Baggrunden

Baggrunden for den politiske og militære udvikling af Københavns Befæstning skal søges i de historiske hændelser der gik 75 år forud. Samtidig også den herskende politiske ideologi i dele af befolkningen og militæret .

Den gamle fæstning
Naggrunden  Baggårde og sygdomme

Baggård i København

Baggrunden var også at Københavns gamle volde fra middelalderen blev nedbrudt fra 1872. De havde holdt byen i et jerngreb, hvor den kun kunne vokse opad. Samtidig skete der en stor tilflytning fra land til by, så der var behov for plads.
Ydermere var de sanitære forhold årsag til sygdomme som kolera.

Det nittende århundrede.

1800-tallets sidste del var præget af nationalt mismod. De gamle kunne huske Englændernes angreb på København 1801 (slaget på Rheden), hvor Danmark under trussel om afbrænding af flåden måtte opgive neutralitetsforbundet. Bombardementet af København og det efterfølgende smertelige tab af flåden i 1807.
Efter 1807 kunne Danmark ikke beskytte sine søtransporter til Norge, hvor Norge handelsmæssigt hang mere sammen med Sverige.
Denne manglende søhandel medførte statsbankerotten i 1812 og tabet af Norge i 1815.

Baggrunden var også Dybbøl

Dybbøl skanse IV

Den tvivlsomme sejr over den Slesvig-Holstenske oprørshær i 1850 gav et kort nationalromantisk løft, men militært og politisk løste den intet. Militært medførte den også kun en helt urealistisk forestilling om egne militære evner.
Dette førte til århundredets største nationale katastrofe, det totale militære nederlag i 1864. Herved mistede vi ca. en trediedel af vores landareal og befolkning.

Debatten efter 1864

På tidspunktet for debatten om Danmarks forsvar havde seniorofficererne alle deltaget i enten en, eller begge de Slesvigske krige, og mange af deres synspunkter var præget af dette.
Nogen officerer lod sig styre af deres militære tilhørsforhold, andre af deres politiske.

Baggrunden grundloven af 1849

Frederik VII

Politisk havde Danmark i 1849 fået den første grundlov der afløste 200 års enevælde. En stor del at den politiske magt lå dog stadig hos kongen. Han udpegede stadig personligt en del af landstingets medlemmer. I landstinget sad hovedsageligt hos godsejere og den højere middelklasse.
I folketinget sad primært håndværkere og landmænd.
Der var i grundloven lagt op til at folketing og landsting i den samlede rigsdag skulle regere i enighed, dog med mulighed for at kongen kunne gribe ind hvis demokratiet skulle blive for uregerligt. Sammensætningen brsværliggjorde dog samarbejdet.

Den polariserede debat

Militært var der i årene efter 1864 sket nogle reguleringer af hær og flåde. Dette men uden at dette kom med en entydig løsning på, hvordan landet skule forsvares. Et stærkt flådeforsvar støttet på kysten af en mobil landhær eller et fæstningsforsvar. Skulle hovedvægten lægges på flåden eller på hæren.
Yderligere blev problematikken blandet sammen og polariseret. Dels af politisk ideologiske holdninger i henholdsvis højre og venstre og dels af de militære fagministre.

Politisk og militær ideologi  fik debatten om Københavns Befæstning lov til at udvikle sig nærmest uhæmmet.  Specielt i årene 1880 til 1886.

Baggrunden for den militære og politiske  udvikling var således et sprængfarligt kludetæppe.