↑ Tilbage til Nordfronten

Stillingerne

Dyrehavestillingen

Den manglende befæstning af området øst for Fortun Fort blev hurtigt kendt i den brede offentlighed som “Hullet i Nordfronten”.  Allerede I sommeren 1893 opførte københavnske ingeniørsoldater et jordværk på den sydlige del af Præstesletten syd for Eremitage-sletten i Dyrehaven. (Præstesletteskansen). Værket blev opført af 250 mand i løbet af 2 uger som øvelsesarbejde og skulle kunne rumme 300 mand

I 1895 blev opførtes, ligeledes som øvelsesarbejde, yderligere to små batterier (Indelukkebatteri og Grusgravbatteri) Det var dog ikke umiddelbart muligt at lukke hullet yderligere idet forliget mellem Venstre og Højre i 1894 betød, at landbefæstningen ikke måtte udbygges.

Kaptajn E. Rønning foranstaltede en ny privat indsamling ”Forsvarsindsamlingen af 1913”  under udsigten til en kommende krig. I løbet af få måneder blev der indsamlet ca. en halv million kroner, og ved årsskiftet 1912/1913 gik man til kongen og tilbød ham et fort placeret i Dyrehaven ved Slesvigske Sten.

Kongen henviste dog deltagerne til forsvarsminister Klaus Berntsen, som ikke var begejstret for en sådan gave. Folketingsvalget og udbruddet af 1. verdenskrig i 1914 ændrede dog situationen, og gaven blev modtaget af den nye forsvarsminister P. Munch. På trods af folketingsbeslutningen accepterede den radikale minister også betonbyggeri i den feltbefæstede stilling. Forsvarsministerens tilladelse til at bygge betonkonstruktionerne var dog betinget af, at anlæggene enten skulle bortsprænges eller tildækkes med jord ved krigens afslutning.

Dyrehavestillingen blev herefter anlagt og strækker sig fra Fortun Fort over Præstesletten og Taarbæk Fort til Øresund. Det var en komplet, feltbefæstet stilling der bestod af batterier til artilleriet, kommandostationer, 5 dobbelte flankeringskaponierer, skyttegrave med foranliggende pigtrådsspærringer, 8 beredskabsrum til hver 100 mand. Endvidere etableredes et forhug i Fortunens Indelukke, så Fortunfortet fik frit skud mod Eremitagesletten.

Dyrehavestillingen skulle forhindre en fjendtlig indtrængen gennem Dyrehaven frem til nordkanten af Nordre Oversvømmelse. Dobbeltkaponiererne havde til opgave at belyse og flankere pigtrådsspærringerne. Flere af dobbeltkaponiererne var bevæbnet med 75 mm kanoner. Til støtte for dobbeltkaponiererne var anlagt en del stillinger med supplerende rekylgeværer.

Udover Dyrehavestillingen finansierede indsamlingen ubåden Triton, der blev omdøbt 2. april, efter datoen for Slaget på Rheden. Den blev bestilt i maj 1911 fra Whitehead & Co og blev taget i brug d. 31. marts 1913. 2den April blev designeret som 5 i april 1913, og blev omdesigneret som A 5, da klassen blev kendt som A-klassen.

Befæstningen gøres fuldstændig i 1915 med opførelsen af Taarbækfort i der blev bygget et stykke inde i Dyrehaven for at kunne indgå i stillingens højre fløj som landfort, samtidig med at det skulle varetage sine egentlige opgaver som søfort.Taarbæk Fort blev ikke en succes, hverken som land- eller søfort.

Der er ikke mange egentlig synlige rester i Dyrehaven, men mange små bakker og høje skjuler de anlæg der blev etableret. Enkelte  steder kan man også ane de feltbefæstede stillingers forløb.

 

Baunehøjstillingen (Lunftoftestillingen)

Stillingen blev opført i 1914 øst, nord og vest for Baunehøjen nordøst for Lyngby, det højeste punkt på Lundtoftesletten. Derfor blev stillingen også kaldt Lundtoftestillingen .Den blev udbygget flere gange og blev efterhånden en temmelig stor sammenhængende feltbefæstet stilling. Fuldt udbygget bestod den af tre linier:

En gående fra Fortun Fort vestpå til Baunehøj og herfra sydpå til fæstningskanalen lidt øst for Lyngby, en gående fra Fortun Fort sydpå over Hvidegårds jorde til Ermelunden, og en gående fra Baunehøj mod vest til Furesøen lidt nord for Frederiksdal. Førstnævnte var den oprindelige Banunehøjstilling.

Netop Baunehøjstilllingen var særligt forstærket, fordi den lå i et område, hvortil de omliggende forter ikke havde indsyn og derfor ikke kunne observere en fremtrængende fjendtlig styrke. Stillingen bestod af tre store betonstøbte beredskabsrum, der hver kunne rumme 250 mand. Desuden var der fem små kaponierer, hvorfra man kunne belyse og flankere pigtrådsspærringerne.

Stillingen blev nedlagt i 1919 og endeligt sløjfet i forbindelse med anlæggelsen af Danmarks Tekniske Universitet.

 

Vintapperstillingen

I 1914 blev også anlagt en mindre feltbefæstet stilling på begge sider af jernbanelinien nordvest for Gentofte station. Stillingen bestod af pigtrådshegn, skyttegrave, jordbatterier og betonanlæg og blev anlagt for at lukke af for  fjendtlig indtrængen mellem Lyngbyfort og Garderhøjfortet.

 

Hovmarksstillingen

Opførelsen blev påbegyndt i 1912 og stod færdigt i 1914. Det blev nedlagt i 1919.

De forberedte oversvømmelser havde til formål at hindre fjendtlig fremtrængen mod København. Oversvømmelsens havde imidlertid en række svage punkter, som kunne anvendes til fremrykning. Det drejer sig dels om de dæmninger, som hindrede vandet i at løbe ud i Øresund, dels diverse broer m.v. Der blev etableret en række mere eller mindre permanente stillinger og værker, der havde til opgave at kompensere for disse svagheder.

Hovmarksstillingens hovedopgave var at at hindre fjendtlig overgang ved dæmning I og bestod af to betonbatterier indeholdende rekylgeværer og projektørudstyr til natkamp.  I forbindelse med første verdenskrig blev stillingen udbygget med en feltbefæstning bestående af skyttegrave og pigtrådsspærringer. Batteriet var bestykket med et ukendt antal rekylgeværer.

Det ene batteri eksisterer endnu, men er placeret i en privat have.