Tilbage til Frivillige indsamlinger

Kvindeindsamlingen 1882

I 1882 påbegyndtes en forsvarsindsamlig blandt danske kvinder.

Den havde en sit udspring i et anonymt læserbrev fra “n kvinde ad den Sønderjyske bondestand”  i bladet “Vort Forsvar” i  januar 1882. Mere nationale kunne det vel næppe blive.
Her erklærede hun sig villig til at ofre sin eneste søn, hendes nutids glæde og fremtidshåb. Forudsætningen var dog, at fædrelandet i tide opbyggede et forsvarligt værn. 
Endvidere mente hun, at når danske mænd årligt kunne bruge 40 mill. på øl og brændevin, så kunne de vel også bevilge 66 mill. over 12 år på landets forsvar.
Indlægget blev herefter overgivet til “danske kvinders overvejelse og tilslutning.”

Samme kvinde, Sofie Nielsen, der havde boet de sidste 7 år på Fyn, fortsatte sin igitation i forhold til kvinderne. Herunder indsamlede hun underskriftindsamling blandt fynske Kvinder

Et andet af hendes læserbreve lød: 
“Ud fra mit Hjerte, der er fyldt med Uro og Bekymring for mit Fædrelands Fremtid, henvender jeg mig til Danmarks Kvinder med Bøn om: Luk Øjne og Øren op, hør og se, hvor forsvarsløst Danmark ligger for Øjeblikket! Jeg synes, der kunne være god Grund til for os Kvinder at træde hjælpende til nu, da Landets kårne Mænd kun har Partipolitik i Hjerte og Mund og kævles til Sorg, Forargelse og Harme for ethvert ærligt dansk Hjerte, som vil Fædrelandets vel.”

Også i løbet af 1882 foranstaltede hun en landsdækkende indsamling blandt 20.000 kvinder, der i februar kunne overrække kongen midler til indkøb af 8 fæstningskanoner, der kunne indgå i et af rigsdagen vedtaget artillerisystem.  Med pengebeløbet fugte et nydeligt træsnit af en kanon.

Pressen boltrede sig naturligvis i overskrifter som: “Hvorfor denne kanonfeber?” og “Skal kvinderne nu til at føre deres egen krig?”

Der blev indkøbt 8 stk. 15 cm kortløbet stålkanon fra Krupp, og det var af W.H.O. Madsen der forestod indkøbet.  De blev opstillet i Østre og Vestre Kvindebatteri i Christiansholmslinien. Senere flyttedes de til Vangede Batteri.

At det lykkedes en kvinde i den grad at trænge igennem, kan med kvindernes datidige placering i samfundet undre. Ikke mindst i forhold til indsamlingen må man med rimelighed antage, at nogen fra  magtfulde mænd far fæstningstilhængerne har skubbet på bag kulissen.
Senere blev kvindeindsamlingen med nogen rette kaldt “Moder til Selvbeskatningen”.