www.vestvolden.info

     Københavns befæstning 1880-1920 
       

 

Skrevet af:
       
Søren Østergaard       
Hvorfor

       
Min Interesse
       
Spørgsmål - kommentar
        Fæstnings-ordbog       
       
Ingen copyright      
Baggrund for Befæstningen
       
Københavns fæstninger
        De Slesvigske  krige

        Politisk baggrund       
        Personerne
        Hærens ordning 1909
       
Sikringsstyrken
       
Oversigt fæstningen
       
Var krigen kommet
        De tunge våben
        
Det nye våben
Nordfronten
       
Opgaven og princippet
        
Forterne
       
Batterierne
       
Oversvømmelsen, princip
        Oversvømmelsen
, omfang
       
Stillingerne
Sydfronten
       
Tømmerupstillingen

       
Sydamagerstillingen
Søforterne
       
Indre linie
       
Mellemste linie
       
Yderste linie
Vestvolden
      
 Opgaven og Princippet
        Profilen
      
 Kort 1900
       
Kaponierene
       
Batterierne
      
 Magasinerne

        Lejre og kaserner      
        Andre anlæg

Tunestillingen
      
Til en ny slags krig
      
Truslen fra luften
      
Stillingen
      
Mosede Fort
      
Huler
      
Gallerier
      
Skyttegrave     
      
Artilleriet
      
Luftforsvaret
      
      
Lejre
      
Andre anlæg
      
Kort over stillingen
      
Eftertiden
       Tilstanden
Andre anlæg
       Luftforsvaret af København
      
Grønsundstillingen
       Lynæs Fort      
       Brantebjerg, forsøgsanlæg

Links
       Andre historiske sider

 
  Forside
                   

 

 



 
Tunestillingen

  Artilleriet

December 1915 er rekognosceringen og planen for artilleriet i Tuen stillinge klar.
Der skulle laves faste batterier til støtte for forsvaret, men artilleriet skulle primært løse opgaverne med mobilt feltskyts. Forsvaret ville have de indsatte divisioners feltartilleri, de mobile tungere pjecer fra Fæstningsartilleri-reserven, hvorunder den nyoprettede haubitsgruppe også hørte. Haubitsgruppen rådede over en del ældre 12 cm haubitser. Planen kom også til at omfatte artilleri til den sydligste del af Roskilde Fjord stillingen.

Lederen af rekognosceringen, kaptajn V.A. Wilkenschildt, havde i forbindelse med sin opgave efterlyst et direktiv for, hvorledes Tunestillingen skulle opfattes. Det kom 11. januar 1916. Tunestillingen skulle hindre fjendtlig fremtrængen fra syd til bombardementsafstand af København.
"Der skal derfor i Tunestillingen føres en alvorlig kamp, der vil kunne få en afgørende kamps karakter:"

Samtidig vidste man, at Tunestillingen kunne sættes ud af spillet med en vellykket landgang i Nord-Sjælland, i hvilket tilfælde skyts skulle føres tilbage fra stillingen til fæstningen. Og samtidig måtte man også bevare så meget skyts tilbage på fæstningen at den kunne forsvares.
Og således fik hverken Tunestillingen eller Fæstningen en rimelig artilleristyrke. 
 

 





                    
Chefen for Tunestillingens    
                          
Artilleri, Oberst H. Parkov




 
 
   Tunestillingen, artillerichef oberst H. Parkov

På grundlag af direktivet udarbejdedes at forslag, hvor der til Tunestillingen og Roskilde Fjord stillingen i alt skulle hente 104 pjecer fra fæstningen og tøjhusets magasiner. Herudover skulle der opsættes 29 nye projektører.
Schouboe, der forelagde planen i generalstaben, konstaterede at kampen i Tunestillingen hovedsagelig skulle føres med felt-artilleri, og mente at der krævedes 124 pjecer, heraf de 76 fra de tre divisioners feltbatterier. I marts besluttede overkom-mandoen, at der blev tildelt stillingens faste batterier 95 pjecer fra Fæstningen og Tøjhuset. 


