↑ Tilbage til Søfronten

Søfrontens 1. linie

København blev omgivet af en søbefæstning opdelt i 3 linier. Den indre linie  var ca. 5200 meter lang. Herunder var afstanden:
fra Kalkbrænderi Batteri til Trekroner ca. 1400 meter
– fra Trekroner til Lynetten ca. 900 meter
– fra Lynetten til Mellemfort ca. 1300 meter
– fra Mellemfort til Prøvestenen ca. 1000 meter
– fra Prøvestenen til Strickers Batteri ca. 1000 meter

Linien bestod af tre gamle søforter og tre sø- og kystbatterier:

Søfortet Trekroner
Søfortet Mellemfort
Søfortet Prøvestenen
Søbatteriet Lynetten
Kystbatteriet Strickers Batteri (der blev ombygget)
Kystbatteriet Kalkbrænderibatteri.

Søfortet Trekroner

Trekroner 1920

Det nuværende Trekroner er 2. generation. Det oprindelige, bygget fra 1713, lå 200 meter nordligere og var dannet af nogle udtjente sænkede orlogsskibe. Heraf tre linie- skibe hvoraf det ene, Trekroner, gav navn til fortet. Fortet fungerede frem til 1731. I 1786 påbegyndes det  nye Trekroner vi kender i dag af Chr. VII.  Fortet rammes ind af pæle og en stærk rammekonstruktion der blev fyldt op af jord og mudder fra København samt en uddybning af  havnen.  Allerede 1801, før fortet var færdigbygget, deltog det mod Englænderne i slaget på Rheden. Fortet blev hastigt udrustet med 66 kanoner  og 660 mand, og sammen med flådens skibe og nogle hastigt udrustede flådebatterier holdt man fjenden, med admiralerne Parker og  Nelson i spidsen, væk fra København.  Dette var dog ikke nok til at undgå et nederlag.

Igen i 1807 var Trekroner aktivt under bombardementet af København, dog med det nedslående resultat at store dele af København nedbrændte og vi mistede vores flåde. Denne lejlighed var iøvrigt verdenshistoriens første terrorbombar-dement af en civilbefolkning og første gang brandraketter blev anvendt (De Concrewske raketter, opkaldt efter opfinderen Sir William Concrewe).
Efter statsbankerotten var der ikke midler til forsvaret, og først i 1818 finder Chr. VII midler til en færdigbygning af Trekroner der står færdig i 1828. Bolværkerne var nu forstærker med en 3 meter tyk sandstensmur beklædt med granit. I Struben (indsejlingen til fortet) blev der opført brystning med skytsåbninger.
I 1838-39 opførtes de to fredstidskasernebygninger. Under de Slesvigske krige var fortet bemandet med 390 mand.

I perioden 1865-1869 udvides fortet med kasematbygningen, batterier med magasiner indbygget i traverserne samt en søminestation. Alt bygget i tidens nye materiale –

Skitse trekroner

beton.  I 1868 bygges fyrtårnet der består af et stålskelet med pånittede stålplader. Fyret er stadig aktivt.

Fortet er anlagt i tre etager. Nederste etage med underbringelse af mandskabet og magasiner i de to fløje, midterst skytsetagen med magasiner og øverst fortdækket med åbne batterier adskilt af traverser. I traverserne var indbygget magasiner til ammunition. På fortets  facer og flanker var opført åbne batterier ligeledes adskilt ad traverser med indbyggede ammunitionsmagasiner. Fortet var særdeles stærkt armeret.

Billeder af Trekroner 2012-13

.

Kystbatteriet Lynetten

Batteriet blev bygget helt tilbage i 1767-1780, men blev først armeret i 1848.
Det er et åbent jordværk med en 50 meter lang face samt en østlig flanke på 120 meter og en vestlig på ca. 25 meter.
Batteriet er anlagt på en ældre jordopfyldning bar træbolværker, på nord og nordøstsiden beskyttet af et stenglacis og en betonbeklædning.
Mellem selve Lynetten og Revshalen findes en lille havn med betonkajer og en vanddybde der tillod sejlads i havnen med motortorpedobåde.

 

Batteriet var i 1864 bemandet med 165 mand.
Brystværnet er ca. 5 meter tykt, indvendigt beklædt med en 1 meter tyk betonmur.
På selve facen findes 4 traverser med enten ammunitionsmagasiner eller belægningsrum indbygget. Disse er dækket af 3-4 meter jord
og 3-4 meter beton.
Højre flanke afsluttes i en 16 meter høj travers og et ammunitionsmagasin med et rum. Dette er dækket af ca. 2 meter beton og 20 meter jord.

Batteriet var i 1911 bestykket med:
4 stk. 29 cm. lang haubits M/1891 på højre flanke

Lynetten 29 cm. haubits M/1891

4 stk. 15 cm. lang stål kanon L/30 opstillet med to på venstre flanke og to på facen 2 stk. 75 mm. Hurtigskydende stålkanon L/30
3 stk. 47 mm. Hurtigskydende stålkanon L/44 opstillet med en på venstre travers og to på østre flanke udenfor den store travers
2 stk. 8 mm. To-løbede mitrailleuser
1 90 cm. projektør
1 60 cm. projektør
4 kikkertstationer
Bemanding ca. 180 mand

 

 

Billeder fra Lynetten 2013

Søfortet Prøvestenen

Prøvestenen, struben 1922

Søfortet Prøvestenen kan som militært anlæg føre sin historie tilbage til 1713, hvor en pram af samme navn blev sænket for som armeret kunstig ø for at give nødlæ for flåden. Anlægget der eksisterer i dag, er opført i 1859-63. Fortet er opført på en kunstig ø af stenblokke. artilleripjecerne var placeret i et åbent anlæg opdelt ved hjælp af fem betonstøbte traverser med ammunitionsdepoter og mandskabsrum.
Anlægget havde kikkertstationer og projektører. Der var et mindre havneanlæg i forbindelse med anlægget.
I 1916 etableredes KFUM soldaterhjem på øen ved hjælp af gave fra Ringkøbing Amt.

