English version

       
Til forside


 Info til denne side:

       
Søren Østergaard

       
   - Foredrag
      
 Ingen copyright       
        Fæstnings-ordbog
       
       

 Baggrund for Befæstningen
       
Københavns fæstninger
       
De Slesvigske  krige
       
Politisk baggrund       
       
Personerne
        Hærens ordning 1909
       
Oversigt fæstningen
       
Krigsrisikoen
       
De tunge våben
        
Det nye våben
        Luftforsvaret

 Nordfronten
        
Opgaven og princippet

       
Forterne
       
Batterierne
        Magasinerne
       
Oversvømmelsen
, princip
       
Oversvømmelsen, omfang

       
Stillingerne
 Sydfronten
       
Tømmerupstillingen

       
Sydamagerstillingen
 Søforterne
       
Indre linie
       
Mellemste linie
       
Yderste linie

        Magasinerne
       
Skytset
 Vestfronten
        
Opgaven og Princippet

       
Profilen
      
 Kort 1900
        Kaponiererne
       
Batterierne
        
Magasinerne

        Lejrene
        Andre anlæg
 Sikringsstyrken

        Baggrunden
        Juli / august 1914
       
Indkaldelsen 1914-1918

 Tunestillingen
       Stillingen
      
Baggrund      
       Formål
      
Truslen fra luften
      
Mosede Batteri
      
Huler
      
Gallerier
      
Skyttegrave     
      
Artilleriet
      
Lejrene

      
Andre anlæg
      
Kort over stillingen
      
Eftertiden
       Tilstanden

 Andre anlæg på Sjælland
      
Lejre og kaserner
      
Grønsundstillingen
       Lynæs Fort      
       Brantebjerg, forsøgsanlæg
 Links
       Andre historiske sider


       Vestvolden i Hvidovre

 
 



























 

 

Københavns Befæstning 1880-1920

                                                                           Tunestillingens skyttegrave                        Kilde: Klavs Becker-Larsen. Tunestillingen


 Hæren forberedte med Tunestillingen en anden type kamp. Man havde naturligvis fulgt kampene på Vestfronten og indset, at infanteri-
 kampe nu i meget høj grad blev afgjort med bl.a. håndgranater, et våben der i Danmark kun var til rådighed for artilleri og ingeniørtropper.
 Man ville nu tredoble det til rådighed værende antal ved anskaffelse af 100.000 stk. i England.


 Det langsgående element i Tunestillingen var skyttegravene. Skyttegrave, der var bygget ved håndkraft efter de bedste erfaringer
 verdenskrigen havde tilvejebragt.Forskudte forløb og traverser for at hindre eksplosioner i at forplante sig i hele gravens længde.
 S
amtidig var det heller ikke muligt for en angriber der kom helt ned i graven at skyde på langs af denne. Smårum, skærmtage og forstær-
 
kede brystværn samt afløb for den megen vand i bunden gjorde skyttegravene til nogle enorme anlægsarbejder. I 1916 omtaler Oberst
 Nyholm f.eks. et antal af 4200 stk. skyttegravsrum.

 Som byggeriet tog fart og erfaringerne strømmede ind fra især vestfronten, blev skyttegravene bedre og bedre.
 
 
Skyttegrav 1915

Ikke mindst dækningetykkelserne blev øget.

  Skyttegrav 1918

Til skyttegrave hørte dækningsrum/opholdsrum, kommandoposter m.m.

  Opholdsrum til 8 mand



 

                                             Tunestillingen, skyttegrav    
                                                   Pionerer forcerer en skyttegrav
 
 
Tunestillingen, skyttegrav
Pionerer og rekylgeværgruppe
              i skyttegraven
  Tunestillingen, Skyttegrav
  Skyttegrav i Tunestillingen.
 
Bemærk de forskudte forløb
  med traverser

            Skyttegrav Justitsråd Bakke IV
 

 Foran skyttegravene var anlagt pigtrådsspærringer imellem 10 og 14 meters bredde. Der projekteres med 148.000 pæle, 4.400.000
 meter pigtråd og 1.950.000 kramper. NKT skal levere, og deres fabrik i Middelfart sættes i døgndrift for at levere de bestilte 280 tons
 pigtråd.

 
                                                                            Tunestillingen, pigtrådsspærring  Pigtrådsspærring
 fra Tune

Skyttegravsflanker:

 Der anlægges Skyttegravsflanker i form af jorddækkede trækonstruktioner med betonfront  i skyttegravens forkant.  De består af et dæk-
 
ket passivt opholdsrum og plads til to rekylgeværer i den støbte front. Der fandtes en åben projektørstandplads. Nogle af flankerne skulle
 kunne overtage mandskab, våben og projektør fra ødelagte huler. I alt bygges 37 flanker, hvoraf de 8 var forberedt til reserve for huler.



 Det megen gravearbejde belastede enhederne og en bataljonschef,  J.O.Jensen, skrev i Marts 1917 til sin gamle chef general Tuxen:

" Min bataljon har nu i to måneder været afgivet til gravning i Tune Stillingen og vender tilbage til Kantonnement omkring Vordingborg den
  1. april. Desværre tager denne tjeneste meget på en afdelings disciplin og det vil vare en rum tid, inden jeg atter får rigtig hold på batal-
   jonen".