English version

       
Til forside


 Info til denne side:

       
Søren Østergaard

       
   - Foredrag
      
 Ingen copyright       
        Fæstnings-ordbog
       
       

 Baggrund for Befæstningen
       
Københavns fæstninger
       
De Slesvigske  krige
       
Politisk baggrund       
       
Personerne
        Hærens ordning 1909
       
Oversigt fæstningen
       
Krigsrisikoen
       
De tunge våben
        
Det nye våben
        Luftforsvaret

 Nordfronten
        
Opgaven og princippet

       
Forterne
       
Batterierne
        Magasinerne
       
Oversvømmelsen
, princip
       
Oversvømmelsen, omfang

       
Stillingerne
 Sydfronten
       
Tømmerupstillingen

       
Sydamagerstillingen
 Søforterne
       
Indre linie
       
Mellemste linie
       
Yderste linie

        Magasinerne
       
Skytset
 Vestfronten
        
Opgaven og Princippet

       
Profilen
      
 Kort 1900
        Kaponiererne
       
Batterierne
        
Magasinerne

        Lejrene
        Andre anlæg
 Sikringsstyrken

        Baggrunden
        Juli / august 1914
       
Indkaldelsen 1914-1918

 Tunestillingen
       Stillingen
      
Baggrund      
       Formål
      
Truslen fra luften
      
Mosede Batteri
      
Huler
      
Gallerier
      
Skyttegrave     
      
Artilleriet
      
Lejrene

      
Andre anlæg
      
Kort over stillingen
      
Eftertiden
       Tilstanden

 Andre anlæg på Sjælland
      
Lejre og kaserner
      
Grønsundstillingen
       Lynæs Fort      
       Brantebjerg, forsøgsanlæg
 Links
       Andre historiske sider


       Vestvolden i Hvidovre

 
 


























































































 

 

Københavns Befæstning 1880-1920

                                                                 Artilleriet på Tunestillingen                        Kilde: Klavs Becker-Larsen. Tunestillingen


 I december 1915 er rekognosceringen og planen for artilleriet i Tuen stillingen klar.
 Der skulle laves faste batterier til støtte for forsvaret, men artilleriet skulle primært løse opgaverne med mobilt feltskyts. Forsvaret ville have de
 indsatte divisioners feltartilleri, de mobile tungere pjecer fra Fæstningsartilleri-reserven, hvorunder den nyoprettede haubitsgruppe også hørte.
 Haubitsgruppen rådede over en del ældre 12 cm haubitser. Planen kom også til at omfatte artilleri til den sydligste del af Roskilde Fjord stil-
 lingen.

Lederen af rekognosceringen, kaptajn V.A. Wilkenschildt, havde i forbindelse med sin opgave efterlyst et direktiv for, hvorledes Tunestillingen skulle opfattes. Det kom 11. januar 1916. Tunestillingen skulle hindre fjendtlig fremtrængen fra syd til bombardements-afstand af København.
"Der skal derfor i Tunestillingen føres en alvorlig kamp, der vil kunne få en afgørende kamps karakter:"

Samtidig vidste man, at Tunestillingen kunne sættes ud af spillet med en vellykket landgang i NordSjælland, i hvilket tilfælde skyts skulle føres tilbage fra stillingen til fæstningen. Og samtidig måtte man også bevare så meget skyts tilbage på fæstningen at den kunne forsvares.
Og således fik hverken Tunestillingen eller Fæstningen en rimelig artilleristyrke.   

 
  Chefen for Tunestillingens Artilleri,
         
Oberst H. P. Parkov
Københavns Befæstning, Tunestillingen. Artillerichef oberst H.P. Parkov Københavns Befæstning, Tunestillingen. Artillerichef oberst H.P. Parkov

 På grundlag af direktivet udarbejdedes at forslag, hvor der til Tunestillingen og Roskilde Fjord stillingen i alt skulle hente 104 pjecer fra fæst-
 ningen og tøjhusets magasiner. Herudover skulle der opsættes 29 nye projektører.
 Schouboe, der forelagde planen i generalstaben, konstaterede at kampen i Tunestillingen hovedsagelig skulle føres med felt-artilleri, og mente
 at der krævedes 124 pjecer, heraf de 76 fra de tre divisioners feltbatterier. I marts besluttede overkom-mandoen, at der blev tildelt stillingens
 faste batterier 95 pjecer fra Fæstningen og Tøjhuset. 

 Artilleriet blev nu opstillet - ikke i majestætiske forter eller støbte stillinger, men skjult i terrænet og bag skråninger og bakker.  
    