Fortet er en del af søbefæstningens inderste linje og skulle sammen med Strickers Batteri, Mellemfort, Lynetten og Trekroner holde fjendtlige skibe på afstand af København og specielt hindre ham i at trænge ind i Kongedybet – området mellem Saltholm og Sjælland og dermed indsejlingen til Københavns havn.

 

17 cm. M/1889


Fortet er blevet omarmeret flere gange. Omkring første verdenskrig bestod armeringen af seksten 17 cm stålkanoner, seks 29 cm jernkanoner og otte 47 mm kanoner, heraf tre til luftforsvar. Derudover rådede man over en 75 mm kanon og to rekylgeværer til luftforsvar samt to 90 cm projektører. Dette blev senere reduceret til tolv 17 cm, en 75 mm og tre 47 mm kanoner.

Fortet blev nedlagt i 1922.

 

Billeder fra Prøvestenen 2011

Strickers Batteri

Strickers_Batteri_1933

Strickers_Batteri_1933

Kystbatteriet Strickers Batteri blev anlagt nord for Kastrup som det sydligste punkt i Københavns befæstning i 1801 og navngivet efter dets første chef, premierløjtnant Justus Alexander Stricker. Batteriet blev udbygget i 1875-76  Strickers Batteri hed oprindeligt Kastrupbatteriet. Det var et lukket jordbatteri med rektangulært grundrids, 135 meter langt of ca. 70 meter dybt. Det var opgivet af en ca. 8 meter bred våd grav. Graven kunne på strubesiden holdes under ild fra en redan. Batteriet var forsynet med et 6 meter tykt facebrystværn, bekædt med en ca. 2 meter tykbetonmur. På flanker og struben var brystværnet kun ca. 2 meter tykt. Midt på brystværnet fandtes en travers med kikkertstation og ammunitionsmagasin. Adgangen til batteriet var i struben nord for redanen.

Batteriet blev nedlagt 1914 og bortsprængt 1954 for at gøre plads til Pyrolyseværket. På Amager Strandvej ligger der to ammunitionsmagasiner der formentlig har stået i forbindelse med  både Krudthuset på Amager Strandvej 110, og muligt også med Strickers Batteri. 4 næsten tilsvarende magasiner blev i 2008/09 revet ned på den nærliggende Pyrolysegrund hvor Strickers Batteri tidligere lå.

 

 

Mellemfort

Mellemfort kasernen 1887

Søfortet lå ca. 1100 meter øst for Quinti bastion og blev bygget i perioden 1860-1863 på ca. 3 meters vanddybde. Mod søen blev fortet afgrænset af en pælerække foran hvilken var anbragt et ca. 1,5 m. tykt stenglacis. Oven dette er bygget en 3-5 meter høj og 2 meter tyk betonmur beklædt med granit. Mod havnen fandtes en betonkajmur. Fortet havde en ca. 90 meter lang og ca. 25 meter dyb face, to flanker på henholdsvis 35 og 25 meters dybde samt en nordlig havnemole på 90 meters længse og en sydlig mole på 40 meter. Havnen indenfor molerne var opfyldt på den nordlige halvdel. Her fandtes en kaserne til 180 mand bygget af 0,60 m tykke betonvægge. Brystværnet var 6 meter tykt og havde en indvendig beklædningsmur på 1,8 meter beton. På facen fandtes 1 midtertravers og to skuldertraverser. Heri var indbygget ammunitionsmagasiner dækket med 9 meter beton og 1-2 meter jord.

 

Mellemfort 1920

Fortet var bevæbnet med:
2 stk. 35,5 cm. stålkanon L/30 på hver sin flanke
4 stk. 24 cm. stålkanon L/40 med skjolde opstillet på facen
3 stk. 47 mm. hurtigskydende stålkanon med skjolde, opstillet med 1 på hver flankes yderende samt 1 på
   den nordlige skuldertravers.
2 stk. 8 mm. 2-løbet mitrailleuse
1 stk. 90 cm. projektør samt 3 kikkertstationer

Besætningen var 1911 130 mand. Dette øgedes senere til 170 mand.

Mellemfort er helt forsvundet. Amagerværkets kullager ligger præcis hvor fortet  lå.

 

Original tegning Mellemfort

 

Kalkbrænderi Batteri

Kalkbrænderi batteri

Kalkbrænderi batteri

Kalkbrænderibatteri blev bygget 1880-1882 og lå ved sydsiden af Gasværkshavnen. Det var et åbent jordværk med kun en ildlinie. Batteriet var ca. 75 m. langt og ca. 35 m. bredt. Brystværnet havde en tykkelse på ca. 13 meter med en 1,8 meter beklædning af beton. Det havde på hver fløj en travers, hvor der i den nordlige travers fandtes et ammunitionsmagasin. Dette havde 4 meter tykke mure og var dækket af 3 meter tykt  jorddække. Selve projektilerne blev opbevaret i en gang under brystværnet og kunne herfra hejses op til batteriet.

Batteriet var bevæbnet med
2 stk. 35,5 cm. stålkanon L/30
2 stk 47 mm. Hurtigskydende stålkanon anbragt på hver travers
2 stk. 8 mm. Toløbet mitrailleuse

Besætningen udgjorde 40 mand

Batteriet var forudsat nedlagt med forsvarsforliget 1909, og solgt til fordel for forstærkning af Københavns søbefæstning. De to 35,5 cm. kanoner blev herefter flyttet til Dragør Fort.

 

.