English version

       
Til forside


 Info til denne side:

       
Søren Østergaard

       
   - Foredrag
      
 Ingen copyright       
        Fæstnings-ordbog
       
       

 Baggrund for Befæstningen
       
Københavns fæstninger
       
De Slesvigske  krige
       
Politisk baggrund       
       
Personerne
        Hærens ordning 1909
       
Oversigt fæstningen
       
Krigsrisikoen
       
De tunge våben
        
Det nye våben
        Luftforsvaret

 Nordfronten
        
Opgaven og princippet

       
Forterne
       
Batterierne
        Magasinerne
       
Oversvømmelsen
, princip
       
Oversvømmelsen, omfang

       
Stillingerne
 Sydfronten
       
Tømmerupstillingen

       
Sydamagerstillingen
 Søforterne
       
Indre linie
       
Mellemste linie
       
Yderste linie

        Magasinerne
       
Skytset
 Vestfronten
        
Opgaven og Princippet

       
Profilen
      
 Kort 1900
        Kaponiererne
       
Batterierne
        
Magasinerne

        Lejrene
        Andre anlæg
 Sikringsstyrken

        Baggrunden
        Juli / august 1914
       
Indkaldelsen 1914-1918

 Tunestillingen
       Stillingen
      
Baggrund      
       Formål
      
Truslen fra luften
      
Mosede Batteri
      
Huler
      
Gallerier
      
Skyttegrave     
      
Artilleriet
      
Lejrene

      
Andre anlæg
      
Kort over stillingen
      
Eftertiden
       Tilstanden

 Andre anlæg på Sjælland
      
Lejre og kaserner
      
Grønsundstillingen
       Lynæs Fort      
       Brantebjerg, forsøgsanlæg
 Links
       Andre historiske sider


       Vestvolden i Hvidovre

 
 

 
 

Københavns Befæstning 1880-1920

Formålet med Tunestillingen

   
 
Tunestillingens primære formål var at sørge for, at fjendtligt belejringsartilleri ikke, selv med de nye normer, ikke kom indenfor bom-
 bardementsafstand af København. Samtidig sikrede den hæren bevægelsesfrihed og mulighed for at manøvrere med styrkerne. Man
 gav køb på den gamle tanke om et forsvar på stranden i samarbejde med flåden hvorefter man, hvis nødvendigt, kunne føre udvigende
 kamp tilbage til Tunestillingen. Det var endda blevet foreslået, at hvis hæren blev kastet ved Tune da kunne den søge tilbage til den gamle
 befæstning og reorganisere.
 Det tydede mere og mere på, at en kamp ved Tune ville få en afgørende kamps karakter. 


 Opførelsen kan ses som det sted hvor fæstningens militære begrænsninger mødtes med den militære og politiske virkelighed.
 Fra en periode hvor Højre byggede Københavns Befæstning på forventet efterbevilling og trods stor politisk modstand, en periode hvor
 flere Venstreregeringer bevarede og tolererede fæstningen fordi den nu engang var der og til en periode hvor en uhyre forsvarskritisk
 radikal regering både udbyggede og bemandede den fordi det var en udenrigspolitisk nødvendighed. Den militære virkelighed var en
 højspændt periode hvor våbenteknologien blev udviklet med rivende hast.
 Artilleriet skød med mere og mere langtrækkende skyts og tungere og kraftigere granater. Hvor fæstningen var bygget til i rimeligt omfang
 at modstå 15-20 cm. granater ladet med sortkrudt, stod man nu overfor op til 42 cm granater ladet med brisant sprængstof. Skudvidderne
 var øget fra 6-7 km. til 11-12 km. Det samme gjorde sig gældende for skibsartilleriet.
 Endelig havde luftskibene gjort deres indtog hvilket var endnu en udfordring  for fæstningsforsvaret af København.        

 
Indrettet efter krigens nyeste udvikling

 Tunestillingen bryder dybest set ikke med tidligere betragtninger i befæstningens årtier.
 Man kendte værdien af fremskudte værker, og var bevidst om nødvendigheden af at holde fjendtligt artilleri fra livet. Netop Nordfronten var
 jo opført med fremskudte forter understøttet af bagvedliggende batterier og stillinger. I forbindelse med opførelse af Vestvolden havde der
 jo tidligt også være tale om at opføre et fremskudt fort ved Vallensbæk for at give forsvaret dybde, hvilket dog aldrig blev til noget. Og
 meningen med Tunestillingen var at skyde forsvaret frem i en afstand, hvor moderne artilleri ikke kunne nå København.

 Tunestillingen kom til at leve op til de senest kendte erfaringer og principper fra første verdenskrig. Det altovervejende princip var store
 pigtrådsspærringer flankeret af små huler (bunkers med to rekylgeværer og en projektør) og de lidt større gallerier (bunkers med op til
 8 mands besætning). Bag spærringen og mellem de flankerende huler og batterier lå skyttegravene til infanteriet.   
 Fjernkampen skulle føres fra terrænet bag disse hvor artilleriet var placeret med 12 og 15 cm. kanoner i voldaffutager samt feltartilleri.

 
De seneste våbentekniske og føringsmæssige erfaringer blev brugt ved bygningen. Efterretningerne fra Europas Slagmarker kom lang-
 
somt men sikkert hjem til stabene og Krigsministeriet. Og der var nok at rapportere om. Og i den grad det politisk, økonomisk og militært
 var muligt, blev efterretningerne brugt.


 1. verdenskrigs slagmarker var våbenindustriens laboratorium og prøvebænk - med enorme tab til følge. Maskingeværets flankerende
 beskydning af de angribende troppemasser menes alene at have kostet 5,5 millioner af krigens 11 millioner faldne.
De militære princip-
 
per kunne ikke ændres i takt med nye opfindelser - og det vrimlede med nye uhyggelige våben.
 Maskingevær, flammekaster, klorgas. sennepsgas, håndgranater, kampvogne (tanks), flyvemaskiner, tungt felt- og belejringsartilleri m.m. 

Tunestillingen var bygget vest om det store plateau der gav god indsigt i forterrænet. At lave en skjult troppeopbygning eller fremrykning foran stillingen ville være nærmest umuligt

     

Skyttegravene lå bag de beskyttende pigtrådsbælter i en eller to rækker. Både hegn og skyttegrave var flankeret af enten huler eller gallerier.

  Blå  = Pigtråd
Rød = Skyttegrav