www.vestvolden.info

     Københavns befæstning 1880-1920 
       

 
Hvem
       
Søren Østergaard
Hvorfor
       
Min Interesse
Aktuelt       
       
Spørgsmål - kommentar
       
Fæstninger i Norden      
Baggrund for Befæstningen
       
Københavns fæstninger
        De Slesvigske  krige

        Politisk baggrund       
        Personerne
        Hærens ordning 1909
       
Sikringsstyrken
       
Oversigt fæstningen
       
Var krigen kommet
        De tunge våben
        
Det nye våben
Nordfronten
       
Opgaven og princippet
        
Forterne
       
Batterierne
       
Oversvømmelsen, princip
        Oversvømmelsen
, omfang
       
Stillingerne
Søforterne
       
Indre linie
       
Mellemste linie
       
Yderste linie
Vestvolden
        Opgaven og Princippet

        Profilen
      
 Kort 1900
       
Kaponierene
       
Batterierne
      
 Magasinerne

        Lejre og kaserner      
        Andre anlæg

Tunestillingen
      
Til en ny slags krig
      
Truslen fra luften
      
Stillingen
      
Mosede Fort
      
Huler
      
Gallerier
      
Skyttegrave     
      
Artilleriet
      
Luftforsvaret
      
      
Lejre
      
Andre anlæg
      
Kort over stillingen
      
Eftertiden
       Tilstanden
Andre anlæg
       Masnedøfortet
       Lynæs Fort      
       Brantebjerg, forsøgsanlæg

Links
       Andre historiske sider

 
  Forside
                   

 

 



 

     Vestvoldens princip og opgave
 

  Opgaven var at opretholde en spærrelinie mod fjendtlig fremtrængen fra vest og syd mod hodedstaden samt at holde fjendtligt artilleri på så stor afstand, at København ikke kunne beskydes.
Samtidig skulle Vestvolden flankere de sydligste dele af Nordfronten.

Forsvarsværket bestod af en 14,5 km. lang enceinte (d.v.s en sammenhængende åben voldlinie) der strakte sig i et langt vestligt buet forløb fra Køge Bugt ved Avedøre til til Utterslev Mose.
Nordligst er der en skarp kort østlig bøjning for at hindre flankerende beskydning.
Foran volden fandtes en våd grav, og foran denne en 8 meter bred dækket vej bag det foranliggende glacis. Glaciset kunne indrettes til infanteriforsvar.
Selve volden var delt i afsnit (fronter) på 1000 alen (600 meter). Hvert afsnit var nummereret fra nummer 0 ved Køge Bugt og var geometrisk en ret linie.

Den nordligste ombøjning benævnes Husum-enceinten. Den havde 4 fronter med polygonalt grundrids.
Graven foran de to midterste fronter via flankeret af en saillantkaponiere. Den sydligste af Husumenceintens fronter der var dækket af oversvømmelser fra den foranliggende Kagsmose var flankeret fra den åbne vold medens den østlige front var flankeret fra en kort åben flanke i Utterslev Mose.

På resten af Vestenceinten var anvendt det modificerede bastionære grundrids, der er nærmere beskrevet nedenfor. Dog havde Vestenceintens midterste 5 fronter et polygonalt grundrids.

I enceintens kaponierer fandtes skytsrum, magasiner og opholdsrum til besætningen.

Vandstanden i graven blev holdt i niveau af to dæmninger ved Roskilde Landevej og Vestbanen samt er antal
små betomdæmninger kaldet batardeauer.
Kanalen var ved anlæggelsen 17 meter bred ved vandspejlet og 6 meter bred ved bunden. Dybden var 3-3½ meter. Vandet var dels grundvand og dels vand fra Utterslev Mose.

Voldens brystværnstykkelse er ca. 10 meter. Stien bag voldkronen (voldgangen) lå 3 meter under ildlinien
og var ca. 4 meter bred.
Fra voldgaden førte ramper op til voldgangen og herfra til kanonbænkene.    
 
Til sikkerhedsarmering (beredskab) 56 stk. fæstnngsskyts på betonbrisk samt feltskyts.

  
 


Vestvolden billeder

  Det revolutionerende princip

    
"Det modificerede bastionære grundrids"
 

Tidligere tiders volde og værker var præget af et savtakket forløb (på fæstningssproget fransk:
Trassé Cremaillet) vendt mod fjenden. Dette muliggjorde beskydning i en 90  graders vinkel mod fjenden og hindrende at der opstod blinde vinkler foran voldanlægget. Formålet var at beskyde fjenden først på stor afstand og opretholde beskydningen medens han rykkede frem mod fæstningen og evt. begyndte at forcere de forreste værker.
Københavns gamle volde og kastellet er bygget efter dette princip.
     

