Tilbage til Baggrunden

Forberedelse til krig

København under belejring.

I forbindelse med hærloven var der en del overvejelser om København som belejret by. Disse overvejelser strakte sig flere år frem mod verdenskrigens udbrud.

Mulighederne for forsyninger i en belejringsperiode blev undersøgt ligesom mulighederne for opretholdelse af lov og orden. Byen rummede ca. 550.000 indbyggere, og dette antal ville blive forøget med 75-100.000 yderligere hvis man trak en mobiliseringsstyrke indenfor fæstningslinien.

 

Fødevaresituationen tog udgangspunkt i en belejring der påregnedes at vare højest to måneder. 
Kreaturejere skulle i den forbindelse indberette kreaturholdet i 1914.

Forbruget i to måneder af 500,000 + 75,000 indbyggere blev opgjort således jvf. oberstløjtnant Rambusch 1909 og generalmajor Nieuwenhuis 1913.

Oversigt over fødevarerforsyning

Herudover skulle der forudses hvordan et angreb på,  eller en belejring  af, København ville forløbe.
Man skulle planlægge for den mulige reaktion blandt befolkningen ved et terrorbombardement. 
Tanken om København som åben by havde været omtalt i debatten, men har tilsyneladende ikke været et spørgsmål i den egentlige planlægning.

Man regnede med at befolkningen kun kunne udholde belejring i ca. 2 måneder.  Der skulle derfor tages hensyn til om andre stormagter ville komme til hjælp.  Det var der qua den danske neutralitet ingen aftaler om. 

Lov og orden skulle opretholdes i byen, og det ville i givet fald være op til Københavns Kommandant Oberst Lembcke at udøve denne, med udgangspunkt i belejringstilstand (undtagelsestilstand).

Overvejelser om belejringstilstand i København

Endelig ville der komme et meget stort pres på hospitalerne, hvis de både skulle behandle sårede soldater og  massive skader blandt civilbefolkningen. hvis byen blev bombarderet. Hvordan denne opgave skulle løses  er lidt uvist.