↑ Tilbage til Nordfronten

Batterierne

Til at understøtte forterne samt sikre oversvømmelsen anlagdes 7 batterier.
Nogle findes næsten intakt, andre har efterladt større eller mindre spor i terrænet. Enkelte er effektivt sløjfet.

Tinghøj Batteri

De otte kvindekanoner på Tinghøj

Tinghøj Batteri blev opført i 1887-88. Batteriet havde til opgave at beskyde områderne foran Gladsaxe, Bagsværd og Lyngby Forter samt den nordvestlige del af Vestvolden. Det skulle også hindre  indtrængen mellem forterne samt sikre området bag disse.  

Det var et ca. 300 m langt, åbent, halvmåneformet batterianlæg med en foranliggende tør grav. Anlægget bestod af to batterilinier, den søndre med seks betonbriske og den nordre med fire, og de adskiltes af en kasematbygning, der indeholdt ammunitionsmagasiner og belægningsrum for mandskabet. Batterilinierne skulle armeres med seks 15 cm jernkanoner og fire 12 cm jernkanoner henholdsvis  venstre og højre batterilinie. Desuden var der på dækket af kasematbygningen to forsvindingstårne i panser, hver til en 8 mm 10-løbet mitrailleuse til nærforsvar.

På det højeste punkt, i den nordre ende, var der en kikkertstation, der kunne overskue området fra Vestvolden, hen over de foranliggende forter og frem til området ved Vangede Batteri.
Bemandingen bestod af 3 officerer, 13 underofficerer og 100 menige.

                                                   Batteriet blev nedlagt i 1920.

Billeder af Tinghøj Batterri 2011

 

Buddinge Batteri
Buddinge Batteri blev opført i 1888-89 sydvest for Buddinge By. Det skulle forsvare området foran Gladsaxe, Bagsværd og Lyngby Forter ved at skyde henover disse. Det skulle også beskyde en evt. indtrængende fjende bag fortrækken. Endelig skulle batteriet hindre fremtrængen gennem dalsænkningen mellem Tinghøj og Vangede Batterier.

Batteriet bestod af et åbent, 2,5 – 3 m højt, delvis nedgravet, jordanlæg med seks betonbriske, et nedgravet ammunitionsmagasin og et mindre magasin til forhåndsammunitionen. Herudover var der en kikkertstation indbygget i sydvestre travers. Batteriet havde en omkringliggende tør grav. Det var armeret med seks 12 cm jernkanoner M/1885, der i fredstid blev opbevaret i et artillerimagasin 150 m sydøst for batteriet. Mandskabet var indkvarteret i telte.

I 1914 opførte de første officerer  på batteriet med hjælp fra nogle flinke konstabler en lille betonstøbt kommandostation for noget der senere vise sig at være for både egen regning og risiko.
Da Buddinge Batteri den 1. august 1914 bemandedes, blev armeret og gjort krigsklart sammen med Københavns øvrige befæstningsanlæg, fandtes der ikke et overdækket rum udover et ammunitionsmagasin.
Batteriets officerer – reserveløjtnanter, hvoraf den ene var arkitekt – gik på eget initiativ straks i gang med at indbygge en  betonneret kommandostation i en af traverserne. Cement og tømmer købte de for egen regning i den nærliggende købmandshandel, de indkaldte konstabler (indtil 1945 en 150-årig betegnelse for menige artillerister) udgjorde arbejdskraften, og på få dage øgedes batteriets modstandskraft med en skudsikker kommandostation med telefon. lys, varme, ly og læ samt bordplads til ildledelsen.

Det lykkedes aldrig reserveofficererne at få refunderet deres udlæg168,00 kroner, der dengang udgjorde toløjtnants måneds
lønninger). De havde nemlig ikke indhentet ministeriets tilladelse til dette »fæstningsbyggeri«, og så havde de uanset den øjeblikkelige krigsfare brugt cement.
N
oget sådant var udtrykkeligt forbudt iflg. forsvarsforliget 1894 mellem Venstre og Højre, hvorefter Københavns Landbefæstning ikke måtte øges i styrke, bl. a. ved anvendelse af dette modstandsdygtige produkt.
Endelig havde de uden tilladelse taget fotografier i befæstningsområdet (vedlagt indstilling til ministeriet).

