Tilbage til Personalia

Niels Frederik Ravn

Niels Frederik Ravn(1826-1910) Viceadmiral, marine-, krigs- og udenrigsminister.

N.F. Ravn blev født i København som søn af lærredshandler Stephen Ravn og Marie F. Bünge. Han blev sekondlieutenant i 1845, premierlieutenant i 1851 og i 1963 kapitajnlieutenant. Allerede i 1868 forfremmes han til kapitajn, 1873 kommandør, 1885 kontreadmiral og pensioneres 1891 med viceadmirals karakter. Ravn deltog som søofficer på forskellige orlogsskibe både i første og anden slesvigske krig. Lærer i matematik på Søkadetakademiet og Subaltern Officer på Søkortarkivet. Medstifter af det Krigsvidenskabelige Selskab i 1871 sammen med generalerne Bahnson, Koefoed m.fl.

1873 afløser han uventet Oberst C.A.F Thomsen som Marineminister. Frem til 1894 beklædte Ravn også poster som henholdsvis krigsminister og udenrigsminister.

Ikke alene er Ravn uøvet i politik, men heller ikke en populær skikkelse i den noget ophidsede diskussion om  forsvarssagen og Københavns befæstning. I striden om Københavns Befæstning var Ravn fortaler for at landbefæstningen gennemførtes før noget andet. Dette til stor fortrydelse for mange af hans gamle officerskolleger i Marinen, der mente at flåden og søforsvaret havde størst behov for modernisering og nyt materiel.