Første verdenskrig, der brød ud i 1914, medførte, at Danmark for at kunne hævde sin neutralitet, indkaldte en Sikringsstyrke; det var ikke en mobilisering, da Danmark ikke var i krig. Ialt blev 50.000 indkaldt, hvoraf de 40.000 afsattes til forsvaret af København.
Ordren til formeringen blev afgivet 1. august 1914.

Dette medførte den største styrke Danmark har haft under våben gennem tiderne. 65.000 i vinteren 1914-15.
Fæstningen sattes i næsten kampklar stand og en del at de armeringsarbejder der var planlagt ved en mobilisering blev bragt til udførelse - på trods af at der ikke blev gennemført en egentlig mobilisering.
Kilometerlange pigtrådsspærringer på selve volden, omkring kaponierer, batardeauer og våbenpladser. Sprængning af broer og dæmninger samt lukning af voldens "huller" ved veje og jernbaner. Rydning af overflødig vegetation og indretning af 400 overdækkede rum i hele voldens længde.  
De første på volden straks  efter 1. august var frivillige korps. "Kongens Livjægerkorps" og "Akademisk Skyttekorps" - datidens hjemme-værn, med våben og udrustning opbevaret hjemme. Endvidere indgik "Københavns Skytteforenings Rekyl-korps", hvis mandskab i fritiden havde uddannet sig til at betjene kaponierenes maskingeværer (rekylgeværer)
 

                                                                  
                                                                     Akademisk Skyttekorps "Skyttebataljonen" 1914

Endelig indgik korpset "De Frivillige Maskinister på Københavns Landbefæstning", unge ingeniørstuderende der skulle betjene lysanlæg-gene med de komplicerede el-værker.

                                                        Projektør

Den faste artilleribesætning på volden udgjordes af Fæstningsartilleriregimentets 3. bataljon.
Et  meget ungt regiment, idet det var oprettet  1867 , men med rødder tilbage til nogle hasteoprettede fæstningskompagnier der oprettedes 1863 til betjening at det tunge skyts på Dannevirke, Dybbøl og Fredericia i forbindelse med 2. slesvigske krig 1864.

Livet på Vestvolden var ikke attraktivt.
Fra 1914 var alle kaponierer bemandet 24 timer i døgnet med 10 mand og en underofficer. I kaponieren spiste, sov og levede man - uden de opvarmede og tørre forhold men levede under i Nordfrontens forter. Mad og kaffe blev indtil 1. verdenskrig leveret af hestetrukne feltkøkkener på voldgaden. Herefter blev dog opstillet et lille komfur.
          

                                                                                                                         
                                                                                    Feltkøkken

Bevæbningen var i selve kaponieren en 75 mm. hurtigskydende stålkanon, samt 2 stk 8 mm. rekylgeværer.

På selve volden kanoner med kaliber 9-15 cm samt diverse feltartilleri anbragt bådepå volden og i bagvedliggende artilliristiske arme-ringsarbejder.

                                            
                                     9 cm                                12 cm                              15 cm

                                                                  
                                                                               Feltartilleri

Endvidere diverse rekylgeværer og mittrallieuser

Batterierne på volden i Avedøreafsnittet var: