↑ Tilbage til Søfronten

Søfrontens 2. linie

København var omgivet af en søbefæstning opdelt i 3 linier. Den mellemste linie bestod af:

Charlottenlund Batteri (Senere benævnt fort)
Middelgrundsfortet
Kastrup Batteri. (
Senere benævnt fort)

 

Charlottenlund Fort, oprindeligt Charlottenlund Batteri, blev bygget i årene 1886-88 neden for Charlottenlund Slot. Det hed oprindeligt Charlottenlund Batteri, men efter en større ombygning i 1910 blev det til Charlottenlund Fort. Fortet var led i den række søforter, der skulle beskytte København fra søsiden og indgik i den mellemste fortlinie sammen med Middelgrundsfortet og Kastrup Fort. Det blev bygget som et lukket jordværk med er rektangulært grundrids omgivet af en 25-40 meter bred og 2,5-3 meter våd grav.
Selve fortet er 300 meter langt og 130 meter bredt. Brystværnet på facen er 33 meter tykt og 6 meter tykt på flanker og struben. Ammunitionsmagasinet var placeret på højre side af facen og var dækket af 30 meter jord. Fra magasinet kunne ammunitionen føres frem til betonbriskene og pjecerne gennem to poterner. Nord for den store travers fandtes yderligere en travers samt mindre traverser mellem hver to pjecer.
Der fandtes ikke skudsikre opholdsrum for besætningen, kun nogle træbarakker på terreplein. Der fandtes dog en sprængstykkesikker kasemat i den store travers syd- vestlige hjørne.

Oprindeligt var batteriet bestykket med to 35,5 cm. kanoner på hver side af den store travers, 2 stk 15 cm. kanoner nord for den nordligste af de svære kanoner og på hver fløj en 47 mm. hurtigskydende kanon. Yderligere fandtes til opstilling på strubevolden 2 stk. 75 mm. kanoner.
Batteriet rådede over to 90 cm projektører samt 2 distancemålerstationer. Ved forsvarsforliget 1909 bevilgedes penge til en modernisering af batteriet, og det blev ombygget til Charlottenlund Fort i årene 1910-12.

Der blev i tilknytning til de 5 eksisterende ammunitionsmagasiner i den store travers bygget en kasematbygning med maskinrum og 7 rum til ophold for besætningen.
Mod søen blev bestykningen ændret, således at der på betonbriske sydligst for den store travers opsattes 2 stk 120 mm. kanoner og 4 stk. 29 cm. haubitsere i et batteri.
Nord for den store travers opsattes 4 stk. 29 cm. haubitsere i et batteri, et stor travers med indbygget håndmagasin og nord for denne yderligere 4 stk. 29 cm. haubitsere og 2 stk. 120 mm. kanoner. På strubevolden mod landsiden opsattes 2 stk. 37 mm. revolverkanoner. På fortet fandtes yderligere 2 stk. 75 mm. kanoner, opbevaret i kanonskure på terreplein.
Til nærforsvaret rådede fortet over 10 rekylgeværer. Gravforsvaret bestod af 3 flankeringsstillnger i den våde grav.

Under 1.verdenskrig blev yderligere støbt briske til 2 stk. 17 cm. kanoner på den store travers. Disse blev dog aldrig an-bragt. Der blev endvidere støbt brisk til, og monteret, en 47 mm. ballonkanon på den store travers. Fortet blev yderligere forsynet med 2 stk. 150 cm. projektører, 1 i en elevator i brønd umiddelbart nord for den store travers og 1 på et skinnespor for foden af brystværnet

Middelgrundsfortet. Som med den øvrige forstærkning af søbefæstningen havde der i forbindelse med forsvarordningen i 1867 været tale om at bygge et fort på Middelgrunden, hvilken dog blev opgivet på dette tidspunkt. Det blev dog bygget i årene 1890 – 1894 på den nordlige del af Middelgrunden. Opgaven var at hindre bom- bardement af København, at beskytte Københavns nordlige minespærring i Tragten og Hollænderdybet samt at hindre fjendtlige enheder i at trænge ind i stræder.

Fundamentet er bygget af tømmersænkekasser og betonsænkekasser der er sikret af et kampestensglacis.  En dækmole omkranser selve øen med den våde grav og forthavnen. Ud mod forthavnen ligger fredskasernen, der i to etager indeholder belægningsstuer, kabys, officersboliger og messer. I den nederste etages forlængelse ligger fortets kasematter, der blandt andet indeholder ammunitions- magasiner, krigskaserne, hospital, kraftværk, søminestation og kontorer. Krigskasernen, der ligger i centrum af kasematterne, er beskyttet i vandret retning af 30 meter jord og i lodret retning af 13 meter jord.

Skytset var opstillet i batterier på åbne betonfundamenter, der var anbragt i cirkelform omkring en centertravers. Alle batterierne var forbundet med en delvis overdækket ammunitionsgang, der stod i forbindelse med de underliggende ammunitionsmagasiner ved ammunitionselevatorer. Fortets ildledercentral var opstillet omkring center- traversen, hvorpå der også var opsat et fyrtårn.

Fortet blev i 1895 armeret med 5 stk. 30.5 cm. stålhaubits, 12 stk. 17.0 cm. stålhaubits, 6 stk. 120 mm hurtigskydende stålkanoner, 7 stk. 47 mm hurtigskydende stål- kanoner, 8 stk. 8 mm dobbeltløbet mitrailleuse i feltlavet.
Under Første Verdenskrig blev fortet yderligere armeret med: 3 stk. 75 mm hurtigskydende stålkanoner, 1 stk. 75 mm hurtigskydende stålkanon i luftaffutage samt 1 stk. 47 mm hurtigskydende stålkanon i luftaffutage

Under Første Verdenskrig, var fortet bemandet med 733 mand.

 

Kastrup fort er bygget 1886 -1887. Det blev oprindeligt benævnt Kastrup Batteri, men ændrede senere betegnelse til Kastrup Fort. Fortet indgår i søbefæstningens mellemste linie. Fortets opgave var at sikre den sydlige indsejling til København gennem Konge- og Hollænderdybet mellem Saltholm og Middelgrunden. 

Fortet var et åbent jordværk bestående af to store traverser med indbyggede kasematter til opbevaring af ammunition. Væggene bestod  af 1,5 meter beton dækket af ca. 30 meter jord. De måtte efter datidens forhold betragtes som sprængsikre.

Skytset var opstillet på hver side af de to store traverser med en mindre central travers mellem de to midterste kanoner. Den midterste  travers havde ingen kasemat-bygning. Der fandtes ingen dækningsrum for mandskabet der var underbragt i telte. Tilførslen af ammunition til skytset skete på små vogne gennem 4 lange poterner, to fra hvert magasin. Fortet er omgivet af en våd grav på 30-50 meters bredde og ca. 3 meters  dybde. I graven var anbragt et antal gravkaponierer.Hovedbevæbningen bestod af 4 stk 30,5 cm. kanoner. Herudover fandtes 3 stk 15 cm kanoner, noget ældre forladeskyts samt et antal mitrailleuser til nærforsvar.
Under 1. verdenskrig udvidedes bevæbningen med 2 stk 75 mm. og 2 stk. 47 mm. kanoner samt yderligere rekylgeværer i luftmålsaffutage. De to 47 mm. pjecer var muligt ballonkanoner, d.v.s. til luftmål. Fortet havde udover 2 kikkertstationer en 90 cm. og en 150 cm. projektør.

 

Fortet blev nedlagt 1922, og Københavns Kommune overtog fortet i 1925. Tyskerne var på fortet under besættelsen, og det blev brugt som flygtningelejr efter krigen.
Der har siden været mange aktiviteter på stedet, bl.a. udendørs gratis biograf og teater. Scenen eksisterer stadig.

I dag ligger det som dejligt rekreativt område med legepladser og grønne arealer. Man kunne ønske kommunen kunne finde lidt penge til vedligehold af den omsig-gribende vilde bevoksning. Og så burde man måske grave et lille lag jord af og blotlægge de gamle briske og fundamenter samt opsætte nogle informationstavler.
Kastrup Fort har masser af uudnyttet historisk potentiale.

Skydebane

 
Der verserer en myte om at det ene magasin har været brugt af tyskerne til hemmelige henrettelser af desertører under besættelsen. Der er også en døråbning mod poternen der bærer tydelige spor af skydning. Der har været skudt endog meget kraftigt på væggen men alt tyder på at der bare har været indrettet en almindelig skyde- bane. Gulvet har heller intet afløb, hvilket ville være særdeles upraktisk ved henrettelser ved skydning.

 

 

 

 

 

 

Desuden blev der ved Landbefæstningens to fløje opført kystbatterierne:

Hvidøre Batteri
Avedøre Batteri.

Avedøre Batteri, 29 cm. haubits M/1891

Avedøre Batteri, 29 cm. forladehaubits