English version

       
Til forside


 Info til denne side:

       
Søren Østergaard

       
   - Foredrag
      
 Ingen copyright       
        Fæstnings-ordbog
       
       

 Baggrund for Befæstningen
       
Københavns fæstninger
       
De Slesvigske  krige
       
Politisk baggrund       
       
Personerne
        Hærens ordning 1909
       
Oversigt fæstningen
       
Krigsrisikoen
       
De tunge våben
        
Det nye våben
        Luftforsvaret

 Nordfronten
        
Opgaven og princippet

       
Forterne
       
Batterierne
        Magasinerne
       
Oversvømmelsen
, princip
       
Oversvømmelsen, omfang

       
Stillingerne
 Sydfronten
       
Tømmerupstillingen

       
Sydamagerstillingen
 Søforterne
       
Indre linie
       
Mellemste linie
       
Yderste linie

        Magasinerne
       
Skytset
 Vestfronten
        
Opgaven og Princippet

       
Profilen
      
 Kort 1900
        Kaponiererne
       
Batterierne
        
Magasinerne

        Lejrene
        Andre anlæg
 Sikringsstyrken

        Baggrunden
        Juli / august 1914
       
Indkaldelsen 1914-1918

 Tunestillingen
       Stillingen
      
Baggrund      
       Formål
      
Truslen fra luften
      
Mosede Batteri
      
Huler
      
Gallerier
      
Skyttegrave     
      
Artilleriet
      
Lejrene

      
Andre anlæg
      
Kort over stillingen
      
Eftertiden
       Tilstanden

 Andre anlæg på Sjælland
      
Lejre og kaserner
      
Grønsundstillingen
       Lynæs Fort      
       Brantebjerg, forsøgsanlæg
 Links
       Andre historiske sider


       Vestvolden i Hvidovre
 
 

  





















































































 

 

Københavns Befæstning 1880-1920

                                                                            Tunestillingen                                    Kilde: Klavs Becker-Larsen. Tunestillingen

 
 Tune-stillingen er så nært forbundet med Københavns 3. befæstning, at den må regnes som en del af dette anlæg.
 Den overgår alle tidligere forsvarsanlæg i længde og konstruktioner. Dannevirke var "kun" 14 km. lang og stort set uden faste anlæg.
 
Vestvolden 14 km. lang, men med mange større faste anlæg. Tunestillingen er 22 km. lang med ca. 5000 små faste anlæg, kilometer-
 
vis af skyttegrav, pigtrådsspærringer og andre hindringer. Alt gravet af pioner- og fodfolksenheder - med håndkraft.

 


      
 

     Tunestillingens artillerichef
        Oberst A. G. Nyholm
 
 I erkendelse af at moderne artilleri var løbet fra befæstningen fra 1886 i den forstand, at hvis man ikke havde et fremskudt forsvar til at
 hindre fjendtlig fjernobservation og beskydning, ville både forter, Vestvold og også København kunne beskydes med svært artilleri.
 Fæstningernes århundrede var forbi, idet beskydningen af specielt de Belgiske fæstninger havde vist, at de ingen hindrende værdi havde
 overfor de tyske 28, 31,5 og 42 cm mørsere. 42 cm. mørseren havde en skudvidde på godt 14 km., 1150 kg tunge projektiler der inde-
 
holdt 265 kg. brisant sprængstof, hvilket ingen kendt fæstningskonstruktion kunne modstå. Fremkomsten af disse tunge artilleripjecer samt
 maskingeværet og brug af giftgas ændrede krigens karakter fundamentalt og 1. verdens-krig blev nærmest en forsøgskrig med 11
 millioner døde.
 
           
                                   Fly

               Gas

         Flammekaster

       Maskingevær

              Tank

 Tykke mure og  befæstede stillinger blev erstattet med bevægelighed og camouflage, anvendelse af naturlige spærringer og gravede an-
 
læg suppleret med mindre faste stillinger. Brug af artilleri på de store afstande, og pigtrådsspærringer foran regulære skyttegrave flankeret
 af rekylgeværer havde vist sig effektive på Europas store slagmarker.
 Krigsførelse havde på 40 år helt skiftet karakter, hvilket var medvirkende til et meget stort antal ofre, specielt i krigens første år. Teknikken
 overhalede simpelthen de militære doktriner.

 Tyskland havde allerede ved krigsudbruddet krævet, at adgangen til Østersøen blev minespærret. Det blev i København tolket således,
 at hvis Danmark ikke gjorde de ville Tyskland selv gøre det. Samtidig havde man den holdning, at hvis ikke Danmark selv viste sig i stand
 til at opretholde sin neutralitet, ville det medføre en tysk besættelse.

   

 I efteråret 1915 påbegyndte man opførelsen af Tunestillingen.

 Tanken om en fremskudt stilling var ikke ny og der havde tidligere været  flere planer fremme.
 Egentlige fremskudte forsvarslinier havde også været på tale, men placeringen havde voldt problemer. Det var lange afstande man talte
 om hvis den skulle gå på tværs af Sjælland. Målet skulle være at spærre adgangen til beskydning af København med artilleri, og da Ros-
 
kilde Fjord i sig selv udgjorde en naturlig hindring, var en spærring på Sjællands smalleste sted et naturligt valg. Fra Mosede til Roskilde
 Fjord, 21-22 kilometer.

