www.vestvolden.info  

Info til denne side:

       
Søren Østergaard
       
- Guidet tur på Vestvolden
      
 Ingen copyright
       

       
Spørgsmål - kommentar
        Fæstnings-ordbog       
       

Baggrund for Befæstningen
       
Københavns fæstninger
        De Slesvigske  krige

        Politisk baggrund       
        Personerne
        Hærens ordning 1909
       
Sikringsstyrken
       
Oversigt fæstningen
       
Krigsrisikoen
        De tunge våben
        
Det nye våben
Nordfronten
       
Opgaven og princippet
        
Forterne
       
Batterierne
       
Oversvømmelsen, princip
        Oversvømmelsen
, omfang
       
Stillingerne
Sydfronten
       
Tømmerupstillingen

       
Sydamagerstillingen
Søforterne
       
Indre linie
       
Mellemste linie
       
Yderste linie
Vestfronten
        Opgaven og Princippet

        Profilen
      
 Kort 1900
       
Kaponierene
       
Batterierne
      
 Magasinerne

        Lejrene  
        Andre anlæg

Tunestillingen
      
Til en ny slags krig
      
Truslen fra luften
      
Stillingen
      
Mosede Fort
      
Huler
      
Gallerier
      
Skyttegrave     
      
Artilleriet
      
Luftforsvaret
      
      
Lejre
      
Andre anlæg
      
Kort over stillingen
      
Eftertiden
       Tilstanden
Andre anlæg på Sjælland
       Lejre og kaserner      
       Luftforsvaret af København
      
Grønsundstillingen
       Lynæs Fort      
       Brantebjerg, forsøgsanlæg

Links
       Andre historiske sider

 
  Forside
                   

































































































































































 


 
Tunestillingen

   Stillingen og baggrunden for den.

I erkendelse af at moderne artilleri var løbet fra befæstningen i den forstand, at hvis man ikke
havde et fremskudt forsvar til at hindre fjendtlig fjernobservation og beskydning, ville fæstningen hverken kunne holde til et angreb endsige beskytte København mod beskydning med svært artilleri.
I
efteråret 1915 påbegyndtes opførelsen af Tunestillingen.

Ideen til en feltbefæstet stilling mellem Køge Bugt og Roskilde Fjord opstod første gang i de voldsomme forsvarsdiskussioner inden opførelsen af Københavns befæstning i 1880'erne. Den blev dengang fremsat af kaptajn Carl Th. Sørensen, militærhistoriker, og selvbestaltet militær rådgiver for Venstres folketings-flertal.
Ideen blev dog først behandlet som en konkret løsning i 1909, hvor Generalløjtnant L.C.F. Lütken bragte forelagde den for J.C.Christensen som et alternativ til forsvarslinien Rungsted-Søndersø-Ledøje-Vejlebro, han selv havde fået godkendt af Konseils-præsident og forsvarsminister Niels Th. Neergaard og overgeneralen J.V. Gørtz året inden. Ideen blev dog afvist af J.C. Christensen
som uacceptabel for hans politiske bagland.

 
                    Tunestillingen, Carl Th. Sørensen
                   Carl Th. Sørensen
         Tunestillingen, Niels Th. Neergaard
      Niels Th. Neergaard
     Tunestillingen, J.C. Christensen
       J.C.Christensen 
Tunestillingen, Overgeneral J.V. Gørtz
       J.V. Gørtz

Tunestillingen kom  først til realitetsbehandling efter den radikale forsvarsminister Peter Munch på en morgenmøde med værnsledelserne 11. oktober 1914 havde spurgt drillende ind til det nye langt-rækkende tyske artilleri og Købehavns befæst-ning. Netop befæstningen virkede jo som en rød klud på de Radikale. Påskuddet for spørgsmålene var Antwerpens rekordhurtige fald efter et artilleri-bombardement.
Overgeneral Gørtz havde svaret, at man ikke vidste så meget om de nye typer skyts, men at Københavns befæstning fortrinsvis var modstandsdygtigt overfor feltartilleri. Chefen for generalstaben generalmajor Palle Berthelsen havde tilføjet, at der foregik en forandring af opfattelsen af hvorledes fæstninger skulle bygges og at man nok måtte gå tilbage til jordværker i større udstrækning.
  

