English version

       
Til forside


 Info til denne side:

       
Søren Østergaard

       
   - Foredrag
      
 Ingen copyright       
        Fæstnings-ordbog
       
       

 Baggrund for Befæstningen
       
Københavns fæstninger
       
De Slesvigske  krige
       
Politisk baggrund       
       
Personerne
        Hærens ordning 1909
       
Oversigt fæstningen
       
Krigsrisikoen
       
De tunge våben
        
Det nye våben
        Luftforsvaret

 Nordfronten
        
Opgaven og princippet

       
Forterne
       
Batterierne
        Magasinerne
       
Oversvømmelsen
, princip
       
Oversvømmelsen, omfang

       
Stillingerne
 Sydfronten
       
Tømmerupstillingen

       
Sydamagerstillingen
 Søforterne
       
Indre linie
       
Mellemste linie
       
Yderste linie

        Magasinerne
       
Skytset
 Vestfronten
        
Opgaven og Princippet

       
Profilen
      
 Kort 1900
        Kaponiererne
       
Batterierne
        
Magasinerne

        Lejrene
        Andre anlæg
 Sikringsstyrken

        Baggrunden
        Juli / august 1914
       
Indkaldelsen 1914-1918

 Tunestillingen
       Stillingen
      
Baggrund      
       Formål
      
Truslen fra luften
      
Mosede Batteri
      
Huler
      
Gallerier
      
Skyttegrave     
      
Artilleriet
      
Lejrene

      
Andre anlæg
      
Kort over stillingen
      
Eftertiden
       Tilstanden

 Andre anlæg på Sjælland
      
Lejre og kaserner
      
Grønsundstillingen
       Lynæs Fort      
       Brantebjerg, forsøgsanlæg
 Links
       Andre historiske sider


       Vestvolden i Hvidovre

 
 


















































































































































































 

 

Københavns Befæstning 1880-1920

 Baggrunden for Sikringsstyrken 1909-1914

 Sikringsstyrken i Hærloven af 1909 samt vilkårene i København under belejring.
 
 I forbindelse med hærloven var der en del overvejelser om København som belejret by. Disse overvejelser strakte sig flere år frem mod
 verdenskrigens udbrud.
 Mulighederne for forsyninger i en belejringsperiode blev undersøgt ligesom opretholdelse af lov og orden lå Oberst Lembcke, Københavns
 kommandant, meget på sinde. Byen rummede ca. 550.000 indbyggere og ville blive forøget med 75-100.000 yderligere hvis man trak en
 mobiliseringsstyrke indenfor fæstningslinien. Fødevaresituationen tog udgangspunkt i en belejring der påregnedes at vare højest to måne-
 der.

 
Forbruget i to måneder af 500,000 + 75,000 blev opgjort således jvf. oberstløjtnant Rambusch 1909 og generalmajor Nieuwenhuis 1913.
 

                   Art     Beholdning    Opfyldning af lagre
  Brødkorn (rug og hvede)   30.675.000 pd (15.337.500 kg)  Beholdningerne er aldrig under 20 mill pd, oftest større. Størst mulig
       dvendig tilførsel 11 mill. pd. (Nemt.)
  Ris, ærter o.lign    5.625.000 pd (  2.812 500 kg)  Beholdninger normalt 12 mill. pd. over dobbelt så meget som behov.
  Smør, margarine, fedt    3.450.000 pd (  1.725.000 kg)  Minimumsbeholdninger af smør og fedt er 1,5, mill. pund og af magarine
 (eller råstoffer til dette) 1,1 mill. pund. Mangelen på 0,9 mill. pund opstår
 kun den ene dag om ugen hvor smørdamperne afgik til Englang. Lader
 sig dække i løbet af 2 dage.
  Ost    1.950.000 pd (     975.000 kg)  Der mangler 0,7 mill. pd. der nemt skaffes fra sjællandske mejerier
 
