Tilbage til Nye våben

Flyvemaskiner

Den store krig var første gang fly blev brugt i større omfang.
Flyvemaskiner var lige taget militært i brug ved krigens start, primært til rekognoscering, men snart førte erfaringerne til udvikling af specialiserede jagere og flere-motores bombere.

 

Rekognosceringsmaskinerne var en-motores fly med et eller to sæder. Ved krigens start var de ubevæbnede og afløste til dels observationsballoner.  De kunne hurtigt medtage kameraer til fotografering af stillinger og tropper. De først var håndholdte, men senere blev de fastmonterede. De langsomme maskiner var nemme mål for jagerne.

Jagerne var en-motorers fly med et eller to sæder, beregnet til luftkamp. De første jagere var to-sædet, hvor en skytte betjente er drejeligt maskingevær.

Senere monteredes et maskingevær i maskinens længderetning, således at hele flyet kunne bruges til at sigte med. De første kunne f.eks. være anbragt oven på øverste planer, så de ikke skød propellen i stykker.

Da der blev udviklet en synkroniserings-mekanisme, blev det muligt at anbringe et, senere to, maskin-geværer umiddelbart foran piloten.

 

Man kunne nu skyde mellem de roterende propelblade. De første synkroniserede maskingeværer var Maxim/Spandau og Vickers.

 

Bombefly udvikledes allerede fra krigens start. Hverken taktisk eller strategisk fik de dog nogen videre betydning.

Russerne satte en 4 motorers bombemaskine, Sikorsky Ilya Maurometz i drift allerede i 1914. Den havde 7 mands besætning hvoraf mindst 3 var maskingeværskytter. Den havde et vingespænd på 35 meter. Den var ret vellykket, idet kun et af disse fly blev skudt ned.
Flere andre lande påbegyndte nu en udvikling af maskiner med flere motorer.

 

Den tyske to-motorers Gotha var svær at håndtere og flere gik tabt ved ulykker end i kamp. Tyske Siemens-Schuckert producerede en maskine med tre motorer der drev to propeller.

Italienske Capronis havde tre propeller og kunne medbringe en nyttelast på 1000 kilo.

 

Den engelske fire-motorers Handley Page kunne flyve 14 timer med en nyttelast på 2 tons.

 

Fælles for de store bombere var at var langsomme og dermed et let bytte for jagermaskinerne. Til gengæld dannede de store maskiner basis for en betydningsfuld teknologisk erfaring og udvikling.