Hæren 1909

Indtil 1909 havde hærens ordning hvilet på lov af 6. juli 1867, lov af 28. maj 1870 om ordningen af Københavns Væbning, lov af 25. juli 1880 (tillæg til lov af 6. juli 1867) og lov af 13.april 1894 (tillæg til de to sidstnævnte) ændredes en del med lovene af 30. september 1909.

Hæren bestod nu af følgende våben og korps:

Fodfolket:

1 Brigade på 2 linieregimenter samt 8 andre regimenter hver på 3 bataljoner, Livgarden på 1 linie- og
1. reservebataljon og 5 reserveregimenter på hver 4 bataljoner. Hver bataljon har 4 kompagnier.

Rytteriet:

2 regimenter på Sjælland hver på 4 linie-eskadroner, 2 regimenter i Jylland og Fyn hver på 2 linie- og 2 reserve-eskadroner samt trænafdelingen på 3 kompagnier.

 Artilleriet:

Feltartilleriet på 2 feltartilleri-regimenter, hvert på 2 afdelinger, på Sjælland, 2 selvstændige feltartilleri-afdelinger, hvoraf 1 på Sjælland og 1 i Jylland.
Hver afdeling havde 4 batterier a 4 kanoner.

Kystartilleri-regimentet havde 12 linie- og 6 reservekompagnier indordnet i 3 bataljoner.
(Fæstningsartilleri-regimentet på 2 bataljoner a 4 linie- og 2 forstærkningskompagnier er ikke medtaget i loven da regimentet skal ophæves med desarmeringen af Københavns Befæstning i 1922)
Herefter oprettes ovennævnte selvstændige feltartilleriafdeling på Sjælland.

Ingeniørkorpset:

Havde 10 linie- og 2 reservekompagnier indordnet i 3 bataljoner og 2 ingeniørdirektioner.

Herudover fandtes følgende:

Det Tekniske Korps, forplejningskorpset, Lægekorpset, Dyrlægekorpset, Auditørkorpset, Arbejdstropper og Bornholms Væbning.

Kommandoforhold:

Kongen er øverstbefalende og udøver sin myndighed gennem Krigsministeren:
Direkte herunder står 2 Generalkommandoer:
–  1. Generalkommando på Sjælland med 8 garnisonsbyer (København, Helsingør, Roskilde, Ringsted,
Slagelse, Holbæk, Næstved og Vordingborg) og enhederne
–  1 Division: Livgarden, 1., 2., og 11. regiment og 1. artilleriafdeling:
–  2 Division: 3., 4., og 12. regiment, 1 rytterregiment, 2. artilleriafdeling.
–  3 Division (stab i Roskilde): 5., 7., 8. og 13. regiment, 26. bataljon af 6. regiment, 2 rytterregiment og
2. artilleri-regiment
Herudover Fæstningsartilleriregimentet, Kystartilleri- og Ingeniørregimentet med undtagelse af
1. kompagni samt Trænafdelingen.
 Til hjælp havde den kommanderende General en Generalmajor (kommandanten i København)

–  2. Generalkommando for Fyn / Jylland med garnisonsbyerne Viborg, Fredericia, Aarhus, Randers og Odense.9. Kommandoen førtes fra Viborg.
Den bestod af enhederne
– 10., 14. og 15 Regiment, 2 bataljoner af 6. Regiment, 3. og 4. rytterregiment, 3. artilleri-afdeling og
1. Ingeniørkompagni.

Direkte under Krigsministeren stod endvidere:
– Generalstaben, omfattende Generalstabskvarteret, Teknisk og Topografisk afdeling samt en   jernbane-
kommision.
– Generalinspektørerne for de forskellige Våben, Generaltøjmesteren (tillige chef for det Tekniske Korps), – General-intendanten (Forplejningskorpset), Generallægen (Lægekorpset), Stabsdyrlægen
(Dyrlægekorpset), General-auditøren (Auditørkorpset). Sidstnævnte var i øvrigt formand for
Overkrigsretten.

Værnepligt:

Værnepligt havde enhver der var fyldt 18 år.
Udsættes landet for angreb kan enhver tjenestedygtig mand udskrives. Efter endt værnepligt stod mandskabet i nummer ved enheden i 16 år.
Værnepligtstiden var lidt forskellig efter tjenestegrenene, men omkring 12 måneder.

Udfaldet af sessionen 1914:
39192 var på session.
Heraf blev 8722 ikke bedømt, 6078 blev forbigået eller afvist.
Herefter blev 24319 eller 80% behandlet. Heraf var 14743 ubetinget tjenstdygtige, 3140 betinget tjenstdygtige og 6236 blev kasseret.

Bevæbning:

Bevæbningen for fodfolket var:
8 mm. Krag-Jørgensen magasingevær M/1889 med ny ammunition (spidsprojektil). Hver mand havde 140 patroner.
Rytteriet havde et lignende, men forkortet, gevær.
Konstablerne har rytteriets tidligere 11,44 mm. karabin.
Ingeniørtropperne har samme forkortede gevær som rytteriet.
Kyst- og feltartilleriet er udrustet med Remington-geværet.
I hele hæren er indført en 9 mm.Rekylgevær Bayard-pistol M/1910.

Rekylgevær (Madsen) blev i 1904 indført ved rytteriet med 1 sektion med 3 geværer pr. Eskadron.  Ved bered-skabet i 1914 blev disse også fordelt til fodfolksenhederne med 1 sektion pr. bataljon.

Nye lejre:

1909 loven tilrettelagde også uddannelsesstederne:
2 nye lejre til hver een rekrutbataljon ved Sandholm og Høvelte samt 1 i Værløse til 2 rekrutbataljoner. Herudover havde man en lejr i Arresødal til fodfolkets og rytteriets skydninger, lejre ved Jægerspris og Fuglsø Kro til feltartilleriets skydninger og endelig lejre ved Avedøre og Ejby til fæstningsartilleriets 2 bataljoner.

Nye forter og batterier 

Også forskellige forter og batterier blev reguleret med 1909-loven.
Søbefæstningen skulle forstærkes og der afsattes midler til Saltholmsflak, Dragør Fort, Batterier ved Kongelunden og Raagaard, et lukket værk på Saltholm og en ombygning af Charlottenlund Batteri.
Endelig bevilgedes midler til kystbefæstningen på Sjælland, Taarbæk Fort, Avedøre Batteri, Mosede Fort og Lynæs Batteri, Helholm Batteri (Agersø) Masnedøfortet, Haarbølle Batteri (Møn) og Vejrø Fort.

Københavns Landbefæstning skulle desarmeres i 1922, men indtil da vedligeholdes.
Op til, og ved udbruddet af 1. verdenskrig, udbyggedes landbefæstningen feltmæssigt og blev sat fuldstændig i forsvarsstand.

Ikke kun landbefæstningen forudsattes nedlagt med 1909-forliget.
Også sløjfning Fredericia Fæstning, Kronborg Fæstning og Christianshavns Befæstning indgik i dette forlig.