↑ Tilbage til Søfronten

Søfrontens 3. linie

København var omgivet af en søbefæstning opdelt i 3 linier. Den ydre linie kom til at bestå af:

Søfortet Flakfortet
Søfortet Dragør Fort
Kystbatteriet Kongelunds Batteri
Kystbatteriet Mosede Batteri
Kystfortet Tårbæk Fort (der også var landfort)
Kystbatterierne Barakke og Saltholm

Håndtegnet rids ca. 1916

Grundplan

Flakfortet er et søfort, der i forbindelse med udbygningen af Københavns søbefæstning, blev opført 1910 til 1914 på den nordvestlige del af Saltholms Flak. Fortet, der ligger i den 3., og længst fremskudte del af søbefæstningen, er anlagt på en kunstig ø.  Det er verdens næststørste kunstige ø på 32.000 m2. Det er såvidt vides første gang der anvendtes sænkekasser af jernbeton.  Sænkekasserne blev indledningsvis støbt på Lynettens kaj. De sidste blev støbt på Flakfortets egen kaj.

Fortets opgave var at dække Hollænderdybet bestående af sejlløbet mellem Flakfortet og Middelgrunds Fort. Fortet skulle yder-mere beskytte Flinterenden, sejlløbet mellem Sverige og Saltholm. Flakfortet havde desuden  mulighed for at hindre nord-sydgående trafik i sundet.

Fortet er blevet omarmeret flere gange.  Ved opførelsen var det bevæbnet med fire 29 cm haubits M/1910, seks 21 cm kanoner M/1913 og fire 75 mm hurtig-skydende kanoner.  Under sikringsstyrken blev fortet forstærket med en 75 mm , to 47 mm ballonkanoner og to 8 mm. rekylgeværer.  Yderligere blev opsat  fire 150 cm projektører og en en 90 cm projektør til brug mod luftfartøjer. Fortets bemanding var på 550 mand.

105 mm. FLAK

40 mm. BOFORS

I 1950 blev en del af denne bevæbning erstattet med fire tunge tyske 105 mm. luftværnskanoner der formentlig blev flyttet fra stillingen i  Hansted (Hanstholm) og seks dobbelte 40 mm luftværns-kanoner M/36 der var modtaget som Marshall-hjælp. 40 mm. kanonen var en amerikansk kopi af en 40 mm. Bofors kanon. Herudover opsattes et mindre antal 20 mm. luftværnskanoner.
I årene 1965-1968 indgik fortet i raketforsvaret af København med nogle HAWK-batterier inden disse blev flyttet permanent til Middelgrundsfortet.

 

 

 

21 cm skyts

Flakfortet var i brug som søfort indtil 1957. I 1965 besluttedes det at oprette en HAWK raket-eskadrille på Middelgrundsfortet, men under de store ombygningsarbejder dette krævede, flyttede man midlertidigt til Flakfortet til 1968. Herefter blev fortet i 1975 udlejet til Københavns Sejlunion og åbnet for offentligheden.
I denne periode blev fortet offer for omfattende hærværk.

 

 

 

<<Billeder fra Flakfortet 2011>>

 

Håndtegnet rids ca. 1916

Grundplan

Dragør Fort blev anlagt i tiden 1910 til 1915 på en kunstig ø, ca. 400 meter fra kysten umiddelbart syd for Dragør.  Fortet svarer ret nøjagtigt til det samtidige Saltholm flakfort (senere Flakfortet).

Fortets opgaver var at medvirke til at hindre et fjendtligt bombardement af København, beskytte minespærringer i Drogden-renden, hindre en fjendtlig landgang på Amager sydkyst og at hindre fjendtlige fartøjers operationer i Drogden- og Flinterenden. Det er et delvis kasemateret fort, der havde skytset opstillet på åbne betonbriske med hovedskuds-  retningen mod syd til sydøst. Selve fortet er omgivet af en våd grav og en dækmole, der danner den kunstige ø’s omkreds.

 

Oprindeligt var det bestykket med 4 stk. 35,5 cm. haubits (heraf 2 stk. overflyttet fra Charlottenlund Fort), 4 stk. 17 cm. haubits, 4stk.  120 mm. hurtigskydende stålkanon, 2 stk. 75 mm. hurtigskydende stålkanon i pivotaffutage, 1 stk. 47 mm. kanon samt rekylgeværer og håndvåben.
Under den kolde krig blev der opstillet 3 stk. dobbelte 40 mm luftværnskanoner på Dragør fort. Igen i 80’erne blev fortet omarmeret idet der blev opsat 2 stk. 76 mm. luft- værnskanoner på fortet. Disse omarmeringer har slettet mange at de oprindelige briske. Kun 17 cm. briskene og et par briske til 75 mm.kanoner er helt intakte.

<<Billeder fra Dragør Fort 2013>>

 

Kongelundsfortet var oprindeligt benævnt Kongelunds Batteri. Det blev opført som kystbatteri i tiden 1914-1916.

Batteriets opgave var at beskytte de minefelter, der i en krigssituation skulle udlægges i Køge Bugt, for at forhindre fjendtlige flådestyrker i at operere i dette farvand.

Batteriet var bestykket med 4 stk. 29 cm haubitsere samt 4 stk. 75 mm og 2 stk.47 mm kanoner. Haubitsbatteriet kom fra Lynetten i 1915. Flytningen af disse 2 store kanoner med en vægt på hver 11 tons foregik på blokvogne, trukket af 2 damptromler. Skaderne på vejene var ret betydelige. Haubitserne var opstillet på 2 dobbeltbriske af beton bag et 4 m højt brystværn.

I 1938 blev fortet ombygget og fik en ny hovedarmering, der bestod af 4 15 cm. kanoner. De stammede fra kystforsvarsskibet Herluf Trolle, der udgik af flådens tal i 1932.  Omkring årsskiftet 1944-45 sendte tyskerne 8 kanoner af typen Skoda 15 cm SK C/28 i affutage Küst MPL C/36 til Danmark. Alle var uden skjold, da der ikke kunne fremskaffes stål til fabrikationen. Kanonerne havde fabrikationsnumrene 1457-1464. De fire laveste numre kom til Hesbjerg ved Gilleleje. Hesbjerg kanonerne blev senere opsat som hovedskyts på Kongelundsfortet, der kort efter blev nedlagt, hvorefter  kanonerne blev sat på magasin.
I 1959 blev Kongelundsfortet lavet om til radarstation for NIKE raketbatteriet i Kongelunden.

I 1982 blev fortet endeligt nedlagt.

 

 

Mosede batteri indgik som kystbatteri i Tune-stillingen. Det påbegyndtes i 1913 og var projekteret sammen med Masnedsøfortet.  Anlægget blev forsinket, til dels fordi kanonstillingerne skulle forstærkes, således at loftet i strubekasernen kunne holde til påvirkningerne ved en eventuel skydning fra idet kanonerne der er placeret på toppen af kasernen. Først i 1916 stod fortet færdigt.

Haubitserne stod indtil nedlæggelsen af Tunestillingen ikke på kasematbygningen, men i et Søndre og et Nordre Haubitsbatteri henholdsvis 300 og 1000 meter nord og nordøst for bygningen.

I forbindelse med fortet var anlagt nogle flankestillinger, Strand- og Klinteflankerne. Disse er i dag delvis synlige. Selve haubitsbatteriet har været delvis tilkastet, men under en renovering i 2012 er en større del af briskerne til 120 mm. haubitserne og traverserne blevet frilagt.

Anlægget er oprindeligt navngivet Mosede batteri, men er i folkemunde endt med at hedde Mosede Fort. Der er intet kildemateriale der indikerer at det skulle være officielt omdøbt. Det har også batteriets egenskaber, idet der kun er en hovedskudretning. Et fort kan med hovedarmeringen skyde 360 grader. Det samme fænomen gør sig gældende med flere af befæstningens andre kystbatterier.

 

Barakke Batteri og Saltholm Batteri blev begge anlagt på Saltholm i årene inden 1. verdenskrig.
Barakke Batteri på øens nordvestlige kyst blev opført i 1904 ved Barakkebroen. Det er opført i forbindelse med den Russisk-japanske krig 1904/1905. Dette skulle primært vise stormagterne dansk  vilje til at opretholde dansk kontrol over gennemsejlingen af Øresund. Det var primært Rusland og Tyskland der var interesseret i

Barakke Batteri 1915

Barakke Batteri 1915

denne gennemsejling. Rusland ønskede at bruge Østersøflåden (der blev ødelagt) mod japanerne, og ønskede at bruge storebælt til gennemsejling med danske lodser. Samtidig fandtes en engelsk-russisk traktat der muliggjorde engelsk indgriben mod Rusland. Tyskland frygtede engelsk indsejling i Østersøen og var samtidig interesseret i at Rusland fik flåden ud, således at de kunne blive dominerende flådemagt i Østersøen.  Det er så vidt vides de eneste befæstninger den Russisk-Japanske krig affødte i Europa, og krigs-minister Madsen blev ikke alene hånet for dette byggeri, men noget usikkerhed om financieringen af nogle overdækkede mandskabsrum blev dråben på sagen om fredskrudtmagasinerne på Vestvolden der førte til Madsens og regeringens fald i 1905.Det er Det var et åbent jordværk, med skytset opstillet på betonbriske bag små halvmåneformede jordvolde. Det var oprindeligt armeret med to stk.47 mm kanoner.  Under første Verdenskrig blev batteriet udbygget og yderligere armeret med to 75 mm feltkanoner samt to 47 mm kanoner i luftmålsaffutage. Batteriets projektør var anbragt på et lavt trætårn nord for Barakkegården. Der var yderligere en remise for Saltholmsbanens  lokomotiv, et ammunitionsdepot og en del andre bygninger. Batteriet havde til opgave at belyse og beskyde minefelterne i Hollænderdybet.

Besætningen var indkvarteret i Barakkegården. KFUM etablerede soldaterhjem på øen, for bl.a. 25.000 kr. doneret af Kristelig Tandlægeforening.

Batteriet blev sløjfet i 1932 og der findes stort set intet tilbage af det .

Saltholm. Blæksprutten 1904

Blæksprutten 1904

Saltholm Batteri var opført 1912 og placeret på øens vestlige kyst. Det var et åbent jordværk med våd grav, hvor skytset var opstillet på betonbriske adskilt af en travers der indeholdt ammunitionsmagasinet. Ovenpå traversen var batteriets ildlederpost placeret sammen med projektøren. Lige bag ammunitionsmagasinet ligger en lille, rektangulær kasernebygning.

Batteriet opgave var at hindre landgang på Saltholm og at beskytte minefelterne, der var udlagt mellem øen og Dragør Fort samt mellem øen og Middelgrundsfortet. Endelig skulle batteriet hindre fjendtlige enheder i at operere i farvandet omkring Saltholm. Batteriet var armeret med to 75 mm kanoner og otte rekylgeværer.

Batteriet blev nedlagt i 1932 og ligger i dag på privat grund.

Saltholm Batteri

Saltholm Batteri