www.vestvolden.info 

English version
    Københavns Befæstning 1880-1920  

        Til forside

Info til denne side:

       
Søren Østergaard
          
- foredrag
      
 Ingen copyright       
        Fæstnings-ordbog

       

Baggrund for Befæstningen
       
Københavns fæstninger
        De Slesvigske  krige

        Politisk baggrund       
        Personerne
        Hærens ordning 1909
       
Oversigt fæstningen
       
Krigsrisikoen
        De tunge våben
        
Det nye våben
        Luftforsvaret
Nordfronten
       
Opgaven og princippet
        
Forterne
       
Batterierne
        Magasinerne
       
Oversvømmelsen, princip
        Oversvømmelsen
, omfang
       
Stillingerne
Sydfronten
       
Tømmerupstillingen

       
Sydamagerstillingen
Søforterne
       
Indre linie
       
Mellemste linie
       
Yderste linie
        Magasinerne
       
Skytset
Vestfronten
        Opgaven og Princippet

        Profilen
      
 Kort 1900
       
Kaponierene
       
Batterierne
      
 Magasinerne

        Lejrene
        Andre anlæg

Sikringsstyrken

        Baggrunden

        Juli / august 1914
        Indkaldelsen 1914-1918

Tunestillingen
       Stillingen
      
Baggrund
      
Formål      
       Mosede Batteri
      
Huler
      
Gallerier
      
Skyttegrave     
      
Artilleriet
      
Lejre
      
Andre anlæg
      
Kort over stillingen
      
Eftertiden
       Tilstanden
Andre anlæg På Sjælland
      
Lejre og kaserner      
      
Grønsundstillingen
       Lynæs Fort      
       Brantebjerg, forsøgsanlæg

Links
       Andre historiske sider

 
   
                   


























































































































 

 
 
Tunestillingen

Truslen fra luften

Fremkomsten og udviklingen af fly til krigsbrug lige inden og under 1. verdenskrig, gjorde det nu nødvendigt med et egentligt luftforsvar.
At observere fra luften var ikke noget nyt. Siden Napoleonkrigene havde man anvendt luftballoner til dette. Dette var også det frem-herskende
ved verdenskrigens start. Den første ballon skydes ned under den fransk-tyske krig i 1872.
Observatøren kunne rapportere om fjendtlige troppebevægelser og lede egen artilleriild. Han var derfor et yndet mål for infanteriet medens han hang forsvarsløs i ballonen. Specielt problematisk var det, hvis vinden førte ballonen ind over de fjendtlige liner. Faldskærmen var endnu ikke opfundet hvorfor det var fatalt for observatøren hvis ballonen blev skudt i brand.
De første fly skulle supplere eller erstatte ballonerne. De
skulle observere og bringe efterretningerne hjem, og ikke skulle indlade sig på kamp.  
Til selvforsvar begyndte piloter og observatører at medbringe forskellige håndvåben. Senere fik
 observatøren er drejeligt maskingevær mon-
teret
.

              Københavns Befæstning, truslen fra luften.Parceval-Siegsfeld ballon 1898
                      Parceval-Siegsfeld ballon 1898
Københavns Befæstning, truslen fra luften.Observationsballon Københavns Befæstning, truslen fra luften.Observationsballon

Allerede i 1915 fik observationsflyene kamera monteret. Indtil da havde observatører eller piloter brugt forhåndenværende håndholdte
kameraer

      Københavns Befæstning, truslen fra luften. Pilot med håndholdt kamera
Pilot med Graflex kamera
 

Flyets fordel i forhold til ballonen var at det var styrbart og ikke påvirkeligt af vinden. Det var heller ikke så nemt et mål som en stor stationær
ballon fyldt med særdeles brændbar brint.
Udviklingen af flyene skete som med alt andet under den store krig med rivende hast. Fra langsomme skrøbelige biplaner til hurtige jager-
fly med 1-4 fremadrettede maskingeværer eller andre specielle våben eller funktioner.

     Københavns Befæstning, truslen fra luften.BS Monoplan 1912
                   BS Monoplan 1912
Københavns Befæstning, truslen fra luften.Nieuport flyvemaskine
                       Nieuport
Københavns Befæstning, truslen fra luften.Fokker E-III
                    Fokker E III
Københavns Befæstning, truslen fra luften.Fokker Triplan
                 Fokker triplan
     
   Københavns Befæstning, truslen fra luften.Nieuport med raketter til angreb på balloner
Nieuport med påmonterede raketter
       til nedskydning af balloner
Københavns Befæstning, truslen fra luften.Flykatapult på krigsskib
          Flykatapult på krigsskib
 Københavns Befæstning, truslen fra luften.Flyvebåden Mågen
   Den danske flyvebåd "Maagen"