  Københavns Befæstning, Tunestillingen. 12 cm. kanon
                    12 cm. kanon
Københavns Befæstning, Tunestillingen. 12 cm. kanon Mosede 1012
      12 cm. kanon, Mosede 2012
Københavns Befæstning, Tunestillingen. 15 cm. kanon
15 cm. kanon. Brede hjul til terræn
 
       75 mm. feltkanon M. 1902
Københavns Befæstning, Tunestillingen. 75 mm. batteri
               75 mm. batteri i felten
Københavns Befæstning, Tunestillingen. 15 cm. stålhaubits i feltaffutage
   15 cm. stålhaubits i feltaffutage


 
Batterier fra nord til syd:

  Gjækkjær batterierne 1, 2 og 3 (1 stk 75 mm hurtigskydende stålkanon i hver)
Veddelev Batteri (4 stk. 9 cm. stålkanon)
Ydingbatteri (1 stk 75 mm. hurtigskydende stålkanon )
Østre Maglemose batteri
Vestre Maglemose batteri
Mastehøj batteri (4 stk 15 cm kort jern kanon)
Maglehøj batteri (4 stk 15 cm kort jern kanon)
Provste batteri (4 stk 9 cm stålkanon)
Nordre Roskildevej batteri (4 stk 9 cm stålkanon)
Søndre Roskildevej batteri (4 stk 9 cm stålkanon)
Oxebjergbatteri (4 stk 12 cm. jernkanon)
Lillevangbatteri (4 stk 9 cm stålkanon)
Vestre Vindingebatteri (4 stk 15 cm kort jern kanon)
Østre Vindingebatteri (4 stk 12 cm. jernkanon)
Kvistbjergbatteri (4 stk 15 cm kort jern kanon)
Tidselbatteri (4 stk 9 cm stålkanon)
Nordre Tunebatteri (4 stk 9 cm stålkanon)
Søndre Tunebatteri  (4 stk 12 cm. jernkanon)
Firhøj batteri (4 stk 9 cm stålkanon)
Strandgård batteri (4 stk 9 cm stålkanon)
Nordre haubitzbatteri (3 stk 120mm. hurtigskydende haubitz)
Søndre haubitsbatteri (3 stk 120mm. hurtigskydende haubitz)
Karlslunde batteri  (4 stk 12 cm. jernkanon)

 
  Københavns Befæstning, Tunestillingen. Tegning af 12 og 15 cm. batteri
            12 og 15 cm. kanon batteri
Københavns Befæstning, Tunestillingen. Tegning af standpalds for 12 og 15 cm. kanon
Standplads for 12 og 15 cm kanon
 

 Kystbatterier, Mosede:
                                                       Nordre Strandbatteri (2 stk. 75 mm. hurtigskydende stålkanon)
                                                       Søndre Strandbatteri (2 stk. 75 mm. hurtigskydende stålkanon)
                                                       Mosede batteri  (2 stk. 75 mm. hurtigskydende stålkanon)


 I 1917 lykkes det under en en styrke kommende nordfra (forudsat landsat syd for Mosede) at løbe de fire kystbatterier over ende og kaste
 
håndgranater ind i Mosede Forts kaponierer. Herefter sættes der yderligere pigtråd op, og for at sikre yderligere mod landgang anlægges
 Hundige batteri (2 stk. 75 mm. hurtigskydende stålkanon)

  Københavns Befæstning, Tunestillingen. 75 mm. hurtigskydende kanon
75 mm. hurtigskydende stålkanon
Københavns Befæstning, Tunestillingen. 75 mm. hurtigskydende kanon Københavns Befæstning, Tunestillingen. 75 mm. hurtigskydende kanon
 
Københavns Befæstning, Tunestillingen. Tegning af Nordre Strandbatteri
              Nordre Strandbatteri

Københavns Befæstning, Tunestillingen. Tegning af Søndre Strandbatter
                     Søndre Strandbatteri
Københavns Befæstning, Tunestillingen. Tegning af Nordre og Søndre haubitsbatteri
     Nordre og søndre haubitsbatteri

 Til støtte for kystbatterierne opsattes 4 stk. 90 cm. projektører.

    Københavns Befæstning, Tunestillingen. 90 cm. projektør med dynamo
      90 cm. projektør med dynamo
Københavns Befæstning, Tunestillingen. 90 cm. projektør
            90 cm. projektør

 I  oktober 1916 havde Arméartillerikommandoen udregnet det nødvendige antal soldater i Tune- og flankestillingen. I Tunestillingen  64 officerer,
 207 underofficerer og 3189 menige og i flankestilingen 27 officerer, 43 underofficerer og 822 menige. Knap 4.500 mand til de faste  artilleri-
 stillinger.
 På dette tidspunkt har Forsvarsminister Minch stoppet alle udbygninger af fæstningsværker, muligt under efterretningsrapporter om at Tyskland
 byggede på en større stilling i Sønderjylland rettet mod Danmark. (Sikringsstilling Nord, der var et forsvarsanlæg mod angreb fra dansk område.
 Stillingen blev kun halvt udbygget og aldrig bemandet)

 I begyndelsen af 1917 er Tunestillingen en militær realitet. Den kunne måles, vejes og sammenlignes. Bl.a. sammenlignede man den med
 fæstningen, og konstaterede at den havde 3 gange så meget feltartilleri, men kun halvt så meget svært artilleri pr. kilometer. Et faktum
 generalmajor Holm allerede havde påpeget i 1916 hvor han foreslog indkøb af 96 stk. svært skyts.