English version

       
Til forside


 Info til denne side:

       
Søren Østergaard

       
   - Foredrag
      
 Ingen copyright       
        Fæstnings-ordbog
       
       

 Baggrund for Befæstningen
       
Københavns fæstninger
       
De Slesvigske  krige
       
Politisk baggrund       
       
Personerne
        Hærens ordning 1909
       
Oversigt fæstningen
       
Krigsrisikoen
       
De tunge våben
        
Det nye våben
        Luftforsvaret

 Nordfronten
        
Opgaven og princippet

       
Forterne
       
Batterierne
        Magasinerne
       
Oversvømmelsen
, princip
       
Oversvømmelsen, omfang

       
Stillingerne
 Sydfronten
       
Tømmerupstillingen

       
Sydamagerstillingen
 Søforterne
       
Indre linie
       
Mellemste linie
       
Yderste linie

        Magasinerne
       
Skytset
 Vestfronten
        
Opgaven og Princippet

       
Profilen
      
 Kort 1900
        Kaponiererne
       
Batterierne
        
Magasinerne

        Lejrene
        Andre anlæg
 Sikringsstyrken

        Baggrunden
        Juli / august 1914
       
Indkaldelsen 1914-1918

 Tunestillingen
       Stillingen
      
Baggrund      
       Formål
      
Truslen fra luften
      
Mosede Batteri
      
Huler
      
Gallerier
      
Skyttegrave     
      
Artilleriet
      
Lejrene

      
Andre anlæg
      
Kort over stillingen
      
Eftertiden
       Tilstanden

 Andre anlæg på Sjælland
      
Lejre og kaserner
      
Grønsundstillingen
       Lynæs Fort      
       Brantebjerg, forsøgsanlæg
 Links
       Andre historiske sider


       Vestvolden i Hvidovre

 
 

        

























































































































































 

 

Københavns Befæstning 1880-1920

Vestenceintens princip og opgave
 
Formålet med enceinten var at opretholde en spærrelinie mod fjendtlig fremtrængen fra vest og syd mod hodedstaden samt at holde
fjendtligt artilleri på så stor afstand, at København ikke kunne beskydes. Samtidig skulle Vestvolden flankere de sydligste dele af
Nordfronten.

Forsvarsværket bestod af en 14,5 km. lang enceinte (d.v.s en sammenhængende åben voldlinie) der strakte sig i et langt vestligt buet for-
løb fra Køge Bugt ved Avedøre til til Utterslev Mose. Nordligst er der en skarp kort østlig bøjning for at hindre flankerende beskydning.
Foran volden fandtes en våd grav, og foran denne en 8 meter bred dækket vej bag det foranliggende glacis. Glaciset kunne indrettes til infanteriforsvar. Selve volden var delt i afsnit (fronter) på 1000 alen (600 meter). Hvert afsnit var nummereret fra nummer 0 ved Køge Bugt
og til nummer XIII ved den nordlige ende af Husum afsnittet. Hver voldstykke var en geometrisk en ret linie, knækkende over punkterne.
Den nordligste ombøjning benævnes Husum-enceinten. Den havde 4 fronter med polygonalt grundrids.
Graven foran de to midterste fronter via flankeret af en saillantkaponiere. Den sydligste af Husumenceintens fronter der var dækket af oversvømmelser fra den foranliggende Kagsmose var flankeret fra den åbne vold medens den østlige front var flankeret fra en kort åben
flanke i Utterslev Mose.
På resten af Vestenceinten var anvendt det modificerede bastionære grundrids, der er nærmere beskrevet nedenfor. Dog havde Vest-
enceintens midterste 5 fronter et polygonalt grundrids.

I enceintens kaponierer fandtes skytsrum, magasiner og opholdsrum til besætningen.
Vandstanden i graven blev holdt i niveau af to dæmninger ved Roskilde Landevej og Vestbanen samt er antal små betondæmninger
kaldet batardeauer. Kanalen var ved anlæggelsen 17 meter bred ved vandspejlet og 6 meter bred ved bunden. Dybden var 2½--3½ m.
Vandet var dels grundvand og dels vand fra Utterslev Mose.
Voldens brystværnstykkelse er ca. 10 meter. Stien bag voldkronen (voldgangen) lå 3 meter under ildlinien og var ca. 4 meter bred. Fra voldgaden førte ramper op til voldgangen og herfra til kanonbænkene. 
Til sikkerhedsarmering (beredskab) fandtes ialt 56 stk. fæstningsskyts på betonbrisk samt feltskyts.  

