↑ Tilbage til Tunestillingen

Lejrene

Der var  naturligvis et stort behov for indkvartering i forbindelse med den store koncentration af tropper i et område, hvor der ikke var eksisterende kaserner. Befolkningen var irriteret over de ødelæggelser, værker og øvelser afstedkom. Men mest af alt var den private indkvartering af de 3-4000 soldater der gravede stillingen samt fæstningsartilleristerne der besatte de faste batterier, en belastning.

Det var mange mennesker, og udskiftningen var stor. Værterne blev økonomisk kompenseret for udgifterne til primært kost, men indkvarteringerne var kilde til megen uro.
For soldaterne var det lidt frie liv i stedet for kasernens velkommen. Men for enhedernes chefer var det tidsrøvende at skulle samle soldaterne fra et så stort en område, ligesom disciplinen haltede.

I juni 1916 indstillede Armeingeniørkommandoen til overkommandoen, at der blev opført en træbaraklejr til hver af de arbejdende bataljoner.  Hver lejr skulle have plads til 1100 mand. Kort efter blev det klart, at udgifterne til den eksisterende private indkvartering ville stige med 50 %, og midt i august 1916 blev opførelsen af 4 mindre lejre godkendt. To ved kysten (formentlig for at dække Køge-bataljonen behov) og to lejre bag midten af stillingen.
Der blev indhentet tilbud på byggeriet, men grundet dyrtiden og det faktum at entreprenørerne vidste at arbejdet var presserende, lå alle tilbud 30% over det anslåede niveau. Dette betød, at man måtte nøjes med to større lejre, selvom det ikke var optimalt at hver bataljon havde sin egen indkvarterin.

Lejrene endte med at blive dårligt bygget. De var fugtige og usunde, og øgede dermed presset på mandskabet. Årsagen til dette var det pressede budget, samt at man ikke måtte lægge skærver eller makadam, idet området senere igen skulle anvendes til landbrug. Endelig blev lejrene forsøgt bygget om vinteren, hvilket ikke øgede kvaliteten.     

 Grevelejren og Barfredshøjlejren blev således bygget i vinteren 1916 / 1917De lå i området mellem Torslunde, Greve og Gjeddesdal med divisionshovedkvarteret der skulle føre den sammensatte styrke på Benzonsdal.

 Forslag af 25-5-1916 til Bataljonsbaraklejr til 20 officerer, 40 faste underofficerer, 32 korporaler, ca. 1000 underkorporaler og menige,  16 trænsoldater, 26 heste samt 4 kogekoner og piger.

Fordeling af udgifterne på 287,000 kr.

 1 officersbarak: 12 800

1 underofficersbarak: 15 700

Opvarmningsanlæg: 12 000

8 mandskabsbarakker: 14 700 x 8. Samlet 117 600

1 Kontor- og depotbygning: 11 300

1 køkken- og spisebarak for befalingsmænd: 13 700

1 køkken- og spisebarak for mandskab: 25 300

4 samlingsbarakker: 4100 x 4. Samlet 16 400

1 barak for kvindelig betjening: 3 100

1 Vagt- og arrestbygning: 3 000

1 staldbarak: 10 800

2 jordkældere: 600

2 latrinbygninger for befalingsmænd: 600

4 latrinbygninger for mandskab: 4 000

Tørrestativer, pudseborde: 1 500

Cykleskur: 3 000

Kloak: 5 000

Vejanlæg: 3 000

Vandforsyning: 2 000

Indhegning: 600

Diverse uforudsete udgifter: 25 000