English version

       
Til forside


 Info til denne side:

       
Søren Østergaard

       
   - Foredrag
      
 Ingen copyright       
        Fæstnings-ordbog
       
       

 Baggrund for Befæstningen
       
Københavns fæstninger
       
De Slesvigske  krige
       
Politisk baggrund       
       
Personerne
        Hærens ordning 1909
       
Oversigt fæstningen
       
Krigsrisikoen
       
De tunge våben
        
Det nye våben
        Luftforsvaret

 Nordfronten
        
Opgaven og princippet

       
Forterne
       
Batterierne
        Magasinerne
       
Oversvømmelsen
, princip
       
Oversvømmelsen, omfang

       
Stillingerne
 Sydfronten
       
Tømmerupstillingen

       
Sydamagerstillingen
 Søforterne
       
Indre linie
       
Mellemste linie
       
Yderste linie

        Magasinerne
       
Skytset
 Vestfronten
        
Opgaven og Princippet

       
Profilen
      
 Kort 1900
        Kaponiererne
       
Batterierne
        
Magasinerne

        Lejrene
        Andre anlæg
 Sikringsstyrken

        Baggrunden
        Juli / august 1914
       
Indkaldelsen 1914-1918

 Tunestillingen
       Stillingen
      
Baggrund      
       Formål
      
Truslen fra luften
      
Mosede Batteri
      
Huler
      
Gallerier
      
Skyttegrave     
      
Artilleriet
      
Lejrene

      
Andre anlæg
      
Kort over stillingen
      
Eftertiden
       Tilstanden

 Andre anlæg på Sjælland
      
Lejre og kaserner
      
Grønsundstillingen
       Lynæs Fort      
       Brantebjerg, forsøgsanlæg
 Links
       Andre historiske sider


       Vestvolden i Hvidovre

 
 


 

 

Københavns Befæstning 1880-1920

Sikringsstyrken, optakt til krig 1914

 Oversigt over begivenhederne juli og august 1914:

 28. juni myrdes det Østrigske tronfølgerpar i Sarajevo.

 23. juli overleverer Østrig-Ungarn et ultimatum til Serbien, der bl.a. pålægger Serbien inden 48 timer aktivt at bekæmpe den Serbiske
 nationalistbevægelse der stod bag mordet i Sarajevo samt arrestere navngivne fremtrædende personer der påstodes i ledtog med disse. 


 27. juli Tyskland sættes i mobiliseringstilstand af kejseren

 28-30. juli klargøres de danske mobiliseringsdepoter

 
30. juli foreslår General Gørtz, at der indkaldtes til kystartilleriet og ingeniørtropperne og at der påbegyndtes armeringsarbejder ved Køben-
 
havn. Regeringen ville se tiden an. Der sker en stadig forværring og statsrådet beslutter dagen efter 31-7 at indkalde 1300 mand til kyst-
 
artilleriet og 1400 mand til flåden. Man ville ikke påbegynde armeringsarbejderne så længe Tyskland ikke havde mobiliseret.

 30. juli forespørger den tyske gesandt om DK ville indtage en velvillig neutralitet indtil Tyskland havde mobiliseret. Samme dag svarer
 den danske regering at det ville man,
længe dette var foreneligt med selve begrebet neutralitet.
 
 31. juli eftermiddag forslår Generalløjtnant Gørtz hele sikringsstyrken indkaldt, hvilket gentages næste morgen. Dette støttes af vice-
 admiral Kofoed-Hansen. Forsvarsminister Munch ville dog ikke tage dette skridt før der var vished om tysk mobilisering. Senere
 samme dag er alle forbindelser til Berlin afbrudt i flere timer, hvilket tydes  som tegn på mobilisering.

 1. august klokken 16 tages beslutning om indkaldelse af dele af sikringsstyrken. (Sjælland og 1 trin af fredsstyrkens forøgelse F1 i
 
Jylland/Fyn).
 Samtidig telegraferer den danske gesant i Berlin, at den tyske mobilisering indledtes samme aften.
 Ved formeringen af sikringsstyrken etableredes også armeens overkommando med Gørtz som chef og overgeneral og Palle Berthel-
 sen som stabschef.


