset af Dannebrog af 2. grad.
W.H.O Madsen blev general i 1903.

Sammen med rustmesteren Bjarnov konstruerede han et rekylgevær, som under navnet System Madsen solgt til flere lande. Til det formål
blev firmaet Compagnie Madsen A/S stiftet i 1900. Det fik senere navnet Dansk Rekyl-Riffel Syndikat. Selskabet skiftede i 1936 navn til
Dansk Industri Syndikat A/S (DISA).

I 1901 blev Madsen krigsminister i den første Venstreregering, en for ham vanskelig stilling, da hans forestillinger om Køben-havns befæstning ikke vandt genklang i partiet.
V.H.O. Madsen arbejdede i det stille for at vedligeholde Københavns Befæstning samt udbedre mangler, hvor det var praktisk muligt. En sådan mulighed viste sig i 1904-05, hvor det lykkedes at sælge nogle gamle krudtmagasiner, beliggende på eftertragtede arealer i det indre København. For de midler dette salg indbragte, blev der opført en række nye ’fredskrudtmagasiner’ på Vestvolden i Københavns Land-befæstning. Som næsten sædvane, når det drejede sig om Københavns Befæstning, blev de til dels gennemført udenom Rigsdagen.
Opførelsen af ’De madsenske Fredskrudtmagasiner’ var politisk sprængstof, og helt galt gik det, da det viste sig, at magasinerne var ind-
rettet, så de også kunne bruges som dækningsrum for besætningen på landbefæstningen.
For Venstres radikale fløj var denne sag som sendt fra himlen, og man udnyttede den til det yderste. Der blev talt meget højt om brud på 1894-forliget og på underhåndsaftalen om ikke at udbygge Københavns Befæstning, mens forsvarskommissionen sad.
I 1905 brød regeringen og Venstre sammen, og med det afgik W.H.O. Madsen i december 1904 hvilket bidrog til regeringen Deuntzers fald i
januar 1905.

I 1904 byggede Madsen skanserne på saltholm, afledt af den russisk-japanske krig. Årsagen var et tysk krav om, at Danmark var forberedt
på at hindre Engelsk indgriben ved besættelse af Saltholm, hvorfra England så ville kunne hindre den Russiske Østersøflådes afsejling til
Japanske farvande og hjælp til den betrængte russiske stillehavsflåde. Tyskland havde en stærk interesse i at få den russiske Østersøflåde
ud af regionen - og den russiske Østersøflåde kom afsted, ivrigt hjulpet hele vejen til Japan af Tyske HAPAG-kuldampere.
Østersøflåden blev totalt ødelagt af japanerne i Tsushima-bugten, efterladende Tyskland som den dominerende sømagt i Østersøregionen.
Dermed var hele magtbalancen i Østersøen forrykket - til tysk fordel.
  

                                                 Karikatur af Madsens Skanser
                                                 på Saltholm. Danmarks bidrag
                                                 til den Russisk-Japanske krig.
Københavns befæstning. Skanserne på Saltholm. Blæksprutten 1904

 
          Jens Christian Christensen
Flere ministerier, konceilspræsident
                     1856-1930

          

 J.C. Christensen var født på en hedegård i Påbøl i Vestjylland. Faderen var Mads Christian Christensen og moderen Karen født Jensdatter. (Han benævnes ofte I.C., hvilket skyldes datidens måde at skrive J som I)
I 1890 indvalgtes han til Folketinget i Ringkøbingkredsen, et mandat han bevarede til 1924. Han tilsluttede sig Christen Bergs fløj i
Venstre, og efter Bergs død var J.C. Christensen i 1891-1897 leder af den bergske gruppe, som bekæmpede de moderate venstrefolks samarbejde med Højre-regeringerne. Han blev i 1895 en magtfuld formand for Finansudvalget, som ved en konsekvent nægtelse af
bevillinger til reformer bidrog til at svække regeringen. I 1897 bliver han formand for Venstrereformpartiet.
Ved systemskiftet i
1901 blev folketingsparlamentarismen. indført. J.C. Christensen blev kirke- og undervisningsminister (Kultusminister),
men var i virkeligheden den stærke mand i Ministeriet Deuntzer. Han fik gennemført betydningsfulde reformer både på skole- og kirke-
området.
Udenrigspolitisk var han ansvarlig for de hemmelige samtaler mellem L. C. F. Lütken ogrepræsentanter for den tyske generalstab om Danmarks position i en eventuel kommende storkrig. Dette gav J.C. Cristensen gode kort på hånden vedr. dansk neutralitetspolitik i
perioden op til 1. verdenskrig.

Den 14. januar 1905 blev han konseilspræsident (statsminister), men han måtte som følge af Alberti-skandalen gå af allerede i 1908 .
J.C. Christensen blev tiltalt ved Rigsretten, men blev frifundet, dog med en bebrejdelse for at have vist Alberti for megen tillid.

Han bevarede efter sin periode som konseilspræsident en yderst stærk position i Venstre, hvor han enstemmigt valgtes til formand i 1910.
Han var forsvarsminister i 1909, hvor han gennemførte forsvarsforliget 1909 og en række nye forsvarslove.
I
1916-1918  repræsenterede han som kontrolminister Venstre det radikale ministerium Zahle.
1920-1922 var han kirkeminister i ministeriet Niels Neergaard.
Han blev Ridder af Dannebrog i 1902 og Dannebrogsmand i 1903. Han blev desuden dekoreret med Dannebrogordenens kommandør-
kors af 2. grad i 1904 og med kommandørkorset af 1. grad i 1905. I 1905 fik han også Storkorset af Dannebrog.
Få dage før folketingsvalget i september 1920 fik han Storkorsbryststjerne i diamanter.

1910-17 udgav han Ugebladet Tiden.



      
                                                                          
 www.vestvolden.info bruger cookies til at generere statistik for siden.
                                               Hvis du klikker på et link på www.vestvolden.info accepterer du samtidig sidens brug af cookies.
Mere om cookies