 

 
    Kastellet i København

                                                               

  Sommerfeldt placerede også kanoner til at beskyde forterrænet på "gammeldags" maner.
Kanoner var placeret i batterier langs hele volden og flere forskellige fortifikatoriske principper
er anvendt, alt efter terrænets beskaffenhed.
A: Det Modificerede bastionære grundrids
B: Det polygonale grundrids
C: Det polygonale grundrids i forbindelse med et savtakket grundrids for volden
D: Det bastionære Grundrids

I området fra Avedøre til Brønshøj er det modificerede bastionære grundrids fremherskende, og netop dette princip er det revolutionerende.
Princippet byggede på, at den alvorlige flankerende beskydning først ville indtræffe når fjenden begyndte at forcere kanalen og dermed var svagest og mest sårbar.
I hele voldens forløb lå kaponierer (fra fransk caponíere, et lille bur med kapuner) med 1000 alens (600 meter) afstand  i vandkanten på voldens østlige side.
Man kunne fra kaponieren ikke se eller skyde frem mod fjenden, med derimod langs kanalen ned imod den tildækkede bagside (orillonen) af den næste kaponiere. (Flankerende beskydning)
Blinde vinkler blev dækket fra mindre gevær-kaponierer, placeret lidt forskudt på selve volden.
 
 
 

Vestvolden set fra Ejbyvej
      mod Roskildevej.
 
   Der var både enkeltkaponierer  (en skudretning) og dobbeltkaponierer.
   Enkeltkaponiererne var bestykket med 1 hurtigtskydende kanon, 2 mittralleuser (maskingeværer)
   og 2 rekylgeværer.

   
            

                              Selve voldens tværsnit er udtænkt til sidste detalje.
 
  Tværsnit af Vestvolden
              Tværsnit af Vestvolden. (det trænger tydeligt igennem at fæstnings-sproget dengang var fransk)
            1. Voldbanen, 2. Voldgaden, 5. Voldgangen, 6. Kanonbrisk, 7. Brystværn,9. Voldkronen,
            10. Escarpen, 11.Berme, 12. Voldgraven med kynette, 13. Kontrescarpen, 14. Den dækkede vej,
            16. Fodfolksbanket, 17. Glacis.


I militær terminologi får den side man forventer fjenden kommer fra en entydig betegnelse.
Dengang var en fæstnings "fjende-side" benævnt glacisset.(17) I dagens terminologi ville
det hedde en forskråning.
Fjendens fremrykkeretning er således fra højre mod venstre på tegningen.
Bemærk 12 Kynetten. Den lille ekstra fordybning er laver i tilfælde af at rytteri skulle forsøge
at sætte over. Kynetten er tilpasset således at en rytter på hest ikke kan bunde.
1) Voldbanen var oprindeligt anlagt til opførelsen af volden, men den bliver senere brugt til
et artilleri-tog, der kunne komme betrængte batterier til hjælp.
Vognene blev bygget i Frankrig og modificeret på F.L.Smidths Maskinfabrik i Valby.
Efter voldens sløjfning blev en vogn tilbudt Tøjhusmuseet, men man sagde nej tak.
I dag findes kun fotos af vognene og toget.
 
 

Demonstrationen i Avedøre.

  I 1902 blev der i forbindelse med forsvarskommisionens arbejde afholdt en overbevisende
demonstration i Avedøre fra kaponiere nr. II, beliggende mellem Engstrup Batteri og Paradis
Batteri med skudretning mod Køgevej. På afstandene 100, 200, 300, 400, 500, 600, 700,
800, 925 0g 1000 alen (60-600 meter) var der udsat ialt 600 figurer. På flåder i vandet og op af
siderne var der på hver afstand opsat 30 mål: 12  stående, 12 knælende og 6 liggende skytter.  
Der udførtes  2 skydninger.


 
 Våben  1. skydning:
 Antal skud i  ½ minut
 2. skydning:
 Antal skud i 2 minutter
 9 cm. kanon  3  14
 75  mm. kanon  8  28
 2 mitrailleuser  355  1360
 2 rekylgeværer  110  230

Efter 1. skydning var 192 figurer truffet (64 %) med 559 træffere (18,6 træffere pr. sekund)
Efter 2 skydning var 282 figurer truffet (94 %) med 2660 træffere (22,3 træffere pr. sekund)