2 dage
  Mælk   4.140.000 potter (  3.974.400 liter)  Der var indenfor fortlinien 5100 malkekøer (3600 potter daglig)
 Rationeres mælken til børn under 1 år og syge (10.000) vil det ikke være
 nødvendigt at tilføre malkekvæg. Regnes pr, barn 1½ pot (ca. 1½ liter)
 
mælk om dagen, vil der være 20,000 potter til anden anvendelse.
  Kød og flæsk (salt og fersk) 15.975.000 pd ( 7.987.500 kg)  Af flæsk, saltet sild og klipfiks findes altid 2,5 mill. pd. Der kræves
 yderligere 13,5 mill. pd. svarende til 32.200 stk. hornkvæg. Påegnes  hver
 3. dag udleveret flæsk og 2 svin=1 stk. hormkvæg, bliver behovet 21.500
 stk. hornkvæg og 21.500 svin. Indenfor fortlinien findes udover malke-
 
kvæg, ca. 1300 stk hornkvæg og 10,000 svin. De sjællandske slagterier
 har normalt, selv i sommertiden, saltet flæsk svarende til 11.000 svin.
 Der skal således kun tilføres 21.000 kreaturer i alt. Der findes indenfor
 en afstand af 3 mil (22 km) fra hovedstaden, 37.000 stk. hornkvæg, ca.
 35.000 svin foruden 27.000 heste. Behovet vil med passende forbe-
 
redelse kunne dækkes.
 Der fandtes et uspecificeret store lagre af pølser og viktualie.
  Øl, kaffe, the, sukker,
  salt m.m. 
     Forefindes til enhver tid i rigelig mængde.

 Kreaturfoder forefindes i så store mængder at det manglende uden besvær kan tilføres på 2 dage.

 Brændsel og belysning: De til enhver tid opretholdte lagre vil kunne dække forbruget i to måneder (jvf. kulimportørerne og belysnings-
 væsenet)

 Vandforsyning:
 Bortset fra Damhussøen fandtes følgende vandreserver:

 

 
Skt. Jørgens søerne 5,0 mill. tdr. (6,57 mill. liter)
Peblinge- og Sortedamssø 2,7 mill. tdr (3,54 mill. liter)
Gentofte Sø  1,0 mill. tdr. (1,31 mill. liter)
Søborg Mose 2,0 mill. tdr (2,62 mill. liter)

 Opstod behov kunne der hentes yderligere 10-15 mill. tdr. (13,14-19,71 mill. liter) fra oversvømmelsen og i sidste ende kunne med fornødent
 varsel oppumpes indtil 7 mill.tdr. (9,19 mill. liter) fra Damhussøen.

 Vandrationer:
 3500 personer kunne forsynes fra brønde og landdistriker, og herudover var der reserver så hvert individ havde 84 liter daglig.

 Der findes indberetningskort fra 1913 hvor
 landmænd skulle indberette deres bestand.
 Det vides ikke om alle skulle indberette.
Indberetning af landmændenes kreaturhold 1 Indberetning kreaturhold 2
     
  Oksnehallen 1914
            Øksnehallen i kødbyen
     Cisternerne under Søndermarken
Cisternerne under Søndermarken
kunne rumme 16 mill. liter vand

 Lov og orden i den belejrede by (Belejringstilstand eller mere nutidigt: militær undtagelsestilstand)

 Danmark havde ingen erfaringer med love om belejringstilstand (militær undtagelsestilstand) - og dermed var der ingen retningslinjer
 for hærens beføjelser over civilbefolkningen eller forholdet mellem militære og civile myndigheder under en eventuel belejring. Det
 var væsentligt for hærledelsen at få afklaret.
 I 1911 henvendte generalstaben sig til Krigsministeriet om sagen.
 Generalstabens forslag til ”Kgl. anordning om Belejringstilstands Indtræden” gav overgeneralen og hans stedfortrædere ”overordentlig
 
