↑ Tilbage til Vestfronten

Særlige anlæg

Billeder af Vestvoldens særlige anlæg 2010-2014

 

Der var forskellige andre af Vestvoldens anlæg med speciel funktion. Nogle anlagt ved bygningen af enceinten og andre op mod 1913-1914.

Bag volden lå voldgaden. Den løbet i hele anlæggets længde og sikrer mulighed for transport og trafik langs volden. På den østlige side af voldgaden er der en bred rabat. Her løb sporene til batteritoget. Ved brøndby lå stationsbygninger (militærstationen) i forbindelse med voldbanens forbindelse med hovedsporet København-Roskilde. I Rødovre havde toget remise ved Ejbylejren.
Voldgravens vand blev holdt på en bestemt vandstand ved hjælp af underløbet til Kagsmosen. Denne kunne lukkes med et stemmeværk. Kanalen var standard mindst 16 meter bred og 2,5 meter dyb. I midten fandtes kunetten, der i 4 meters bredde øgede vanddybden til 3,5 meter. Ved hjælp at nogle batardeauer (dæmninger) med overløb blev vandstanden holdt konstant i voldgraven. Vandet blev ledt ud i Køge Bugt ved hjælp af et underløb.

Nogle få steder var, udover de broer der sørgede for den almindelige daglige trafik, anlagt nogle militærbroer (krigskommunikationer) der skulle sikre mulighed for dels at at komme til modsat side i almindelighed, men også for at kunne overføre en udfaldsstyrke fra våbenpladsen foran kaponieren. På modsat side lå et vagtrum der skulle sikre bevogtningen af broen når stormgitteret var låst op.
For at muliggøre opmarchen af en udfaldsstyrke var der i forterrænet anlagt en del løbegrave i forbindelse med den dækkede vej, en sti der løb langs kanalen på fjendesiden. Den lå bag volden således at man kunne bevæge sig på den uset og i forholdsvis sikkerhed mod beskydning. På både batardeauerne og på militærbroer var opsat næsten kunstfærdige stormgitre, der skulle hindre fremtrængen over disse.

Da udviklingen muliggjorde produktion af el på mindre anlæg var der mulighed for fra dynamorum indbygget i volden at forsyne både kaponierer og afsnitskommandorum med strøm. Dynamoen blev drevet af en petroleumsmotor der efter sigende larmede meget.  Ved siden af dynamorummet fandtes et lille brændstofdepot. Senere byggedes etableredes generatorrum i hver enkelt kaponiere samt i andre bygninger, Bl.a. i fredskrudsmagasinerne fra 1904. I kaponiererne etableredes generatoren i befalingsmandens kvarter. I punkt 0 hvor der ikke var en kaponiere i nærheden byggedes et specielt generatorrum. Generatorerne blev drevet af Tuxham råoliemotorer. Dette muliggjorde opsætning af projektører på kaponiererne. De blev så bygget ind i kaponierens retirade, og kunne på en skinne køres ud og ind. Projektøråbningen kunne lukkes med stålskodder.

I forbindelse med volden lå nogle lejre til voldens besætning, primært Fæstningeartillerister. Paradislejren lå i Avedøre ved Paradis Batteri, Glostruplejren ved Vibe Batteri, Ejbylejren i Rødovre og Husumlejren (Husum Kaserne) i Husum. Hvor de andre var telt- og barakkelejre, var Husumlejren en muret bygning.

Mod 1. verdenskrig bygges nogle sanitetsrum i volden Disse ligger meget karakteristisk tre og tre, og kunne hver underbringe 4 mand på bårer inden transport til forbindeplads.

To steder er volden gennemskåret af tunneler, de såkaldte poterner. en af dem er meget stor og lukkes med store egetræsporte, medens den anden er så lille at man ikke kan stå oprejst i den. De skulle sikre passage til den dobbelte kaponiere der lå i voldgraven ud for dem.

 

 


Foran på volden, lige under voldkronen, ligger gravposteringerne. Det var højtliggende overdækkede skyttegrave. Man kom uset ud til dem via postgangen, der var en nedgravet gang på tværs af voldkronen

Ved verdenskrigens udbrud blev der anlagt de såkaldte svellerum. Det var udgravninger i volden mod voldgaden og overdækket med gamle jernbanesveller. De skulle tjene som dækningsrum for op til 16 mand.

 

I forbindelse med de store oversvømmelser der kunne iværksættes fra Utterslev Mose og til Kagsmosen etableredes en reguleringsstation med henblik at sikre København fortsat drikkevand hvios oversvømmelsen iværksattes. Denne stationlå bag Husum afsnit.

Med regelmæssige mellemrum var der på volden etableret kikkertstationer. Dette var permanenter observationsstader hvorfra man med kikkert kunne observere forterrænet. På bordet midt i standpladsen fandtes kunstfærdigt udførte panoramaer med udmålte afstande til terrængenstande som gårde, møller og veje.

I Rødovre og ved Frederiksundsvej byggedes boliger for henholdsvis opsynsmændene og den tilsynsførende officer. De bebos stadig, dog af private beboere..

 

 

Billeder af Vestvoldens særlige anlæg 2010-2014