Belejringstilstand

I forbindelse med hærloven var der en del overvejelser om hvordan man skulle sætte København i belejringstilstand. Disse overvejelser strakte sig flere år frem mod verdenskrigens udbrud og var opstået allerede i 1909.

Københavns befæstning, Indberetning om kreaturhold 1914

Mulighederne for forsyninger i en belejringsperiode blev undersøgt, og bl.a. skulle ejere af kvæg indberette deres kvæghold i 1914. 

Fødevaresituationen tog udgangspunkt i en belejring der påregnedes at vare højest to måneder. 

Byen rummede ca. 550.000 indbyggere og ville blive forøget med 75-100.000 yderligere hvis man trak en mobiliseringsstyrke indenfor fæstningslinien.

Forbruget i to måneder af 500,000 + 75,000 personer, blev opgjort således jvf. oberstløjtnant Rambusch i 1909 og generalmajor Nieuwenhuis 1913.

Oversigt over beholdningerne

Art
    Beholdning

Opfyldning af lagre og kommentarer
Oprindelig udregning i pund Omregnet til kilo
Kommentarer i forbindelse med udarbejdelsen
Brødkorn (rug og hvede)  30.675.000  15.337.500 Beholdningerne er aldrig under 20 mill pd, oftest større. Størst mulig nødvendig tilførsel 11 mill. pd. (Bemærkning: Nemt.)
  Ris, ærter o.lign 5.625.000 2.812.500   Beholdninger normalt 12 mill. pd. over dobbelt så meget som behov.
Smør, margarine, fedt 3.450.000 1.725.000   Minimumsbeholdninger af smør og fedt er 1,5, mill. pund og af magarine (eller råstoffer til dette) 1,1 mill. pund. Mangelen på 0,9 mill. pund opstår kun den ene dag om ugen hvor smørdamperne afgik til Englang. Lader sig dække i løbet af 2 dage.
  Ost 1.950.000 975.000 kg  Der mangler 0,7 mill. pd. der nemt skaffes fra sjællandske mejerier2 dage
  Mælk   4.140.000 potter 3.974.400 liter Der var indenfor fortlinien 5100 malkekøer (3600 potter daglig)
Rationeres mælken til børn under 1 år og syge (10.000) vil det ikke være nødvendigt at tilføre malkekvæg. Regnes pr, barn 1½ pot (ca. 1½ liter) mælk om dagen, vil der være 20,000 potter til anden anvendelse.
Kød og flæsk (salt og fersk) 15.975.000 7.987.500 Af flæsk, saltet sild og klipfiks findes altid 2,5 mill. pd. Der kræves
yderligere 13,5 mill. pd. svarende til 32.200 stk. hornkvæg. Påregnes  hver 3. dag udleveret flæsk og 2 svin=1 stk. hormkvæg, bliver behovet 21.500 stk. hornkvæg og 21.500 svin. Indenfor fortlinien findes udover malkekvæg, ca. 1300 stk hornkvæg og 10,000 svin.
De sjællandske slagterier har normalt, selv i sommertiden, saltet flæsk svarende til 11.000 svin.
Der skal således kun tilføres 21.000 kreaturer i alt. Der findes indenfor  en afstand af 3 mil (22 km) fra hovedstaden, 37.000 stk. hornkvæg, ca.
35.000 svin foruden 27.000 heste. Behovet vil med passende forbe
redelse kunne dækkes.
Der fandtes et uspecificeret store lagre af pølser og viktualie.
 Øl, kaffe, the,       sukker,  salt m.m. 
Forefindes til enhver tid i rigelig mængde.