Befalingsmyndighed over alle Stats- og kommunale Myndigheder” og ret til at træffe alle fornødne politiforanstaltninger. Også selvom
 befalingerne var i strid med gældende bestemmelser for de civile myndigheder. Som eksempler for fæstningen København anførte
 vejledningen, at overgeneralen dermed kunne udvise fremmede og mistænkelige personer, indføre og forbyde udførsel af civil arbejds-
 
kraft, heste, materialer, proviant mv., udstede forsamlingsforbud og underkaste pressen censur.
 Hærens egen øverste jurist, generalauditøren, var betænkelig. Han mente ikke, at hæren som udøvende magt alene i forsvarets inter-
 
esse kunne udstede forsamlingsforbud og censur i strid med grundloven. Han anbefalede, at Krigsministeriet fik vedtaget en egentlig
 lov.

  Generalmajor Lembke, Københavns kommnadant 1914
        Københavns kommandant
  Generalmajor Immanuel Lembcke
Kommandanten i København, generalmajor Lembcke, der ville blive praktisk ansvarlig for opretholdelsen af ro og orden var heller ikke tilfreds. De militære myndigheder måtte have ubegrænset fuldmagt til selv at afgøre, hvilke ”Ændringer i den bestaaende Retstilstand, der nødvendiggøres af den krigeriske Situation og af Statens Nødstilstand.” Lembcke ville have strengere straffe end de foreslåede bøder og fængsel op til ét år, særdomstole med begrænset appel og øjeblikkelig eksekvering af straffene.
Krigsministeriet var mere lydhør over for Lembcke end den betænkelige generalauditør. Overgeneralens overordentlige befalingsmyndighed og  ret til at træffe alle fornødne politiforanstaltninger blev fastholdt, inklusiv forsamlingsforbud og censur som blev skrevet ind i den foreløbige lov sammen med Lembckes krav om skærpede sanktioner. De militære myndigheder fik dermed ret til at tiltale og dømme civile efter militær straffelov, uanset paragrafferne var beregnet for militært personel.
Belejringstilstanden blev aldrig indført, og opretholdelsen af ro og orden forblev en civil politiopgave da krigen brød ud i 1914 . I de urolige år omkring 1. Verdenskrigs afslutning steg bekymringen for civil uro og revolution i København imidlertid igen og hæren forberedte sig diskret på det værste.

Dette betød bl.a. at de sidste rester af sikringsstyrken først hjemsendtes i 1919.

 Sikringsstyrken

 Hærloven af 1909 dannede ikke blot grundlag for bygning af nye forsvarsanlæg og hærens ordning. Den rummede også bestemmelser
 men Sikringsstyrke og en del byggeri af lejre til erstatning for privat indkvartering og teltlejre.

 Hærloven af 1909 led af den mangel, at at der kun en måned hvert år under genindkaldelser og større øvelser blev rådet over fuldt uddan-
 
nede tropper. Den medførte ved fordelingen af tropper med 1/4 til Jylland/Fyn og 3/4 til Sjælland også en del problemer ved en mobilisering.
 Der blev derfor i hærloven indført en § 22 omhandlende et nyt begreb - en Sikringsstyrke: "Under særlige omstændigheder kan ministeren
 for det værnepligtige personels vedkommende, foretage afvigelser fra de i det følgende anførte tidsbestemmelser for uddannelsen, og så-
 
