<
 
 
English version

       
Til forside


 Info til denne side:

       
Søren Østergaard

       
   - Foredrag
      
 Ingen copyright       
        Fæstnings-ordbog
       
       

 Baggrund for Befæstningen
       
Københavns fæstninger
       
De Slesvigske  krige
       
Politisk baggrund       
       
Personerne
        Hærens ordning 1909
       
Oversigt fæstningen
       
Krigsrisikoen
       
De tunge våben
        
Det nye våben
        Luftforsvaret

 Nordfronten
        
Opgaven og princippet

       
Forterne
       
Batterierne
        Magasinerne
       
Oversvømmelsen
, princip
       
Oversvømmelsen, omfang

       
Stillingerne
 Sydfronten
       
Tømmerupstillingen

       
Sydamagerstillingen
 Søforterne
       
Indre linie
       
Mellemste linie
       
Yderste linie

        Magasinerne
       
Skytset
 Vestfronten
        
Opgaven og Princippet

       
Profilen
      
 Kort 1900
        Kaponiererne
       
Batterierne
        
Magasinerne

        Lejrene
        Andre anlæg
 Sikringsstyrken

        Baggrunden
        Juli / august 1914
       
Indkaldelsen 1914-1918

 Tunestillingen
       Stillingen
      
Baggrund      
       Formål
      
Truslen fra luften
      
Mosede Batteri
      
Huler
      
Gallerier
      
Skyttegrave     
      
Artilleriet
      
Lejrene

      
Andre anlæg
      
Kort over stillingen
      
Eftertiden
       Tilstanden

 Andre anlæg på Sjælland
      
Lejre og kaserner
      
Grønsundstillingen
       Lynæs Fort      
       Brantebjerg, forsøgsanlæg
 Links
       Andre historiske sider


       Vestvolden i Hvidovre

 
 

      




















































































 

 

Københavns Befæstning 1880-1920

Feltstillingerne på Nordfronten


 Dyrehavestillingen

 Den manglende befæstning af området øst for Fortun Fort blev hurtigt kendt i den brede offentlighed som "Hullet i Nordfronten".  
 Allerede I sommeren 1893 opførte københavnske ingeniørsoldater et jordværk på den sydlige del af Præstesletten syd for Eremitage-
 
sletten i  Dyrehaven. (Præstesletteskansen). Værket blev opført af 250 mand i løbet af 2 uger som øvelsesarbejde og skulle kunne rumme
 300 mand:
 
I 1895 blev opførtes, ligeledes som øvelsesarbejde, yderligere to små batterier (Indelukkebatteri og Grusgravbatteri) Det var dog ikke
 umiddelbart muligt at lukke hullet yderligere idet forliget mellem Venstre og Højre i 1894 betød, at landbefæstningen ikke måtte udbygges.

 Kaptajn E. Rønning foranstaltede en ny privat indsamling ”Forsvarsindsamlingen af 1913”  under udsigten til en kommende krig. I løbet af
 få måneder blev der indsamlet ca. en halv million kroner, og ved årsskiftet 1912/1913 gik man til kongen og tilbød ham et fort placeret i
 Dyrehaven ved Slesvigske Sten.
 Kongen henviste dog deltagerne til forsvarsminister Klaus Berntsen, som ikke var begejstret for en sådan gave. Folketingsvalget og ud-
 
bruddet af 1. verdenskrig i 1914 ændrede dog situationen, og gaven blev modtaget af den nye forsvarsminister P. Munch. På trods af
 folketingsbeslutningen accepterede den radikale minister også betonbyggeri i den feltbefæstede stilling. Forsvarsministerens tilladelse
 til at bygge betonkonstruktionerne var dog betinget af, at anlæggene enten skulle bortsprænges eller tildækkes med jord ved krigens
 afslutning.

 Dyrehavestillingen blev herefter anlagt og strækker sig fra Fortun Fort over Præstesletten og Taarbæk Fort til Øresund. Det var en komplet,
 feltbefæstet stilling der bestod af batterier til artilleriet, kommandostationer, 5 dobbelte flankeringskaponierer, skyttegrave med foranlig-
 
gende pigtrådsspærringer, 8 beredskabsrum til hver 100 mand. Endvidere etableredes et forhug i Fortunens Indelukke, så Fortunfortet fik
 frit skud mod Eremitagesletten.

 Dyrehavestillingen skulle forhindre en fjendtlig indtrængen gennem Dyrehaven frem til nordkanten af Nordre Oversvømmelse.
 Dobbeltkaponiererne havde til opgave at belyse og flankere pigtrådsspærringerne.
Flere af dobbeltkaponiererne var bevæbnet med 75
 mm.  kanoner. Til støtte for dobbeltkaponiererne var anlagt en del stillinger med supplerende rekylgeværer.

