English version

       
Til forside


 Info til denne side:

       
Søren Østergaard

       
   - Foredrag
      
 Ingen copyright       
        Fæstnings-ordbog
       
       

 Baggrund for Befæstningen
       
Københavns fæstninger
       
De Slesvigske  krige
       
Politisk baggrund       
       
Personerne
        Hærens ordning 1909
       
Oversigt fæstningen
       
Krigsrisikoen
       
De tunge våben
        
Det nye våben
        Luftforsvaret

 Nordfronten
        
Opgaven og princippet

       
Forterne
       
Batterierne
        Magasinerne
       
Oversvømmelsen
, princip
       
Oversvømmelsen, omfang

       
Stillingerne
 Sydfronten
       
Tømmerupstillingen

       
Sydamagerstillingen
 Søforterne
       
Indre linie
       
Mellemste linie
       
Yderste linie

        Magasinerne
       
Skytset
 Vestfronten
        
Opgaven og Princippet

       
Profilen
      
 Kort 1900
        Kaponiererne
       
Batterierne
        
Magasinerne

        Lejrene
        Andre anlæg
 Sikringsstyrken

        Baggrunden
        Juli / august 1914
       
Indkaldelsen 1914-1918

 Tunestillingen
       Stillingen
      
Baggrund      
       Formål
      
Truslen fra luften
      
Mosede Batteri
      
Huler
      
Gallerier
      
Skyttegrave     
      
Artilleriet
      
Lejrene

      
Andre anlæg
      
Kort over stillingen
      
Eftertiden
       Tilstanden

 Andre anlæg på Sjælland
      
Lejre og kaserner
      
Grønsundstillingen
       Lynæs Fort      
       Brantebjerg, forsøgsanlæg
 Links
       Andre historiske sider


       Vestvolden i Hvidovre

 
 



 

 

Københavns Befæstning 1880-1920

Sydfronten, Sydamagerstillingen.

 
I 1915 påbegyndtes en yderligere fremrykket stilling på Amager, Syd-Amagerstillingen. Denne skulle erstatte Tømmerup-stillingen som hovedkamplinie hvorefter denne skulle være den fremtidige sikkerhedslinie. Christianshavns Vold udgik nu helt af den militære plan-
lægning. Stillingen var inddelt i to artilleriafsnit der igen hver var opdelt i to distrikter.
Størstedelen blev som camouflage bygget ind i det gamle havdige mellem strand og landbrugsområde på strækningen fra nord for Kongelunden til lige syd for Dragør. Stillingen var opbygget i jord og tømmer og bestod af en 6 meter bred pigtrådsspærring, pigtråds-
hegn, batterier og fodfolksskanser i forreste linie og af fjernkampbatterier, kommandostationer og reserve-standpladser trukket noget
tilbage. Den var hovedsagelig armeret med mobilt artilleri i jordstillinger. Enkelte af batterierne i forreste linie var forsynet med skibs-skyts
eller moderne kystskyts, der var fastmonteret på betonbriske. Ved hvert batteri var opført et dækningsrum til 16 mand samt køkken-
faciliteter. Ved enkelte batterier var der opført rum til Pentamotorer til drift af lysmateriellet. Herudover fandtes telefonforbindelse til afsnitskommandostationen.

Stillingens opgave var dels at forhindre landgang på øens sydvestlige del og dels at forhindre en fjendtlig landsætning og etablering af artilleribatterier til beskydning af byen.
Baggrunden var en omfattende tysk mineudlægning i 1915/1916 i Køge Bugt. Omfanget var så stort at den danske flådes operations-
frihed i området blev alvorligt hæmmet. Overkommandoen kom til den slutning, at tyskerne på grund af mine-spærringerne stort set ufor-
styrret ville være i stand til at landsætte betydelige styrker på Amager og på kysterne syd herfor. På dette tidspunkt var Sydamager-
stillingen  allerede under etablering, og styrke blev fordoblet fra en til to bataljoner.
Infanteriet var anbragt i skanser, hver bestående af overdækket siddeplads til 64 mand, køkken og sanitetsrum samt telefon til afsnitskommandostationen.
For enden af flankerne fandtes en hule til 2 rekylgeværer i affutage samt underbringelse for 4 mand. Opgaven for disse var flankerende beskydning af pigtrådsspærringen. I huler, med soveplads til 2 mand,  fandtes der endvidere 1 40 cm. acetylen-projektør samt lyspistoler
med tilhørende raketter.
På hver side af en skanse var lagt en skyttegrav med overdækket siddeplads til 64 mand. Hver skanse med tilhørende to skyttegrave udgjorde et skanseafsnit. Skyttegravene havde navne eller numre og herefter et h eller v i forhold til om den lå til højre eller venstre for
skansen.
Til underbringelse af mandskabet etableredes 5 barak-lejre: Skovlejren, Længstehøjlejren, Ulleruplejren, Bachersmindelejren og Krudttårnslejren.


Stillingen var, som Tømmerupstillinge inddelt i en nær- og en fjernkamplinie. inddelt i både en nærkamplinie og en fjernkamplinie. Nærkamplinien bestod af 9 batterier.
 
  Batterier:

Østre Krudttaarns Batteri
Vagthusbatteri
Vestre Krudttaarns Batteri
Engbatteri
Længstehøj Batteri
Aflandshage Batteri
Søndre Skov Batteri
Nordre Skovbatteri
Nøragersminde Batteri

Fjernkamplinien Bestod af 2 batterier:

 
 Batteri Pjecer  Type
 Store Magleby  Batteri 4  9 cm. staalkanoner i feltaffutage
 Ullerup Batteri 4  15 cm.  jernkanoner

Denne stilling var, som Tømmerupstillingen, omgivet af store feltbefæstningsarbejder med et foranliggende 6 meter bredt pigtrådsbælte.
Efter etableringen af Sydamagerstillingen som ny hovedkamplinie i 1916 mistede Tømmerupstillingen sin primære betydning og den blev
nu sikkerhedslinje for denne.
I forbindelse med Skovbatterierne etableredes et KFUM soldaterhjem betalt af Holbæk Amt. I de 5 lejre etableredes også soldaterhjem,
betalt af private midler fra Randers-egnen.

Stillingen blev sammen med Tømmerupstilingen sløjfet i 1919.

Bestykning på Vagthus og Længstehøj Batterier jvf. Kaptajn Sv. Bernhard Nielsens håndskrevne notater 1915-18. Begge batterier
benævnes her som armeringsbatterier.

Vagthus Batteri

 

Antal

Type

Model

Oplagt ammunition

2 120 mm. hurtigskydende staalkanon L/45 M/1912 391 brisantgranater
      391 brisantgranater
64 Bagladerifler   6400 patroner
4 Pistoler M/1885 132 patroner
1 90 cm. projektør    
1 Afstandsmåler    
 

Besætning

   
2 Løjtnanter    
2 Sergenter    
4 Kadet eller korporaler    
5 Underkorporaler    
53 Konstabler   Heraf 1 bårefører, 1 hjælper, 2 bærere

 Længstehøj batteri var bestykket på stort set samme måde.
                            :

 Kanoner og projektør fra begge armeringsbatterier blev opbevaret på Hærens Tøjhus. Kikkerter og ammunition blev opbevaret på Kastrup
 Fort.




                                                                       www.vestvolden.info bruger cookies til at generere statistik for siden.
                                           Hvis du klikker på et link på www.vestvolden.info accepterer du samtidig sidens brug af cookies.
Mere om cookies