Efter kort tid begyndte nogle piloter og observatører at medtage håndvåben til beskyde fjendtlige fly og ikke mindst piloterne.
Herefter monterede man maskingeværer. Først til observatørerne der nu også blev skytter, og herefter monteret på selve flykroppen.
Da de første maskingeværer monteret på motordækslet foran piloten ikke var synkroniseret med de roterende propelblade, blev enten motoren ret løs, propellen ødelagt eller kuglerne føg piloten om ørerne monterede man våbnet ovenpå biplanet. Dette medførte at pilotenved genladning eller funktioneringsfejl skulle betjene våbnet stående. Dette viste sig både farligt og upraktisk, og en synkroniserings-mekaniske der lod maskin-
geværet skyde mellen de roterende propelblade blev konstrueret.
Jagerflyene kunne primært angribe andre fly, observationsballoner og luftskibe, men kunne også angribe jordmål med dets fremadrettede maskingeværer. Fra krigens start hvor et maskingevær var anbragt ovenpå biplanets øverste vingesæt, og piloten måtte rejse sig op for at genlade.
Man gjorde forsøg med at montere maskingeværet på motoren mellem propel og pilot, men efter ganske få byger faldt motor eller propel af eller kuglerne føg piloten om ørerne. Projektilerne rampe propellen og blev slynget tilbage.
Der blev ret hurtigt konstrueret
en synkronisering af motor og maskingevær, således at et eller flere maskingeværer nu kunne monteres på flykroppen lige foran piloten og skyde imellem de roterende propelblade uden at ramme disse.

  Københavns Befæstning, truslen fra luften.Observatør med riffel
           Observatør med riffel
Københavns Befæstning, truslen fra luften.Observatør med maskingevær
  Observatøren med maskingevær
Københavns Befæstning, truslen fra luften.Maskingevær på Nieuport
    Maskingevær monteret på
     øverste plan på Nieuport
 
Københavns Befæstning, truslen fra luften. Dobbelte synkrone maskingeværer
            Synkrone dobbelte
               maskingeværer
  Københavns Befæstning, truslen fra luften. Fly med 4 maskingeværer
To løsninger med 4 maskingeværer
Københavns Befæstning, truslen fra luften. Fire synkrone maskingeværer  

På grund af flyvemaskinernes meget ringe løfteevne var nedkastning af bomber forbeholdt luftskibene. Både England og Tyskland havde dem. Problemet med luftskibene var deres størrelse og deres enorme mængder af ekstremt brændbar brint. (en Zeppelin indeholdt 55.000 m3 brint).
Til gengæld havde luftskibene ved bombardementer en stor psykologisk effekt idet man ikke kunne høre dem inden angrebet.
Den første Zeppeliner nedskydes af et fly i 1915.

 
                Zeppeliner oplyst af luftforsvarets lyskastere
 
  Københavns Befæstning, truslen fra luften. Zeppelin luftskib
                Zeppelin luftskib
Københavns Befæstning, truslen fra luften. Schutte-Lanz luftskib på basen i seddin
    Schutte-Lanz luftskib i Seddin
   Københavns Befæstning, truslen fra luften. Maskingeværpost på Zeppelin luftskib
           Maskingeværer øverst
           på et Zeppelin luftskib
  Københavns Befæstning, truslen fra luften. Schutte-Lanz luftskib
   Schutte_Lanz luftskib indvendig
Københavns Befæstning, truslen fra luften. Luftskib på konvojtjeneste
Engelsk luftskib på konvojtjeneste
Københavns Befæstning, truslen fra luften. Zeppelin luftskib over København
      Et dansk militært mareridt.
     Zeppeliner over København

Nedkastning af bomber startede som alt andet i det små. Enkelte piloter eller observatører tog håndgranater med på turen. Disse kunne bruges mod jordmål, men også mod fjendtlige fly og balloner. En fransk pilot fik i 1914 ideen at montere detonator og halefinner på artilleri-granater og nedkaste dem fra sit fly. Senere konstrueredes særlige bomber der kunne nedkastes med håndkraft.

  Københavns Befæstning, truslen fra luften. Bombekaster Københavns Befæstning, truslen fra luften. Bomber under fly Københavns Befæstning, truslen fra luften. Bomber  

Egentlige bombefly kom til efterhånden som teknologien tillod større og større lasteevne. Dette betød større og større bomber.

  Københavns Befæstning, truslen fra luften. Martin MB-1 bombefly 1918
     Amerikansk Martin MB-1 1918
 
Københavns Befæstning, truslen fra luften. Lastning af Gotha bombefly
      Lastning af Gotha bombefly
 
Københavns Befæstning, truslen fra luften. DFW R-1
                                  DFW R-1
                      Københavns Befæstning, truslen fra luften. Handley-Page V/1500 bombefly
                                       Handley-Page V/1500 biplane.
          
          Englands første  4-motores f ly. Det var udstyret med
                     6 maskingeværer og i stand til at løfte 2 store  eller 30
                     små bomber.
                     Kun 35 af 225 bestilte nåede at blive leveret i  1918.
Københavns Befæstning, truslen fra luften. Zeppelin bombefly
 
                  Zeppelin Flugzeugwerke GmbH
       Det var bevæbnet med 4-7 maskingeværer og
       kunne bære op til 2 tons bomber.
       Byggeår 1917
 

Man måtte som krigen skred frem konstatere, at flyet var blevet et uhyre offensivt våben der skulle tages alvorligt.