Straks efter mødet har enten Gørtz eller Berthelsen sat overkommandoens specialist General C.F.Holm fra artilleriet til at udarbejde løsningsforslag på dette opståede politiske problem.
I  begyndelsen af December forelå C.F. Holms to-delte plan.
Den fastslog, at virkningerne af det svære tyske skyts langt overgik hvad man havde forestillet sig muligt. Både den direkte virkning, men også den moralske virkning var meget betydelig.
Holm anbefalede derfor fremskudte stillinger foran Vestfronten. Det skal bemærkes, at han anbefaler fremskudte stillinger og ikke en linie far Køge Bugt til Roskilde Fjord. Han hældede formentlig til den sydlige del af Lütkens tidligere forslag fra Rungsted til Vejlebro.
Anden del af C.F. Holms plan var anskaffelse af 96 stykker moderne langtrækkende artilleripjecer til fæstningen, skyts der kunne nå det langtrækkende tyske belejringsartilleri i dets stillinger..
Det daværende nyeste danske artilleri var 20 år gammelt og ganske utilstrækkeligt.
Hærledelsen havde tilsyneladende allerede besluttet at der skulle anlægges en stilling mellem Køge Bugt og Roskilde Fjord når det blev politisk muligt.
Blandt andet var der allerede 12 dage efter Holms anbefaling en korrespondance mellem overgeneralen og generalløjtnant August Tuxen, der var hærchef i Jylland og Fyn, hvor Tuxen skriver om Tune-stillingen som et De Facto.   

          Tunestillingen, General L.C.F. Lütken
              L.C.F. Lütken
        Tunestillingen, general Christian. F. Holm
        General C.F Holm
      Tunestillingen, General August Tuxen
        August Tuxen
Tunestillingen, general Palle Berthelsen   
Palle Berthelsen

I juni 1915 lykkes det forsvarsminister Munch at få kongens tilslutning til en reduktion af sikringsstyrken med 13000 mand, mod en afhjælpning af ammunitionsmanglen ved indkøb i USA. 
Reduktionen skulle allerede være tilendebragt 3 måneder senere.
 
                                                        Peter Rochegune Munch
                                                              Forsvarsminister
Tunestillingen, forsvarsminister Peter R. Munch

Dette ramte det fremskudte forsvar hårdt, idet sikringsstyrkens reservemandskab med deres bemanding af fæstningen havde frigjort de bedre uddannede liniebataljoner til det fremskudte forsvar, herunder kystforsvaret.
Dette fremskudte forsvar var allerede formuleret af generalstabsofficeren Arnold Kühnel i 1894, og var den fremherskende mening frem til Kühnels død i 1908.
På baggrund af den nye situation iværksatte hærledelsen en rekognoscering af Tunestillingen, der var færdig 4. september 1915. Den blev foretaget af Oberstløjtnant Olof B. Schouboe der var fæstnings-artillerispecialist, Kaptajn Oscar Friis fra generalstabens operationssektion og Premierløjtnant F. Topsøe fra Ingeniørtropperne.
Disse 3 må betegnes som Tunestillingens egentlige arkitekter.
 
                           
                            Olof Schouboe

       Oscar Friis

        F.Topsøe

I rapportens bemærkninger omtales fordelene som stillingens gode oversigtsforhold der ville gøre det svært for en modstander at samle sin styrke uset, men samtidig nævnes faren for en omgåelse af stillingen ved Hornsherred, en overgang over Roskilde Fjord eller en omgåelse af stillingen ved Køge Bugt. 
Allerede en uge efter anbefales planen til krigsministeriet med begrundelsen "afværgelse af bombardement fra sværere artilleri", som fæstningen og de hidtidige værker ikke ville kunne imødegå.
Som andre muligheder ned Tunestillingen nævnes førnævnte stilling Rungsted-Vejlebro, men blandt svaghederne nævnes etableringsomkostninger samt det faktum, at fæstningens kanoner ikke ville kunne støtte den på grund af afstanden.
Gørtz fastslår, at der ikke er økonomi til begge stillinger, hvorfor Tunestillingen anbefales.

