Tilbage til Personalia

I.C. Christensen

Jens Christian Christensen (1856-1930) flere ministerier, konseilspræsident.

I.C. Christensen var født på en hedegård i Påbøl i Vestjylland. Faderen var Mads Christian Christensen og moderen Karen født Jensdatter. (Han benævnes ofte I.C., hvilket skyldes datidens måde at skrive J som I)
I 1890 indvalgtes han til Folketinget i Ringkøbingkredsen, et mandat han bevarede til 1924. Han tilsluttede sig Christen Bergs fløj i Venstre, og efter Bergs død var J.C. Christensen i 1891-1897 leder af den Bergske gruppe, som bekæmpede de moderate venstrefolks samarbejde med Højre-regeringerne. Han blev i 1895 en magtfuld formand for Finansudvalget, som ved en konsekvent nægtelse af bevillinger til reformer bidrog til at svække regeringen. I 1897 bliver han formand for Venstrereform-partiet.

Ved systemskiftet i 1901 blev folketingsparlamentarismen. indført. J.C. Christensen blev kirke- og undervisningsminister (Kultusminister), men var i virkeligheden den stærke mand i Ministeriet Deuntzer. Han fik gennemført betydningsfulde reformer både på skole- og kirkeområdet. Udenrigspolitisk var han ansvarlig for de hemmelige samtaler mellem L. C. F. Lütken og repræsentanter for den tyske generalstab om Danmarks position i en eventuel kommende storkrig. Dette gav J.C. Cristensen gode kort på hånden vedr. dansk neutralitetspolitik i perioden op til 1. verdenskrig.

Den 14. januar 1905 blev han konseilspræsident (statsminister), men han måtte som følge af Alberti-skandalen gå af allerede i 1908. J.C. Christensen blev tiltalt ved Rigsretten, men blev frifundet, dog med en bebrejdelse for at have vist Alberti for megen tillid. Han bevarede efter sin periode som konseilspræsident en yderst stærk position i Venstre, hvor han enstemmigt valgtes til formand i 1910.
Han var forsvarsminister i 1909, hvor han gennemførte forsvarsforliget 1909 og en række nye forsvarslove. I 1916-1918  repræsenterede han som kontrolminister Venstre det radikale ministerium Zahle.
1920-1922 var han kirkeminister i ministeriet Niels Neergaard.
Han blev Ridder af Dannebrog i 1902 og Dannebrogsmand i 1903. Han blev desuden dekoreret med Dannebrogordenens kommandørkors af 2. grad i 1904 og med kommandørkorset af 1. grad i 1905. I 1905 fik han også Storkorset af Dannebrog.Få dage før folketingsvalget i september 1920 fik han Storkorsbryststjernen med  diamanter.
1910-17 udgav han Ugebladet Tiden.