Artilleriet blev nu opstillet - ikke i majestætiske forter eller støbte stillinger, men skjult i terrænet og bag skråninger og bakker.  
    
                                           Tunestillingen, 75 mm. batteri i felten  

 
  75 mm batteri i felten
     Bemærk artilleri-
     observatøren på stigen

 
                             Tunestillingen, 75 mm. stålkanon i feltlavet
                                     75 mm. stålkanon i feltlavet

Tunestillingen, 15 cm. stålhaubits m/1917
              15 cm. stålhaubirz M/1917
 

Batterier fra nord til syd:
 

  Gjækkjær batterierne 1, 2 og 3 (1 stk 75 mm hurtigskydende stålkanon i hver)
Veddelev Batteri (4 stk. 9 cm. stålkanon)
Ydingbatteri (1 stk 75 mm. hurtigskydende stålkanon )
Østre Maglemose batteri
Vestre Maglemose batteri
Mastehøj batteri (4 stk 15 cm kort jern kanon)
Maglehøj batteri (4 stk 15 cm kort jern kanon)
Provste batteri (4 stk 9 cm stålkanon)
Nordre Roskildevej batteri (4 stk 9 cm stålkanon)
Søndre Roskildevej batteri (4 stk 9 cm stålkanon)
Oxebjergbatteri (4 stk 12 cm. jernkanon)
Lillevangbatteri (4 stk 9 cm stålkanon)
Vestre Vindingebatteri (4 stk 15 cm kort jern kanon)
Østre Vindingebatteri (4 stk 12 cm. jernkanon)
Kvistbjergbatteri (4 stk 15 cm kort jern kanon)
Tidselbatteri (4 stk 9 cm stålkanon)
Nordre Tunebatteri (4 stk 9 cm stålkanon)
Søndre Tunebatteri  (4 stk 12 cm. jernkanon)
Firhøj batteri (4 stk 9 cm stålkanon)
Strandgård batteri (4 stk 9 cm stålkanon)
Nordre haubitzbatteri (3 stk 120mm. hurtigskydende haubitz)
Søndre haubitsbatteri (3 stk 120mm. hurtigskydende haubitz)
Karlslunde batteri  (4 stk 12 cm. jernkanon)
 

Kystbatterier, Mosede:

                                         Nordre Strandbatteri (2 stk. 75 mm. hurtigskydende stålkanon)
                                         Søndre Strandbatteri (2 stk. 75 mm. hurtigskydende stålkanon)
                                         Mosede batteri  (2 stk. 75 mm. hurtigskydende stålkanon)


I 1917 lykkes det under en en styrke kommende nordfra (forudsat landsat syd for Mosede) at løbe de fire kystbatterier over ende og kaste håndgranater ind i Mosede Forts kaponierer. Herefter sættes der yderligere pigtråd op, og for at sikre yderligere mod landgang anlægges :

                                         Hundige batteri (2 stk. 75 mm. hurtigskydende stålkanon)

Til støtte for kystbatterierne opsattes 4 stk. 90 cm. projektører.

I  oktober 1916 havde Arméartillerikommandoen udregnet det nødvendige antal soldater i Tune- og flankestil-lingen. I Tunestillingen  64 officerer, 207 underofficerer og 3189 menige og i flankestilingen 27 officerer, 43 underofficerer og 822 menige. Knap 4.500 mand til de faste artilleristillinger.
På dette tidspunkt har Forsvarsminister Minch stoppet alle udbygninger af fæstningsværker, muligt under efterretningsrapporter om at Tyskland byggede på en større stilling i Sønderjylland rettet mod Danmark. (Sikringsstilling Nord, der var et forsvars-anlæg mod angreb fra dansk område. Stillingen blev kun halvt udbygget og aldrig bemandet)


I begyndelsen af 1917 er Tunestillingen en militær realitet. Den kunne måles, vejes og sammenlignes. Bl.a. sammenlignede man den med fæstningen, og konstaterede at den havde 3 gange så meget feltartilleri, men kun halvt så meget svært artilleri pr. kilometer. Et faktum generalmajor Holm allerede havde påpeget i 1916 hvor han foreslog indkøb af 96 stk. svært skyts.