 Udover Dyrehavestillingen finansierede indsamlingen ubåden Triton, der blev omdøbt 2. april, efter datoen for Slaget på Rheden. Den
 
blev bestilt i maj 1911 fra Whitehead & Co og blev taget i brug d. 31. marts 1913. 2den April blev designeret som 5 i april 1913, og blev
 omdesigneret som A 5, da klassen blev kendt som A-klassen.
 

   
                      Ubåden 2. April
 

 Befæstningen gøres fuldstændig i 1915 med opførelsen af Taarbækfort i der blev bygget et stykke inde i Dyrehaven for at kunne indgå i
 stillingens højre fløj som landfort, samtidig med at det skulle varetage sine egentlige opgaver som søfort.Taarbæk Fort blev ikke en
 succes, hverken som land- eller søfort.

  Københavns befæstning. Kort over stillingerne i Dyrehaven
Kort over anlæggene i Dyrehaven
 

 Der er ikke mange egentlig synlige rester i Dyrehaven, men mange små bakker og høje skjuler de anlæg der blev etableret. Enkelte
 steder kan man også ane de feltbefæstede stillingers forløb.

 
                      Indelukkebatteri
 

                     Indelukkebatteri
 

                       Indelukkebatteri
 
 
                    Præstesletteskansen
 

                  Præstesletteskansen
 

                     Præstesletteskansen
 
 
                             Betonrest
 

                Overdækket betonanlæg
 

               Overdækket betonanlæg
 
 
               Overdækkede betonanlæg
 

              Overdækkede betonanlæg
 

                       Rest af stillingen
 
 
           Synlige rester ved Tårbæk Fort
 

                            Synligt anlæg
 

                          Synligt anlæg
 

 Baunehøjstillingen
 Stillingen blev opført i 1914 øst, nord og vest for Baunehøjen nordøst for Lyngby, det højeste punkt på Lundtoftesletten. Derfor blev stil-
 lingen også kaldt
Lundtoftestillingen .
 Den blev udbygget flere gange og blev efterhånden en temmelig stor sammenhængende feltbefæstet stilling. Fuldt udbygget bestod den
 af tre linier:
 En gående fra Fortun Fort vestpå til Baunehøj og herfra sydpå til fæstningskanalen lidt øst for Lyngby, en gående fra Fortun Fort sydpå
 over Hvidegårds jorde til Ermelunden, og en gående fra Baunehøj mod vest til Furesøen lidt nord for Frederiksdal.
 rstnævnte var den oprindelige Banunehøjstilling.
 Netop Baunehøjstilllingen var
særligt forstærket, fordi den lå i et område, hvortil de omliggende forter ikke havde indsyn og derfor ikke
 kunne  observere en fremtrængende fjendtlig styrke.
 Baunehøjstillingen bestod af tre store betonstøbte beredskabsrum, der hver kunne rumme 250 mand. Desuden var der fem små kaponierer,
 hvorfra man kunne belyse og flankere pigtrådsspærringerne.
 
Stillingen blev nedlagt i 1919 og endeligt sløjfet i forbindelse med anlæggelsen af Danmarks Tekniske Universitet.
 

 Vintapperstillingen
 I 1914 blev også anlagt en mindre feltbefæstet stilling på begge sider af jernbanelinien nordvest for Gentofte station. Stillingen bestod af
 
pigtrådshegn, skyttegrave, jordbatterier og betonanlæg og blev anlagt for at lukke af for  fjendtlig indtrængen mellem Lyngbyfort og
 Garderhøjfortet.

 

 Hovmarksstillingen
 Opførelsen blev påbegyndt i 1912 og stod færdigt i 1914. Det blev nedlagt i 1919.

 De forberedste oversvømmelser havde til formål at hindre fjendtlig fremtrængen mod København. Oversvømmelsens havde imidlertid en
 række svage punkter, som kunne anvendes til fremrykning. Det drejer sig dels om de dæmninger, som hindrede vandet i at løbe ud i Øre-
 
sund, dels diverse broer m.v.
 Der blev etableret e
n række mere eller mindre permanente stillinger og værker, der havde til opgave at kompensere for disse svagheder.
 Hovmarksstillingens hovedopgave var at at hindre fjendtlig overgang ved dæmning I og bestod af to betonbatterier indeholdende rekylge-
 
værer og projektørudstyr til natkamp.
 
I forbindelse med første verdenskrig blev stillingen udbygget med en feltbefæstning bestående af skyttegrave og pigtrådsspærringer.
 
Batteriet var bestykket med et ukendt antal rekylgeværer.

 Det ene batteri eksisterer endnu, men er placeret i en privat have.

             
                        

  
                                                                      
 www.vestvolden.info bruger cookies til at generere statistik for siden.
                                           Hvis du klikker på et link på www.vestvolden.info accepterer du samtidig sidens brug af cookies.
Mere om cookies