Politisk anlagdes i Venstres 4 mands store inderkreds de betragtninger, at anlæggelsen var en desavouering af fæstningen, men at anlæggelsen kunne også kunne nedbringe sikringsstyrken yderligere. Samtidig kunne den nye stilling flytte den afgørende kamp værk fra hovedstaden. Man ville imidlertid  spørge udenrigsminister Scavenius (der ikke var en del af inderkredsen) om linien kunne betragtes som fjendtlig af Tyskland.
Dagen efter afviste Gørtz at sikringsstillingen kunne nedbringe sikringsstyrken yderligere, og blev vred over at Scavenius også skulle høres - "Det er dog for galt at man ikke kan anlægge en forsvarslinie i sit eget land, uden det skal komme an på udenrigsministeren". 
Som ventet var Scavenius skeptisk, men mente at det som minimum måtte medføre en nedbringelse af Sikringsstyrken. 
Samtidig var der bad tæppet stærke kræfter i både den frivillige forsvarsbevægelse (ingeniør Aage Westenholz) og officerskorpset, der aktivt arbejdede på at få fjernet Generaler Gørtz, Berthelsen og forsvarsministeriets direktør Ulrich, som alle blev betragtes som bløde og følgagtige i forholdet til den radikale forsvarsminister Munch.
Stærke kræfter, rytteriets generalinspektør, generalmajor Holten Frederik Castenschiold og kaptajn J.O.Jensen, støttet af generalinspektøren for fodfolket, generalmajor Møller og Københavns kommandant generalmajor Lembke.
Faktisk fandt et møde sted mellem Castenschiold og Munch om den store utilfredshed med Gørtz og Berthelsen, hvortil Munch havde svaret, at der ikke fandtes anvendelige afløsere.  

Dette oprør mod hærledelsen var uden tvivl medvirkende til at Munch bemyndiger byggeriet af Tubestillingen - af hensyn til husfreden. En forudsætning for bemyndigelsen var dog, at spørgsmålet ikke måtte gøres til genstand for pressebehandling "der ville kune give en uheldig karakter udadtil".
Senere fulgte en mindre bevilling til efterkommelse af Holms ønsker i 1914. Der skulle i samarbejde med Bofors udvikles og anskaffes 16 nye 15 cm haubits.

I forlængelse af den store efterårsmanøvre, blev 3 ingeniørkompagnier 11. oktober 1915 beordret til at sende hold til "afsætning", hvilket skete med 3200 kosteskafter. E
n fremskudt linie af artilleristillinger, pigtrådssikrede løbegrave og kasematter. Forsvarslinien begyndte ved Mosede Fort (kystbatteri) og løb nordpå gennem bl. a. Karlslunde og Vindinge til Veddelev nord for Roskilde
Stillingen skulle have været fortsat til Frederiksværk og Lynæs, men aldrig ført ud i livet. Materialerne blev dog indkøbt og lagt op.

Stillingen opdeles i 3 afsnit:
Karlslunde afsnit
Tune afsnit
Roskilde afsnit

 

            

Kort over Tunestillingens placering i Københavns forsvar, samt dens geografiske udstrækning.
Strækningen fra Roskilde til Lynæs var kun forberedt og materiellet lagt i depot.
 

I foråret 1916 er det åbenbart at den påregnede flådeindsats mod en landgang i Køge Bugt var umuliggjort af de tyske minespærringer. Man havde påregnet at ubåde skulle være med til at stoppe en landhangsstyrke allerede inden den kom i land. Samtidig kunne den danske flåde heller ikke længere beskytte B-spærringen i Køge Bugt mod rydning.
Det blev overvejet om man kunne flytte de otte svære 29 cm. haubits fra Charlottenlund Fort til henholdsvis Kongelunds Batteri (4) på Amager og de andre fire til et nyt batteri ved Hundige.
Problemet blev understreget i juni af chefen for 1. division generalmajor A.L. Hansen, der havde fået opgaven med at sikre stillingens venstre flanke mod landsætninger.
Han påpegede at Køge havn lå helt åben og bad dels om at få den spærret. I den forbindelse bad han om et par undervandsbåde til Køge. Alt hvad han, trods indledende støtte i overkommandoen fik, var et ældre patruljefartøj der hver nat sejlede rundt i farvandet for at varsle et evt. tysk landgangsforsøg.

