| |
I
1915 påbegyndtes en yderligere fremrykket stilling på Amager,
Syd-Amagerstillingen. Denne skulle erstatte Tømmerup-stillingen som
hovedkamplinie hvorefter denne skulle være den fremtidige sikkerhedslinie.
Christianshavns Vold udgik nu helt af den militære planlægning.
Stillingen var inddelt i to artilleriafsnit der igen hvaer var opdelt i
to distrikter.
Størstedelen blev som camouflage bygget ind i det gamle havdige mellem
strand og landbrugsområde på strækningen fra nord for Kongelunden til
lige syd for Dragør. Stillingen var opbygget i jord og tømmer og bestod af en 6 meter bred pigtrådsspærring, pigtråds-hegn, batterier og fodfolksskanser i forreste linie og
af fjernkampbatterier, kommandostationer og reserve-standpladser trukket
noget tilbage. Den var hovedsagelig armeret med mobilt artilleri i
jordstillinger. Enkelte af batterierne i forreste linie var forsynet med
skibs-skyts eller moderne kystskyts, der var fastmonteret på betonbriske.
Ved hvert batteri var opført et dækningsrum til 16 mand samt
køkkenfaciliteter. Ved enkelte batterier var der
opført rum til Penta-motorer til drift af lysmateriellet. Herudover
fandtes telefon-forbindelse til afsnitskommando-stationen.
Stillingens opgave var dels at forhindre landgang på øens sydvestlige
del og dels at forhindre en fjendtlig landsætning og etablering af
artilleribatterier til beskydning af byen.
Baggrunden var en omfattende tysk mineudlægning i 1915/1916 i Køge Bugt.
Omfanget var så stort at den danske flådes operations-frihed i området
blev alvorligt hæmmet. Overkomandoen kom til den slutning, at tyskerne
på grund af mine-spærringerne stort set uforstyrret ville være i stand
til at landsætte betydelige styrker på
Amager og på kysterne syd herfor. På dette tidspunkt var
Sydamager-stllingen allerede under etablering, og styrke blev
fordoblet fra en til to bataljoner.
Infanteriet var anbragt i skanser, hver bestående af overdækket
siddeplads til 64 mand, køkken og sanitetsrum samt telefon til
afsnitskomandostationen.
For enden af flankerne fandtes en hule til 2 rekylgeværer i affutage
samt underbringelse for 4 mand. Opgaven for disse var flankerende
beskydning af pigtrådsspærringen. I huler, med soveplads til 2 mand,
fandtes der endvidere 1 40 cm. acetylen-projektør samt lyspistoler med
tilhørende raketter.
På hver side af en skanse var lagt en skyttegrav med overdækket
siddeplads til 64 mand. Hver skanse med tilhørende to skyttegrave
udgjorde et skanseafsnit. Skyttegravene havde navne eller numre og
herefter et h eller v i forhold til om den lå til højre eller venstre
for skansen.
Til underbringelse af mandskabet etableredes 5 barak-lejre:
Skovlystlejren, Længstehøjlejren, Ulleruplejren, Bachersmindelejren og
Krudttårnslejren.
Stillingen var, som Tømmerupstillinge inddelt i en nær- og en
fjernkamplinie. inddelt i både en nærkamplinie og en fjernkamplinie.
Nærkamplinien bestod af 9 batterier.
Batterier:
| |
Østre Krudttaarns
Batteri |
|
|
|
|
| |
Vagthusbatteri |
|
|
|
|
| |
Vestre Krudttaarns
Batteri |
|
|
|
|
| |
Engbatteri |
|
|
|
|
| |
Længstehøj Batteri |
|
|
|
|
| |
Aflandshage Batteri |
|
|
|
|
| |
Søndre Skov Batteri |
|
|
|
|
| |
Nordre Skovbatteri |
|
|
|
|
| |
Nøragersminde Batteri |
|
|
|
|
Fjernkamplinien
Bestod af 2 batterier:
Batteri
Antal
Artilleri
| |
Store Magleby Batteri |
4 |
9 cm. staalkanoner i
feltaffutage |
|
|
| |
Ullerup Batteri |
4 |
15 cm. jernkanoner |
|
|
Denne stilling
var, som Tømmerupstillingen, omgivet af store feltbefæstningsarbejder
med et foranliggende 6 meter bredt pigtrådsbælte.
Efter etableringen af Sydamagerstillingen som ny hovedkamplinie i 1916
mistede Tømmerupstillingen sin primære betydning og den blev nu
sikkerhedslinje for denne.
I forbindelse med Skovbatterierne etableredes et KFUM soldaterhjem
betalt af Holbæk Amt.
I de 5 lejre etableredes også soldaterhjem, betalt af private midler fra
Randers-egnen.
Stillingen blev sammen med Tømmerupstilingen sløjfet i 1919
Bestykning på Vagthus og Længstehøj Batterier jvf. Kaptajn Sv. Bernhard
Nielsens håndskrevne notater
1915-18. Begge batterier benævnes her som armeringsbatterier.
Vagthus batteri
Antal
Type
Model
Oplagt Ammunition:
| |
2 |
120 mm. hurtigskydende
staalkanon |
L/45 M/1912 |
391 brisantgranater |
| |
|
|
|
54 granatkardæsk |
| |
64 |
Bagladerifler |
|
6400 patroner |
| |
4 |
Pistoler |
M/1885 |
132 patroner |
| |
1 |
90 cm. projektør |
|
|
| |
1 |
Afstandsmåler |
|
|
| |
2 |
Løjtnanter |
|
|
| |
2
|
Sergenter |
|
|
| |
4 |
Kadet eller korporaler |
|
|
| |
5 |
Underkorporaler |
|
|
| |
53 |
Konstabler |
|
1 bårefører, 1 hjælper,
2 bærere |
Længstehøj
batteri
Antal
Type
Model
Oplagt Ammunition:
| |
2 |
120 mm. hurtigskydende
staalkanon |
L/45 M/1912 |
396 brisantgranater |
| |
|
|
|
26 granatkardæsk |
| |
64 |
Bagladerifler |
|
6400 patroner |
| |
4 |
Pistoler |
M/1885 |
132 patroner |
| |
1 |
90 cm. projektør |
|
|
| |
1 |
Afstandsmåler |
|
|
| |
2 |
Løjtnanter |
|
|
| |
2
|
Sergenter |
|
|
| |
4 |
Kadet eller korporaler |
|
|
| |
5 |
Underkorporaler |
|
|
| |
53 |
Konstabler |
|
1 bårefører, 1 hjælper,
2 bærere |
Kanoner og
projektør fra begge opbevaret på Hærens Tøjhus, kikkerter og ammunition
på Kastrup Fort.
|
