Den frivillige selvbeskatning til Fædrelandets Forsvar

 "Den Frivillige Selvbekatning Til Fædrelandets Forsvar" blev 15. juni 1884 med et opråb i bladet "Vort
 Forsvar" oprettet af  Grosserer Wilhelm Nissen,  kaptajn Stig Schnell og grosserer L. Wildau. Opråbet  
 bragtes under mærke.
 "Vort Forsvar" havde i årene forinden været forum for mange indlæg og polemikker for og imod
 fæstningen og havde været talerør ikke mindst blandt de højere officerer.
 Opråbet lød:
 
 "Nogle Mænd, som med Sorg have iagttaget Forsvarssagens gang, ville forsøge at faa dannet en
  Komité, der ved et Opraab til hele det danske Folk skulde søge at skaffe frivillige Bidag til  Fædre-
  landets forsvar.
 D'Hrr. hvem denne Sag maatte ligge alvorligt på Sinde, og som ville støtte samme med deres Navn,
 med Raad og Daad, eller paa anden Maade yde kraftig Bistand, bedes at indsende deres ærede
 adresser under Mærket: "Fædrelandets Forsvar"  til redaktionen af "Vort Forsvar" som velvilligst har
 lovet os at tilstille os de mulig indkomne Breve"
                                                                                                                                      N. S. W.

 I løbet af ½ år meldte sig ca. 2000, hvorefter landets inddeltes i kredse og beskatningen påbegyndtes.

 I det store opråb henvistes bl.a. til at "Fædrelandet næsten var blottet for faste Forsvarsmidler" at den indre strid
 om befæstningen har "hindret Bevillingen af de til Forsvarsanlæg fornødne Midler, følgelig ogsaa arbejdets
 paabegyndelse"  hvorefter "Alle og Enhver opfordres til ved en frivillig Selvbeskatning at tilvejebringe saa vidt
 muligt hvad der udkræves til det omhendlede Arbejdes Paabegyndelse og Fortsættelse, indtil den nu foreliggende Hindring for Statsmagternes Samvirken, er fjernet".

 Hensigten var sikkert både nobel og ædel, især i betragtning af at Estrup under ingen omstændigheder ville indføre
 indkomst- og formueskat for at financiere bl.a. forsvaret. Man skal i den forbindelse huske, at Estrup og Højre var
 godsejernes, fabrikanternes og grosserernes parti, og disse ville blive de store bidragydere hvis det skulle komme til
 en indkomst- og formuebeskatning.
 Men debatten var heftig, og  selv blandt fæstningsvennerne vakte udtrykket "faste Anlæg" opstandelse. Netop faste
 anlæg kunne jo blive en afgørende hindring for felthærens operationsfrihed.  

 En af Selvbeskatningens fortalere var den senere chef for byggeriet ingeniørkaptajn Sommerfeldt. På et møde i
 Kasino fastslog han, at en indsamling på 10 øre um ugen i 7 år fra samtlige landets inbyggere ville indbringe de 70
 mill. regeringen manglede.

 Efterfølgende fraregnede man dog en del indbyggeres indskud. "Thi når først Umyndige, Fattiglemmer og Idioter
 der ikke have Raadighed over noget som helst skulle fraregnes, dernæst Hørupperne, Forsvarsnihilister og
 Hjemmetyskere" - "og endelig de Lunkne, de Snusfornuftige eller Partifanatikere der nok vil have Fædrelandet
 forsvaret, men ikke ved hjælp af frivillige Gaver".

 Derefter regnedes med en målgruppe på 1/4 af befolkningen og en betaling  på  40 øre om ugen for at nå det
 erklærede mål - de 70 millioner.

 Betragtningen blev bekræftet af de 107.000 mænd over 18 der havde støttet den store Forsvarsadresse i
 "Vort Forsvar".
 For at opnå en vis budgetsikkerhed fraregnedes 7000 af disse som døde eller udvandrede. Tilbage regnedes med
 100.000 frivillige indbetalere. 

 Dette gav følgende forventede indkomst til selvbeskatningen

 50.000 ubemidlede                   0,10 ugentlig                                           1/4 mill. årligt
 30.000 middelklasse                 5,00 månedlig                                       1 3/4 mill. årligt
 15.000 velstående                200,00 månedlig                                        3       mill. årligt
   5.000 rige                          1000,00 årligt                                            5       mill. årligt

                                                                                       total            10       mill. årligt

 Resultatet af indsamlingen forelå den 31. december 1891: 1.702.000 og dermed uendelig langt fra det erklærede
 mål om 70 mill. At kalde den en fiasko er vel i overkanten, men nogen større succes eller manifestation var det
 bestemt ikke set i forhold til det erklærede mål.
 Havde Estrup ikke nogenlunde samtidig med selvbeskatningen havde fået sat gang i byggeriet var indsamlingen
 nok også gået anderledes, idet den jo dybest set var et udtryk for frustration over en vægelsindet  hærledelse og en
 rigsdag der kørte på følelser og ideologi mere end på kendsgerninger.

 "Selvbeskatningen" begyndte opførelsen af Garderhøjfortet efter samtykke fra kongen 10. marts 1886, et byggeri til
 1,1 mill.
 Oberst Sommefeldt fra Ingeniørtropperne var foreningens tekniske konsulent, samtidig med at det øvrige arbejde
 med opførelsen af befsætningen blev overdraget ham.

 For resten af de indsamlede penge købte "Selvbeskatningen" er areal ved Gammelmosegaard hvor Gammelmose-
 gårdfortet (Lyngby Fort) senere opførtes for provosoriske penge.   

Tavle over porten til Garderhøjfort

Selvbeskatningens motto

Gavebrevet opsat inde i fortet