danne afvigelser kan navnlig træffes under faretruende forhold for at tilvejebringe den fornødne sikringsstyrke."
 Ved indkaldelse af sikringsstyrken skulle etableres en overkommando for alle landstyrkerne ledet af en overgeneral.
 I 1911 godkendte forsvarsminister Berntsen planer for indkaldelsen af en sikringsstyrke på Sjælland (1. generalkommandodistrikt).  Den
 påregnedes at blive på 17.000 mand, hvoraf de 9000 skulle ankomme fra Jylland/Fyn. I begyndelsen regnedes kun med en sikringsstyrke
 på Sjælland, men i 1913 udsendtes bestemmelser for "en forøgelse af fredsstyrken for 2. generalkommandodistrikt (Jylland / Fyn)".
 Denne sikringsstyrke kunne etableres i to trin: F1 på ca. 4000 mand og F2, der udvidede F1 med ca. 1000 mand, i alt 5000 mand.
 Sikringsstyrkens opgaver var:
 -  at hindre overrumpling af hovedstaden
 -  at sikre gennemførsel af en evt. mobilisering.
 Sikringsstyrken var ikke en mobilisering, men en kontrolleret forøgelse af fredsstyrken. Indkaldelsen var derfor også ret diskret.
 Sikringstyrkens indkaldelse var forberedt således, at indkaldelsesordrer for de værnepligtige for styrkerne på Sjælland lå ude ved  lægds-
 
forstanderierne, klar til udlevering på telegrafisk ordre fra Krigsministeriet.
 I Jylland (2 generalkommandodistrikt) lå indkaldelsesordrerne ved afdelingerne klar til udlevering til lægdsforstanderierne på telegra-
 
fisk ordre.
 For udstationerede stamheste lå der ved de beredne afdelinger ekstraordinære indkaldelsesordrer klar til udsendelse til foderværterne
 med ekspresbrev.


 I tilslutning til sikringsplanerne udarbejdede Krigsministeriet planer for:
 -  Militære rekvisitioner for krigsmagten under mobilisering og og i krigstid
 - Krigsmagtens benyttelse af statsbanerne og af de private baner og disses telegraf- og telefonnet.
 - Krigsmagtens forhold til statstelegraf og statstelefon
 - Krigsmagtens forhold til private telefonselskaber
 - Indførelse af belejringstilstand for fæstningen København

 Hærloven af 1909 foreskrev foranstaltninger til oprettelse af de ved mobilisering nødvendige depoter, ammunitionskolonner, lazaretter
 m.v. Der afsattes 9,17 mill. i en treårig periode, heraf 4,5 mill. til ingeniørkorpset til bygningsforanstaltninger, hvoraf Værløselejren,
 Avedørelejren,  Sandholmlejren og Høveltelejren var de dyreste. Herudover kom en del udbygninger og magasinbyggeri.

  Avedørelejren 1918
              Avedørelejren 1918
Høveltelejren 1913
                Høveltelejren 1913
Sandholmlejren
            Sandholmlejren 1913
Værløselejren
                Værløselejren

 Lov af 13-5-1911 om oprettelse af nye garnisoner på Sjælland afsatte 2,4 mill. til nye kaserner i Holbæk, Roskilde, Slagelse, Ringsted og
 Vordingborg.
 Bevillingen gik på opførelse af administrationsbygningen, eksercerhuse, gymnastiksale og skydebaneanlæg, medens de nævnte byer lod
 resten  af kaserneanlæggene opføre efter indkvarteringslovens bestemmelser.
 Alt ovennævnte var opført 1914.

 Den i hærloven forudsatte flytning af 10 linjebataljoner fra Jylland/Fyn fandt først sted i løbet af 1913 som de nye kaserneanlæg blev fær-
 
dige. 4. Artilleriafdelings flytning til Ringsted fandt først sted lige inden verdenskrigens udbrud i 1914.

 I samme periode revideredes den tidligere armeringsplan fra før 1909.
 Enceinten:  Opstilling af 2-6 meter brede hegn ved voldens fod og krone, sprængning af fredskommunikationer og åbningerne pigtråds-
 spærres, opsætning af et 6 meter bredt pigtrådshegn om våbenpladserne, indbygning af magasiner i volden ved batterierne, Avedøre
 Batteri indrettedes til nærforsvar, etablering af dækningsrum (svellerum) til afsnitsreserver samt provisoriske batteristillinger.
 Foran enceinten anlæggelse af 3 større, 1 km. lange, fremskudte feltanlæg som dækning ved vejgennemførslerne.