Som sædvane med  med god fæstningsbyggeskik indmuredes den regerende konges monogram over kasematindgangen.Dette eksisterer stadig.

Batteriet blev nedlagt i 1920. Efter nedlæggelsen blev batteriet brugt af Geodædisk Instutut (det senere Kort- og Matrikelstyrelsen). Der gennem årene foretaget en del småbyggeri på batteriet der har ændret batteriets form. Der er dog stadig en del af magasiner og briske tilbage.

Vangede Batteri
Vangede Batteri er opført 1887-88.
Det skulle udover de almindelige opgaver for batterilinien beskyde terrænet fra den sydvestlige kant af Lyngby til Søndre oversvømmelse og Gentofte Sø, og sammen med evt. anlagte feltbefæstninger give støtte for Garderhøj og Lyngby forter.

Det var en stormfri såkaldt reduit, (lille fort) uden åbne standpladser for skyts liggende i midten mellem to anneksbatterier. Hele batteriet var halvmåneformet (lynette). Den foranliggende tørre grav var 1-2 meter dyb og beplantet med hybentjørn i 10 meters bredde. I struben af reduiten lå en kasematbygning med en strubekaponiere, hvorfra struben kunne bestryges. På kasematbygningen var anbragt to panserforsvindingstårne med 8 mm mitrailleuser til nærforsvar. Foruden 4 store belægningsrum fandtes i kasematbygningen
magasiner, køkken m.m.

I de to åbne anneksbatterier var der plads til 9-10 stk.12 cm. kanoner med en rækkevidde på ca. 7 kilometer. Der var en travers for hver 2
kanoner. Ildlinien lå ca. 2 meter over terræn.
Bemandingen bestod af en mobiliseringsstyrke på 3 officerer, 13 underofficerer og 100 menige.Anneksbatterierne havde en åben beplantet grav i forlængelse af reduitens.

Batteriet blev nedlagt i 1920. Kun den nordre del er synlig i dag, i et offentligt anlæg.

 

 

Gentofte Batteri
Gentofte Batteri blev bygget i 1888 og var magen til Bernstorffs Batteri. Det lå i området ved Fasanhaven, Smakkegårdsvej og Smakkehøj.

Det var et åbent jordanlæg bestående af en to meter høj og ti meter bred jordvold bag hvilken kanonerne var placeret. I tilknytning til volden var opført et underjordisk betonstøbt ammunitionsmagasin.

Batteriet var udstyret med fire stk. 9 cm kanoner.

Gentofte Batteri skulle, sammen med Bernstorff Batteri og Ordrupkrat Batteri hindre fjendtlig overgang via de dæmninger og broer som krydsede den nordlige oversvømmelse.

Specielt skulle Gentofte Batteri forsvare fæstningskanalen mellem Gentofte Sø og Nordbanebroen. Samtidig skulle batteriet hindre fjendtlig indtagelse af Brogårdsvejens bro over fæstningskanalen.

Anlægget blev nedlagt og sløjfet i 1920. Der er ikke længere synlige rester af batteriet, men det underjordiske ammunitionsmagasin ligger i dag inder nogle villahaver.

 

Placering af Bernstorff og Gentofte Batterier

Bernstorff Batteri
Bernstorffs Batteri blev bygget i 1888 og var magen til Gentofte Batteri. Det lå ved C. L. Ibsensvej og Søtoften.

Det var et åbent jordanlæg bestående af en to meter høj og ti meter bred jordvold bag hvilken kanonerne var placeret. I tilknytning til volden var der syv meter under jorden opført et betonstøbt ammunitionsmagasin.

Batteriet var armeret med fire stk. 9 cm kanoner.

Bernstorffs Batteri havde, sammen med Ordrupkrat- og Gentofte Batteri til opgave at hindre fjendtlig passage via de dæmninger og broer, som krydsede den nordlige oversvømmelse.

