|
Baunehøjstillingen
Stillingen blev opført i 1914 øst, nord og vest for
Baunehøjen nordøst for Lyngby, det højeste punkt på
Lundtoftesletten. Derfor blev stillingen også kaldt
Lundtoftestillingen .
Den blev udbygget flere gange og blev efterhånden en
temmelig stor sammenhængende feltbefæstet stilling.
Fuldt udbygget bestod den af tre linier:
En gående fra Fortun Fort vestpå til Baunehøj og
herfra sydpå til fæstningskanalen lidt øst for Lyngby, en
gående fra Fortun Fort sydpå over Hvidegårds jorde til Ermelunden, og
en gående fra Baunehøj mod
vest til Furesøen lidt nord for Frederiksdal.
Føstnævnte var den oprindelige Banunehøjstilling.
Netop Baunehøjstilllingen var særligt forstærket, fordi den lå i et
område, hvortil de omliggende forter ikke havde indsyn og derfor ikke kunne
observere en fremtrængende fjendtlig styrke.
Baunehøjstillingen bestod af tre store
betonstøbte beredskabsrum, der hver kunne rumme 250
mand. Desuden var der fem små kaponierer, hvorfra man kunne belyse
og flankere pigtrådsspærringerne.
Stillingen blev nedlagt i 1919 og endeligt
sløjfet i forbindelse med anlæggelsen af Danmarks Tekniske Universitet
Dyrehavestillingen
"Hullet i
Nordfronten"
I sommeren 1893 opførte københavnske
ingeniørsoldater som øvelsesarbejder i området syd for Eremitagesletten et
jordværk for 300 mand på den sydlige del af Præstesletten i Dyrehaven.
Værket blev opført af 250 mand i løbet af 2 uger. To små batterier blev
opført på lignende vis i 1895. Byggearbejdet var et forsøg på at lukke
hullet mellem Fortun Fort og Øresund, det så berømte
"Hullet i Nordfronten".
Dyrehavestillingen blev af samme årsag anlagt i 1914
og strakte sig fra Fortun Fort over Præstesletten og
Taarbæk Fort til Øresund. Det var en feltbefæstet stilling
bestående af skyttegravsanlæg,
pigtrådsspærringer, batterier, kaponierer
kommandostationer, beredskabsrum og forhug,.
Beredskabsrum og kaponierer var bestonstøbte. Der var
ialt otte beredskabsrum, hver til 100 mand, og fem
dobbeltkaponierer - to små i Fortunens Indelukke og tre større
mellem Indelukket og Taarbæk Fort.
Kaponierernes opgave var at belyse og flankere pigtrådsspærringerne.
Der blev endvidere etableret
et forhug i Fortunens Indelukke, så Fortunfortet fik frit skud
mod Eremitagesletten.
Taarbækfortet blev bygget et stykke inde i Dyrehaven for at kunne indgå i
stillingens højre fløj som landfort. Først med
Dyrehavestillingen og Taarbæk Fort regnede man "Hullet i Nortdfronten" for
lukket.
Vintapperstillingen
I 1914 blev anlagt en mindre feltbefæstet stilling på begge sider af
jernbanelinien nordvest for Gentofte station. Stillingen bestod af
pigtrådshegn, skyttegrave, jordbatterier og betonanlæg og blev anlagt for at
lukke af for fjendtlig indtrængen mellem Lyngbyfort og Garderhøjfortet.
|
