|
|
Den
frivillige selvbeskatning til Fædrelandets Forsvar
"Den
Frivillige Selvbekatning Til Fædrelandets Forsvar" blev 15. juni 1884 med et
opråb i bladet "Vort Forsvar" oprettet af Grosserer Wilhelm
Nissen, kaptajn Stig Schnell og grosserer L. Wildau. Opråbet bragtes under mærke.
"Vort Forsvar" havde
i årene
forinden været forum for mange indlæg og polemikker for og imod fæstningen og havde været talerør ikke mindst blandt de højere officerer.
Opråbet lød:
"Nogle Mænd, som med Sorg have iagttaget
Forsvarssagens gang, ville forsøge at faa dannet en
Komité, der ved et Opraab til hele det danske
Folk skulde søge at skaffe frivillige Bidag til Fædre-
landets forsvar.
D'Hrr. hvem denne Sag maatte ligge alvorligt på
Sinde, og som ville støtte samme med deres Navn,
med Raad og Daad, eller paa anden Maade yde
kraftig Bistand, bedes at indsende deres ærede
adresser under Mærket: "Fædrelandets Forsvar" til redaktionen af
"Vort Forsvar" som velvilligst har
lovet os at tilstille os de mulig indkomne Breve"
N. S. W.
I
løbet af ½ år meldte sig ca. 2000, hvorefter landets inddeltes i kredse og
beskatningen påbegyndtes.
I det
store opråb henvistes bl.a. til at "Fædrelandet
næsten var blottet for faste Forsvarsmidler" at den indre strid
om befæstningen har "hindret
Bevillingen af de til Forsvarsanlæg fornødne Midler, følgelig ogsaa
arbejdets paabegyndelse"
hvorefter
"Alle og Enhver
opfordres
til ved en frivillig
Selvbeskatning at tilvejebringe saa vidt
muligt hvad der udkræves til det omhendlede Arbejdes Paabegyndelse
og Fortsættelse, indtil den nu foreliggende
Hindring for Statsmagternes Samvirken,
er fjernet".
Hensigten var sikkert både nobel og ædel, især
i betragtning af at Estrup under ingen omstændigheder ville
indføre indkomst og formue-skat for at financiere bl.a. forsvaret.
Man skal i den forbindelse huske, at Estrup og Højre var godsejernes,
fabrikanternes og grosserernes parti, og disse ville blive de store
bidragydere hvis det skulle komme til en indkomst- og formuebeskatning.
Men
debatten var heftig, og selv blandt
fæstningsvennerne vakte udtrykket "faste
Anlæg"
opstandelse. Netop faste anlæg
kunne jo blive en afgørende hindring for
felthærens operationsfrihed.
En
af Selvbeskatningens fortalere var den senere chef for byggeriet
ingeniørkaptajn Sommerfeldt. På et møde i Kasino fastslog han, at en
indsamling på 10 øre um ugen i 7 år fra samtlige landets inbyggere
ville indbringe de 70 mill. regeringen manglede.
Efterfølgende
fraregnede man dog en del indbyggeres indskud. "Thi når først Umyndige,
Fattiglemmer og Idioter der ikke have
Raadighed over noget som helst skulle fraregnes,
dernæst Hørupperne, Forsvarsnihilister og Hjemmetyskere" - "og endelig de Lunkne, de
Snusfornuftige eller Partifanatikere der nok vil have Fædrelandet
forsvaret, men ikke ved hjælp af frivillige Gaver".
Derefter
regnedes med en målgruppe på 1/4 af befolkningen og en betaling på 40 øre
om ugen for at nå det erklærede mål -
de 70 millioner kroner.
Betragtningen
blev bekræftet af de 107.000 mænd over 18 der havde støttet den store
Forsvarsadresse i "Vort Forsvar".
For at opnå en vis budgetsikkerhed fraregnedes
7000 af disse som døde eller udvandrede. Tilbage regnedes med 100.000
frivillige indbetalere.
Dette
gav følgende forventede indkomst til selvbeskatningen
| |
50.000 ubemidlede |
0,10 ugentlig |
1/4 mill.
årligt |
| |
30.000 middelklasse |
5,00 månedlig |
1
3/4 mill. årligt |
| |
15.000 velstående |
200,00
månedlig |
3 mill. årligt |
| |
5.000 rige |
1000,00 årligt |
5 mill. årligt |
| |
|
total |
10 mill.
årligt |
Resultatet
af indsamlingen forelå den 31. december 1891: 1.702.000 og dermed uendelig
langt fra det erklærede mål om 70 mill. At kalde den en fiasko er
vel i overkanten, men nogen større succes eller manifestation
var det bestemt ikke set i forhold
til det
erklærede mål.
Havde Estrup ikke nogenlunde samtidig med
selvbeskatningen havde fået sat gang i byggeriet var
indsamlingen nok også gået ander-ledes, idet den jo dybest set var et udtryk for frustration over en vægelsindet hærledelse og en rigsdag der kørte på følelser og ideologi mere end på kendsgerninger.
"Selvbeskatningen" begyndte opførelsen af
Garderhøjfortet efter samtykke fra kongen 10. marts 1886, et byggeri til
1,1 mill.
Oberst Sommefeldt fra Ingeniørtropperne var
foreningens tekniske konsulent, samtidig med at det øvrige
arbejde med opførelsen af befsætningen blev overdraget ham.
For
resten af de indsamlede penge købte "Selvbeskatningen" er areal ved
Gammelmosegaard hvor Gammelmosegårdfortet (Lyngby Fort) senere opførtes for provosoriske
penge.
| |

Tavle over
porten til Garderhøjfort |

Selvbeskatningens motto |

Gavebrevet
opsat inde i fortet |
|