Specielt skulle Bernstorff Batteri danne forsvar mod fjendtlig indtrængen over fæstningskanalen mellem Gentofte Sø og Søndersø. Samtidig skulle batteriet hindre en fjendtlig indtagelse af jernbanebroen over fæstningskanalen ved Ermelunden.

Bernstorffs Batteri blev nedlagt i 1920. Der er ikke længere synlige rester af batteriet, men det underjordiske ammunitionsmagasin findes i dag en privat villahave.

Ordrup Krat Batteri

Transportabelt pansertårn M/1890

I 1887-88 opføres Østre og Vestre Ordrup Krat Batteri.
Østre Ordrup Krat Batteri der nu ligger på Galopbanens område skulle flankere Nordre Oversvømmelse sammen med det nu tilkastede Vestre Ordrup Krat Batteri. Dette skulle primært ske med kardæskskud for ikke at ødelægge dæmningerne.
Begge batteriers kasemat bygninger var gravet ind i bagskråningen på eksisterende bakker i terrænet, således de ikke var synlige for en angriber.
Kasematbygningen var konstruerede som dobbeltkaponierer der kunne flankere til begge sider. Udover magasiner indeholdt de kun opholdsrum for besætningen.

Batterierne var udrustet med hver 4 hurtigsskydende kanoner, formentlig 75 mm. 2 på hver side af kasematbygningen. Begge batterier var anlagt ved sydenden af dæmningerne som skulle regulere vandstanden i Nordre Oversvømmelse. Da batterierne således kun kunne skyde på langs af oversvømmelsen, havde man i den jorddækkede nordside indbygget korte skyttegrave med betonstøbte underlag til transportable pansertårne med 53 mm. hurtigskydende kanoner til direkte beskydning af dæmningerne.

Mellem batterierne finder man to betonstøbte maskingeværstillinger (Ordrup Mitrallieuse batteri) til forstærkning af de skyttegrave, der forbandt batterierne. De er opført efter 1900, formentlig i forbindelse med 1. verdenskrig.

Batterierne blev nedlagt i 1920.

Billeder fra Ordrup Krat 2013

 

Christiansholmsbatteri (Christiansholmslinien)

Batteriet blev opført i 1887-92. Det indgik som hovedværk i Christiansholmslinjen, der ud over selve det trekantede batteri bestod af to batterier placert på hver side af fortet. Linjen forløb øst-vest og  var omkring 700 meter lang alt i alt. Det østlige batteri stod i umiddelbar forbindelse med Hvidøre Batteri. Batteri- eller fortlegemet var trekantet og omgivet af en våd grav.

Selve fortet var i to etager: Den øverste til operationelle formål, den nederste til indkvartering m.v. På fortdækket var hovedarmeringen, tre tårne med korte 15cm kanoner med en rækkevidde på ca. 5 km., monteret. Til forsvar af fortet var opstillet to 8mm mitrailleuser (flerløbede hånddrevne maskingeværer), som kunne bestryge de to våde grave, der samledes i forttrekantens toppunkt. Grundlinjen i trekanten (struben), blev forsvaret med to 9cm flankeringskanoner.

Batteriet havde en række ret forskelligartede opgaver: Det skulle deltage i lukningen af ‘hullet i nordfronten’, idet den sydlige del af Dyrehaven kunne beskydes herfra.
E
ndelig indgik det i planerne, at fortet skulle huse egne styrker, der kunne indsættes såfremt fjenden forsøgte landgang Bellevue og omegn.
De to batterier, Østre og Vestre, var udstyret med hver fire 15 cm kanoner med en rækkevidde på 6,3 km. De to batterier benævntes også østre og vestre kvindebatteri.  Disse to gange fire 15 cm kanoner var de såkaldte kvindekanoner, der var indkøbt for midler indsamlet af 20.000 patriotiske kvinder og foræret til kongen. Det østre batteri havde yderligere to -, det vestre seks 9 cm kanoner med en rækkevidde på knap 6 km.

Christiansholms Batteri blev nedlagt i 1920.