 
                                             Vestvolden billeder Københavns befæstning. Dynamorum og brændstofmagasin på vestvolden
    Dynamorum og brændstofmagasin
 
  Det revolutionerende princip "Det modificerede bastionære grundrids"

Tidligere tiders volde og værker var præget af et savtakket forløb (på fæstningssproget fransk: Trassé Cremaillet) vendt mod fjenden. Dette muliggjorde beskydning i en 90  graders vinkel mod fjenden og hindrende at der opstod blinde vinkler foran voldanlægget. Formålet var at beskyde fjenden først på stor afstand og opretholde beskydningen medens han rykkede frem mod fæstningen og evt. begyndte at forcere de forreste værker.
Københavns gamle volde og kastellet er bygget efter dette princip.

 
  Københavns befæstning. bastionært grundrids  Kastellet i København
      Bastionært grunndrids
 
  Sommerfeldt placerede også kanoner til at beskyde forterrænet på "gammeldags" maner. Kanoner var placeret i batterier langs hele volden og flere forskellige fortifikatoriske principper er anvendt, alt efter terrænets beskaffenhed.
A: Det Modificerede bastionære grundrids
B: Det polygonale grundrids
C: Det polygonale grundrids i forbindelse med et savtakket grundrids for volden
D: Det bastionære Grundrids

I området fra Avedøre til Brønshøj er det modificerede bastionære grundrids fremherskende, og netop dette princip er det revolu-tionerende. Princippet byggede på, at den alvorlige flankerende beskydning først ville indtræffe når fjenden begyndte at forcere kanalen og dermed var svagest og mest sårbar. I hele voldens forløb lå kaponierer (fra fransk caponíere, et lille bur med kapuner) med 1000 alens (600 meter) afstand  i vandkanten på voldens østlige side.
Man kunne fra kaponieren ikke se eller skyde frem mod fjenden, med derimod langs kanalen ned imod den tildækkede bagside (orillonen) af den næste kaponiere. (Flankerende beskydning). Blinde vinkler blev dækket fra mindre gevær-kaponierer, bygget op til 1. verdenskrig, og placeret lidt forskudt på selve volden.
 
  Københavns befæstning. Den flankerende kaponiere
 
  Københavns befæstning. Volden og kaponiererne
                                                                                  Vestvolden punkt IV - V - VI.
 
Der var både enkeltkaponierer  (en skudretning) og dobbeltkaponierer. Enkeltkaponiererne var bestykket med en hurtigtskydende kanon
og to
mittralleuser.
 
  Københavns befæstning. Vestvolden, enkeltkaponiere    Københavns befæstning. Vestvolden, dobbeltkaponiere
Dobbeltkaponiere. Det er en spejlet enkeltkaponiere med dobbelt besætning
  Enkelt-kaponiere (67 m2):

 1: Retirader og 2: Projektørrum (6 m2)
 3: Skytsrum (26 m2)
 4: Ammunitionsmagasin (4 m2)
 5: Mandskabsrum 16 mand (19 m2)
 6: Generatorrum (6 m2)
 
  Københavns befæstning. Vestvolden, enkeltkaponiere
                 Enkeltkaponiere
Københavns befæstning. Vestvolden, dobbeltkaponiere
                 Dobbelætkaponiere

 

     Københavns befæstning. Vestvoldens princip
Artilleriet i de permanente batterier og evt. armeringsbatterier skulle tage sig af fjernkampen
og eventuelt fjendtligt artilleri.
Kaponiererne i voldgraven skulle tage sig af fremrykkende infanteri når de forcerede voldgraven  

 
                                                                       Selve voldens tværsnit er udtænkt til sidste detalje.
 