 Man var stadig opmærksom på de svage flanker, der allerede var påpeget ved den første rekognoscering i 1914.
 Truslen på stillingens højre flanke ved Roskilde Fjord ville først være aktuel efter en tysk landgang og fremrykning mod København nord
 fra, men i foråret 1916 blev hærledelsen i foråret 1916 nervøse for en ny trussel på stillingens venstre flanke ved Køge Bugt.
 Der opstod iflg. forsvarsminister Munchs dagbog stærk nervøsitet fordi de tyske minespærringer gik meget tæt på København. Hær-
 ledelsen reagerede ved at sende en bataljon til Amager og en bataljon til Køge.
 Ganske vidst vidste man godt, at de tyske mine- og ubådsspærringer samt den tyske flådeopbygning i den nordøstlige del af Køge Bugt
 fra efteråret 1915 til forsommeren 1916 var rettet mod indtrængen af engelske undervandsbåde i Østersøen. To var sluppet ind i 1914
 og tre i 1915 og havde rettet voldsom skade på både den tyske flåde og handelstrafik i Østersøen.

 Natten til den 19. august 1915 løber den engelske ubåd E-13 på grund i Øresund indenfor dansk territorialfarvand. Dette sker under for-
 søget på at komme ind i Østersøen. Grundstødningen observeres af den danske flåde, der sender torpedobåden Narhvalen til havaristen
 for at hævde dansk suverænitet og neutralitet. Herudover sendes 1. eskadre til området.
 To tyske torpedobåde sejler om morgenen mod den grundstødte ubåd og skyder den i sænk. 15 af den 29 mand store besætning om-
 kommer og de overlevende interneres.
 

 
   Den engelske undervandsbåd E 13
 

                Ubåden E 13 bjerges
 

      De 15 faldne transporteres hjem
 
 
   Periskopet fra E-13
 

 Ganske vist var fartøjerne rettet mod engelske undervandsbåde, men styrken kunne hurtigt vendes til en angrebs- og landgangsstyrke.
 Bl.a. udlagde tyskerne ubådsnet i Køge Bugt, der blev transporteret på store pramme. Disse pramme kunne også indeholde en betydelig
 landgangsstyrke.
 Fra forsommeren 1916 var der også ved spærringerne syd for Amager anbragt et tysk moderskib for vandflyvere og et ældre slagskib.
 Dette slagskib var kommandofartøj for Sundspærringsstyrken, men den danske hærledelse, der ikke kendte dets funktion, måtte betragte
 dets fire 28 cm. kanoner som en væsentlig bombardementstrussel mod København, fæstningen og Tunestillingen.    
 Bemandingsmæssigt blev der i 1916 planlagt med 40 kompagniopholdsrum der skulle bygges i forreste linie. Dette antyder, at der alene i
 forreste linie skulle være en bemanding på 10 fodfolksbataljoner. I april 1916 var ingeniørregimentets opgørelse af den samlede indkvar-
 teringskapasitet i området på 30.000 mand og 10.000 heste. 

 
 Der blev etableret en fremskudt linie af pigtrådssikrede løbegrave, flankerende rekylgeværstillinger og en bagvedliggende linie af
 artilleristillinger og små kasematter.(huler og gallerier). Alt udført efter de, på det tidspunkt, tilgængelige erfaringer fra verdenskrigen.

 Forsvarslinien begyndte ved Mosede Batteri (kystbatteri) og løb nordpå gennem bl. a. Karlslunde og Vindinge til Veddelev nord for Ros-
 
kilde. Stillingen skulle have været fortsat til Frederiksværk og Lynæs, men aldrig ført ud i livet. Materialerne blev dog indkøbt og lagt op.
 Betonstillingerne havde nu mistet deres glorværdige franske fæstningsbetegnelser, deres pompøse udseende og var slet og ret betegnet
 som huler med tilhørende løbegrave.  Man havde lært af skyttegravskrigens grave og små maskingeværstillingers store effekt. 

     

 Mosede Batteri var Tunestillingens største anlæg. Et enhedsfort med bagvedliggende tør grav beskyttet af to gravkaponierer. 
 I 1913 påbegyndes opførelsen af Mosede Batteri og det stod færdigt 1916. Batteriet var projekteret allerede i 1908, og skulle efter den
 oprindelige plan have været udført som et hovedfort ved Mosede og et  støttende batteri ved Karlslunde Mose.
 Batteriets hovedbevæbning var 6 stk. 12 cm hurtigskydende haubitz, oprindeligt opstillet i to batterier nord og syd for fortet.  Det sekun-
 
dære skyts var 75 mm.  hurtigskydende kanoner der også var egnet mod luftmål. Fortets nærforsvar varetoges af 4 stk. 8 mm Madsen
 rekylgeværer og 2 stk. 37 mm revolver-kanoner.
 Til forsvar af batteriets front var der lagt 6 betonstøbte maskingeværstillinger, hver bestykket med 2 stk. 8 mm Madsen rekylgeværer med
 panserskjold. Endelig var batteriet forsynet med 2 projektører, en ildlederstation og en kikkertstation.

 I forbindelse med batteriet findes 4 flankeringsstillinger:
 Strandflanke 1, 2 og 3 samt Østre Klinteflanke .

 De 3 første lå i klitarealet foran batteriet, medens den sidste, inden sløjfningen, lå på Strandgårdsvej 20, Karlslunde Strand.

 Tunestillingens samlede styrke udgjorde:

                                                                             1 regimentsstab
                                                                             5 bataljoner
                                                                             4 rekylgeværkompagnier
                                                                             1 eskadron
                                                                             4 batterier feltartilleri
                                                                             3 ingeniørkompagnier og telegrafdetachementer