↑ Tilbage til Sydfronten

Sydamagerstillingen

I 1915 påbegyndtes en yderligere fremrykket stilling på Amager, Syd-Amagerstillingen. Denne skulle erstatte Tømmerup-stillingen som hovedkamplinie hvorefter denne skulle være den fremtidige sikkerhedslinie. Christianshavns Vold udgik nu helt af den militære plan-
lægning. Stillingen var inddelt i to artilleriafsnit der igen hver var opdelt i to distrikter.
Størstedelen blev som camouflage bygget ind i det gamle havdige mellem strand og landbrugsområde på strækningen fra nord for Kongelunden til lige syd for Dragør. Stillingen var opbygget i jord og tømmer og bestod af en 6 meter bred pigtrådsspærring, pigtråds-
hegn, batterier og fodfolksskanser i forreste linie og af fjernkampbatterier, kommandostationer og reserve-standpladser trukket noget
tilbage. Den var hovedsagelig armeret med mobilt artilleri i jordstillinger. Enkelte af batterierne i forreste linie var forsynet med skibs-skyts
eller moderne kystskyts, der var fastmonteret på betonbriske. Ved hvert batteri var opført et dækningsrum til 16 mand samt køkken-
faciliteter. Ved enkelte batterier var der opført rum til Pentamotorer til drift af lysmateriellet. Herudover fandtes telefonforbindelse til afsnitskommandostationen.

Stillingens opgave var dels at forhindre landgang på øens sydvestlige del og dels at forhindre en fjendtlig landsætning og etablering af artilleribatterier til beskydning af byen.
Baggrunden var en omfattende tysk mineudlægning i 1915/1916 i Køge Bugt. Omfanget var så stort at den danske flådes operations-
frihed i området blev alvorligt hæmmet. Overkommandoen kom til den slutning, at tyskerne på grund af mine-spærringerne stort set ufor-
styrret ville være i stand til at landsætte betydelige styrker på Amager og på kysterne syd herfor. På dette tidspunkt var Sydamager-
stillingen  allerede under etablering, og styrke blev fordoblet fra en til to bataljoner.
Infanteriet var anbragt i skanser, hver bestående af overdækket siddeplads til 64 mand, køkken og sanitetsrum samt telefon til afsnitskommandostationen.
For enden af flankerne fandtes en hule til 2 rekylgeværer i affutage samt underbringelse for 4 mand. Opgaven for disse var flankerende beskydning af pigtrådsspærringen. I huler, med soveplads til 2 mand,  fandtes der endvidere 1 40 cm. acetylen-projektør samt lyspistoler
med tilhørende raketter.
På hver side af en skanse var lagt en skyttegrav med overdækket siddeplads til 64 mand. Hver skanse med tilhørende to skyttegrave udgjorde et skanseafsnit. Skyttegravene havde navne eller numre og herefter et h eller v i forhold til om den lå til højre eller venstre for
skansen.

Stillingen var, som Tømmerupstillinge inddelt i en nær- og en fjernkamplinie. inddelt i både en nærkamplinie og en fjernkamplinie.

Nærkamplinien bestod af 9 batterier.

– Østre Krudttaarns Batteri
– Vagthusbatteri
– Vestre Krudttårns Batteri
– Engbatteri
– Længstehøj Batteri
– Aflandshage Batteri
– Søndre Skovbatteri
– Nordre Skovbatteri
– Nøragersminde Batteri

Fjernkamplinien Bestod af 2 batterier:

Batteri

Antal

Pjecer

Store Magleby Batteri

4

9 cm stålkanoner i feltaffutage
Ullerup Batteri

4

15 cm. jernkanon

 

Denne stilling var, som Tømmerupstillingen, omgivet af store feltbefæstningsarbejder med et foranliggende 6 meter bredt pigtrådsbælte.
Efter etableringen af Sydamagerstillingen som ny hovedkamplinie i 1916 mistede Tømmerupstillingen sin primære betydning og den blev
nu sikkerhedslinje for denne.
I forbindelse med Skovbatterierne etableredes et KFUM soldaterhjem betalt af Holbæk Amt. I de 5 lejre etableredes også soldaterhjem,
betalt af private midler fra Randers-egnen.

Stillingen blev sammen med Tømmerupstilingen sløjfet i 1919.

Bestykning på Vagthus og Længstehøj Batterier jvf. Kaptajn Sv. Bernhard Nielsens håndskrevne notater 1915-18. Begge batterier
benævnes her som armeringsbatterier.

Vagthus batteri:

Antal

Type

Model

Oplagt ammunition

2

120 mm. hurtigskydende staalkanon L/45 M/1912 391 brisantgranater
54 granatkardæsk

64

Bagladerifler 6400 patroner

4

Pistoler M/1885 132 patroner

1

90 cm. projektør

1

Afstandsmåler

2

Løjtnanter

2

Sergenter

4

Kadetter eller korporaler

5

Underkorporaler

53

Konstabler 1 bårefører, 2 hjælpere, 2 bærere

Længstehøj batteri:

Antal

Type

Model

Oplagt ammunition

2

120 mm. hurtigskydende staalkanon L/45 M/1912 396 brisantgranater
26 granatkardæsk

64

Bagladerifler 6400 patroner

4

Pistoler M/1885 132 patroner

1

90 cm. projektør

1

Afstandsmåler

2

Løjtnanter

2

Sergenter

4

Kadetter eller korporaler

5

Underkorporaler

53

Konstabler 1 bårefører, 2 hjælpere, 2 bærere

Kanoner og projektør fra begge armeringsbatterier skulle være opbevaret på Hærens Tøjhus og kikkerter og ammunition blev opbevaret på Kastrup Fort.