www.vestvolden.info

     Københavns befæstning 1880-1920 
       

 
Hvem
       
Søren Østergaard
Hvorfor
       
Min Interesse
Aktuelt       
       
Spørgsmål - kommentar
       
Fæstninger i Norden      
Baggrund for Befæstningen
       
Københavns fæstninger
        De Slesvigske  krige

        Politisk baggrund       
        Personerne
        Hærens ordning 1909
       
Sikringsstyrken
       
Oversigt fæstningen
       
Var krigen kommet
        De tunge våben
        
Det nye våben
Nordfronten
       
Opgaven og princippet
        
Forterne
       
Batterierne
       
Oversvømmelsen, princip
        Oversvømmelsen
, omfang
       
Stillingerne
Søforterne
       
Indre linie
       
Mellemste linie
       
Yderste linie
Vestvolden
      
 Opgaven og Princippet
        Profilen
      
 Kort 1900
       
Kaponierene
       
Batterierne
      
 Magasinerne

        Lejre og kaserner      
        Andre anlæg

Tunestillingen
      
Til en ny slags krig
      
Truslen fra luften
      
Stillingen
      
Mosede Fort
      
Huler
      
Gallerier
      
Skyttegrave     
      
Artilleriet
      
Luftforsvaret
      
      
Lejre
      
Andre anlæg
      
Kort over stillingen
      
Eftertiden
       Tilstanden
Andre anlæg
       Masnedøfortet
       Lynæs Fort      
       Brantebjerg, forsøgsanlæg

Links
       Andre historiske sider

 
  Forside
                   

 

 

 

 

Tunestillingen

   Lejre

Der var  naturligvis et stort behov for indkvartering i forbindelse med den store koncentration af
tropper i et område, hvor der ikke var eksisterende kaserner.
Befolkningen var irriteret over de ødelæggelser værker og øvelser afstedkom.
Men mest af alt var den belastning privat indkvartering af de 3-4000 soldater der gravede stillingen
samt fæstningsartilleristerne der besatte de faste batterier.
Det var mange mennesker, og udskiftningen var stor. Værterne blev økonomisk kompenseret for
udgifterne til primært kost.
For soldaterne var det lidt frie liv i stedet for kasernens velkommen. Men for enhedernes chefer var
det tidsrøvende at skulle samle soldaterne fra et så stort en område, ligesom disciplinen haltede.

I juni 1916 indstillede Armeingeniørkommandoen til overkommandoen, at der blev opført en træbaraklejr til hver af de arbejdende bataljoner. Hver lejr skulle have plads til 1100 mand.
Kort efter blev det klart, at udgifterne til den eksisterende private indkvartering ville stige med 50 %,
og midt i august 1916 blev opførelsen af 4 mindre lejre godkendt. To ved kysten (formentlig for at dække Køge-bataljonen behov) og to lejre bag midten af stillingen.
Der blev indhentet tilbud på byggeriet, men grundet dyrtiden og det faktum at entreprenørerne vidste at arbejdet var presserende, lå alle tilbud 30% over det anslåede niveau.
Dette betød, at man måtte nøjes med to større lejre, selom det ikke var optimalt at hver bataljon havde sin egen indkvartering.
Lejrene endte med at blive dårligt bygget. De var fugtige og usunde, og øgede dermed presset på mandskabet. Årsagen til dette var det pressede budget, samt at man ikke måtte lægge skærver eller
skærver, idet området senere igen skulle anvendes til landbrug.
Endelig blev lejrene forsøgt bygget om vinteren, hvilket ikke øgede kvaliteten.     

Grevelejren og Barfredshøjlejren blev således bygget i vinteren 1916 / 1917De lå i området mellem Torslunde, Greve og Gjeddesdal med divisionshovedkvarteret der skulle føre den sammensatte styrke på Benzonsdal.

                              Placering af Barfredshøjlejren
                                       og Grevelejren

                                                             

 
 

 
Tunestillingen, Grevelejren 
                                                     
Grevelejren.
 


 

 
 
                                                             
          
Tunestillingen, Barfredshøjlejren
                                                           Barfredshøjlejren
 
Tunestillingen, vagten i Barfredshøjlejren
                     Vagten

Tunestillingen, officersmessen i Barfredshøjlejren

            Officersmessen
Tunestillingen, kostforplejningen Barfredshøjlejren
              Kostforplejning


Forslag af 25-5-1916 til Bataljonsbaraklejr til 20 officerer, 40 faste underofficerer, 32 korporaler, ca. 1000 underkorporaler og menige, 16 trænsoldater, 26 heste samt 4 kogekoner og piger.

 

1 officersbarak: 12 800

1 underofficersbarak:15 700

Opvarmningsanlæg: 12 000

8 mandskabsbarakker: 14 700 x 8. Samlet 117 600

1 Kontor- og depotbygning: 11 300

1 køkken- og spisebarak for befalingsmænd: 13 700

1 køkken- og spisebarak for mandskab: 25 300

4 samlingsbarakker: 4100 x 4. Samlet 16 400

1 barak for kvindelig betjening: 3 100

1 Vagt- og arrestbygning: 3 000

1 staldbarak: 10 800

2 jordkældere: 600

2 latrinbygninger for befalingsmænd: 600

4 latrinbygninger for mandskab: 4 000

Tørrestativer, pudseborde: 1 500

Cykleskur: 3 000

Kloak: 5 000

Vejanlæg: 3 000

Vandforsyning: 2 000

Indhegning: 600

Diverse uforudsete udgifter: 25 000

  Ialt: 287.000 kr.