Kreaturfoder forefindes i så store mængder at det manglende uden besvær kan tilføres på 2 dage.
Brændsel og belysning: De til enhver tid opretholdte lagre vil kunne dække forbruget i to måneder (jvf. kulimportørerne og belysningsvæsenet) 

Vandforsyning:

Bortset fra Damhussøen fandtes følgende vandreserver (overfladevand):

Skt. Jørgens sø 5,0 mill. tdr. (6,57 mill. liter)
Peblinge- og Sortedamssø 2,7 mill. tdr. (3,54 mill. liter)
Gentofte Sø  1,0 mill. tdr. (1,31 mill. liter)
Søborg Mose    2,0 mill. tdr. (2,62 mill. liter)
Københavnsbefæstning, Vestvolden vandreguleringsstation

Vandregulering Husum


Opstod behov kunne der hentes yderligere 10-15 mill. tdr. (13,14-19,71 mill. liter) fra oversvømmelsen og i sidste ende kunne med fornødent varsel oppumpes indtil 7 mill.tdr. (9,19 mill. liter) fra Damhussøen.

Vandrationer:
3500 personer kunne forsynes fra brønde og landdistriker, og herudover var der reserver så hvert individ havde 84 liter daglig.

Lov og orden i den belejrede by

Danmark havde ingen erfaringer med love om belejringstilstand (militær undtagelsestilstand) – og dermed var der ingen retningslinjer for hærens beføjelser over civilbefolkningen eller forholdet mellem militære og civile myndigheder under en eventuel belejring. Det var væsentligt for hærledelsen, allerede tidligt, at få dette afklaret.
Oberst Lembcke ville blive den der skule udøve den militære myndighed i forhold til civilbefolkningen, hvorfor dette spørgsmål lå ham stærkt på sinde.

I 1911 henvendte generalstaben sig til Krigsministeriet om sagen.
Generalstabens forslag til ”Kgl. anordning om Belejringstilstands Indtræden” gav overgeneralen og hans stedfortrædere ”overordentlig Befalingsmyndighed over alle Stats- og kommunale Myndigheder” og ret til at træffe alle fornødne politiforanstaltninger – også selvom befalingerne var i strid med gældende bestemmelser for de civile myndigheder.
Som eksempler for fæstningen København anførte vejledningen, at overgeneralen dermed kunne udvise fremmede og mistænkelige personer, indføre og forbyde udførsel af civil arbejdskraft, heste, materialer, proviant mv., udstede forsamlingsforbud og underkaste pressen censur.

Hærens egen øverste jurist, generalauditøren, var betænkelig. Han mente ikke, at hæren som udøvende magt alene i forsvarets interesse kunne udstede forsamlings-forbud og censur i strid med grundloven. Han anbefalede, at Krigsministeriet fik vedtaget en egentlig lov.

Generalmajor Lembcke

Generalmajor Lembcke

Kommandantens krav

Kommandanten i København, generalmajor Lembcke, der ville blive praktisk ansvarlig for opretholdelsen af ro og orden, var heller ikke tilfreds. De militære myndigheder måtte have ubegrænset fuldmagt til selv at afgøre, hvilke ”Ændringer i den bestaaende Retstilstand, der nødvendiggøres af den krigeriske Situation og af Statens Nødstilstand.”
Lembcke ville have strengere straffe end de foreslåede bøder og fængsel op til ét år, særdomstole med begrænset appel og øjeblikkelig eksekvering af straffene.

Militær strafferet

Krigsministeriet var mere lydhør over for Lembcke end den betænkelige generalauditør. Overgeneralens overordentlige befalings myndighed og  ret til at træffe alle fornødne politiforanstaltninger blev fastholdt, inklusiv forsamlingsforbud og censur som blev skrevet ind i den foreløbige lov sammen med Lembckes krav om skærpede sanktioner.
De militære myndigheder fik dermed ret til at tiltale og dømme civile efter militær straffelov, uanset paragrafferne var beregnet for militært personel.

Belejringstilstanden blev aldrig indført, og opretholdelsen af ro og orden forblev en civil politiopgave da krigen brød ud i 1914 . I de urolige år omkring 1. Verdenskrigs afslutning steg bekymringen for civil uro og revolution i København imidlertid igen og hæren forberedte sig diskret på det værste.