 
    P.W.Ibsen

Juni 1916 Afløses A.L.Hansen af generalmajor P.W. Ibsen, der nu får ansvaret for stillingens venstre flanke. Han meddeler i juni, at han ikke ar de nødvendige styrker for at løse opgaven. Han skønnede at han først ville kunne erkende en fjendtlig landgangsstyrke 25 sømil fra land, og at fjenden ville kunne nå at landsætte betydelige styrker før Ibsen ville kunne nå at samle forsvarsstyrken. Han ville dog kaste alle til rådighed værende styrker ind i kampen mellem landgangsstedet og St. Vejle Å, på trods af udsigten til ringe succes.
Han vurderede ikke en landgang i Køge Havn for særlig risikabel, idet den lå udenfor Tunestillingen.

I juli kom direktivet om flankeforsvaret fra overkommandoen:
Her blev det klart, at man ikke skulle imødegå selve landgangen, men trække alle til rådighed værende styrker tilbage til Tune-stillingen og fastholde denne.                                                       

I september følte generalstabschefen Palle Berthelsen sig så presset, at han foretog det meget utraditionelle skridt at henvende sig udenom regeringen til den engelske gesandt og bede om hjælp. Han ønskede assistance til adgang til svært kystskyts til Sydamager samt tilsagn om engelsk troppehjælp.
Berthelsen havde indset, at hvis alle tropper på Fyn blev flyttet til sjælland ville det bringe styrken her op på 48.000 mand, og hvis man også rømmede Jylland, 66.000 mand.
Tunestillingen krævede, hvis alle tre linier skulle besættes effektivt, 100.000 mand. Der manglede altså 34.000 mand.
Ganske vist var der 139.000 uddannede værnepligtige og 200.000 i værnepligtsalderen, men man rådede kun over 100.000 geværer og manglede i øvrigt alle typer ammunition, brisantgranater, maskingeværer og svært  artilleri.
Berthelsen understregede, at henvendelsen kun var aktuel hvis England havde til hensigt at inddrage Danmark i krigs-handlingerne.

I august 1916 giver overkommandoen Generalinspektøren for rytteriet, Generalmajor Castenschiold, opgaven
"Bevogtningen af Roskilde Fjord under et forsvar af Tune Stillingen" med at sørge for flankeforsvaret på stillingens højre side ved Roskilde Fjord. I september godkendte regeringen indkøbet af materiel til dette.
Efter en øvelse med de frivillige korps der skulle bistå rytteriet med opgaven samt en rekognoscering, betroede han sin dagbog "Ganske interessant - men bevogtningsopgaven er håbløs".
Han omformulerede det til generalstaben som "ganske illusorisk". Han bad om ekstra fodfolksenheder, og da han ikke kunne få dette, da om 80 ekstra rekylgeværer som man kunne få værnepligtige til at betjene. Han fik fire rekylgeværer af en privat sponsor, og tog så et møde med Berthelsen.
Han noterede efterfølgende i sin dagbog om mødet "......Selvfølgelig ord, Ord, Ord, men intet reelt". 
 
I oktober 1916 afholdes de første samvirkeøvelser med fast artilleri, feltartilleri, fly og infanteri, og artillerichefen Oberst Parkov indsendte sin rapport, hvori specielt nødvendigheden af et klart kommandoforhold enhederne imellem blev understreget.

Ved slutningen af årte bliver det åbenbart at Munch ikke ønsker at bevilge flere midler til Tune. Ydermere vil han reducere sikringsstyrken med yderligere 25%.