  Københavns befæstning. Vestvoldens princip
                                                                                                                 Vestvoldens profil
 
   1.  Voldbanen,  Sporene hvorpå artilleritoget kørte langs voldgaden. De havde normal sporvidde.  
 2. Voldgade.
Forbindelsesvej bag en fæstningsvold.
 3.  Voldgang. Vej langs
en voldlinie på dennes bagside.  
 4.  Kanonbrisk.
Underlag af beton eller tømmer hvorpå artilleripjecerne er opstillet.. 
 5.  Brystværn. 
Forhøjning på den yderste del af en fæstningsvold til sikring af mandskab og artilleri.
 6.  Voldkronen.
Oversiden af den øverste, let skrånende del af brystværnet på en vold.
 7.  Escarpen,
Den på egen side af graven beliggende voldside der vendte mod fjenden
 8.  Berme.
Fladt jordstykke mellem en fæstningsvold og dens grav, der skal hindre, at voldjorden ved beskydning opfylder graven.
 9. Voldgraven med kynette. Våd grav med ekstra fordybning på midten. Fordybningen kaldes en Cunette
10. Kontrescarpen.
Den på fjendesiden af graven beliggende voldside der vender mod forsvarerne.
11. Den dækkede vej.
Vej parallel med kontreskarpen. Herfra kunne gøres udfald mod en belejrende fjende.
12. Fodfolksbanket.
Afsats bag brystværnet hvorfra infanteriet kunne beskyde fjenden med håndvåben. 
13. Glacis.
Voldens skrånende yderterræn vendende mod fjenden. Var ofte med til at sløre anlæggets synlige profil.

I militær terminologi får den side man forventer fjenden kommer fra en entydig betegnelse. Dengang var en fæstnings "fjende-side" be-
nævnt glaciset.(17) I dagens terminologi ville det hedde en forskråning. Fjendens fremrykkeretning er således fra højre mod venstre på tegningen. Bemærk 12 Kynetten. Den lille ekstra fordybning (2½+1 meter) er laver i tilfælde af at rytteri skulle forsøge at sætte over.
Kynetten er tilpasset således at en rytter på hest ikke kan bunde.
1) Voldbanen var oprindeligt anlagt til opførelsen af volden, men den bliver senere brugt til et artilleri-tog, der kunne komme betrængte
batterier til hjælp. Artilleritoget var armeret med 15 cm. Canet-kanoner købet i Frankrig.Vognene blev også bygget i Frankrig og modi-
ficeret på F.L.Smidths Maskinfabrik i Valby.
Efter voldens sløjfning blev en vogn tilbudt Tøjhusmuseet, men man sagde nej tak. I dag findes kun et par enkelte fotos af vognene og
fæstningsartilleristerne
.

 
  Københavns befæstning. Vestvolden, batteritoget

Demonstrationen i Avedøre.

  I 1902 blev der i forbindelse med forsvarskommisionens arbejde afholdt en overbevisende demonstration i Avedøre fra kaponiere nr. II, beliggende mellem Engstrup Batteri og Paradis Batteri med skudretning mod Køgevej. På afstandene 100, 200, 300, 400, 500, 600, 700, 800, 925 0g 1000 alen (60-600 meter) var der udsat ialt 600 figurer. På flåder i vandet og op af siderne var der på hver afstand opsat 30 mål: 12  stående, 12 knælende og 6 liggende skytter.  
Der udførtes  2 skydninger.
 
                                                Våben  1. skydning:
 Antal skud i  ½ minut
 2. skydning:
 Antal skud i 2 minutter
                                         1x9 cm. kanon  3  14
                                         1x75  mm. kanon  8  28
                                         2x8 mm. toløbet mitrailleuser  355  1360
                                         2x8 mm. rekylgeværer  110  230

 Efter 1. skydning var 192 figurer truffet (64 %) med 559 træffere (18,6 træffere pr. sekund)
 Efter 2 skydning var 282 figurer truffet (94 %) med 2660 træffere (22,3 træffere pr. sekund)

  

                                                                               
 www.vestvolden.info bruger cookies til at generere statistik for siden.
                                               Hvis du klikker på et link på www.vestvolden.info accepterer du samtidig sidens brug af cookies.
Mere om cookies