|
|
Københavns Fæstninger
København har som alle europæiske storbyer
haft behov for beskyttelse mod
udefrakommende fjender.
Allerede Absalons Havn havde værker uden om byen. Som alle andre fæstningsbyer oplevede
København at volde og værker havde en vis evne til at hindre byens udvikling.
I 1600 tallet sket der en udvidelse af bykernen og dermed
fæstningslinien,og den holdt med de volde og byporte vi kender fra gadenavne som Nørrevold og Østerport til midt i det 19 århundrede.
|
København 1789. Byen er helt omgivet af voldene
Byen kunne ikke udvikle sig, idet der var byggerestriktioner
(demarkationsterræn)
uden for voldene. Alle byg-ninger skulle være lave træbygninger, således de kunne
brændes af for ikke at give ly til en fremrykkende fjende.
At bo udenfor byen var en umulighed, ikke mindst ud fra det faktum, at byportene
blev lukket ved solnedgang.
|
|
Østerport
Vesterport
Nørreport
Amagerport Befolkningen var
ved at eksplodere. 35 % af landets befolkning boede bag Københavns volde
og boligsituationen var katastrofal. De sanitære forhold
var uhyggelige og epidemier og
sygdomme florerede.
|
De mange side- bag- og mellemhuse
vi i dag opfatter som idylliske er et dystert minde om dette.
København 1868.
Byen er vokset forbi de gamle volde
Sløjfningen af volde og porte var en simpel
nødvendighed, og det stadige behov for befæstning
førte til Vest- volden og Nordfronten.
I dag er de gamle volde velplejede rekreative
arealer. De kunne være gået tabt hvis man ikke med pietetsfølelse havde grebet ind og stoppet en total sløjfning.
Kun kunne ønskes at man havde bevaret en gammel byport medens tid var.
Voldene kendes i dag som Kastellet, Østre Anlæg, Botanisk Have, H.C.
Ørstedsparken, Tivoli og Christianshavns Vold. Tidligere lå Aborreparken mellem Ørstedsparken og Tivoli, men den er senere
sløjfet.
|
|