 1. august mobiliserer Tyskland og erklærer Rusland krig.

 1. august udsender den danske regering neutralitetserklæring i forhold til krigen Tyskland / Rusland

 2. august overbringer Tyskland Belgien et ultimatum om fri passage af tropper

 
2-3. august indkaldes yderligere dele af sikringsstyrken og der møder 17.000 mand på Sjælland medens der i Jylland/Fyn møder 4000

 3. august  underskriver
Tyskland og Tyrkiet en hemmelig traktat. Italien erklærede sig neutral. Tyskland erklærer Frankrig krig og
 
Belgien afslår det tyske ultimatum.

 4. august erklærer
Tyskland krig mod Belgien og overskrider den Belgiske grænse. England erklærer Tyskland krig.

 4. august udlægger tyske skibe miner i Langelandsbæltet.

 
5. august spørger den tyske gesandt udenrigsministeriet, om Danmark vil spærre Storebælt effektivt mod begge de krigsførende parter.
 De militære chefer opfattede dette som et ultimatum. Viceadmiralen ville gerne minere på grund af Tysklands størrelse og nærhed,
 medens overgeneralen var tøvende. Kongen fik vendt stemningen og udlægningen blev formelt besluttet. Den omfattede også Lillebælt
 og sundet for at bevare forbindelsen mellem landsdelene.

 5. august erklærer Montenegro krig mod Tyskland. Den tyske gesandt beklager mineudlægningen i Langelandsbælt, der skulle være sket
 på den kommanderende for Østersøflådens egen foranledning.

 5. august indkalder Danmark om morgenen yderligere mandskab så Jylland / Fyn når F2 med 7000 mand.
 Samme dags aften indkaldes yderligere mandskab til sjælland så styrken når 39000 her. Dette var
2-8-årgang (22,000) boende på den
 sjællandske ø-gruppe der ikke hørte til den planlagte sikringsstyrke
 Samme aften igangsættes en del armeringsarbejder. Dette er primært skyttegravsanlæg og pigtrådsspærringer, og planens afsnit
 om oversvømmelser samt rydning af bygninger og skove udføres ikke. I Jylland iværksattes arbejder i mindre omfang ved Esbjerg og ved
 Limfjorden.

 6. august erklærer Østrig–Ungarn krig mod Rusland, Serbien erklærer Tyskland krig og Fransk kavaleri går ind i Belgien.
 Zeppelin angreb på Liege i Belgien. 9 blev dræbt.

 7. august erklærer Montenegro Østrig-Ungarn krig.

 7. august var alle danske linieafdelinger undtaget fæstningsartilleriet nået op på sikringsstyrke. De sjællandske reservebataljoner fik hver
 ca. 500 mand og kunne nu løse bevogtningsopgaver og frigøre liniebataljonerne. Fæstningsartilleriet fik en enkelt besætning til sikkerheds-
 
armeringens skyts. Danmark var nu i stand til en hurtig og sikker mobilisering og liniebataljonerne var i stand til at tage sig af neutralitets-
 
krænkelser - også uden for byen.
 Mandskabstallet var på dette tidspunkt: 47300 af alle grader på Sjælland, 10400 af alle grader Jylland / Fyn. I alt 57700 mand. 
 Herudover 8600 rekrutter fordelt overalt i landet.

 8. august meddeler Portugal at landet vedstår alliancen med England.

 10. august slutter Tyrkiet sig til Tyskland.

 10. august anmoder overkommandoen om mere mandskab. Der var efter indkaldelserne 5-8 kun fæstningsartillerister nok til et enkelt
  vagtskifte.

 11. august erklærer Frankrig krig mod Østrig-Ungarn.

 12. august erklærer England krig mod Østrig-Ungarn.

 15. august slutter Japan sig til alliancen England-Frankrig-Rusland .

 23. august erklærer Japan krig mod Tyskland.

 28. august erklærer Østrig krig mod Belgien.



                                                                        www.vestvolden.info bruger cookies til at generere statistik for siden.
                                           Hvis du klikker på et link på www.vestvolden.info accepterer du samtidig sidens brug af cookies.
Mere om cookies