English version

       
Til forside


 Info til denne side:

       
Søren Østergaard

       
   - Foredrag
      
 Ingen copyright       
        Fæstnings-ordbog
       
       

 Baggrund for Befæstningen
       
Københavns fæstninger
       
De Slesvigske  krige
       
Politisk baggrund       
       
Personerne
        Hærens ordning 1909
       
Oversigt fæstningen
       
Krigsrisikoen
       
De tunge våben
        
Det nye våben
        Luftforsvaret

 Nordfronten
        
Opgaven og princippet

       
Forterne
       
Batterierne
        Magasinerne
       
Oversvømmelsen
, princip
       
Oversvømmelsen, omfang

       
Stillingerne
 Sydfronten
       
Tømmerupstillingen

       
Sydamagerstillingen
 Søforterne
       
Indre linie
       
Mellemste linie
       
Yderste linie

        Magasinerne
       
Skytset
 Vestfronten
        
Opgaven og Princippet

       
Profilen
      
 Kort 1900
        Kaponiererne
       
Batterierne
        
Magasinerne

        Lejrene
        Andre anlæg
 Sikringsstyrken

        Baggrunden
        Juli / august 1914
       
Indkaldelsen 1914-1918

 Tunestillingen
       Stillingen
      
Baggrund      
       Formål
      
Truslen fra luften
      
Mosede Batteri
      
Huler
      
Gallerier
      
Skyttegrave     
      
Artilleriet
      
Lejrene

      
Andre anlæg
      
Kort over stillingen
      
Eftertiden
       Tilstanden

 Andre anlæg på Sjælland
      
Lejre og kaserner
      
Grønsundstillingen
       Lynæs Fort      
       Brantebjerg, forsøgsanlæg
 Links
       Andre historiske sider


       Vestvolden i Hvidovre

 
 










































 

 

Københavns Befæstning 1880-1920

Tunestillingens lejre  


 Der var  naturligvis et stort behov for indkvartering i forbindelse med den store koncentration af tropper i et område, hvor der ikke var
 eksisterende kaserner. Befolkningen var irriteret over de ødelæggelser værker og øvelser afstedkom. Men mest af alt var den belast-
 ning privat indkvartering af de 3-4000 soldater der gravede stillingen samt fæstningsartilleristerne der besatte de faste batterier.
 Det var mange mennesker, og udskiftningen var stor. Værterne blev økonomisk kompenseret for udgifterne til primært kost.
 For soldaterne var det lidt frie liv i stedet for kasernens velkommen. Men for enhedernes chefer var det tidsrøvende at skulle samle
 soldaterne fra et så stort en område, ligesom disciplinen haltede.

 I juni 1916 indstillede Armeingeniørkommandoen til overkommandoen, at der blev opført en træbaraklejr til hver af de arbejdende batal-

 
joner.  Hver lejr skulle have plads til 1100 mand.
 Kort efter blev det klart, at udgifterne til den eksisterende private indkvartering ville stige med 50 %, og midt i august 1916 blev opførelsen
 af 4 mindre lejre godkendt. To ved kysten (formentlig for at dække Køge-bataljonen behov) og to lejre bag midten af stillingen.
 Der blev indhentet tilbud på byggeriet, men grundet dyrtiden og det faktum at entreprenørerne vidste at arbejdet var presserende, lå
 alle tilbud 30% over det anslåede niveau.
 Dette betød, at man måtte nøjes med to større lejre, selvom det ikke var optimalt at hver bataljon havde sin egen indkvartering.
 Lejrene endte med at blive dårligt bygget. De var fugtige og usunde, og øgede dermed presset på mandskabet. Årsagen til dette var
 det pressede budget, samt at man ikke måtte lægge skærver eller makadam, idet området senere igen skulle anvendes til landbrug.
 Endelig blev lejrene forsøgt bygget om vinteren, hvilket ikke øgede kvaliteten.     

 Grevelejren og Barfredshøjlejren blev således bygget i vinteren 1916 / 1917De lå i området mellem Torslunde, Greve og Gjeddesdal
 med divisionshovedkvarteret der skulle føre den sammensatte styrke på Benzonsdal.

    Placering af Barfredshøjlejren
                og Grevelejren

 

 
                                 
                                                                  Grevelejren.
 
 
                                                     
 
  Københavns Befæstning, Tunestillingen. Barfredshøjlejren
                   Barfredshøjlejren
 

                           Porten

                       Vagtstyrken
 
 
                          Vagten
 

              Officersmessen
 

             Kostforplejning
 

 Forslag af 25-5-1916 til Bataljonsbaraklejr til 20 officerer, 40 faste underofficerer, 32 korporaler, ca. 1000 underkorporaler og menige,
 16 trænsoldater, 26 heste samt 4 kogekoner og piger.

 

1 officersbarak: 12 800

1 underofficersbarak:15 700

Opvarmningsanlæg: 12 000

8 mandskabsbarakker: 14 700 x 8. Samlet 117 600

1 Kontor- og depotbygning: 11 300

1 køkken- og spisebarak for befalingsmænd: 13 700

1 køkken- og spisebarak for mandskab: 25 300

4 samlingsbarakker: 4100 x 4. Samlet 16 400

1 barak for kvindelig betjening: 3 100

1 Vagt- og arrestbygning: 3 000

1 staldbarak: 10 800

2 jordkældere: 600

2 latrinbygninger for befalingsmænd: 600

4 latrinbygninger for mandskab: 4 000

Tørrestativer, pudseborde: 1 500

Cykleskur: 3 000

Kloak: 5 000

Vejanlæg: 3 000

Vandforsyning: 2 000

Indhegning: 600

Diverse uforudsete udgifter: 25 000

  Ialt: 287.000 kr.