 Nord- og nordvestfront: Mellem enceinten og sundet udover oversvømmelsesanlæg oprettes et stort antal feltfortifikatoriske værker, til
 dels i sammenhængende linier, foran og på linie med forterne, foran og i batterilinien og foran oversvømmelsen. Spærring med 10 meter
 brede pigtrådshegn og store gravearbejder. Udbygning af forternes nærforsvar, brosprængninger og rydning af bevoksning og bygninger.

 Sydfronten: Den gamle Christianshavns Vold skulle være enceinte, hvor de feltfortifikatoriske arbejder skulle være ret omfattende.

  Christianshavns vold
                           Christianshavns Vold



 

 I 1913 spidser situationen til for første gang med den første Balkankrig, hvor det Tyrkiske nederlag frygtedes af udløse en europæisk
 krig hvor Danmark kunne blive inddraget.
 Februar 1913 stillede generalløjtnant  J.V.C. Gørtz, chef for 1. generalkommandodistrikt (designeret overgeneral) forslag om en række  armeringsarbejder. Specielt "hullet i Nordfronten" bekymrede generalen. Forsvarsminister Berntsen kunne ikke tiltræde dette.

    Forsvarsminiaster Klavs Berntsen
        Forsvarsminister
         Klavs Berntsen
 

 § 25 i hærloven af 1909 hjemlede mulighed for "Øvelser i hurtig samling af uddannede værnepligtige øst for Storebælt". Juli 1913 kunne
 
dagspressen bringe den officielle bekendtgørelse af en alarmeringsøvelse i september 1913. Enheder fra Jylland / Fyn kunne også
 indkaldes, men kun for at møde til mønstring og derefter permittere. For de sjællandske værnepligtige skulle øvelsen strække sig over>
 2 dage. Det præcise alarmeringstidspunkt skulle naturligvis holdes hemmeligt, men for mange myndigheder var orienteret på forhånd, hvor-
 
for tidspunktet blev uofficielt varslet ret præcist.

  Plakat alarmeringsøvelse 1913
         Alarmeringsøvelsen 1913
Plakat om sikringsstyrken studeres 1913
                       Opslag studeres
Indkaldte ved Sølvgades Kaserne 1913
           Indkaldte ved Sølvgades Kaserne 1913

 11. september klokken 06,00 iværksattes ordren, og 8 timer senere var 3/4 af styrken mødt i garnisonerne hvor iklædning og udrustning
 straks iværksattes. I løbet af eftermiddagen iværksattes øvelser med de krigsstærke enheder, hvilket formede sig som en bevogtnings-
 
øvelse på Nordfronten.
 Ved kystartilleriet gennemførtes skydeøvelser med både det lette og det svære skyts.
 Dagen efter hjemsendtes mandskabet igen. 85 % (ca. 50.000 mand) var mødt. Kun 5 % var udeblevet ulovligt.
 Øvelsen gav en masse erfaringer, men pressen var kritisk. Den radikale Politiken kaldte øvelsen en masse penge smidt ud til ingen nytte.
 Øvelsen omtales stort set ingen steder i
litteraturen, hvorimod det tyske "Vierteljahrshefte für Truppenführung und Heereskunde" allerede i
 foråret 1914 udførligt skrev om "Eine Dänische Probemobilmachung".

  Alarmeringsøvelsen, tysk militært tidsskrift
  Vierteljahrshefte für Truppenführung
                 und Heereskunde
 

                                                                                                                                
                                                                        www.vestvolden.info bruger cookies til at generere statistik for siden.
                                           Hvis du klikker på et link på www.vestvolden.info accepterer du samtidig sidens brug af cookies.
Mere om cookies